Af Mikael Randrup Byrialsen, lektor (phd) Ålborg Universitet

Sammenfatning

Et stigende antal empiriske studier inden for Post-Keynesiansk makroøkonomi har gennem de sidste årtier undersøgt koblingen mellem indkomstfordeling og den økonomiske aktivitet med henblik på at fastlægge efterspørgselsregimet i en given økonomi. Identifikationen af efterspørgselsregimet er ifølge disse studier særdeles vigtigt i forhold til at vurdere effekten af forskellige policy-tiltag, idet et stabilt vækstregime kræver det rette match mellem efterspørgselsregime og den førte politik. Der er dog stillet spørgsmålstegn ved den nuværende fremgangsmåde af flere årsager: For det første anfægtes selve metoden, hvorved den empiriske analyse foretages. For det andet, stilles der spørgsmålstegn ved selve tanken om at karakterisere økonomier som værende løndrevne eller profitdrevne. Endelig, stilles der spørgsmålstegn ved den manglende integration af udbudssiden i analysen. Nærværende analyse bidrager til litteraturen ved at undersøge vækstregimet i Danmark inden for rammerne af en estimeret makroøkonomisk model for den danske økonomi, der tager højde for flere mangler ved de aktuelle empiriske analyser. I nærværende analyse undersøges hypotesen om, at indkomstfordelingen ikke er et politisk redskab, hvorfor effekten på den økonomiske aktivitet i højere grad afhænger af de underlæggende stød end af selve ændringerne i indkomstfordelingen. Analysens resultater understøtter hypotesen, hvormed der stilles spørgsmålstegn ved anvendelsesmulighederne for de eksisterende analyser.

Indledning

Indledningsmålet om fordelingen af den primære indkomst kan spores langt tilbage til bl.a. Ricardo og Marx, hvor Ricardo allerede for mere end 200 år siden anså bestemmelsen af fordelingen af indkomsten som værende den vigtigste udfordring i politisk økonomi (Ricardo 1817). Siden har fordelingen af indkomsterne spillet en stor rolle i såvel politiske som økonomiske diskussioner. Relevansen af disse diskussioner har været understøttet af de observerbare ændringer i den funktionelle indkomstfordeling, der er blevet observeres i de fleste vestlige økonomier, herunder Danmark, siden begyndelsen af 1980’erne (Lavoie & Stockhammer 2013, Hein 2014). På foranledning af dette skred i indkomstfordelingen, har diskussionen om konsekvenserne af ændringer i fordelingen af den primære indkomst fyldt meget hos specielt Post-Keynesianske økonomer, som præsenteret i bl.a. Onaran & Obst (2016) og Hein (2014, kap. 6). Trods etiketten Post-Keynesianere tages der snarere afsæt i Kaleckis arbejde end Keynes, der kun kortvarigt berører fordelingsaspektet i General Theory. Dog påpeger Keynes, at et skred i indkomstfordeling vil påvirke den samlede opsparingstilbøjelighed i økonomien og dermed den samlede efterspørgsel. I modsætningen til Keynes, tager Kalecki i højere grad afsæt i tankerne fra Marx. Hos såvel Marx som Kalecki afhænger fordelingen af indkomsten af reallønnen, der grundlæggende er bestemt af magtforholdet mellem forskellige økonomiske klasser. Ændringer i dette magtforhold kan derfor medføre ændringer i selve indkomstfordelingen. I de oprindelige bidrag fra Kalecki ville en stigning i lønmodtagernes andel af den samlede indkomster påvirke den økonomiske aktivitet positivt, hvilket hovedsaligt forklares gennem forbrugskanalen, mens investeringerne ikke direkte blev påvirket af ændringen i fordelingen. Den positive effekt på forbrug skyldes antagelsen om, at forbrugstilbøjeligheden ud af lønindkomsten er højere end forbrugstilbøjeligheden ud af profit. I Marglin & Bhaduris bidrag fra 1990 introduceres en ny investeringsfunktion, hvor investeringerne påvirkes positivt af profitandelen. Dette betyder, at den samlede effekt af en ændring i den funktionelle indkomstfordeling pludselig afhænger af det relative forhold mellem to modsatrettede effekter: ændringerne i forbruget og investeringerne. Betragtes økonomien som værende åben vil en ændring i indkomstfordelingen ligeledes tænkes at påvirke nettoeksporten gennem ændringer i de hjemlige priser og dermed landets reale valutakurs. Dette åbner således op for, at effekten af en ændring i den funktionelle indkomstfordeling på den økonomiske aktivitet ikke er så entydig som i Kaleckis oprindelig bidrag og derfor kræver en empiriske undersøgelse.

I den Post-Keynesianske litteratur er antallet af empiriske undersøgelser med formålet at undersøge sammenhængen mellem den funktionelle indkomstfordeling og den økonomiske aktivitet vokset kraftigt de seneste 10 år (Hein 2014, Lavoie & Stockhammer 2013, Onaran & Obst 2016). For at fastslå vækstregimet for de enkelte økonomier introduceres begreberne løndreven og profitdreven. En økonomi karakteriseres som løndreven, hvis en stigning i lønandelen (fald i profit-andelen) medfører en stigning i den samlede efterspørgsel. Omvendt karakteriseres økonomien som værende profit-dreven i tilfældet af, at en stigning i profit-andelen (fald i lønandelen) medfører en stigning i den økonomiske aktivitet.

Med undtagelse af et fåtal af empiriske studier, hvori Danmark indgår i et panel af lande, er diskussionen om efterspørgselsregimet i Danmark underbelyst, ligesom diskussionen af koblingen mellem efterspørgselsregimet og fordelingspolitik har været komplet fraværende i den økonomiske debat i Danmark. Diskussionen er vigtig, idet viden om efterspørgselsregimet både kan forklare den faktiske effekt af den førte politik og fordi den kan anvendes til at stille spørgsmålstegn ved effekten af forskellige policy-tiltag. Mens diskussionen om effekten på den økonomiske aktivitet som følge af ændringer i indkomstfordelingen er særdeles relevant, så har flere Post-Keynesianere (Skott 2017, Blecker 2016 og Heise 2020) stillet spørgsmålstegn ved selve analysen af flere årsager. For det første anfægtes selve metoden, hvorved den empiriske analyse foretages. For det andet, stilles der spørgsmålstegn ved selve tanken om at karakterisere økonomier som værende løndrevne eller profitdreven. Endelig, stilles der spørgsmålstegn ved den manglende integration af udbudssiden i analysen.

Nærværende papir bidrager til den økonomiske litteratur ved at undersøge efterspørgselsregimet i Danmark. Bidraget til den eksisterende litteratur findes ved at såvel den valgte metode som selve analysen vil afvige markant fra den eksisterende litteratur på flere afgørende punkter for at forsøge at imødekomme ovennævnte kritik. Metodemæssigt gøres dette ved at foretage analysen inden for rammerne af en fuldt estimeret makroøkonomisk model for den danske økonomi. Denne metode tillader integration af en lang række relevante feedback-mekanismer ved fx at endogenisere indkomstfordelingen, ligesom det sikrer en konsistent analyse, der inddrager såvel stocks (finansielle som fysiske) som flows (finansielle som fysiske). Derudover muliggør det belysningen af en lang række underlæggende stød til modellen, som kan anvendes til at undersøge robustheden i konklusionerne opnået i den eksisterende litteratur. Endelig muliggør modellens dynamiske egenskaber, at effekten af givne stød til modellen kan undersøges på såvel kort sigt som længere sigt. Selve analysen kan anvendes til at undersøge hypotesen om, at indkomstfordelingen ikke i sig selv er et politisk redskab, hvorfor effekten på den økonomiske aktivitet i højere grad afhænger af de underlæggende stød end af selve ændringerne i indkomstfordelingen.

I afsnit 2 præsenteres såvel terminologien anvendt i eksisterende analyser med fokus på forskellige efterspørgselsregimer som en gennemgang af koblingen mellem vækstregimer og fordelingspolitik. En gennemgang af de eksisterende empiriske studier, der omfatter Danmark fremføres i afsnit 3. Den anvendte makroøkonomiske model præsenteres i afsnit 4, før resultaterne gennemgås og diskuteres i afsnit 5. Konkluderende bemærkninger fremføres i afsnit 6.

Efterspørgselsregime – baggrunden for diskussionen

Som angivet i Hein (2014) har de fleste vestlige økonomier oplevet stort set identiske ændringer i den funktionelle indkomstfordeling siden 1960’erne. Mens en række kortsigtede udsving fra den langsigtede trend kan observeres, så kan to overordnede tendenser for den langsigtede trend identificeres: perioden fra 1960-1980 og fra 1980 og frem. I perioden fra 1960 til 1980 ses en overordnet stigning i lønandelen, mens perioden fra 1980 og frem kan karakteriseres ved et fald i lønandelen. Kortsigtede udsving kan oftest tilskrives konjunkturændringer, mens mere langsigtede ændringer i stedet tilskrives strukturelle ændringer i økonomierne.

For at forstå den funktionelle indkomstfordeling, tages udgangspunkt i nationalregnskabet, hvor den primære faktorindkomst fordeles mellem lønindkomst og bruttooverskud fra produktionen.

I den økonomiske litteratur der undersøger sammenhængen mellem ændringer i den funktionelle indkomstfordeling, den samlede efterspørgsel og den økonomiske aktivitet sondres mellem to former for efterspørgselsdreven vækst: løn-drevne regimer og profit-drevne regimer.

Præmissen for klassificeringen af regimet er en hypotese om, at en ændring i den funktionelle indkomstfordeling påvirker den økonomiske aktivitet i økonomien. En økonomi kan karakteriseres som værende løndreven, såfremt en stigning i lønandelen (fald i profit-andelen) resulterer i en stigning i den økonomiske aktivitet. Omvendt karakteriseres økonomien som værende profit-dreven i tilfældet af, at en stigning i profit-andelen (fald i lønandelen) medfører en stigning i den økonomiske aktivitet.

De forskellige muligheder kan opsummeres i nedenstående tabel 1, der kortlægger de forskellige regimer:

Tabel 1: Vækstregimer

	Ekspansiv effekt	Kontraktiv effekt
Stigning i profitandelen	Profit-dreven	Løn-dreven
Stigning i lønandelen	Løn-dreven	Profit-dreven

I analyserne tages oftest udgangspunkt i en neo-kaleckiansk model for vækst og fordeling, hvormed der antages en positiv sammenhæng mellem ændringer i profit-andelen og ændringer i såvel investeringerne som nettoeksporten, og negativ sammenhæng mellem ændringer i profit-andelen og ændringer i forbruget¹. Den negative effekt på forbruget forklares ved at forbrugstilbøjeligheden ud af lønindkomst er højere end forbrugstilbøjeligheden ud af profitindkomst, hvorfor et skifte fra løn mod profit hæver den samlede opsparingstilbøjelighed og dermed mindsker forbruget. Den forventede positive effekt på nettoeksport forklares gennem forbedringen i konkurrenceevnen, idet de hjemlige priser stiger relativt mindre sammenlignet med priserne i resten af udlandet, som følge af mindre stigninger i enhedsomkostningerne (mindre stigninger i lønningerne). Endelig anvendes en neo-kaleckiansk investeringsfunktion som præsenteret i Marglin & Bhaduri (1990), hvor der antages en positiv sammenhæng mellem profit-andelen og niveauet for investeringerne.

Den samlede effekt ved en ændring i indkomstfordelingen afhænger således af de indbyrdes forhold mellem ændringen i investeringerne og nettoeksporten på den ene side og den modsatrettede ændring i forbruget på den anden side. Det relative forhold mellem disse ændringer kan ikke fastsættes teoretisk, hvorfor der er behov for empiriske undersøgelser for at bestemme efterspørgselsregimet. Er den samlede effekt af en stigning i profitandelen positiv, karakteriseres økonomien som værende profit-dreven, mens en negativ effekt resulterer i, at økonomien angives som værende løn-dreven.²

Efterspørgselsregime og fordelingspolitik

I Lavoie & Stockhammer (2013) præsenteres sammenhængen mellem efterspørgselsregimet og fordelingspolitikken til at forklare vigtigheden i at forstå efterspørgselsregimet i et land. I lighed med Post-Keynesiansk traditioner er økonomien efterspørgselsstyret på såvel kort sigt som langt sigt, hvorfor økonomierne ikke antages at være begrænset af udbudsrestriktioner.³

I fremstillingen hos Lavoie & Stockhammer (2013) opdeles fordelingspolitikken i to forskellige kategorier: pro-kapital fordelingspolitik og pro-arbejder fordelingspolitik. Pro-kapital fordelingspolitik resulterer i et langsigtet fald i lønandelen og karakteriseres gennem politiker, der promoverer arbejdsmarkeds- og lønfleksibilitet, fx svagere central forhandlingsstyrke, fagforeninger, og lavere minimumsløn. Tiltag som lavere skat på kapitalindkomst og lavere virksomhedsskat kan ligeledes identificeres som pro-kapitale tiltag. En pro-arbejder fordelingspolitik, på den anden side, er kendetegnet ved en langsigtet stigning i lønandelen, hvilket opnås gennem fokus på en styrkelse af velfærdsstaten, arbejdsmarkedsinstitutioner, fagforeninger, samt centrale lønforhandlinger. Derudover anbefales højere velfærdsydelser, fx dagpenge osv. i en pro-arbejder fordelingspolitik.

Føres en pro-arbejder fordelingspolitik i en løn-dreven økonomi, vil det resultere i et stabilt vækstregime, idet en større del af indkomsten tilfalder lønmodtagerne. Da økonomien er defineret som løndreven, betyder dette, at en stigning i forbruget som følge af stigningen i lønandelen overstiger de negative effekter på investeringerne og nettoeksporten.

Omvendt vil en pro-kapital fordelingspolitik i en løn-dreven økonomi medføre et ustabilt regime, hvor indkomsterne fordeles væk fra lønmodtagere mod kapitalejere. I dette scenarie vil den økonomiske vækst stagnere, medmindre eksterne vækstmotorer stimulerer økonomien. Der nævnes normalt tre eksterne vækstmotorer: i) låntagning i den private sektor med henblik på at finansiere forbrug og investeringsgoder, ii) låntagning i udlandet, samt iii) låntagning i den offentlige sektor til at finansiere underskud på den offentlige balance. Ingen af de tre vækstmotorer kan dog anses som værende holdbare, hvorfor væksten må vurderes værende uholdbar over tid.

Er økonomien derimod drevet af profit, vil en pro-kapital fordelingspolitik i en profit-dreven økonomi resultere i et stabilt vækstregime, eftersom indkomsten vil omfordeles og kanaliseres over mod investeringerne og gennem en øget konkurrenceevne. Stigningen i investeringerne og nettoeksporten vil således overstige faldet i forbruget. Er fordelingspolitikken i stedet rettet mod at forbedre vilkårene for arbejderne ved fx at øge reallønnen, vil vækstregimet være ustabilt og ende i en afmatning af økonomien, medmindre de føromtalte eksterne vækstmotorer træder til.

Disse konklusioner fra den Post-Keynesianske litteratur, kan således opsummeres i nedenstående tabel 2:

Tabel 2: Vækstregime og fordelingspolitik

	Pro-kapital	Pro-arbejder
Løn-dreven	Stagnation eller eksterne vækstmotorer	Stabilt vækstregime
Profit-dreven	Stabilt vækstregime	Ustabilt regime eller eksterne vækstmotorer

I henhold til ovenstående medfører dette en klar opfattelse af, at såfremt man kan fastslå efterspørgsels- og vækstregime, så kan man ligeledes evaluere effekten af fremtidige politiske tiltag. I følgende afsnit undersøges validiteten af dette argument.

Vækstregimet i Danmark

Som skrevet tidligere, har den danske økonomi været vidne til et skred i den funktionelle indkomstfordeling, hvor perioden fra 1960-1980 var kendetegnet ved en stigning i lønandelen fra ca. 64 % til 72 % (og et dermed tilsvarende fald i profitandelen). Omvendt, har perioden siden 1980 været kendetegnet ved den modsatte udvikling, hvor lønandelen er faldet fra 72 % til 63 %.

Figure 1: Den tilpassede lønandel i Danmark, 1960-2021

kilde: AMECO

Hvordan dette skred har påvirket den danske økonomi afhænger, som redegjort for i tidligere afsnit, af efterspørgselsregimet i Danmark. De empiriske analyser foretaget med henblik på af bestemme efterspørgselsregimet for den danske økonomi er meget få og giver ikke noget entydigt resultat. I et tværnationalt studie af Onaran & Obst (2016) identificeres den danske økonomi som værende profit-dreven for perioden 1960-2013, idet den ekspansive effekt ved en stigning i profitandelen på investering og nettoeksport overstiger den negative effekt på forbruget. I Oyvat et al. (2017) anvendes samme data (dog for perioden 1964-2011) til at undersøge sammenhængen mellem lønandelen og BNP. Her karakteriseres den danske økonomi ligeledes som profit-dreven. På den anden side, karakteriseres den danske økonomi som værende løn-dreven hos såvel Obst et al. (2017) som Naastepad & Storm (2012). I Obst et al. (2017) anvendes samme data og metode som i Onaran & Obst (2016), dog med den tilføjelse af en offentlig sektor, hvorved skattebetaling integreres i analysen. Ved at tilføje skattebetaling, forstærkes den negative effekt på forbruget ved en stigning i profit-andelen, hvilket medfører, at økonomien skifter fra profit-dreven til løn-dreven. I Naastepad & Storm (2012) anvendes data for perioden 1960-2000, der peger i retningen af, at Danmark kan karakteriseres som løn-dreven. I et nyt studie baseret på historiske databaser finder Bengtson & Stockhammer (2021) at Danmark er løn-dreven for perioden 1900 – 2010. Fokuseres der udelukkende på perioden efter 2. verdenskrig er økonomien ligeledes løn-dreven.

Baseret på denne gennemgang af den aktuelle litteratur er der således ikke opnået konsensus om vækstregimet i Danmark. At dette ikke kun er tilfældet for de empiriske studier for Danmark, men et mere generelt træk ved litteraturen påpeges af Blecker (2017), hvori det fastslås, at der for de fleste lande endnu ikke er opnået konsensus vedrørende vækstregimet.

Som påpeget af bl.a. Skott (2017), Blecker (2016) og Heise (2020), så kan der stilles spørgsmålstegn ved såvel metoden som analysen, og dermed hvorvidt diskussionen er så relevant, som den i første omgang bliver anset for at være. I forhold til metoden, så vil den valgte metode medføre, at korrelationer mellem indkomstfordelingen og økonomisk vækst baseret på ’reduced-form’ udtryk, vil afhænge af de underlæggende stød til økonomien, som påvirker såvel indkomstfordelingen som den økonomiske aktivitet. Dette bevirker, at for nogle typer af stød, vil korrelationen være negativ, mens den for andre typer af stød kan være positiv. At basere konklusioner udelukkende på baggrund af sammenhængen mellem indkomstfordelingen og den økonomiske aktivitet giver derfor ikke et tilstrækkeligt billede. Af denne årsag, kan angivelsen af vækstregimet være følsom overfor valget af de underlæggende stød. (Blecker 2016 og Skott 2017)

I forhold til selve analysen, fremføres ofte svagheden ved at anse fordelingen af indkomst som værende eksogen bestemt. Dette betyder, at mens ændringer i indkomstfordelingen påvirker den økonomiske aktivitet, så fjernes alle feedback-mekanismer, fx hvordan ændringer i efterspørgslen påvirker fordelingen af indkomst. I forlængelse af dette, medfører valget om at holde indkomstfordelingen eksogen, at det ikke er muligt at forklare de underlæggende årsager til ændringer i indkomstfordeling og hvorledes forskellige stød påvirker såvel indkomstfordelingen som den økonomiske aktivitet, som påpeget af bl.a. Bengtson & Stockhammer (2021). Ved at ignorere udbudssiden, herunder fx arbejdsmarkedet fjernes ligeledes muligheden for at undersøge relevante feedback-mekanismer mellem arbejdsmarkedet og relevante variable.

Disse mangler i analyserne fører til, at bl.a. Heise (2020) stiller spørgsmålstegn ved, hvorvidt hele forskningen i vækstregimer reelt har bidraget til at skabe øget forståelse for linket mellem indkomstfordeling og økonomisk aktivitet.

I næste afsnit præsenteres en model, der forsøger at tage kritikken seriøst ved at anvende en metode, der integrerer flere af de nævnte kritikpunkter, hvilket åbner op for en anden form for analyse.

En model for vækst og fordeling

I dette afsnit opstilles en Post-Keynesiansk model for vækst og fordeling⁴. Modellen er estimeret på baggrund af dansk data for perioden 2005q1-2020q1.

Modellen er opstillet med henblik på at illustrere en lille åben økonomi med fast valutakurs, hvor der gøres brug af antagelsen om at den lille åbne økonomi ikke påvirker udviklingen i resten af verden, bl.a. den økonomiske aktivitet i resten af verden, udenlandske renter og priser i resten af verden, idet disse forhold er eksogent givne.

Økonomien opdeles i fem institutionelle sektorer: virksomheder, finansielle virksomheder, offentlige sektor, husholdninger og udlandet. Antallet af finansielle aktiver er aggregeret til fem aktiver: rentebærende aktiver, obligationer, lån, aktier og forsikringer/pension.⁵

Beholdningen af fysiske aktiver antages aggregeret i to kategorier: bygninger og boliger, samt udstyr.⁶

De vigtigste bevægelser i den reale side af økonomien kan præsenteres i nedenstående figur 2 på næste side.

Figur 2: Transaktioner i Danmark 2020k1

Af ovenstående ses en række forsimplede antagelser i modellen:

i) Al produktionen finder sted hos virksomheder, hvorfor produktionsskatter, direkte som indirekte, betales fra denne sektor. ii) Virksomhederne ansætter og aflønner hjemlig og udenlandsk arbejdskraft. iii) Alle sektorer betaler indkomstskatter til den offentlige sektor. iv) Sociale bidrag betales af husholdningerne til henholdsvis staten og finansielle virksomheder, mens sociale overførsler betales den modsatte vej.

I den finansielle side af økonomien afdækkes de enkelte sektorers allokering af finansielle formue og finansieringsbehov. Rentebærende aktiver optræder som et passiv for de finansielle virksomheder, men som et aktiv for de resterende fire sektorer. Obligationer opdeles i hjemlige og udenlandske obligationer, hvor den hjemlige finansielle sektor agerer mellemmand og clearer det samlede obligationsmarked. Lån optræder som et aktiv for de finansielle virksomheder og et passiv for de resterende sektorer.

I henhold til Post-Keynesiansk teori, anvendes ingen form for kreditrationering og clearingen af de finansielle markeder er derfor efterspørgselsdrevne.

Den reale side er økonomien er ligeledes efterspørgselsdreven, dog med den vigtige ændring, at der introduceres udbudsrestriktioner på arbejdsmarkedet, hvor niveauet for ledighed er så lavt, at ændringer i ledigheden påvirker lønfastsættelsen og dermed også prisfastsættelsen.

De vigtige mekanismer i modellen kan illustreres ved at fokusere på de enkelte efterspørgselskomponenter.

Som illustreret i figur 3 optræder variable i en boks eksogent i modellen, mens den samlede efterspørgsel i økonomien bestemmes endogent, som illustreret ved cirklen. Pilene angiver kausalitet mellem de forbundne variable.

Figur 3: Model

kilde: Egen fremstilling

Som i standard keynesianske teori bestemmes forbruget ud fra den disponible indkomst og formuen.

Den primære kilde til forbrug er disponibel indkomst⁷, hvilket er bestemt af lønninger, sociale netto transfereringer, kapital indkomst og skatter. Lønningerne bestemmes af fagforeningernes forhandlingsstyrke, ledighedsraten og priserne. Niveauet for ledigheden bestemmes ud fra arbejdsstyrken og den økonomiske aktivitet. Priserne bestemmes som mark-up over importpriserne og enhedsomkostningerne (forholdet mellem lønninger og produktivitet)

Akkumuleringen af fysisk kapital antager som nævnt to forskellige former: bygninger og boliger, samt udstyr. Husholdningernes investeringer er bestemt af disponible indkomst, samt forhold mellem boligpriser og konstruktionspriser, mens virksomhedernes investeringslyst er bestemt af profitandelen, kapactitetsudnyttelsesgraden samt Tobins’ q.

I modsætningen til analyserne nævnt i litteraturgennemgangen, så bestemmes profitandelen gennem lønninger, priser, produktivitet samt indirekte skatter, hvormed den funktionelle indkomstfordeling bestemmes endogent i modellen.

Internationale handel følger standard økonomisk teori, hvor eksporten bestemmes af den økonomiske aktivitet i resten af verdens samt den reale valutakurs, mens niveauet for import bestemmes af den hjemlige økonomiske aktivitet og den reale valutakurs.

Med udgangspunkt i ovenstående struktur og antagelser opstilles en fuldt estimeret model for den danske økonomi. Den aktuelle model afviger således fra den eksisterende litteratur på flere fronter: Først, ved at endogenisere fordelingen af indkomsten, åbnes der op for flere relevante feedback mekanismer mellem den samlede efterspørgsel og fordelingen af indkomst. Dette giver muligheden for at undersøge, hvordan forskellige tiltag kan påvirke indkomstfordelingen, som efterspurgt hos Bengtson & Stockhammer (2021) og Skott (2017). Ved at integrere fysiske såvel som finansielle aktiver i analysen adskiller analysen sig ligeledes fra den klassiske flow-analyse i Post-Keynesiansk litteratur, hvilket åbner op for en stock-flow-norm styret adfærd, som påpeget af Godley & Lavoie (2007). For det tredje integreres arbejdsudbuddet og muligheden for restriktioner på arbejdsmarkedet i modellen, hvilket muliggør interaktion mellem arbejdsmarkedet og varemarkedet. Endelig anvendes en dynamisk model i stedet for en statisk model, hvilket åbner op for mulighed for at undersøge såvel kortsigtede som langsigtede effekter af forskellige stød til økonomien.

Analyse og diskussion

I de eksisterende analyser fokuseres på hvorledes en eksogen ændring i den funktionelle indkomstfordeling, fx en ændring i profitandelen, påvirker den økonomiske aktivitet. Eftersom indkomstfordelingen i nærværende model er endogen, opstår muligheden for at undersøge en lang række underlæggende stød, der kan påvirke indkomstfordelingen. Hypotesen om, at indkomstfordelingen ikke i sig selv er et politisk redskab kan således undersøges nærmere.

I henhold til ovenstående figur 3 undersøges effekten af en række stød, der forventes at påvirke indkomstfordelingen og/eller den økonomiske aktivitet.

De 7 relevante stød til økonomien er i) et fald i skattesatsen på løn og overførsler, ii) et fald i skattesatsen på profitter, iii) et fald i de indirekte skatter, iv) en stigning i det offentlige forbrug, v) en stigning i produktiviteten, vi) en stigning i fagforeningernes forhandlingsstyrke samt vii) et fald i deltagelsesraten i arbejdsstyrken.

De fire første tiltag kan anskues som politiske tiltag, mens de tre sidste er af strukturelle/institutionelle karakter.

Analysen foretages kontra-faktisk, idet det undersøges, hvorledes udviklingen i den danske økonomi i perioden 2014 og frem ville være blev påvirket af hvert af de ovennævnte 7 stød. Denne fremgangsmåde er ikke uproblematisk, da de forskellige stød i sig selv, kunne have medført ændringer i forudsætningerne bag baseline-scenariet. Denne pointe medfører, at resultaterne af de forskellige scenarier skal tolkes med varsomhed. I nærværende analyse, hvor formålet er at påvise, at forskellige stød, påvirker centrale endogene variable på forskellig vis, vurderes nævnte svaghed dog ikke at undergrave analysens validitet i bekymrende grad.

Med udgangspunkt i opbygningen af nationalregnskabet, bør det forventes, at de to nævnte skattereduktioner i indkomst/formueskatten ikke påvirker indkomstfordelingen direkte, idet de initialt udelukkende påvirker den sekundære fordeling af indkomsten. Effekten fra ovenstående stød vil herefter kunne påvirke indkomstfordelingen via mekanismerne diskuteret ovenfor. Det samme er tilfældet med stigningen i det offentlige forbrug, som ligeledes ikke bør påvirke fordelingen af den primære indkomst i økonomien i første omgang, men først gennem forskellige endogene mekanismer. Anderledes ser det ud med ændringen i produktionsskatter, som direkte påvirker den primære fordeling af indkomsten og dermed medfører et fald i lønandelen.

De tre sidste stød udgør i sig selv en del af ovenstående nævnte mekanismer, hvor stigningen i produktiviteten ved uændret aktivitet bør medføre et fald i beskæftigelsen og dermed et fald i lønandelen. Den højere forhandlingsstyrke fra fagforeningernes side, er dog forventet at medføre en stigning i lønandelen på såvel kort sigt som langt sigt. Afslutningsvist bør den lavere deltagelse i arbejdsudbuddet ikke påvirke lønandelen på kort sigt, mens det på lang sigt bør påvirke lønandelen positiv via højere beskæftigelse.

I nedenstående tabel 3 illustreres såvel de kortsigtede som langsigtede effekter på såvel lønandelen som det angivne regime på baggrund af analyserne⁸.

I forhold til de fire politiske stød til modellen, påvirkes lønandelen kun på kort sigt ved sænkningen i produktionsskatterne, hvor en sænkning af skatterne og afgifterne sænker lønandelen. Dette skyldes, at sænkningen i produktionsskatten øger bruttofaktorindkomsten, hvilket på grund af bl.a. træghed i lønninger, medfører et relativt fald i den del af de samlede indkomster, der går til aflønning af ansatte. Som redegjort for i ovenstående forventninger til resultaterne påvirkes lønandelen ikke ved hverken sænkningen i indkomst- og formueskatterne eller stigningen i det offentlige forbrug, eftersom disse stød ikke påvirker allokeringen af primær indkomst, men i stedet fordelingen af den sekundære indkomst.

Over tid forøges lønandelen som følge af et fald i skattesatsen for indkomsten fra løn og overførsler, samt en stigning i det offentlige forbrug. Dette forklares i modellen i begge tilfælde gennem en stigning i såvel reallønnen som beskæftigelsen, hvorfor den samlede aflønning af ansatte vokser relativt til den samlede faktorindkomst og dermed øges lønandelen. Stigningen i reallønnen og beskæftigelse er mindre som følge af en lavere skattesats for profit og formueindkomst, hvilket forklares gennem den lavere forbrugstilbøjelighed ud af denne type indkomst og dermed mindre effekt på den samlede økonomiske aktivitet. Reduktionen i produktionsskatter og afgifter har samme effekt på længere sigt, som det har på kort sigt, idet væksten i den samlede aflønning af ansatte vokser med lavere takst end bruttofaktorindkomsterne, som følge af den positive effekt på den økonomiske aktivitet.

Tabel 3: Resultater fra scenarier

Stød	Lønandel		Regime
	Kort sigt	Langt sigt	Kort sigt	Langt sigt
Fald i skattesatsen for løn og overførsler	0	+	?	Løndreven efterspørgsel og vækst
Fald i skattesatsen for profit og formueindkomst	0	0	?	?
Stigning i G	0	+	?	Løndreven efterspørgsel og profitdreven vækst
Fald i indirekte skatter	–	–	Profitdreven vækst og uklar efterspørgsel	Løndreven efterspørgsel og profitdreven vækst
Stigning i produktiviteten	–	–	Profitdreven vækst og efterspørgsel	Løndreven efterspørgsel og profitdreven vækst
Stigning i fagforeningernes forhandlingsstyrke	+	+	?	Løndreven efterspørgsel og profitdreven vækst
Fald i deltagelsesraten	0	+	?	Løndreven efterspørgsel og profitdreven vækst

For de tre strukturelle/institutionelle stød til økonomi er resultaterne mere blandede. En stigning i produktiviteten medfører et fald i lønandelen. På kort sigt påvirkes allokeringen af den primære indkomst, idet stigningen i produktiviteten overstiger stigningen i den økonomiske aktivitet, hvorfor beskæftigelsen og dermed den samlede aflønning af ansatte falder relativt til bruttofaktorindkomsten. Selvom den økonomiske aktivitet påvirkes positivt over tid, generer dette ikke en relativ stigning i den samlede lønsum, hvilket bevirker at lønandelen ligeledes falder over tid. Den højere forhandlingsstyrke fra fagforeningernes side medfører højere realløn, hvilket påvirker allokeringen af den primære indkomst, idet en større andel af den samlede faktorindkomster går til aflønning af ansatte. Eftersom husholdninger sparer en del af deres ekstra indkomst op, øges den samlede lønindkomst relativt til den samlede faktorindkomst over tid, hvilket bevirker, at lønandelen forøges på både kort sigt og langt sigt. En lavere deltagelse i arbejdsudbuddet påvirker ikke den primære indkomstfordeling på kort sigt, hvorfor lønandelen ikke påvirkes af dette tiltag. På sigt medfører et fald i deltagelsesraten en højere realløn, som følge af den lavere ledighedsrate. Den højere realløn påvirker forbruget og dermed den samlede økonomiske aktivitet positivt via forskellige forstærkningsmekanismer. Kombinationen af højere realløn og højere beskæftigelse påvirker lønandelen positiv over tid.

I forhold til linket mellem indkomstfordelingen og vækstregimet er resultaterne meget blandede. På kort sigt findes der ikke noget entydigt resultat for de fleste stød, dog med undtagelse af faldet i indirekte skatter og stigningen i produktiviteten, som begge peger i retningen af, at væksten i Danmark er profit-dreven. De to resultater afviger dog med hensyn til efterspørgselsregimet, hvor stigningen i produktiviteten angiver en profitdreven efterspørgsel, mens efterspørgselsregimet ikke kan entydigt bestemmes i tilfældet af et fald i de indirekte skatter.

På langt sigt er resultaterne dog mere entydige, idet de fleste resultater peger i retningen af et løndrevent efterspørgselsregime og profitdrevent vækstregime. Det svarer til, hvad Hein (2014) angiver som et mellemlæggende regime, der hverken er entydigt løndreven eller profit-dreven.

Afvigelserne fra dette resultat findes dog i forbindelse med et fald i henholdsvis skattesatsen for profitter og kapitalindkomst, samt skattesatsen lønindkomst og overførselsindkomster, hvor vækstregimet defineres som værende løndreven i sidstnævnte, mens resultatet er uklar ved førstnævnte.

På baggrund af ovenstående ser det derfor ud til, at kritikken fra blandt andet Skott (2017) og Blecker (2016) har sin berettigelse, både når det kommer til sondringen mellem resultaterne på kort sigt og langt sigt, samt i forhold til udelukkende at fokusere på kausaliteten fra indkomstfordelingen til efterspørgsel og dermed ignorere vigtige feedbackmekanismer i økonomien.

I den Post-Keynesianske litteratur anvendes vækstregimet ofte til at diskutere hvilken form for politik der bør føres, for at økonomien kan følge en holdbar vækststi. Dette illustreres hos Onaran & Obst (2016), hvor det fastslås, at eftersom de fleste europæiske økonomier karakteriseres som værende løndrevne, er en politik med fokus på løntilbageholdenhed ikke den mest fornuftige fordelingspolitik at følge. Årsagen til dette forklares i tabel 2, idet det vil skabe en stagnation i den europæiske økonomi som helhed, hvilket vil ramme de forskellige europæiske lande individuelt. På baggrund af nærværende analyse, kan det godt stilles spørgsmålstegn ved denne anbefaling: ikke fordi den er teoretisk inkonsistens, men fordi fastlæggelsen af vækstregimet er forbundet med store usikkerheder, som illustreret i det ovenstående. Derudover kan det argumenteres, at distinktionen pro-kapital og pro-arbejdskraft ikke er tilstrækkelig detaljeret. I Lavoie & Stockhammer (2013) præsenteres en pro-arbejdskraft politik som værende en politik, der på længere sigt øger reallønnen og dermed lønandelen. Som illustreret i tabel 3, er det dog ikke uden betydning, hvorvidt lønandelen påvirkes via lavere skatter på lønindkomst eller forøget forhandlingsstyrke hos lønmodtagerne. Dette illustreres ligeledes i Byrialsen & Raza (2018), hvor effekten af et pro-arbejdskrafts tiltag (en stigning i dagpengesatsen) påvirkes af ændringer i institutionelle og strukturelle forhold, hvilket yderligere stiller spørgsmålstegn ved tanken om simple korrelationer mellem indkomstfordelingen og vækstregimet.

Kombineres ovenstående eksempler med resultaterne fra nærværende analyse peges der derfor i retningen af, at selvom forståelsen af sammenhængen mellem indkomstfordelingen, økonomisk aktivitet og fordelingspolitik er særdeles vigtig, så synes den ikke at blive behandlet til fulde i de eksisterende empiriske analyser. Derudover illustrerer analysens resultater tydeligt, at tanken om at definere en økonomi som værende enten profit-dreven eller løn-dreven, uden at tage højde for hverken karakteren af det underlæggende stød til økonomien eller tidshorisonten, er forbundet med stor usikkerhed.

Afrunding

Et stigende antal empiriske studier inden for Post-Keynesiansk makroøkonomi har undersøgt linket mellem indkomstfordeling og den økonomiske aktivitet med henblik på at fastlægge vækstregimet i en given økonomi. Resultaterne af disse analyser har dog for de fleste lande, herunder Danmark, givet uklare resultater. Der kan stilles spørgsmålstegn ved den nuværende fremgangsmåde af flere årsager: For det første anfægtes selve metoden, hvorved den empiriske analyse foretages. For det andet, stilles der spørgsmålstegn ved selve tanken om at karakterisere økonomier som værende løndrevne eller profitdreven. Endelig, stilles der spørgsmålstegn ved den manglende integration af udbudssiden i analysen. Nærværende analyse bidrager til litteraturen ved at undersøge vækstregimet i Danmark inden for rammerne af en estimeret makroøkonomisk model for den danske økonomi, der tager højde for flere mangler ved de aktuelle empiriske analyser og tillader integration af flere relevante feedback-mekanismer, herunder endogenisering af indkomstfordelingen og integrationen af arbejdsmarkedet i analysen. Analysens resultater viser, at effekten af underlæggende stød til økonomien ikke giver et entydigt billede af sammenhængen mellem ændringer i den funktionelle indkomstfordeling og vækstregimet, ligesom sammenhængen påvirkes, når resultaterne på kort sigt og længere sigt sammenlignes. Disse resultater understøtter således hypotesen om, at indkomstfordelingen ikke i sig selv er et politisk redskab, hvorfor effekten på den økonomiske aktivitet i højere grad afhænger af de underlæggende stød end af selve ændringerne i indkomstfordelingen.

Referencer

Bengtsson, E., & Stockhammer, E. (2021). Wages, Income Distribution and- economic Growth: Long-Run Perspectives in Scandinavia, 1900–2010. Review of Political Economy, 33(4), 725-745.

Bhaduri, A., & Marglin, S. (1990). Unemployment and the real wage: the economic basis for contesting political ideologies. Cambridge journal of Economics, 14(4), 375-393.

Blecker, R. A. (2016). Wage-led versus profit-led demand regimes: the long and the short of it. Review of Keynesian Economics, 4(4), 373-390.

Byrialsen, M. R. (2018). Post-Keynesianske Stock-flowkonsistente makroøkonomiske modeller–en introduktion. Nationaløkonomisk tidsskrift, 2018(1), 1-22.

Byrialsen, M. R., & Raza, H. (2018). Macroeconomic effects of unemployment benefits in small open economies: a stock–flow consistent approach. European Journal of Economics and Economic Policies: Intervention, 15(3), 335-363.

Byrialsen, M. R., Raza, H., & Valdecantos, S. (2022). QMDE: A Quarterly Empirical Model for the Danish Economy (No. 79-2022). IMK at the Hans Boeckler Foundation, Macroeconomic Policy Institute.

Fazzari, S. M., Ferri, P., & Variato, A. M. (2020). Demand-led growth and accommodating supply. Cambridge Journal of Economics, 44(3), 583-605.

Godley, W., & Lavoie, M. (2006). Monetary economics: an integrated approach to credit, money, income, production and wealth. Springer.

Hein, E. (2014). Distribution and growth after Keynes: A Post-Keynesian guide. Edward Elgar Publishing.

Lavoie, M. (2017). The origins and evolution of the debate on wage-led and profit-led regimes. European Journal of Economics and Economic Policies: Intervention, 14(2), 200-221.

Lavoie, M., & Stockhammer, E. (2013). Wage-led growth: Concept, theories and policies. In Wage-led growth (pp. 13-39). Palgrave Macmillan, London.

Marglin, S. A., & Bhaduri, A. (1991). Profit squeeze and Keynesian theory. In Nicholas Kaldor and Mainstream Economics (pp. 123-163). Palgrave Macmillan, London.

Nikiforos, M. (2016). Distribution-led growth in the long run. Review of Keynesian Economics, 4(4), 391-408.

Obst, T., Onaran, O., & Nikolaidi, M. (2016). A post Kaleckian analysis of the effect of income distribution, public spending and taxes on growth, investment, and budget balance: the case of Europe. Greenwich Papers in Political Economy.

Onaran, O., & Obst, T. (2016). Wage-led growth in the EU15 member-states: the effects of income distribution on growth, investment, trade balance and inflation. Cambridge Journal of Economics, 40(6), 1517-1551.

Oyvat, C., Öztunalı, O., & Elgin, C. (2020). Wage‐led versus profit‐led demand: a comprehensive empirical analysis. Metroeconomica, 71(3), 458-486.

Ricardo, D. (1817). The works and correspondence of David Ricardo, Vol. 1: Principles of political economy and taxation. Online Library of Liberty.

Skott, P. (2017). Weaknesses of ‘wage-led growth’. Review of Keynesian Economics, 5(3), 336-359.

Storm, S., & Naastepad, C. W. M. (2012). Macroeconomics beyond the NAIRU. Cambridge, MA: Harvard University Press.

Slutnoter

1. I stort set alle empiriske analyser ses der bort fra hvordan den offentlige efterspørgsel (forbrug og investering) påvirkes af ændringer i indkomstfordelingen. Dette begrundes med, at den offentlige efterspørgsel bestemmes fra politisk side og derfor ikke umiddelbart er afhængig af indkomstfordelingen (Lavoie & Stockhammer 2013).
2. En vigtig bemærkning i denne forbindelse er imidlertid, at i langt størstedelen af de empiriske analyser antages indkomstfordelingen at påvirke efterspørgslen, mens efterspørgslen ikke påvirker indkomstfordelingen. Dette er en klar svaghed ved analyserne, da en række centrale feedback mekanismer dermed udlades af analyserne.
3. Denne antagelse om, at økonomien altid opererer i situationer, hvor der er ledig kapacitet, møder kritik internt blandt flere Post-Keynesianere (Skott 2017, Fazzari 2020 og Byrialsen & Raza 2018).
4. En teoretisk beskrivelse af denne modeltype kan findes i Byrialsen (2018).
5. Renter på rentebærende aktiver, lån, obligationer såvel som dividender og indkomster relateret til forsikringer antages eksogent bestemte i denne analyse.
6. En nærmere beskrivelse af disse aggregeringer kan findes i Byrialsen, Raza & Valdecantos 2022.
7. I modellen antages forskellig forbrugstilbøjelighed ud af lønindkomst og sociale transfereringer på den ene side og profit/kapitalindkomst på den anden side.
8. Ved angivelsen af ’+’ er effekten positiv, ’-’ negativ, mens ’0’ angiver uændret effekt.