Introduktion
En verden udenfor Verona
Af Jan Helbak, medlem af Kritisk Debats redaktion
Introduktionen til dette nummer af Kritisk Debat vil blive ganske kort. Det skyldes, at vi har valgt at fylde størsteparten af nummeret med et tema om Latinamerika og den venstrepopulistiske bølge. Og som indledning til temaet bringes en kort præsentation af de enkelte temaer og forfattere.
Indenfor Veronas mure bringer vi to artikler fra de hjemlige himmelstrøg. Den første artikel analyserer SVM regeringens politiske råderum og konkluderer, at de indre politiske modsætninger i regeringen ”hen over midten” reflekterer modsætninger og spændinger ude i samfundet, der er så store, at den for at fastholde sin legitimitet for det første må holde liv i de mange og skiftende krisefortællinger og heraf afledte krav om national samling og for det andet undgå større politiske udspil, der ikke er klaret af i statsapparatet og netværket af ”eksperter”. Der er ikke andre organisationer, institutioner eller forsamlinger til at støtte regeringen. Kompromisarbejdet ligger først og fremmest internt i regeringen og først i anden række i Folketinget.
Den anden artikel analyserer OK-23 som stresstest for ”den danske model”. Svaret er ikke enkelt. Og i hvert fald ikke et ja eller et nej. Selv om forhandlingsresultatet blev stemt hjem med stor majoritet, og forhandlerne blev hjulpet af de forudgående protester mod regeringens ”Bededagstyveri”, lurer de fremtidige problemer neden under resultatet. Succesen og bestandigheden er nemlig først på plads, hvis fagbevægelsens mange tillidsrepræsentanter bliver i stand til at hente gode resultater hjem ved de lokale forhandlinger, og det sker på en måde, der ikke øger lønspredningen på det private overenskomstområde. Hvilket dels vil skade grundlaget for solidariteten, øge splittelsen og opslutningen bag de generelle overenskomst- og lønforhandlinger og dels svække den ønskede mobilitet på arbejdsmarkedet.
Efter disse to artikler følger som sagt seks artikler om Latinamerika. Begrebskommentaren drøfter vendingen fra Bjarne Corydon, “den nødvendige politik”, som venstrefløjen igen og igen angriber.