Om os

Denne blog hedder Overvejelser.

Bloggen er en udløber af tidsskriftet Kritisk Debat. Tidsskriftet startede i 2004 og blev nedlagt i foråret 2024. Det er hensigten med denne blog at fortsætte den brede kritiske debat, som var det oprindelige formål med tidskriftet, og som med lidt svingende kurs har præget tidsskriftet frem til dets enelige ophør.

Bloggen hedder Overvejelser, fordi den tager sit afsæt i et af de vigtigste afsnit i Michel De Montaignes essay ”Forsvar for Raimond Sebond” (år 1580):

Kort sagt; der gives intet konstant, hverken i os selv eller i tingene, og både vi og vort skøn og alt, hvad der er dødeligt, flyder og glider uden ophør. Der kan følgelig ikke etableres nogen sikker forbindelse mellem de to, fordi både den erkendende og det erkendte er stadig i fart og bevægelse”.

Der gives næppe et mere præcist signalement af vores egen tid, og det er den tid, denne blog skriver ind i. Derfor kan det, der udgår fra denne blog ikke blive andet end Undren, Overvejelser, Udkast.

Bloggen tilhører og styres af Jan Helbak. Redaktionsmedlemmerne fra det tidligere tidsskrift kan også skrive i bloggen.

NB! Omkring den første i hver måned vil samtlige blogbidrag i den forløbne måned blive samlet i en pdf fil og placeret i Arkivet.