Udligningsreform og økonomiaftaler 2021 for kommuner og regioner: Velfærden holder skindet på næsten – men stadig stort efterslæb.

Spørgsmålet er, hvorledes økonomiaftalerne forholder sig til ”Forståelsespapiret” mellem S, RV, SF og EL, som banede vejen for dannelse af en socialdemokratisk mindretalsregering og som vel – uden at være det – er det nærmeste vi kommer til et regeringsgrundlag for S – regeringen?

Indledning.

5. maj 2020 indgik S – regeringen aftale med navnlig Venstre om en udligningsreform [2] – en aftale som efterfølgende RV, SF og Alt. tilsluttede sig. Den 29. maj 2020 fulgte aftale mellem S – regeringen og henholdsvis Danske regioner [3] respektive Kommunernes Landsforening [4] om økonomien for 2021 i henholdsvis regioner og kommuner. Spørgsmålet er, hvorledes disse aftaler forholder sig til ”Forståelsespapiret” mellem S, RV, SF og EL, som banede vejen for dannelse af en socialdemokratisk mindretalsregering og som vel – uden at være det – er det nærmeste vi kommer til et regeringsgrundlag for S-regeringen?

I “Forståelsespapiret” lovede den nye S-mindretalsregering vedrørende ressourcer til velfærden, at ” Pengene skal følge med, når der bliver flere børn og ældre og der skal sikres et løft af velfærden ud over det demografiske træk. ”[5] Dvs. at det offentlige forbrug til velfærdsservice skal følge det demografiske træk og der skal gives velfærden et løft herudover. Et sådant yderligere løft er der stærkt behov for, fordi der navnlig siden 2010 og frem til 2019 politisk er gennemtvunget en økonomisk udhuling af velfærden, hvilket har ført til en standardforringelse på alle de store områder af velfærdsservice. Derfor er der i dag er et stort ressourceefterslæb [6], som ikke mindst gør sig gældende i kommuner og regioner i og med, at størstedelen af de offentlige udgifter til velfærdsservice afholdes her. Vi vil derfor i denne kritiske analyse fokusere på, om udligningsreformen og økonomiaftalerne for 2021 med kommuner og regioner (+ merbevillinger i 2021 fra finanslovsaftalen for 2020) faktisk giver et større løft til velfærden i 2021, herunder tager fat på at indhente dette efterslæb og dermed på at genoprette velfærden? I det følgende belyses i del I udligningsreformen, i del II kommuneaftalen og i del III regionsaftalen. For kommuneaftalens og regionsaftalens vedkommende undersøges først effekten i 2021 isoleret set og dernæst i forhold til ressourceefterslæbet 2010 til 2019. I alle 3 dele sluttes med en diskussion af skidt og kanel i de respektive aftaler.

DEL I: UDLIGNINGSREFORMEN.

    1. Reformens indhold og økonomiske virkninger.

Hovedpunkterne i udligningsreformen er følgende:
1) Flere statslige midler til udligningssystemet
Udligningssystemet får tilført op til 6,5 milliarder ekstra fra staten i 2021 og 5,5 milliarder kroner varigt.
2) Penge flyttes fra by til land og i mindre omfang fra rige til fattigere kommuner.
I alt medfører aftalen, at der flyttes cirka 1,4 milliarder kroner til landets 30 yderkommuner fra 24 bykommuner. Hovedvirkemidlet hertil er afskaffelse af hovedstadsudledningen. Gentofte og Rudersdal er de enkeltkommuner, som bidrager særligt meget.
3) Tilskud til udsatte kommuner.
Der kommer et særligt tilskud til udsatte yder- og ø-kommuner på 1,5 milliarder kroner og et tilskud til udsatte hovedstadskommuner på 0,6 milliarder kroner.
4) Udlændingeudligningen halveres.
Udlændingeudligningen, der tilgodeser kommuner med en høj koncentration af indvandrere, bliver halveret.
5) Indkomstskatten skal holdes i ro.

Vedrørende reformens virkninger for kommunernes økonomi er en hovedeffekt, at den endelige aftale i forhold til S – regeringens udspil giver en øget omfordeling fra by til land. I varig virkning indebærer reformen følgende forskydninger:

  • Bykommuner mister samlet set 941 mio. kroner årligt, når reformen er indfaset.
  • Landkommuner får 1427 mio. kroner årligt.
  • Yderkommuner får 623 mio. kroner årligt.
  • Mellemkommuner får 590 mio. kroner årligt.

Figur: Ændring af udligningen efter den nye udligningsreform i forhold til tidligere udligning. Varig virkning i 2025. [7]

Forøgelsen af omfordelingen til land fremkommer først og fremmest ved, at staten i den endelige aftale lægger flere penge i udligningen. Hvor S-regeringen havde lagt op til, at det statslige bidrag til udligningen skulle øges med ½ mia. kr, er dette i den endelige aftale varigt vokset til 5 mia. kr. Heraf udgjorde dog det særlige finansieringstilskud 3½ mia, hvilket var penge kommunerne i forvejen fik.

Figur: Øget statslig finansiering af kommunerne.

Graden af omfordeling fra rigere til fattigere kommuner er til gengæld reduceret i den endelige aftale i forhold til S-regeringens udspil. Navnlig i kraft af nedlæggelsen af den særlige hovedstadsudligning betaler kommuner i Hovedstadsområdet, navnlig i Nordsjælland, nu rundt regnet en milliard kroner mere til fattigere kommuner i provinsen. [8] Det var i S-regeringens udspil 1,4 mia. kr. Endelig indebærer den endelige aftale også, at de såkaldte ”Vestegnskommuner” med store udgifter til integration af indvandrere bliver reformens store tabere, idet afskaffelsen af ”Hovedstadsudligningen” og navnlig halveringen af udlændingeudligning reduceres udligningen til disse kommuner, om end dette i et vist omfang modvirkes af det nye ”hovedstadstilskud”.

    1. Skidt og kanel i aftalen om nyt udligningssystem.

Det må anerkendes som positivt i aftalen om et nyt udligningssystem, at der for det første hermed sker en øget regional udligning, idet i alt 1,4 mia. kr. flyttes fra kommuner i hovedstadsområdet til landets øvrige kommuner, herunder til 30 yderkommuner med færre arbejdspladser og mange ældre o.l.[9] Herved vil nogle af disse – om end langtfra alle – kunne forbedre vedfærden ved bedre at kunne udfylde servicerammen. Det må endvidere for det andet – og navnlig – anerkendes som positivt, at aftalen om nyt udligningssystem øger det statslige bidrag til udligningssystemet mere end oprindeligt foreslået af S-regeringen. Hermed bliver der til gengæld færre kommuner, som skal spare på deres velfærd for at betale øget udligning til andre kommuner for at øge udligningen. Endelig må det for det tredje betegnes som en forbedring, at reformen gennemfører en række forslag fra Finansieringsudvalget, som gør udligningssystemet mere robust (fx stabilisering af kriterium for faldende indbyggertal) og at reformen indfører enkelte ændringer indenfor udgiftskriterierne, som medfører større social retfærdighed (fx indførelse af kriterium for middellevetid).

MEN: Det er på den anden side også en række mindre gode aspekter af aftalen om udligningssystemet. Selvom det i sig selv er positivt, at de rigeste kommuner i Nordsjælland med reformen skal bidrage mere til udligningen, må det for det første alligevel betegnes som et tilbageskridt i den endelige aftale, at de 5 rigeste kommuners merbidrag til udligningen reduceres i forhold til regeringens udspil. [10] For det andet må det betegnes som problematisk, at i den endelige aftale stadig er hele 24 (by)kommuner, som er nettobidragsydere. Det betyder at en lang række ikke – rige kommuner mister penge på reformen og dermed risikerer at måtte spare på velfærden efter reformen, jf. foran. [11] For det tredje er det kritisabelt, at der sker en halvering af udlændinge-udligningen på bekostning af en række kommuner i hovedstadsområdet og navnlig på Vestegnen, som HAR store udgifter hertil og som langt fra alle er velstående.

Hertil kommer endelig for det fjerde det helt afgørende spørgsmål om, hvorvidt flertallet af kommunerne rent faktisk kan anvende de flere penge? I “Forståelsespapiret” lovede den nye S – mindretalsregering som anført vedrørende ressourcer til velfærden, at den ville give velfærden et løft udover blot at bevare velfærdens standard. Det er imidlertid et spørgsmål, i hvilken grad udligningsreformen bidrager hertil? På den ene side må det anerkendes som positivt, at staten med reformen i højere grad finansierer velfærden i kommunerne samt at de allerrigeste kommuner trods alt kommer til at bidrage lidt mere end før reformen. Og det må formentlig også anerkendes som en positiv effekt af reformen, at nogle udkants- og yderkommuner med reformen får bedre råd (likviditet) til den velfærdsservice, som de leverer. MEN: Den store mangel ved reformen er på den anden side, at midlerne til kommunal velfærd ikke generelt øges i landet som helhed, fordi statens serviceramme for kommunerne ikke hæves med reformen. De fleste af de flere penge vil derfor blive liggende i kommunekasserne.

DEL 2: KOMMUNEAFTALEN.

2.1. Hovedindhold af og effekt af kommuneaftalen i 2021 i f. t. umiddelbart og fuldt demografisk træk.

Essensen af aftalen om kommunernes økonomi for 2021

  • Den kommunale serviceramme hæves med 1,5 mia. kroner mere end sidste år. I alt i 2021 udgør rammen for kommunerne 267,2 mia. kroner.
  • Anlægsloftet hæves til 21,6 milliarder kroner til næste år. Det er historisk set et højt anlægsniveau.
  • Kommunerne kompenseres for 2,6 mia. kroner i 2020 for udgifter forbundet med håndtering af Corona – krisen.
  • KL og regeringen er enige om, at kommunerne kan frigive midler til øget velfærd ved at reducere forbruget af eksterne konsulenter med 0,5 mia. i 2021.

Kommuneaftalens effekt for den kommunalt leverede velfærd kan opgøres i henhold til det umiddelbare respektive det fulde demografiske træk. Ifølge Finansministeriets opgørelse forudsætter det umiddelbare demografiske træk (= bevarelse af nugældende standard) en realvækst i det offentlige forbrug til kommunalt leveret velfærdsservice på 1 mia. kr. i 2021.

Tabel: Årlig vækst i det umiddelbare demografiske træk i kommuner i perioden 2020 – 2025. Procent og mia. kr. (2020 – priser). [12]

I forhold hertil repræsenterer løftet for kommunernes serviceudgifter i økonomi-aftalen for 2021 således i forhold en stigning på ½ mia. kr. mere end det umiddelbare demografiske træk i 2021.

Hertil kommer imidlertid, at der gennem finanslovsaftalen i 2020 blev afsat penge til et samlet yderligere løft af den kommunale velfærd på 1,0 mia. kr. i 2021 til bedre normeringer i dagtilbud, flere lærere i folkeskolen samt til øget omsorg og nærvær i ældreplejen.

Inkl. såvel finanslovsforbedringer som kommuneaftalen for 2021 vil det offentlige forbrug til velfærdsservice i kommunerne således alt i alt blive løftet med 2½ mia. kr. Det umiddelbare demografiske træk i 2021 overskrides således alt i alt med samlet 1½ mia. kr.

Figur: Stigning i umiddelbart demografisk træk og realvækst i offentligt forbrug til kommunal service i 2021 efter kommuneaftalen for 2021(mia. kr) [13] henholdsvis også inklusive løft i finanslovsaftalen for 2020.

Hvad angår det fulde demografiske træk (= velfærden følger velstandsudviklingen) forventes det for kommunernes vedkommende ifølge Finansministeriet fra 2021 til 2025 at kræve en årlig gns. realvækst på 1,1 pct. i det offentlige forbrug til kommunalt leveret velfærd svarende til en realvækst på 3 mia. kr. årligt i gennemsnit [14]

Tabel: Beregnet gns. vækst i det offentlige forbrug i kommuner i perioden 2021 – 2025 ifølge udvidet demografiske træk. Procent og mia. kr. (2020 – priser). [15]

I forhold hertil giver kommuneaftalen for 2021 med et reelt løft på 1,5 mia i sig selv betragtet således kun halvdelen af, hvad det fulde demografiske træk kræver.

Hertil kommer imidlertid som nævnt, at der med finanslovsaftalen i 2020 afsattes yderligere midler til kommunal velfærd på 1,0 mia. kr. i 2021, nærmere bestemt til dagtilbud, flere lærere i folkeskolen samt til øget omsorg og nærvær i ældreplejen.

Inkl. både finanslovsforbedringer såvel som kommuneaftalen for 2021 bliver det offentlige forbrug til velfærdsservice i kommunerne således alt i alt blive løftet med 2½ mia. kr. Det fulde demografiske træk i 2021 opfyldes således ikke fuldt ud, men dog et godt stykke ad vejen, idet løftet i kommuneaftalen inkl. forbedringerne i finanslovsaftalen underskrider det fulde demografiske træk med – 0,5 mia. kr.

Figur: Fuldt demografisk træk og realvækst i offentligt forbrug til kommunal velfærdsservice i 2021 (mia. kr) ifølge kommuneaftalen for 2021 henholdsvis inkl. løftet i finanslovsaftalen for 2020.

Så vidt 2021. Hvorledes forholder kommuneaftalen sig så til ressourceefterslæbet for kommunal velfærdsservice?

2.2. Aftalen i forhold til ressourceefterslæbet fra 2010-2019 i f. t. umiddelbart demografisk træk.

I perioden 2010 – 2019 faldt kommunernes serviceudgifter direkte med – 0,3 procent om året i gennemsnit [16], mens de ifølge det umiddelbare demografiske træk gennemsnitlig skulle være steget med 0,4 procent. Dvs. et årligt gennemsnitligt underskud på 0,7 procentpoint i denne periode. Dette svarer til, at der fra og med 2010 til 2019 i gennemsnit årligt manglede op mod – 1,5 mia. kr. i at forbrugsvæksten i kommunerne modsvarede det demografiske træk. Akkumuleret for hele perioden udgør dette et efterslæb i forhold til blot det umiddelbare demografiske træk på op mod – 15 mia. (manglende) kr (afrundet).[17]

Figur: Akkumuleret efterslæb 2010 – 2019 for offentligt forbrug til kommunal velfærdsservice i forhold til umiddelbart demografisk træk, mia. kr. (2019 – priser, afrundet) – egen beregning baseret på KL s opgørelse.

Indhentes dette efterslæb i 2021 (og 2020)?

Jf. foran løftede kommuneaftalen for 2021 + merbevillingerne til kommunal velfærd i 2021 i finanslovsaftalen i alt de kommunale serviceudgifter med 2½ mia. kr. i forhold til et umiddelbart demografisk træk på 1 mia. kr. Det umiddelbare demografiske træk for offentligt forbrug til kommunal velfærdsservice i 2021 blev således overskredet med i alt 1½ mia. kr.

Hvad angår det foregående år 2020 så indebar kommuneaftalen for 2020 [18] for det offentlige forbrug til velfærdsservice i kommunerne formelt set et løft på 2,2 mia, kr, men reelt et løft på 1,7 mia. kr. [19] Løftet for den kommunale velfærdsservice blev med finanslovsaftalen for 2020 imidlertid noget større i 2020. Heri afsattes 0,9 mia. kr. i 2020 til løft af kommunal velfærdsservice [20]. Dette samlede løft i finansloven for 2020 + i økonomiaftalen for 2020 løb således op i lidt over 2½ mia. kr.[21] Finanslovsaftalen for 2020 + kommuneaftalen i 2020 bidrog således til at reducere efterslæbet fra 2010 til 2019 i forhold til umiddelbart demografisk træk med + 1½ mia kr.

Samlet løftes altså i 2020 og 2021 de kommunale serviceudgifter med omkring 5 mia. kr i forhold til et samlet umiddelbart demografisk træk på 2 mia. kr., hvilket indebærer en mervækst på 3 mia. kr., som reducerer efterslæbet fra 2010 til 2019 tilsvarende.

Figur: I 2020 og 2021 indhentet og udækket efterslæb for offentligt forbrug til kommunal velfærdsservice fra 2010 – 2021 i forhold til middelbart demografisk træk. Mia. kr, årets priser.[22]

2.3. Aftalen i forhold til ressourceefterslæbet fra 2010 – 2019 i f. t. fuldt demografisk træk.

Det fulde demografiske træk for den kommunale sektor har ifølge KL ´s opgørelse i årene 2010 – 2019 årligt i gennemsnit udgjort 1,0 procent i årligt gennemsnit. [23] I stedet for at stige svarende hertil faldt de kommunale serviceudgifter imidlertid som beskrevet med – 0,3 procent årligt i gennemsnit i perioden. Dvs. i forhold til det fulde demografiske træk har de kommunale udgifter til velfærdsservice årligt i gennemsnit været underfinansieret med 1,3 procent. = ca. – 3 mia. kr. Akkumuleret for hele perioden 2010 – 2019 giver det efterslæb i ressourcetilførslen til kommunalt leveret velfærdsservice på – 30 mia. (manglende) kr. [24]

Figur: Akkumuleret efterslæb for offentligt forbrug til kommunal velfærdsservice 2010 – 2019 i forhold til fuldt demografisk træk. Mia. kr, 2019 – priser. [25]

Indhentes dette efterslæb så i 2021 (og 2020)?

I 2021 giver finanslovsaftalen for 2020 + den nye kommuneaftale for 2021 et samlet løft for de kommunale serviceudgifter med omkring 2½ mia. kr. Men da det det årlige fulde demografiske træk for kommunal velfærdsservice som beskrevet for perioden 2020 til 2025, udgør gennemsnitligt 3 mia. kr.[26] er der således også i 2021 en manko på – ½ mia. kr.

Hvad angår det foregående år, 2020, indebar kommuneaftalen for 2020 [27] for det offentlige forbrug til velfærdsservice i kommunerne som fremgået reelt et løft på 1,7 mia. kr.[28] (oprundet). I forhold til det fulde demografiske træk på 3 mia. kr. i 2020 underskred kommuneaftalen for 2020 isoleret set således efterslæbet dette med op mod 1½ mia. kr. Løftet for den kommunale velfærdsservice blev med finanslovsaftalen for 2020 – som beskrevet imidlertid noget større i 2020, hvor der som nævnt afsattes 0,9 mia. kr. i 2020 til løft af kommunal velfærdsservice. [29] Det samlede løft i finansloven for 2020, inkl. økonomiaftalerne, løb således op i lidt over 2½ mia. kr.[30], hvilket imidlertid stadig underskred det fulde demografiske træk – nu med – ½ mia. kr.

Samlet løfter kommuneaftalerne for 2020 og 2021 og finanslovsaftalen for 2020 (i 2020 og 2021) i alt den kommunale velfærd med lidt over 5 mia. kr, hvilket imidlertid underskrider den samlede fulde demografiske træk i 2020+2021 på 6 mia. kr. med – 1 mia. kr. Efterslæbet for den kommunale velfærd i forhold til det fulde demografiske træk for perioden 2010 til 2019 vokser således med i 2020 og 2021 i alt med – 1 mia. kr. fra – 30 mia. kr. til – 31 mia. kr. Det skal dog understreges, at opgørelsen for 2021 er foreløbig, idet der i finansloven for 2021 kan ske ændringerne i ressourcerne til kommunal velfærdsservice.

Figur: Efterslæb for offentligt forbrug til kommunal velfærdsservice fra 2010 – 2019 og stigning i efterslæb 2020 og 2021 – begge i forhold til fuldt demografisk træk. Mia. kr, årets priser.[31]

2.4. Skidt og kanel i kommuneaftalen for 2021.

Det må for det første anerkendes som et positivt element i kommuneaftalen for 2021, at regeringen – som tidligere lovet – fuldt og helt dækker kommunernes ekstraudgifter i forbindelse med Corona – epidemien. [32] Det må for det andet også anerkendes som en positivt, at aftalen indeholder et reelt nettoløft af den kommunale serviceramme på 1,5 mia. kr. Det er i forhold til VLAK – regeringens kommuneaftale for 2019 en forbedring, idet det reelle løft af servicerammen her udgjorde 1,3 mia. kr.

Figur: Reelt løft af kommunal serviceramme og samlet løft gennem serviceramme og finanslov af kommunal velfærd 2019, 2020 og 2021 (mia. kr., årets priser). [33]

Videre må det for det tredje også anerkendes som en yderligere gevinst for den kommunale velfærd, at der med finanslovsaftalen for 2020 – under den statslige budgetteringsramme – gives kommunal velfærd i 2021 et yderligere løft på + 1,1 mia. kr. fortrinsvis til minimumsnormeringer samt flere folkeskolelærere. [34] Endelig må det for fjerde anerkendes som positivt, at kommuneaftalen for 2021 i sig selv giver kommunal velfærd et løft på ½ mia. kr. mere end det umiddelbare demografiske træk i 2021 på 1 mia. kr. og at løftet inkl. yderligere løft i 2021 i finanslovsaftalen for 2021 overstiger det umiddelbare demografiske træk med +1½ mia. kr.

Men trods disse forbedringer må det på den anden side for det første kritiseres, at løftet i kommuneaftalen for 2021 af den kommunale serviceramme med +1,5 mia. kr. i sig selv er mindre end løftet heraf i 2020 på +1,7 mia. kr. [35] Det er for det andet også mindre godt, at kommuneaftalen for 2021 isoleret set nok løfter den kommunale velfærd udover det umiddelbare demografiske træk, men ikke i sig selv løfter den kommunale velfærd svarende til det årlige gennemsnitlige fulde demografiske træk på 3 mia. kr. i perioden 2021 – 2025, idet der mangler -1 ½ mia. kr. i, at kommuneaftalen i sig selv modsvarer det fulde demografiske træk. Og det må for det tredje konstateres som utilstrækkeligt i kommuneaftalen for 2021, at selv inkl. løftet for den kommunale velfærd i 2021 som følge af finanslovsaftalen for 2020, så modsvarer løftet i kommuneaftalen for 2021 med i alt 2½ mia. kr. (inkl. finanslovsforbedringerne) ikke fuldt ud det samlede gennemsnitlige årlige demografiske træk i perioden 2021 – 2025 på 3 mia. kr. Endvidere må det for det fjerde opfattes som et dårligt element i aftalen, at det omdiskuterede sanktionssystem fra Budgetloven tilsyneladende bibeholdes uændret og dermed risikerer at presse kommunerne ud i merbesparelser i løbet af regnskabsåret [36].

Overordnet og samlet set leverer kommuneaftalen for 2021 sammen med bevillingerne til kommunal velfærd i 2021 i finanslovsaftalen for 2020 dog et godt bidrag til opfyldelse af “Forståelsespapirets” målsætning om, at der – som anført – skulle gives velfærden et løft udover blot at bevare velfærdens standard. For det første opfylder aftalen i sig selv det umiddelbare demografiske træk og mere end opfylder dette, når løftet i 2021 som følge af finanslovsaftalen for 2020 indregnes. Hermed bidrager kommuneaftalen for 2021 + merbevillingerne i 2021 i finanslovsaftalen for 2020 til en pæn reduktion i ressourceefterslæbet i forhold til umiddelbart demografisk træk for den kommunale velfærd fra perioden 2010 til 2019.

For det andet opfylder kommuneaftalen for 2021 ikke i sig selv godt nok ikke det fulde demografiske træk, men medregnes merbevillingerne i 2021 til kommunal velfærd som følge af finanslovsaftalen for 2021 løftet kommunal velfærdsservice i 2021 dog med mere end 80 procent af det fulde demografiske træk. Således må kommuneaftalen for 2021, i hvert tilfælde inkl. bevillingerne i 2021 i finanslovsaftalen for 2020, et godt stykke ad vejen siges at sikre et større løft af velfærden end den blotte bevarelse af nugældende standard.

DEL 3. REGIONSAFTALEN.

3.1. Hovedindhold af og effekt af regionsaftalen i forhold til umiddelbart og fuldt demografisk træk i 2021.

Hovedelementerne i aftalen om regionernes økonomi for 2021 er følgende:

  • Regionernes økonomiske ramme på sundhedsområdet løftes med godt 1,3 mia. kr. i 2021.
    Regionerne skal reducere deres udgifter til eksterne konsulenter med 100 mio. kr. årligt fra 2021.
  • Med aftalen er forudsat et regionalt teknologibidrag på 400 mio. kr. i 2021, som regionerne forventes at frigøre til finansiering af øget behandlingskapacitet.
  • Der er aftalt et ekstraordinært løft af de loftsbelagte anlægsudgifter (brutto) i 2021 på 1 mia. kr. for at understøtte aktivitet og beskæftigelse. Det betyder et samlet niveau for de loftsbelagte investeringer på 3,5 mia. kr. i 2021, hvortil kommer forventede investeringer i kvalitetsfondsbyggeri på 4 mia. kr. i 2021, svarende til det realiserede niveau de seneste år.
  • Med aftalen kompenseres regionerne for deres foreløbige udgifter til håndteringen af COVID-19. Dermed sikres det, at regionernes udgifter hertil ikke fortrænger andet borgernært velfærd.

Regionsaftalen økonomiske effekt for det regionale sundhedsområde kan opgøres i henhold til det umiddelbare og det fulde demografiske træk. Ifølge Finansministeriets opgørelse forudsætter det umiddelbare demografiske træk en realvækst i det offentlige forbrug til regionalt leverede sundhedsydelser på 1 mia. kr. svarende til en realvækst på 0,9 pct.

Tabel: Vækst i det umiddelbare demografiske træk for offentligt forbrug til regionernes sundhedsområde i perioden 2021 – 2025. Procent og mia. kr. (2020 – priser). [37]

I forhold hertil repræsenterer løftet for de regionale sundhedsudgifter på 1,3 mia. kr. i økonomiaftalen for 2021 isoleret set således en overskydende stigning i forhold til det umiddelbare demografiske træk i 2021 på +0, 3 mia. kr. Hertil kommer imidlertid, at der gennem finanslovsaftalen i 2020 blev afsat penge til et samlet yderligere løft af det regionale sundhedsområde på + 0,3 mia. kr. i 2021 til styrket psykiatri og flere sygeplejersker.

Den samlede effekt af regionsaftalen for 2021 + bevillingerne i 2021 fra finanslovsaftale 2020 indebærer, at det offentlige forbrug til sundhed i regionerne således alt i alt bliver løftet med 1,6 mia. kr. Det umiddelbare demografiske træk i 2021 overskrides hermed med i alt + 0,6 mia. kr.

Figur: Umiddelbart demografisk træk for det regionale sundhedsområde i 2021 [38] og realvækst i offentligt forbrug til regionalt sundhedsområde i 2020 (mia. kr) ifølge regionsaftalen for 2021 henholdsvis isoleret set respektive inkl. merbevillinger i 2021 som følge af finanslovsaftale 2020 [39].

Hvad angår det fulde demografiske træk fra 2021 til 2025 forudsætter det ifølge Finansministeriet en årlig gns. realvækst på 2 mia. kr. i det offentlige forbrug til regionalt leverede sundhedsydelser [40].

Tabel: Beregnet gns. vækst i det offentlige forbrug til regionernes sundhedsområde i perioden 2021 – 2025 ifølge fuldt demografiske træk jf. Finansministeriet. Procent og mia. kr. (2020 – priser). [41]

I forhold hertil giver regionsaftalen for 2021 med et løft på 1,3 mia i sig selv betragtet således kun lidt over halvdelen af, hvad det fulde demografiske træk kræver. Hertil kommer imidlertid, at der – som nævnt – i finanslovsaftalen for 2020 blev afsat yderligere midler til regional sundhed i 2021, nærmere bestemt 0,3 mia. kr.

Inkl. både finanslovsforbedringer såvel regionsaftalen aftalen for 2021 bliver det offentlige forbrug til sundhed i regionerne således alt i alt blive løftet med 1,6 mia. kr.

Det fulde demografiske træk i 2021 opfyldes således ikke fuldt ud, idet løftet i regionsaftalen + i finanslovsaftalen underskrider det fulde demografiske træk (ifølge Finansministeriets opgørelsesmetode) med – 0,4 mia. kr. I forhold til sundhedseksperters højere skøn for det årlige gennemsnitlige fulde demografiske træk i perioden 2021 til 2025 er underskridelsen imidlertid en milliard kroner større.

Figur: Fuldt demografisk træk for det regionale sundhedsområde i 2020 (procent) ifølge FM [42] respektive ifølge sundhedseksperter [43] og realvækst i offentligt forbrug til regionale velfærdsservice på sundhedsområdet i 2020 (mia) [44] ifølge regionsaftalen for 2021 isoleret set respektive inkl. løft i 2021 fra finanslovsaftale 2020.

3.2. Regionsaftale 20 og 21 (+ finanslovsaftale 2020) i f. t. ressourceefterslæbet fra 2010 – 2019 i f. t. UMIDDELBART demografisk træk.

Fra 2000 til 2009 oplevede regionerne en gennemsnitlig økonomisk realvækst på omkring 3 procent årligt svarende til et årligt økonomisk løft på 3 mia. kr. til driften af sundhedsvæsenet. Men fra 2010 – 2011 oplevede regionerne som beskrevet tværtimod et fald i bevillingerne til sundhedsvæsenet og siden har den gennemsnitlige årlige realvækst frem til 2018 ligget på omkring bare en procent.

I forhold til stigning i befolkningstallet og navnlig stigningen i antallet af ældre og herunder igen særlig stigning i gamle ældre har forbrugsvæksten i regionerne siden 2010 hermed ligget i underkanten af, hvad den demografiske udvikling tilskrev. Regionernes bevillinger har hermed kun delvist opfyldt det umiddelbare demografiske træk i perioden 2010 – 2019, idet der for perioden som helhed mangler op mod – 1 mia. kr. (akkumuleret). [45]

Figur: Akkumuleret efterslæb for offentligt forbrug i regionerne i forhold til umiddelbart demografisk træk, mia. kr. (2019 – priser)[46]

Indhentes dette efterslæb så i 2021 (og 2020)?

Hvad angår 2021 så udgør løftet i regionsaftalen for 2021 som foran nævnt 1,5 mia. kr. Hvortil kommer, at finanslovsaftalen for 2020 i 2021 indebar et yderligere løft på 0,3 mia. kr. Samlet betød merbevillingerne i 2021 således alt i alt et løft på 1,8 mia. kr i forhold til et umiddelbart demografisk træk på 1 mia. kr. De samlede løft i 2021 overstiger således det umiddelbare demografiske træk med + 0,8 mia. kr.

Hvad angår året 2020, så fik med økonomiaftalen for 2020 [47] det offentlige forbrug til velfærdsservice på sundhedsområdet i regionerne for 2020 nominelt et løft på 1,5 mia. kr, men reelt udgjorde løftet ”kun” 1,0 mia. [48] Dette opfyldte dog det umiddelbare demografiske træk for den regionale sektor i 2020 på 1 mia. kr. [49] Oven heri kom et yderligere løft af de regionale sundhedsudgifter i 2020 i finanslovsaftalen for 2020 på 0,9 mia. kr. [50] Samlet betød merbevillingerne i 2020 således alt i alt et løft på 1,9 mia. kr i forhold til et umiddelbart demografisk træk på 1 mia. kr. De samlede løft i 2020 i finanslovsaftalen + regionsaftalen oversteg således det umiddelbare demografiske træk med + 0,9 mia. kr.

Samlet løftes altså de regionale sundhedsudgifter med i 2020 og 2021 ialt + 3,7 mia. kr i forhold til et samlet umiddelbart demografisk træk i perioden på 2 mia kr. Regionsaftalerne i 2020 og 2021+ finanslovsaftalen 2020 giver således et overskydende løft på 1,7 mia. Efterslæbet i regionerne siden 2010 i forhold til det umiddelbare demografiske træk blev således i 2020 og 2021 forvandlet til et lille ”overskud” på + 0,7 mia. kr.

Figur: Efterslæb 2010 – 2019 [51], samlet løft 2020 [52] og 2021 [53] og nettoløft ud over efterslæb i 2021, mia. kr. (2020 – priser)[54]

3.3. Regionsaftalen 20 og 21 (+ finanslovsaftale 2020) i f. t. ressourceefterslæbet fra 2010 – 2019 i f. t. FULDT demografisk træk.

Hvad angår den fulde demografiske vækst har det årligt i gennemsnit i perioden 2010 – 2019 ligget på 1,4 procent.[55] Men udviklingen i regionernes service udgifter har ikke opfyldt dette, idet det offentlige forbrug i regionerne i perioden årligt kun steg med + 0,7 procent i gennemsnit. Dvs. at regionernes serviceudgifter årligt i gennemsnit været underfinansieret med 0,7 procent. Akkumuleret for hele perioden 2010 – 2019 giver det efterslæb i ressourcetilførslen til det regionale sundhedsområde på i alt op mod 7½ mia. (manglende) kr. [56].

Figur: Akkumuleret efterslæb i regionerne 2010 – 2019 i forhold til fuldt demografisk træk. Mia. kr, 2019 priser. [57]

Indhentes dette efterslæb så i 2021 (og 2020)?

Hvad angår 2020 så fik regionerne med økonomiaftalen for 2020 [58] – jf. foran – reelt ”kun” et løft på +1,0 mia. [59] Dette var som nævnt IKKE tilstrækkeligt til at dække det fulde demografiske træk for den regionale sektor, som af Finansministeriet for 2020 opgjortes til 2 mia. kr. [60] Oven heri kom imidlertid igen et yderligere løft af de regionale sundhedsudgifter i 2020 gennem finanslovsaftalen for 2020 på 0,9 mia. kr. [61]

Samlet betød løft i regionsaftale + finanslovsaftale i 2020 således alt i alt et løft på 1,9 mia. kr i forhold til et fuldt demografisk træk på 2 mia. kr. De samlede løft i 2020 dækker således stort set det fulde demografiske træk – således som opgjort af Finansministeriet – med en lille underskridelse på 0,1 mia. kr.

Der er dog – som fremgået – ikke fuld enighed om Finansministeriets opgørelse af det fulde demografiske træk. Ifølge sundhedseksperternes bud [62] udgør det fulde demografiske træk snarere årligt 3 mia. kr. I forhold hertil er underskridelsen i 2020 selvsagt en million større = 1.1 mia. kr.

Hertil kommer så i 2021 – jf. foran – et samlet løft i 2021 på 1,8 mia.kr. i forhold til det fulde demografiske træk i 2021 på 2 mia. kr. (Finansministeriets opgørelse), bestående af 1,5 mia kr. i regionsaftalen og 0,3 mia. kr. i finanslovsaftalen. Samlet betød løftet i 2021 over regionsaftalen og gennem finanslovsaftalen for 2021 således igen, at det fulde demografiske træk (som opgjort af Finansministeriet) blev næsten opfyldt med en lidt større, men stadig lille underskridelse på 0,2 mia. kr.

Inddrager vi imidlertid her igen sundhedseksperternes højere bud på det fulde demografiske træk på årligt 3 mia. kr. jf. foran, er underskridelsen selvsagt en million større = – 1,2 mia. kr. For den samlede periode 2010 – 2021 betyder dette, at efterslæbet i forhold til det fulde demografiske træk i denne periode på 7,5 mia. kr. fra 2020 til 2021 stort set er det samme.

Med Finansministeriets bud på størrelsen af det fulde demografiske træk har der således alt i alt været samlede løft i regionsaftalen og finanslovsaftalen for 2020 på 3,7 mia. kr. i forhold til et samlet fuldt demografisk træk i 2020 + 2021 på i alt 4 mia. kr. Efterslæbet 2010 – 2019 i forhold til fuldt demografisk træk reduceres altså ikke, men forbliver stort set på samme niveau, idet det vokser ganske lidt med -0,3 mia. kr. MEN: Ser vi i forhold til eksperternes højere bud på det fulde demografiske træk på årligt 3 mia. kr. jf. foran, er underskridelsen selvsagt noget større = 2,3 mia. kr.

Figur: Efterslæb 2010 – 2019 [63] og nettoforøgelse af efterslæb i 2020 og 2021 for offentligt forbrug i regionerne i forhold til fuldt demografisk træk ifølge regionsaftale 20 og 21 og finanslovsaftale.2020, mia. kr. (2020 – priser)[64] – i forhold til Finansministeriets [65] respektive sundhedseksperters opgørelsesmetode [66].

3.4. Skidt og kanel i regionsaftalen for 2021.

Det må på den ene side anerkendes, at der ER positive elementer i aftalen mellem S – regeringen og Danske Regioner om regionernes økonomi i 2021. Det må for det første anerkendes som positivt, at regeringen – som tidligere lovet – fuldt og helt dækker regionernes ekstraudgifter i forbindelse med Corona – epidemien. [67] Det må for det andet anerkendes som positivt, at aftalen indeholder et reelt nettoløft af den regionale driftsramme på 1,2 mia. kr. Dette resultat udgør for en forbedring i forhold til aftalen for 2019, hvor regionerne nominelt fik 1 mia. kr. på driftsrammen.[68] Og det er lidt over det reelle løft i 2020 på 1,1 mia. kr. Dette må for det tredje også anerkendes som en forbedring af den kommunale velfærd, at der med finanslovsaftalen for 2020 – under den statslige budgetteringsramme – gives et løft i 2021 på + 0,9 mia. kr. i 2020 og + 1,1 mia. kr. i 2021 fortrinsvis til minimumsnormeringer samt flere folkeskolelærere. [69]

Figur: Reelt løft af regional driftsramme og samlet løft gennem driftsramme og finanslov af det regionale sundhedsområde 2019, 2020 og 2021 (mia. kr., årets priser).[70]

MEN: På trods disse forbedringer må det på den anden side for det første også kritiseres, at løftet af servicerammen isoleret betragtet ikke har en størrelse, som sikrer den regionalt leverede velfærd et substantielt løft udover den demografiske udvikling. Og det må for det andet i den forbindelse endvidere kritiseres, at det nominelle løft af den regionale driftsramme i 2021 med +1,3 mia. kr. faktisk er mindre end det nominelle løft heraf i 2020 med +1,7 mia. kr. [71] Endvidere må det for det tredje kritiseres, at regionerne i stedet for VLAK s årlige omprioriteringsbidrag frem til 2019 på op mod – 0,1 mia. nu i 2021 skal spare det tilnærmelsesvist det samme beløb på -0,1 mia. kr. på konsulentkontoen og skal vedblive med vekslende besparelser på konsulenter frem til 2024. En besparelse har afløst en anden.

Sikrer regionsaftalen hermed – overordnet og samlet set – opfyldelse af målet i “Forståelsespapiret”, at der – som anført – gives velfærden et løft udover blot at bevare velfærdens standard?

Mens vurderingen af kommuneaftalen for 2021 i forhold hertil falder overvejende positivt, må det samlede billede siges at være mere blandet for regionsaftalen med en tendens til at hælde imod det negative. På den ene side opfylder regionsaftalen i sig selv ganske vist det umiddelbare demografiske træk og mere end opfylder dette, når løftet i 2021 som følge af finanslovsaftalen for 2020 indregnes. Hermed bidrager regionsaftalen for 2021 + merbevillingerne i 2021 i finanslovsaftalen for 2020 også til en pæn reduktion i ressourceefterslæbet for det regionale sundhedsområde fra perioden 2010 til 2019. Men på den anden side opfylder regionsaftalen for 2021 isoleret set ikke det fulde demografiske træk og dette opfyldes ikke engang, hvis merbevillingerne i 2021 til regional sundhed som følge af finanslovsaftalen for 2020 indregnes.

Denne mangel i regionsaftalen for 2021 bliver endnu mere iøjnefaldende, hvis det sundhedseksperters højere bud på det fulde demografiske træk lægges til grund. Dette er et springende punkt for vurderingen af regionsaftalen for 2021, fordi sygehusvæsenet i perioden fra 2010 til 2019 økonomisk har været massivt undermineret og der derfor er et voldsomt behov for en ressourcemæssig genopretning. Regionsaftalen for 2021 bidrager imidlertid ikke hertil, ikke engang inkl. bevillingerne i 2021 fra finanslovsaftale 202, idet efterslæbet for de regionale sundhedsudgifter i forhold til det fulde demografiske træk vil vokse. Derfor må der i regionsaftale 2021 siges at være langt til opfyldelsen af målet i ”Forståelsespapiret” om et større løft i velfærden, hvad angår regionalt leverede sundhedsydelser.

NOTER:

  1. ) Dette notat udgøres af sammenfatningen af en kritisk rapport af samme navn, 200 sider.
    https://henrikherloevlund.dk/wp-content/uploads/2020/08/Udligningsreformogoekonomiaftaler2021.pdf
  2. ) Regeringen og Venstre (samt RV, SF og Alternativet) om nyt udligningssystem. 05.05.20.
    https://fm.dk/nyheder/nyhedsarkiv/2020/maj/aftale-om-et-nyt-udligningssystem/
  3. ) S – regeringen og Danske Regioner: Aftale om regionernes økonomi for 2021. 29.05.20
    https://fm.dk/media/18035/aftale-om-regionernes-oekonomi-for-2021.pdf
  4. ) S- regeringen og Kommunernes Landsforening: Aftale om kommunernes økonomi for 2021. 29.05.20.
    https://fm.dk/media/18036/aftale-om-kommunernes-oekonomi-for-2021.pdf
  5. ) Jf. ovennævnte ”Forståelsespapir”, side 9, for oven og side 12 for neden
  6. ) Jf. Lund, Henrik Herløv: Langsom nedsmeltning af velfærden (1. rapport): Udhuling af velfærdsservice 2010 – 2019. 2. udgave. https://henrikherloevlund.dk/wp-content/uploads/2019/03/Langsomnedsmeltning-2-overfoerselsindkomster.pdf
  7. ) Kilde: Kåre Kildall Rysgaard: Byboere skal betale rundt regnet en milliard til landboere. Dr., 07.05.20.
    https://www.dr.dk/nyheder/indland/byboere-skal-betale-rundt-regnet-en-milliard-kroner-til-landboere
  8. ) Jf. Bilag til aftalen om udligningsreform: Samlet virkning og sortering.
    https://fm.dk/media/17903/udligningsreform-samlet-virkning-og-sortering.pdf
  9. ) Jf Jørgensen, Sten A.: Sådan flyttes pengene mellem kommunerne. Finans, 05.05.20.
    https://finans.dk/forside/ECE12119183/se-kortet-saadan-bliver-pengene-flyttet-mellem-kommunerne/?ctxref=ext
  10. ) Jf. Jf Jørgensen, Sten A.: Sådan flyttes pengene mellem kommunerne. Finans, 05.05.20.
    https://finans.dk/forside/ECE12119183/se-kortet-saadan-bliver-pengene-flyttet-mellem-k
    kommunerne/?ctxref=ext
  11. ) Jf. Enhedslisten Q&A om reform af udligning mellem kommunerne, s. 2 midt for.
    https://enhedslisten.dk/2020/05/05/qa-om-reform-af-udligning-mellem-kommunerne
  12. ) Kilde: Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 1 (aktstykke nr. 233) af 18. juni. 2020, side 2, tabel 1.
    https://www.ft.dk/samling/20191/aktstykke/aktstk.233/spm/1/svar/1675060/2216519/index.htm.
  13. ) Kilde: Egen beregning.
  14. ) Kilde: Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 8 (aktstykke nr. 162) af 19. sept. 2019, side 2, tabel 1.
    https://www.ft.dk/samling/20182/aktstykke/Aktstk.162/spm/8/svar/1590795/2078716.pdf .
  15. ) Kilde: jf. Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 4 (alm. Del) af 18. juni 2020, stillet efter ønske fra Rune Lund (EL)
    https://www.ft.dk/samling/20191/aktstykke/Aktstk.233/spm/4/svar/1675042/2216482/index.htm
  16. ) Jf. Kirk, Jens Sand: Reduktion i kommunale serviceudgifter pr borger siden 2009 og nulvækst siden 2000, s. 4 øverst. Analysenotat fra KL, 27..09.18.
    https://www.kl.dk/media/18586/reduktion-i-kommunale-serviceudgifter-per-borger-siden-2009-og-nulvaekst-siden-2000.pdf
  17. ) Kilde; Egen beregning, Jf. Fagbevægelsens Hovedorganisation: Velfærdstab siden 2010 på 15 mia. kr.
    .
  18. ) S- regeringen og Kommunernes Landsforening: Aftale om kommunernes økonomi for 2020. 06.09.19.
    https://www.fm.dk/nyheder/pressemeddelelser/2019/09/kommunerne-faar-2-komma-2-mia-mere-til-velfaerd-i-2020
  19. ) Jf. Lund, Henrik Herløv: Økonomiaftalerne for 2020 med kommuner og regioner: Et løft af velfærden – med begrænsninger, s.33.
    https://henrikherloevlund.dk/wp-content/uploads/2019/09/Oekonomiaftaler2020.pdf
  20. ) Jf. Kommuneaftalen for 2021, s. 2, kap. 2, 2. afsnit.
  21. ) Egen beregning
  22. ) Kilde: Opjustering i forhold til egen tidligere beregning i Lund, Henrik Herløv: Langsom nedsmeltning af velfærden (rapport I): Udhulingen af velfærdsservice 2010 – 2019.
    https://henrikherloevlund.dk/wp-content/uploads/2020/01/Langsomnedsmeltning-1-velfaerdsservice.pdf
  23. ) Jf. Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 9 (aktstykke nr. 148) af 15. juni 2018, tabel 1.
    https://www.ft.dk/samling/20171/aktstykke/aktstk.148/spm/9/svar/1499372/1914310/index.htm
  24. ) Kilde: Opjustering i forhold til egen tidligere beregning i Lund, Henrik Herløv: Langsom nedsmeltning af velfærden (rapport I): Udhulingen af velfærdsservice 2010 – 2019.
    https://henrikherloevlund.dk/wp-content/uploads/2020/01/Langsomnedsmeltning-1-velfaerdsservice.pdf
  25. ) Kilde: Opjustering i forhold til egen tidligere beregning i Lund, Henrik Herløv: Langsom nedsmeltning af velfærden (rapport I): Udhulingen af velfærdsservice 2010 – 2019.
    https://henrikherloevlund.dk/wp-content/uploads/2020/01/Langsomnedsmeltning-1-velfaerdsservice.pdf
  26. ) Kilde: Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 4 (aktstykke 233) 18.06.20 : Årligt stigning i udgifterne 2021 -2025 fordelt på sektorer ifølge fuldt demografisk træk, s. 3, tabel 1. Stillet af Rune Lund (EL) 24.06.20.
    https://www.ft.dk/samling/20191/aktstykke/Aktstk.233/spm/4/svar/1675042/2216482/index.htm
  27. ) S- regeringen og Kommunernes Landsforening: Aftale om kommunernes økonomi for 2020. 06.09.19.
    https://www.fm.dk/nyheder/pressemeddelelser/2019/09/kommunerne-faar-2-komma-2-mia-mere-til-velfaerd-i-2020
  28. ) Jf. Lund, Henrik Herløv: Økonomiaftalerne for 2020 med kommuner og regioner: Et løft af velfærden – med begrænsninger, s. 48 – 49.
    https://henrikherloevlund.dk/wp-content/uploads/2019/09/Oekonomiaftaler2020.pdf
  29. ) Jf. Kommuneaftalen for 2021, s. 2, kap. 2, 2. afsnit.
  30. ) Egen beregning
  31. ) Kilde: Egen beregning.
  32. ) Jf. Pressemeddelelse: Økonomiaftale med KL dækker Corona – regning og kan sparke gang i væksten, s. 1 på midten.
    https://sim.dk/nyheder/nyhedsarkiv/2020/maj/oekonomiaftale-med-kl-daekker-coronaregning-og-kan-sparke-gang-i-vaeksten/
  33. ) Kilde: Egen beregning.
  34. ) Jf. Pressemeddelelse: Økonomiaftale med KL dækker Corona – regning og kan sparke gang i væksten, s. 1 på midten.
    https://sim.dk/nyheder/nyhedsarkiv/2020/maj/oekonomiaftale-med-kl-daekker-coronaregning-og-kan-sparke-gang-i-vaeksten/
  35. I Jf. Lund, Henrik Herløv: Langsom nedsmeltning af velfærden (I): Udhuling af velfærdsservice 2001 – 2019.
    https://henrikherloevlund.dk/wp-content/uploads/2020/01/Langsomnedsmeltning-1-velfaerdsservice.pdf
  36. ) Jf. Lund, Henrik Herløv: Budgetloven 2020 – revideres eller afskaffes?
    https://henrikherloevlund.dk/wp-content/uploads/2020/01/BudgetlovRevision.pdf
  37. ) Kilde: Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 1 (aktstykke nr. 233) af 18. juni 2020, side 2, tabel 1: Opdateret demografiske udgiftstræk i procent og mia. kr. for henholdsvis stat, regioner og kommuner i årene i perioden 2021 – 2025. Stillet af Rune Lund (EL) 24. juni 2021.
    https://www.ft.dk/samling/20191/aktstykke/aktstk.233/spm/1/svar/1675060/2216519/index.htm.
  38. ) Kilde: Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 1 (aktstykke nr. 233) af 18. juni 2020, side 2, tabel 1: Opdateret demografiske udgiftstræk i procent og mia. kr. for henholdsvis stat, regioner og kommuner i årene i perioden 2021 – 2025. Stillet af Rune Lund (EL) 24. juni 2021.
    https://www.ft.dk/samling/20191/aktstykke/aktstk.233/spm/1/svar/1675060/2216519/index.htm.
  39. ) Kilde: Regionsaftalen for 2021.
  40. ) Kilde: Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr.4 (aktstykke nr. 162) af 19. sept. 2019, side 3, tabel 1.
    https://www.ft.dk/samling/20182/aktstykke/Aktstk.162/spm/8/svar/1590795/2078716.pdf .
  41. ) Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 4 (aktstykke nr. 233) af 18. juni 2020, side 3, tabel 1: Årlig stigning i udgifterne i procent og i mia. kr. i henholdsvis stat, kommuner og regioner såfremt Finansministeriets beregningstekniske principper for fremskrivningen efter den mellemfristede planlægningshorisont anvendes for perioden 2021- 2015 (Det fulde demografiske træk – hhl). Stillet af Rune Lund 24. juni 2020.
    https://www.ft.dk/samling/20191/aktstykke/Aktstk.233/spm/4/svar/1675042/2216482/index.htm
  42. ) Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 4 (aktstykke nr. 233) af 18. juni 2020, side 3, tabel 1: Årlig stigning i udgifterne i procent og i mia. kr. i henholdsvis stat, kommuner og regioner såfremt Finansministeriets beregningstekniske principper for fremskrivningen efter den mellemfristede planlægningshorisont anvendes for perioden 2021- 2015 (Det fulde demografiske træk – hhl). Stillet af Rune Lund 24. juni 2020.
    https://www.ft.dk/samling/20191/aktstykke/Aktstk.233/spm/4/svar/1675042/2216482/index.htm
  43. ) Jf. interview med Jakob Kjellberg i Rasmussen, Lars Igum: ”Trods milliarder er hospitalerne pressede”. Politiken, 20.04.19 https://politiken.dk/forbrugogliv/sundhedogmotion/art7199428/%C2%BBN%C3%A5r-personalet-piber-har-de-noget-at-have-deres-pib-i%C2%AB og jf. Pressemeddelelse fra Ældre Sagen, Lægeforeningen, Danske Patienter, FOA, Danske Handicaporganisationer og Dansk Sygeplejeråd i ” Patienter, ældre og sundhedsprofessionelle i opråb: Flere midler til presset sundhedsvæsen, Lægeforeningen, 19. 03.19.
    https://www.laeger.dk/nyhed/patienter-aeldre-og-sundhedsprofessionelle-i-opraab-flere-midler-til-presset-sundhedsvaesen
  44. ) Kilde: Egen beregning.
  45. ) Kilde: 2. rev. og udbyggede udgave af ” Langsom nedsmeltning af velfærden (1. rapport): Udhulingen af velfærdsservice 2001 – 2019”.
    https://henrikherloevlund.dk/wp-content/uploads/2020/01/Langsomnedsmeltning-1-velfaerdsservice.pdf
  46. ) Kilde: 2. rev. og udbyggede udgave af ” Langsom nedsmeltning af velfærden (1. rapport): Udhulingen af velfærdsservice 2001 – 2019”.
    https://henrikherloevlund.dk/wp-content/uploads/2020/01/Langsomnedsmeltning-1-velfaerdsservice.pdf
  47. ) S – regeringen og Danske Regioner: Aftale om regionernes økonomi for 2020. 04.06.19
    https://www.fm.dk/nyheder/pressemeddelelser/2019/09/regionerne-faar-halvanden-mia-mere-i-2020
  48. ) Jf. Lund, Henrik Herløv: Økonomiaftalerne for 2020 med kommuner og regioner: Et løft af velfærden – med begrænsninger, s. 68.
    https://henrikherloevlund.dk/wp-content/uploads/2019/09/Oekonomiaftaler2020.pdf
  49. ) Jf. Lund, Henrik Herløv: Økonomiaftalerne for 2020 med kommuner og regioner: Et løft af velfærden – med begrænsninger, s. 67.
    https://henrikherloevlund.dk/wp-content/uploads/2019/09/Oekonomiaftaler2020.pdf
  50. ) Jf. Finansministeriet: Økonomiaftale med Danske Regioner dækker Corona-regning i 2020 og frigør 1,3 mia.kr til mere velfærd i 2021, s. 1 på midten. 29.05.20.
    https://fm.dk/nyheder/nyhedsarkiv/2020/maj/oekonomiaftale-med-danske-regioner-daekker-coronaregning-i-2020-og-giver-1-3-mia-mere-til-velfaerd-i-2021/
  51. ) Kilde: 2. rev. og udbyggede udgave af ” Langsom nedsmeltning af velfærden (1. rapport): Udhulingen af velfærdsservice 2001 – 2019”.
    https://henrikherloevlund.dk/wp-content/uploads/2020/01/Langsomnedsmeltning-1-velfaerdsservice.pdf
  52. ) Jf. Lund, Henrik Herløv: Økonomiaftalerne for 2020 med kommuner og regioner: Et løft af velfærden – med begrænsninger. https://henrikherloevlund.dk/wp-content/uploads/2019/09/Oekonomiaftaler2020.pdf
  53. ) Jf. Finansministeriet: Økonomiaftale med Danske Regioner dække Corona – regning i 2020 giver 1,3 ma. kr., mere til velfærd i 2021. Pressemeddelelse, 29.05.20.
    https://fm.dk/nyheder/nyhedsarkiv/2020/maj/oekonomiaftale-med-danske-regioner-daekker-coronaregning-i-2020-og-giver-1-3-mia-mere-til-velfaerd-i-2021/
  54. ) Kilde: Egen beregning jf. foran.
  55. ) Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 9 (Aktstykke nr. 148) af 15. juni 2018, side 2, tabel 1.
    https://www.ft.dk/samling/20171/aktstykke/aktstk.148/spm/9/svar/1499372/1914310/index.htm
  56. ) Kilde: 2. rev. og udbyggede udgave af ” Langsom nedsmeltning af velfærden (1. rapport): Udhulingen af velfærdsservice 2001 – 2019”.
    https://henrikherloevlund.dk/wp-content/uploads/2020/01/Langsomnedsmeltning-1-velfaerdsservice.pdf
  57. ) Kilde: 2. rev. og udbyggede udgave af ” Langsom nedsmeltning af velfærden (1. rapport): Udhulingen af velfærdsservice 2001 – 2019”.
    https://henrikherloevlund.dk/wp-content/uploads/2020/01/Langsomnedsmeltning-1-velfaerdsservice.pdf
  58. ) S – regeringen og Danske Regioner: Aftale om regionernes økonomi for 2020. 04.06.19
    https://www.fm.dk/nyheder/pressemeddelelser/2019/09/regionerne-faar-halvanden-mia-mere-i-2020
  59. ) Jf. Lund, Henrik Herløv: Økonomiaftalerne for 2020 med kommuner og regioner: Et løft af velfærden – med begrænsninger, s. 68.
    https://henrikherloevlund.dk/wp-content/uploads/2019/09/Oekonomiaftaler2020.pdf
  60. ) Jf. Lund, Henrik Herløv: Økonomiaftalerne for 2020 med kommuner og regioner: Et løft af velfærden – med begrænsninger, s. 67.
    https://henrikherloevlund.dk/wp-content/uploads/2019/09/Oekonomiaftaler2020.pdf
  61. ) Jf. Finansministeriet: Økonomiaftale med Danske Regioner dækker Corona-regning i 2020 og frigør 1,3 mia.kr til mere velfærd i 2021, s. 1 på midten. 29.05.20.
    https://fm.dk/nyheder/nyhedsarkiv/2020/maj/oekonomiaftale-med-danske-regioner-daekker-coronaregning-i-2020-og-giver-1-3-mia-mere-til-velfaerd-i-2021/
  62. ) Jf. interview med Jakob Kjellberg i Rasmussen, Lars Igum: ”Trods milliarder er hospitalerne pressede”. Politiken, 20.04.19 https://politiken.dk/forbrugogliv/sundhedogmotion/art7199428/%C2%BBN%C3%A5r-personalet-piber-har-de-noget-at-have-deres-pib-i%C2%AB og jf. Pressemeddelelse fra Ældre Sagen, Lægeforeningen, Danske Patienter, FOA, Danske Handicaporganisationer og Dansk Sygeplejeråd i ” Patienter, ældre og sundhedsprofessionelle i opråb: Flere midler til presset sundhedsvæsen, Lægeforeningen, 19. 03.19.
    https://www.laeger.dk/nyhed/patienter-aeldre-og-sundhedsprofessionelle-i-opraab-flere-midler-til-presset-sundhedsvaesen
  63. ) Kilde: Kilde:2. rev. og udbyggede udgave af ” Langsom nedsmeltning af velfærden (1. rapport): Udhulingen af velfærdsservice 2001 – 2019”. https://henrikherloevlund.dk/wp-content/uploads/2020/01/Langsomnedsmeltning-1-velfaerdsservice.pdf
  64. ) Kilde: Egen beregning.
  65. ) Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 9 (Aktstykke nr. 148) af 15. juni 2018, side 2, tabel 1.
    https://www.ft.dk/samling/20171/aktstykke/aktstk.148/spm/9/svar/1499372/1914310/index.htm
  66. ) Jf. interview med Jakob Kjellberg i Rasmussen, Lars Igum: ”Trods milliarder er hospitalerne pressede”. Politiken, 20.04.19 https://politiken.dk/forbrugogliv/sundhedogmotion/art7199428/%C2%BBN%C3%A5r-personalet-piber-har-de-noget-at-have-deres-pib-i%C2%AB og jf. Pressemeddelelse fra Ældre Sagen, Lægeforeningen, Danske Patienter, FOA, Danske Handicaporganisationer og Dansk Sygeplejeråd i ” Patienter, ældre og sundhedsprofessionelle i opråb: Flere midler til presset sundhedsvæsen, Lægeforeningen, 19. 03.19.
    https://www.laeger.dk/nyhed/patienter-aeldre-og-sundhedsprofessionelle-i-opraab-flere-midler-til-presset-sundhedsvaesen
  67. ) Jf. Pressemeddelelse: Økonomiaftale med KL dækker Corona – regning og kan sparke gang i væksten, s. 1 på midten.
    https://sim.dk/nyheder/nyhedsarkiv/2020/maj/oekonomiaftale-med-kl-daekker-coronaregning-og-kan-sparke-gang-i-vaeksten/
  68. ) Jf. Lund, Henrik Herløv: AFTALE OM REGIONERNES ØKONOMI 2019: Produktivitetskrav fortsætter i forklædning. Juni 2018.
    http://www.henrikherloevlund.dk/wp-content/uploads/artikler/Regionsaftale2019.pdf
  69. ) Jf. Pressemeddelelse: Økonomiaftale med KL dækker Corona – regning og kan sparke gang i væksten, s. 1 på midten.
    https://sim.dk/nyheder/nyhedsarkiv/2020/maj/oekonomiaftale-med-kl-daekker-coronaregning-og-kan-sparke-gang-i-vaeksten/
  70. ) Kilde: Egen beregning.
  71. I Jf. Lund, Henrik Herløv: Langsom nedsmeltning af velfærden (I): Udhuling af velfærdsservice 2001 – 2019.
    https://henrikherloevlund.dk/wp-content/uploads/2020/01/Langsomnedsmeltning-1-velfaerdsservice.pdf