Sundhedsvæsenet i krise pga. års sparepolitik og forringelse af arbejdsforhold.

Af Henrik Herløv Lund, økonom – cand. scient. adm.

Sundhedsvæsenet er i knæ pga. ressourcelavvækst, udhuling af bemanding, opskruning af arbejdstempo og lønefterslæb.

Sundhedsvæsenet er i krise. Krisen handler langtfra bare om den akutte merbelastning pga Corona og om lønkonflikten mellem sygeplejersker og regioner/regering. Krisen er langt mere dybtgående og bygget op gennem lang tid og skyldes års borgerlig økonomisk sparepolitik, der for at skabe rum til skattelettelser i 10’ erne satte sundhedsvæsenet på utilstrækkelig lavvækst ressourcemæssigt, udhulede bemandingen og pressede arbejdstempoet stærkt op uden at give plejepersonalet en rimelig lønkompensation.

1. Sundhedsvæsenet på lavvækst 10’ erne igennem.

Det offentlige forbrug til velfærdsservice generelt er økonomisk – ressourcemæssigt – siden 2001 blevet mere og mere udhulet af en borgerlig økonomisk sparepolitik

Fra et årligt gennemsnit fra 1993 til 2001 på 2,3 pct. reduceres realvæksten i det offentlige forbrug således først til 1,7 pct. i perioden 2002 – 2008, for derefter at blive sænket videre til 1,1 pct. fra 2008 – 2012 for endelig i perioden 2013 – 2017 at blive sat helt til ned 0,3 pct. (1)

Figur: Årlig pct. vækst i offentligt forbrug 2002-2007, 2008 – 2012, 2013 – 2018, (2) og 2019 – 2022. (3)

Denne tiltagende udhuling af ressourcetildelingen til offentligt leveret velfærd i 10´erne har naturligvis også haft negative konsekvenser for sundhedsvæsenet.

Først og fremmest blev sundhedsvæsenet gennem en årrække presset mere og ressourcemæssigt. Bevillingsmæssigt blev det i 10´erne af skiftende regeringer – men navnlig de borgerlige under Løkke – sat på lavvækst. Et udtryk herfor er, at i perioden 2000 til 2009 udgjorde den gennemsnitlige årlige realvækst for regionernes sundhedsudgifters vedkommende 2,6 procent, men i perioden 2010 til 2019 faldt den til 0,7 procent i årligt gennemsnit. Hvis realvæksten i 2010’erne var forblevet på samme niveau, som i 00’erne ville regionernes budget i 2020 have været 25 mia.kr. større.

Figur: Årlig realvækst i regionernes sundhedsbudgetter 2000 – 2019. (4)

Væksten har knap og nap været tilstrækkelig til at dække de stigende udgifter som følge af flere børn og gamle (det umiddelbare demografiske træk), men væksten var langt fra tilstrækkelig til at følge med velstandsudviklingen (det fulde demografiske træk). Og at opfylde det ikke bare det simple, men også det fulde demografiske træk er afgørende for sundhedsvæsenet, idet det ellers ikke har midler til den konstant hastige udvikling af ny medicin, ny teknologi og nye behandlinger.

Som et resultat af underfinansieringen i forhold til det fulde demografiske træk stod sundhedsvæsenet ved VLAK – regeringens fald i 2019 med et ressourceefterslæb på op mod – 10 mia. kr. For det regionale sundhedsområde udgjorde efterslæbet pr. udgangen af 10’ erne op mod – 7½ mia. kr.

Figur: Akkumuleret efterslæb for offentligt forbrug til det regionale sundhedsområde, målt ved regionale serviceudgifter, i forhold til fuldt demografisk træk, mia. kr. (2018 – priser). (5)

2. Selv bedre regions- og finanslovsaftaler i 20’ erne har ikke indhentet efterslæbet.
Lavvæksten i 10’ erne blev navnlig effektueret af borgerlige regering. Efter regeringsskiftet i 2019 og et nyt flertal i Folketinget har bedre regions – og finanslovsaftaler hentet ind på efterslæbet, navnlig i forhold til det umiddelbare demografiske træk. Men samtidig er kravene til det fulde demografiske træk i 20’ erne voksende og hermed også efterslæbet i forhold hertil.

Der er i de årlige regionsaftaler efter regeringsskiftet i 2019 givet et større løft end under VLAK – regeringen 2015 – 2019 til regionernes sundhedsområde ud over det umiddelbare demografiske træk, størst i begyndelsen af perioden og derefter gradvist mindre.

Tabel: Årligt realvækst for det regionale sundhedsområde 2020 til 2022, mia. kr. (6)

2019 2020 2021 2022
Realvækst, mia. kr 1,1 +1,5 +1,4 +1,2

Akkumuleret over perioden 2020 til 2022 er der over regionsaftalerne givet et løft på 4,1 mia. kr

Oveni de trods alt begrænsede løft til det regionale sundhedsvæsen over regionsaftalerne er der imidlertid blevet ydet yderligere løft hertil over nogle af finanslovsaftalerne i perioden, navnlig i finanslovsaftalen fra 2020 samt lidt i den fra 2022. (I sidstnævnte medregnes IKKE den såkaldte ”coronavinterpakke” på 1 mia. kr., idet der er tale om et midlertidigt og ekstraordinært tilskud. (7)

Tabel: Bevillinger til sundhedsområdet i FL 19, FL 20, FL 21, (8) og FL 22. (9)

2020 2021 2022 2023
FL 19 325 325 325 325
FL 20 900 1200 1200 1200
FL 21 0 0 0
FL 22 200 400
I ALT 1225 1525 1725 1925

Finanslovsaftalerne 2019 til 2022 gav således et akkumuleret løft på i alt 4,5 mia. kr. Samlet gav regionsaftaler og finanslovsaftaler således i perioden 2020 til 2022 et akkumuleret løft på 4,1 + 4,6 = 8,6 mia. kr.

Dette dækkede ikke det fulde demografiske træk, der ifølge en række sundhedsøkonomer og sundhedsorganisationer ligger højere i 20’ erne højere end i 10’ erne, idet det nærmere bestemt er steget fra 2 mia. kr. årligt i 10’ erne til 3 mia. kr. årligt i 20’ erne. (10)

Tabel: Reelt løft i regionsaftalerne 2020-2022 inkl. løft i perioden fra FL19 – FL 22 sammenlignet med årlig vækst i det fulde demografiske træk for det regionale sundhedsområde i perioden 2020 – 2022 i mia. kr. ifølge sundhedsøkonomer (Løbende priser). (11)

Mia. kr. 2020 2021 2022 2020-2021 akk.
I. Fuldt dem. træk – 3 3 3 9
II. Reelt løft i regionsaftaler 1,5 1,3 1,2 4
III. Løft over FL19 til FL22 1,2 1,5 1,7 4,4
Difference II+III-1
(Overskud = +, underskud = -)
– 0,3 -0,2 -0,1 -0,6

Efterslæbet fra 10´erne voksede derfor pr. udgangen af 2022 i forhold til sundhedsøkonomernes opgørelse af det fulde demografiske træk med dette beløb til – 8,1 mia. kr.

Det må således anerkendes, at 20’ ernes finanslovsaftaler mellem S – regeringen og EL, SF og RV i forhold til under 10´ernes regeringer har øget ressourcetilførslen til velfærden, herunder til sundhedsvæsenet gennem penge til sygeplejersker og psykiatri, men der er stadig et godt stykke til genopretning af det offentlige forbrug til sundhedsvæsen i forhold til tidligere.

3. Bemanding og arbejdsforhold forringet.
Udhulingen af sundhedsvæsenets standard og økonomi har gennem 10’ erne været ledsaget af en betydelig forringelse af bemanding og arbejdsforhold i sundhedsvæsenet.

En årsag til forringelse af arbejdsforholdene har været, at opgavemængden i sundhedsvæsenet i perioden 2010 til 2019 er steget uforholdsmæssigt i forhold til en næsten stillestående bemanding. Hvor i årene 2001 – 2009 beskæftigelsen i sundhedsvæsenet gennemsnitligt årligt steg med 1,7 % på de offentlige sygehuse, så faldt væksten i beskæftigelsen i perioden 2010 – 2019 til en årlig gennemsnitlig stigning på kun 0,1 pct.

Den samlede beskæftigelse i det offentlige sygehusvæsen har således i denne periode været næsen konstant. (12) Først i 2020 steg beskæftigelsen på offentlige sygehuse igen mærkbart med 2,3 procent. (13)

Figur: Udviklingen i antal fuldtidsbeskæftigede på offentlige sygehuse, 2001 – 2020. (14)

Samtidig er der sket væsentlige ændringer i sammensætningen af hospitals-personalet. Mens der er blevet ansat 26 procent flere læger, så er antallet af sygeplejersker kun steget ganske lidt (4 pct.), mens antallet af sosu ´er, lægesekretærer samt andet plejepersonale er styrtdykket med – 34 procent. (15)

Samtidig med denne tilnærmelsesvise stilstand i bemandingen er der sket en stærk stigning i opgavemængden målt ved antal kontakter både i det somatiske sygehusvæsen og i psykiatrien. I det somatiske sygehusvæsen steg antallet af kontakter i perioden 2010 til 2017 med 28 procent og i psykiatrien med hele 42 procent. I samme periode voksede antallet af ansatte med kun 2,6 procent. (16)

Figur: Udvikling i antal ansatte og kontakter på offentlige sygehuse 2010 – 2017. (17)

I og med at opgavemængden således er steget uden at bemandingen er fulgt med er bemandingen således alene herigennem relativt set blevet udhulet. Denne udhuling er blevet forstærket af effekten af de vedvarende Produktivitetskrav 2001 til 2018.

Et yderligere bidrag til sundhedsvæsenets bevillings- og bemandingsmæssige nedtur har været mange års vedvarende krav om øget produktivitet. Alene 10’ erne har det medført en produktivitets forøgelse på op mod 20 procent eller i gennemsnit årligt 2½ pct.

Figur: År til år produktivitetsudviklingen på sygehusene 2003-204 til 2017 – 2018, pct. (18)

Produktivitetskravet betød i 10´erne hvert år et krav om en forøgelse af produktionsværdien på 1,3 mia. kr. Da det skulle præsteres uden tilsvarende forøgelse af ressourcerne, har været tale om en løbende indirekte besparelse. Set over 10’ erne som helhed løber besparelsen op i op mod 9 mia. kr. eller godt 1,1 mia. kr. i årligt gennemsnit.

Endvidere har produktivitetskravene udhulet normeringerne, idet et næsten uændret antal plejepersonaler har skullet udføre en stigende opgavemængde. Den årlige gennemsnitlige personalebesparelse i regionerne, som alene kravet om 2 procent årlig produktivitetsforøgelse har resulteret i, udgjorde ved udgangen af 10’ erne op mod et par tusind sygeplejerskestillinger.

Figur: Camoufleret besparelse på regionernes budgetter 2010 til 2018 pga krav om produktivitetsforøgelse – målt i sygeplejerskestillinger. (19)

Ganske vist har S-regering og støttepartier taget fat på en ændring af bemandingssituationen, primært med finanslovsaftalen for 2020 om tilførsel af 1000 sygeplejersker til somatikken og øgede normeringer i psykiatrien. Men der er stadig lang vej til at genoprette bemandings-underskuddet for plejepersonalet, der pga ressourceefterslæb, produktivitetskrav og befolkningsudvikling frem til 2030 løber op i op mod 3½ tusind stillinger.

4. Mange ubesatte stillinger pga opskruet arbejdstempo og lønforhold.

Prisen for både ressourceudsultningen og den yderligere camouflerede besparelse gennem produktivitetskravene er først og fremmest blevet betalt af medarbejderne i form af en kraftig opskruning af arbejdstempoet med stress og dårligt arbejdsmiljø til følge. En pris, som i anden og videre omgang betales af patienterne, når de betjenes af et overbelastet personale.

Det heraf stigende arbejdspres har kombineret med utilfredshed med lønforhold – navnlig i sygeplejerskegruppen – ført til personaleflugt, problemer med at ansætte nye og mangel på uddannede., Hvilket alt sammen yderligere forstærker krisen.

En løsning på både medarbejderflugt og rekrutteringsproblemer er imidlertid påtrængende nødvendig, hvis ikke sundhedsvæsenet skal blive tvunget helt i knæ. Allerede i dag er der op omkring 5.000 ubesatte sygeplejerskestilling i Danmark som helhed. og frem til 2025/2030 tegner det til en fortsat stor, ja måske stigende mangel på sygeplejersker og andet sundhedspersonale.

Figur: Udbud/efterspørgsel efter sygeplejersker 2014 – 2030. (20)

En faktor, som udover opskruningen af arbejdstempoet har bidraget stærkt blandt især sygeplejerskerne til oplevelsen af forringede arbejdsforhold i 10’ erne, handlen om opfattelsen heriblandt af at have et stærkt lønefterslæb. Ifølge DSR har sygeplejerskerne nærmere bestemt et lønefterslæb på 15-20 procent i forhold til sammenlignelige fag.

Ved sådanne sammenligninger tages udgangspunkt i den såkaldte ”standardberegnede timefortjeneste”, som er den samlede fratrukket betalinger for overtid og fravær. (se nedenstående boks). En sådan sammenligning på standardberegnet timefortjeneste viser, at sygeplejerskerne – uanset at de stort set har samme uddannelseslængde – fx hænger væsentligt efter lærerne.

Figur: Så meget tjener forskellige faggrupper i forhold til hinanden. (21)

Sygeplejerskerne tjener dog mere end pædagoger, som imidlertid til gengæld ikke har nat – og weekend-arbejde. Ifølge DSR går lønefterslæbets rødder tilbage til tjenestemandsreformen af 1969, hvor sygeplejerskerne ifølge DSR sammen med en række andre kvindedominerende fag blev placeret lavt i lønhierakiet. Denne placering i lønhierakiet kæmper sygeplejerskerne i egen opfattelse stadig med i dag. (22) Denne opfattelse af, at lønefterslæbet hænger sammen med, at sygeplejer er et udpræget kvindefag, synes at blive bekræftet, når man sammenligner gennemsnitslønnen for mænd og kvinder med mellemlange videregående uddannelser, hvortil sygeplejerskeuddannelsen hører. Kvindefagene ER lavere lønnet.

Figur: Kvinders andel af mænds løn, MVU, 2019. (23)

Ved overenskomstfornyelsen i 2021 har sygeplejerskerne igen konfliktet for at få indhentet dette lønefterslæb og uanset regeringsindgreb fortsat konflikten gennem omfattende punktstrejker. Den milliard, som regering og støttepartier i 2022 har bevilget til merarbejdsvederlag og fastholdelsesbonusser i sygehussektoren, vil givet være et plaster på såret på kort sigt, men fordi der er tale om midlertidige penge, vil det ikke løse problemet på længere sigt. Her skal der egentlige lønforhøjelser til.

5. Krisen i sundhedsvæsnet er strukturel

Krisen i sundhedsvæsenet løses ikke med en portion flere stillinger her og lidt ekstra overarbejdsbetaling der. Krisen er bygget op gennem mange år og er dybtgående – den er med andre ord strukturel.

De strukturelle problemer med ressource – og bemandingsunderskud på den ene side og opskruning af arbejdstempo og lønefterslæb på den anden side må løses på en sådan måde, at det ikke alene sikres, at der fremover vil være kapacitet og beredskab i sundhedsvæsenet til at imødekomme fremtidens stigende belastning og udfordringer, men således at fortidens synder udbedres og sundhedsvæsenet genoprettes.

Genopretning af standard, ressourcer og bemanding samt arbejdsforhold i sundhedsvæsenet kræver øgede investeringer heri i de kommende år frem til 2030. S – regeringens ”velfærdslov” vil garantere at sundhedsvæsenet årligt tilføres ressourcer svarende til befolkningsudviklingen (det umiddelbare demografiske træk). Det er god begyndelse, men ikke tilstrækkeligt, idet sundhedsvæsenet som beskrevet netop har brug for ressourcer op til det fulde demografiske træk, hvis det skal følge med udviklingen.

Skal sundhedsvæsenet ha’ et årligt løft hertil og have indhentet ressourceefterslæbet og den skjulte ”produktivitetsbesparelse” fra 10’ erne samt ydermere ha dækket lønefterslæbet kræver det et samlet løft til sundhedsvæsenet frem til 2030 på årligt yderligere 5 mia. kr. ud over det, som årligt i gennemsnit har været givet i løft til sundhedsvæsenet i 20’ ernes regions – og finanslovsaftaler.Tabel: Behov for total årlig gennemsnitlig og yderligere (ud over 20’ ernes regions – og finanslovsaftaler) fremtidig årlig gennemsnitlig ressourcetilførsel til sundhedsvæsenet 2023 til 2030. (23a)

Der er således et behov for i 2030 et samlet årligt løft til sundhedsvæsenet på 7 -8 mia. kr, inkl. velfærdslovens dækning af umiddelbart demografisk træk.

En høj pris, men en nødvendig pris for mange års udsultning af sundhedsvæsenet.

6. Behov for økonomiske midler til fremtidig bemanding i og arbejdskrafttilførsel frem mod 2030.

Jf. foran vil det årligt kræve tilførsel af omkring årligt gennemsnitligt 2 mia. kr. at indhente ressourceefterslæbet og produktivitetsbesparelserne fra 10’ erne.

Al besparelse i sundhedsvæsenet er ikke besparelse på stillinger. I gennemsnit udgør lønudgifterne omkring 50 procent af driftsudgifterne i sundhedsvæsenet.

Hvad angår ressourceefterslæbet fra 10’ erne på årligt 1 mia. kr må sammensætningen af de sparede omkostninger derimod antages at være den typiske for sundhedsvæsenet dvs. at 50 procent heraf udgøres af lønudgifter = 0,5 mia. kr. årligt. Med en årlig bruttolønomkostning inkl. overhead på 600.000 kr. svarer dette til op mod 850 sygeplejerskestillinger om året i perioden 2023 til 2030 (afrundet).

Når der dog er tale om besparelse gennem produktivitetsforøgelse, er dog tale om, at ved at arbejdskraften presses op i tempo, så er det som spares primært stillinger. Skal 10’ ernes produktivitetsforøgelse på årligt 1,1 mia. kr – jf. foran – indhentes frem til 2030, skal der derfor årligt oprettes omkring 1850 nye stillinger indenfor sundhedspleje.

Endelig skal der for at opfylde det fulde demografiske træk ud over hidtidigt gennemsnitligt årligt løft i regions – og finanslovsaftaler (i alt 2,8 mia. kr) ske et yderligere årligt gennemsnit løft i resten af 20´erne på i gennemsnit 0, mia. kr. Jf. ovenfor må det antages at have en repræsentativ sammensætning dvs. at halvdelen = årligt gns. 0,4 mia. kr. er løn. Hvilket svarer til årligt omkring 670 stillinger (afrundet).

Tabel: Behov for årlig gns. fremtidig nettobemandingsforøgelse i sundhedsvæsenet frem til 2030 – ud over hidtidigt løft i regions – og finanslovsaftaler. (23b)

Samlet vil der være behov for oprettelse årligt af op mod 3500 stillinger frem mod 2030.

7. Finansiering.

Det økonomiske råderum i 2030 vil IKKE være tilstrækkeligt til at finansiere denne udfordring, når samtidig også de demografiske træk skal opfyldes for velfærden i øvrigt. Hidtil har der i 2030 kun været et ikke – disponeret råderum på omkring 5 mia. kr.

Figur: Opdateret råderum i 2025 og 2030 ved balance på den offentlige saldo i 2030, mia. kr. (24)

Ganske vist har regeringen på det allerseneste tilvejebragt større disponibelt råderum i 2030 ved at slække på målet om balance i offentlige finanser i 2030. Dette indgår i det ”Nationale kompromis om dansk sikkerhedspolitik” (24a), hvori der i stedet for balance i 2030 opereres med et underskud på – ½ pct. af BNP. Dette øger det disponible ”frie” råderum i 2030/2033 fra omkring 5 mia. kr. til 17-19 mia. kr. Men disse penge beslaglægges i det nationale kompromis af øgede forsvarsudgifter.

Den gode nyhed er, at det umiddelbare demografiske træk på velfærden hermed forudsættes dækket frem til 2030. Den dårlige nyhed er, at der udover umiddelbart demografisk træk og forsvarsudgifter IKKE vil være noget frit råderum. (24b)

Der vil således ikke være penge til hverken yderligere genopretning af sundhedsvæsenet eller til genopretning af den kommunale velfærd i forhold til fuldt demografisk træk. Og der vil heller ikke være penge til yderligere udgifter til klimainvesteringer.

Det vil derfor være nødvendigt at udbygge råderummet, hvis en sådan genopretning skal ske i fuldt omfang. En vej til at udbygge råderummet handler om at fremrykke pensionsbeskatningen.

Figur: Samlet pensionsformue 2018 (ekskl. udskudt skat) samt udestående skat på pensionsformue.

(25)

En anden vej til at udbygge råderummet med flere indtægter består i at tilbagerulle de skattelettelser, som siden 2010 er blevet gennemført i massivt omfang, og som netop af den borgerlige økonomiske politik er blevet finansieret med besparelser på velfærden, herunder sundhedsvæsenet,

Efter tilbageløb mm. dvs. ”I varig virkning” har undertegnede opgjort provenutabet ved de samlede skattelettelser (indkomstskat, afgifter og skattestop/boligskatter) til omkring 65 – 70 mia. kr. (26), herunder provenugevinst gennem adfærdsændringer for + 10 mia. kr.

Figur: Provenutab pga. lettelse af indkomstskat, afgifter og skattestop/boligbeskatning 2001 – 2025, varig virkning (mia. kr., 2019 – niveau). (27)

NOTER:

(1) Jf. Lund, Henrik Herløv: Langsom nedsmeltning af velfærden (rapport 1) Udhuling af velfærdsservice. https://henrikherloevlund.dk/wp-content/uploads/2020/01/Langsomnedsmeltning-1-velfaerdsservice.pdf

(2) Kilde 2002 til 2017: Svar på finansudvalgets spm. 574 af 30.08.18 fra Finansudvalget. Finansministeriet, 25.09.18. https://www.ft.dk/samling/20171/almdel/fiu/spm/574/svar/1512646/1942618.pdf
Kilde: 1993 – 2000: Sysser Davidsen og Nathalie Tuxen Hanus: Analyse af det offentlige forbrug siden 1992. Finansministeriet 2001. https://www.fm.dk/publikationer/arbejdspapirer/2001/~/media/Files/Arbejdspapirer/2001%2001.ashx

(3) Kilde til realvækst i offentligt forbrug 2019 – 2022: Økonomisk Redegørelse dec. 2019 og 2020. (2021 og 2022 er skøn i Økonomisk Redegørelse dec. 2020).
Det offentlige forbrug i 2020 – 2022 er korrigeret for midlertidige forhold grundet Covid 19.
Kilde til demografisk træk 2019 – 2022: Svar på Finansudvalgets spm. 76 stillet af Troels Lund Poulsen. https://www.ft.dk/samling/20201/lovforslag/L1/spm/76/svar/1710680/2276347/index.htm

(4) Kilde til 2000 – 2016. Jakob Kjellberg og Anna Kollerup Iversen: Flere ældre og nye behandlinger – hvad koster det. Vive, dec. 2018. https://www.vive.dk/da/udgivelser/flere-aeldre-og-nye-behandlinger-11194/
Kilde 2017 – 2020: Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 3 (Aktstykke nr. 305) af 16. juni 2020: Aftalte, budgetterede og regnskabsførte sundhedsudgifter i regionerne 2007 – 2020, Finansministeriet 23.06.21, side 2, tabel 2.
https://www.ft.dk/samling/20201/aktstykke/Aktstk.305/spm/3/svar/1796212/2420490/index.htm

(5) Kilde: Egen beregning.

(6) Jf. Pressemeddelelse fra Finansministeriet: Økonomiaftale med regionerne løfter sundhedsområdet med 1,185 mia. kroner i 2022 og dækker regionernes COVID-19 udgifter, tabel.
https://fm.dk/nyheder/nyhedsarkiv/2021/juni/oekonomiaftale-med-regionerne-loefter-sundhedsomraadet-med-1-185-mia-kroner-i-2022-og-daekker-regionernes-covid-19-udgifter

(7) Jf. Finansministeriet: Aftale om coronavinterpakke.
https://fm.dk/nyheder/nyhedsarkiv/2021/december/delaftale-om-coronavinterpakke-skal-styrke-sygehusvaesenet/

(8) Jf. Pressemeddelelse fra Finansministeriet: Økonomiaftale med regionerne løfter sundhedsområdet med 1,185 mia. kroner i 2022 og dækker regionernes COVID-19 udgifter, tabel.
https://fm.dk/nyheder/nyhedsarkiv/2021/juni/oekonomiaftale-med-regionerne-loefter-sundhedsomraadet-med-1-185-mia-kroner-i-2022-og-daekker-regionernes-covid-19-udgifter

(9) Jf: Faktark: Velfærdsprioriteter i aftale om finansloven 2022.
https://fm.dk/nyheder/nyhedsarkiv/2021/december/finanslovaftale-danmark-ansvarligt-ud-af-krisen-stram-finanslov-med-plads-til-velfaerd/

(10) Jf. interview med Jakob Kjellberg i Rasmussen, Lars Igum: ”Trods milliarder er hospitalerne pressede”. Politiken, 20.04.19 https://politiken.dk/forbrugogliv/sundhedogmotion/art7199428/%C2%BBN%C3%A5r-personalet-piber-har-de-noget-at-have-deres-pib-i%C2%AB og jf. Pressemeddelelse fra Ældre Sagen, Lægeforeningen, Danske Patienter, FOA, Danske Handicaporganisationer og Dansk Sygeplejeråd i ” Patienter, ældre og sundhedsprofessionelle i opråb: Flere midler til presset sundhedsvæsen, Lægeforeningen, 19. 03.19.
https://www.laeger.dk/nyhed/patienter-aeldre-og-sundhedsprofessionelle-i-opraab-flere-midler-til-presset-sundhedsvaesen

(11) Jf. interview med Jakob Kjellberg i Rasmussen, Lars Igum: ”Trods milliarder er hospitalerne pressede”. Politiken, 20.04.19 https://politiken.dk/forbrugogliv/sundhedogmotion/art7199428/%C2%BBN%C3%A5r-personalet-piber-har-de-noget-at-have-deres-pib-i%C2%AB og jf. Pressemeddelelse fra Ældre Sagen, Lægeforeningen, Danske Patienter, FOA, Danske Handicaporganisationer og Dansk Sygeplejeråd i ” Patienter, ældre og sundhedsprofessionelle i opråb: Flere midler til presset sundhedsvæsen, Lægeforeningen, 19. 03.19.
https://www.laeger.dk/nyhed/patienter-aeldre-og-sundhedsprofessionelle-i-opraab-flere-midler-til-presset-sundhedsvaesen

(12) Jf. Lægeforeningen: Invester i Sundhed, s. 3 -øverst.
https://www.laeger.dk/sites/default/files/invester_i_sundhed.pdf

(13) Kilde: Sundhedsdatastyrelsen: Antal beskæftigede på offentlige sygehuse i Danmark i perioden 2001-2020 (opgjort i antal fuldtidsbeskæftigede).
https://www.esundhed.dk/Emner/Beskaeftigede-i-sundhedssektoren/ansatte-paa-offentlige-sygehuse#tabpanel5317EEF5FDB940CF84B5C00AA60BB884

(14) Kilde: Sundhedsdatastyrelsen: Antal beskæftigede på offentlige sygehuse i Danmark i perioden 2001-2020 (opgjort i antal fuldtidsbeskæftigede).
https://www.esundhed.dk/Emner/Beskaeftigede-i-sundhedssektoren/ansatte-paa-offentlige-sygehuse#tabpanel5317EEF5FDB940CF84B5C00AA60BB884

(15) Jf. Lægeforeningen: Invester i Sundhed, s. 3 -øverst.
https://www.laeger.dk/sites/default/files/invester_i_sundhed.pdf

(16) Jf. Lægeforeningen, Danske Patienter, Dansk Sygeplejeråd, FOA, Danske Handicaporganisationer og Ældresagen: Sundhedsvæsen under pres, s. 4 øverst.
https://www.laeger.dk/sites/default/files/sundhedsvaesen_under_pres.pdf

(17) Kilde: Lægeforeningen, Danske Patienter, Dansk Sygeplejeråd, FOA, Danske Handicaporganisationer og Ældresagen: Sundhedsvæsen under pres, s. 4 øverst – figur 2
https://www.laeger.dk/sites/default/files/sundhedsvaesen_under_pres.pdf
og Lægeforeningen: Invester i Sundhed, s. 4 – figur 3.
https://www.laeger.dk/sites/default/files/invester_i_sundhed.pdf

(18) Kilde: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse: Løbende offentliggørelse af produktiviteten i sundhedssektoren. XIV delrapport, s.8, figur 2.1. https://sum.dk/publikationer/2019/februar/loebende-offentliggoerelse-af-produktivitet-i-sygehussektoren-xiv-delrapport

(19) Kilde: Egen beregning: 1100,000.000 mio kr/60.000= 1833,33

(20) Kilde: DSR – analyse: Notat Prognose for sygeplejemangel 2030. Prognosen er udarbejdet af Center for Regional og Turismeforskning (CRT)
https://dsr.dk/sites/default/files/50/notat_prognose_for_sygeplejemangel_2030.pdf

(21) Kilde: Jensen, Mikkel: Så meget tjener de i forhold til andre fag. Dr.dk, 21.04.21.
https://www.dr.dk/nyheder/penge/sygeplejersker-sagde-nej-til-overenskomst-saa-meget-tjener-de-i-forhold-til-andre-fag

(22) Jf. DSR: Lønefterslæbet hos sygeplejersker.
https://dsr.dk/loen-og-arbejdsvilkaar/loenloeftet/loenefterslaebet-hos-sygeplejersker

(23) Kilde DSR: Lønefterslæbet hos sygeplejersker.
https://dsr.dk/loen-og-arbejdsvilkaar/loenloeftet/loenefterslaebet-hos-sygeplejersker

23a) Jf. regionsaftaler og finanslovsaftaler 2019 til 2022.

23b) Egen beregning på grundlag af regionsaftaler og finanslovsaftaler 2019 til 2022.

(24) Kilde: Ugebrev Mandag Morgen: Mette Frederiksens økonomiske hovedpine: Råderummet er næsten væk, s. 2. figur 1.
https://www.mm.dk/artikel/mette-frederiksens-oekonomiske-hovedpine

(24a) A- regeringen, Venstre, Konservative, Radikale og SF: Nationalt kompromis om dansk sikkerhedspolitik.

https://www.regeringen.dk/nyheder/2022/nationalt-kompromis-om-dansk-sikkerhedspolitik/

(24b) Hansen, Mads Lundby og Jørgen Sloth Bjerre Hansen: Højere forsvarsudgifter tømmer hele råderummet i 2033. CEPOS, 11.03.22
https://cepos.dk/artikler/hoejere-forsvarsudgifter-toemmer-hele-raaderummet-i-2033

(25) Jf. OECD:” Funded Pension Statistics” – Total All funds’ assets. https://stats.oecd.org/index.aspx?queryid=590
og jf. Jf. Jespersen, Jesper og Rune Wingaard: Pensionsreform kan finansiere grøn omstilling og øge ligheden. Jyllandsposten Finans, 17.06.19. https://finans.dk/debat/ECE11444118/pensionsreform-kan-finansiere-groen-omstilling-og-oege-ligheden/?ctxref=ext

(26) Jf. Lund, Henrik Herløv: Langsom nedsmeltning af velfærden (rapport 3): Udhulingen af skattesystemet, s. 139-140.

(27) Kilde: Foranstående tabel.