Af Jan Helbak medl. af Kritisk Debats redaktion

Dette nummer af Kritisk Debat udkommer lige midt i to krige, der uden fortilfælde siden 2. Verdenskrig demonstrerer, hvor skrøbelige de internationale regler er, og hvor handlingslammet FN-institutionen er, når stormagternes engagement- og magtinteresser er i spil.

Vi er tillige vidne til, hvorledes de ellers relativt faste alliancer går op i fugerne. Især nu, hvor det unipolære magtsystem langsomt må vige for en opkommende multipolær verdensorden, som vi kun kender de mest rudimentære omrids af. Ikke desto mindre er det de tendenser, der nu er i spil, hver gang en ny krise blusser op.

Ukrainekrigen trækker store veksler på sammenholdet i Nato. Det samme gør krigen i Israel. EU’s indre og ydre styrke udfordres, fordi EU-landene på en gang er afhængige af USA’s politik og samtidig forsøger at føre en selvstændig politik hvad angår stillingtagen til de to krige og nok så meget finde egne ben i konflikten mellem USA og Kina.

Disse geopolitiske konflikter og spændinger forplanter sig nu stadigt kraftigere til indenrigspolitikken i EU-medlemslande og også internt i USA, hvor de demokratiske institutioner og ikke mindst traditioner er under pres. Dels vokser modstanden mod de enkelte landes engagement i Ukrainekrigen og dels har de samme lande i Europa og USA oplevet massedemonstrationer for en våbenhvile i Israel med krav om stop for barbardementerne af Gaza. Demonstrationer, der samtidig udfordrer regeringernes støtte til Israel.

Det er således ganske naturligt, at vi i dette nummer bringer to artikler om Israel. En artikel om den Israelske stats karakter, og en artikel om principielle overvejelser over krigen, dens karakter og placering i det større geopolitiske spil.

Vi bringer også en artikel om Ukrainekrigen, som de to forfattere opfatter som en interimperialistisk krig udført på Ukrainsk grund. Forfatternes budskab er derud over, at venstrefløjen har haft mere end vanskeligt ved at orientere sig i denne krig og formulere et levedygtigt fredsbudskab og forslag til en ny sikkerhedsstruktur.

Hvad angår den indenrigspolitiske udvikling er der kun blevet plads til en enkelt artikel om 2030 planen, der skal binde SVM regeringens politiske ”fornuftsægteskab” sammen i syv år og holde oppositionen fra at danne fælles front mod regeringen. Spørgsmålet er så, om de tre magtpartier ved et valg taber slaget som vælgerpartier/massepartier?

December udgaven indeholder også som annonceret artikler om det demokratiske spørgsmål om end ikke i det omfang, vi havde planlagt. Det skyldes bl.a. prioriteringer i forhold til dækning af krigen i Israel. Men der er planlagt flere artikler om temaet i februarudgaven. Vi bringer dog en artikel, der behandler demokratiets udvikling og nu mulige degeneration i Italien under premierminister Meloni. Artiklen skal læses som en case, hvor de forskellige analyserede tendenser og udviklingstræk rækker langt ud over det politiske livs grænser i Italien. Man tænker blot på det nyligt afholdte valg i Holland, hvor den nationalkonservative Geert Wilder reelt vandt valget. Spørgsmålet trænger sig på: Er vi vidne til en nationalkonservativ strømning i Europa, der vokser talmæssigt fra Italien, over Ungarn, Polen, Tyskland til Frankrig og ikke bare vokser i antal men også i politisk uniformitet? Og vil den strømning slå igennem ved EU-parlamentsvalget i 2024?

December-udgaven slutter med en artikel om venstrepopulismens placering i venstrefløjens verdensbillede og diskuterer dels venstrepopulismens tråde tilbage til Marx og Engels og dels spændingen mellem en klasseorientering og en bredere folkeorientering. Eller hvorvidt de to orienteringer kan tænkes sammen, som venstrefløjens projekt.

Begrebskommentaren diskuterer begrebet ”dobbelt standard” som en aktuel kommentar til de mange bestræbelser for at bøje internationale humanitære konventioner i passende grader alt efter geopolitiske interesser/magtinteresser. Det samme gælder flere andre nøglebegreber, der konstituerer mainstreamdiskursen, når krige raser.