Kritisk Debats temaer
TEMA: Socialisme i praksis

Skal man stemme til valget? Og givet fald på hvem? Hvad er fagbevægelsens rolle - og hvad kunne fagbevægelsens rolle måske være?


Artikler

Verden kan forandres – og den trænger til det!
Af Mikkel Warming
Offentliggjort: 15. april 2014

Udkastet til principprogram for Enhedslisten er forfattet af en skrivegruppe, nedsat af Hovedbestyrelsen. Vi har ikke bare skrevet frit derudaf, men har haft en ret klar opgave som Enhedslistens Årsmøde 2013 definerede i sin vedtagelse om principprogram-processen.

Demokratisk Republikanisme: Tre grundidéer
Af Andreas C. M. Mulvad og Jonas Toubøl
Offentliggjort: 15. februar 2014

Denne artikel introducerer til den demokratisk-republikanske tradition, som bl.a. Antoni Domènech, der er ophavet til nærværende nummers spidsartikel, har bidraget til at revitalisere. I det følgende fokuseres på tre centrale republikanske emner: Frihed, forstået som materiel uafhængighed, Ejendom, som noget ikke naturgivent, ment politisk muliggjort, og Klasse, som skal tænkes indenfor en mere grundlæggende elite vs. folk modsætning.

Enhedslistens principprogram: Staten, revolutionen og sproget
Af Morten Thing
Offentliggjort: 15. februar 2014

Enhedslisten vedtager nyt principprogram. Det giver anledning til at overveje lønarbejderklassens konstitution, hvilken rolle staten og det offentlige skal have i et socialistisk samfund og overgangen hertil, samt hvordan vi kan forestille os en ’revolution’ i dag.

Enhedslistens principprogram – en kommentar
Af Esben Bøgh Sørensen
Offentliggjort: 15. december 2013

Enhedslisten skal vedtage et nyt principprogram næste år. Årsagen til dette er dobbeltsidigt.

Enhedslistens nye principprogram - Bedre end sit rygte, men ikke uden store problemer
Af Curt Sørensen
Offentliggjort: 15. december 2013

Forslaget til Enhedslistens nye principprogram har været imødeset med betydelig spænding på den danske venstrefløj. Ledende politikere, rådgivere og debattører i partiet har længe talt om behovet for ’et moderne program’. Andre har, måske af samme grund, haft bange anelser: Var dette en bebudelse af et kommende totalt udsalg af grundprincipper og målsætninger?

Antonio Gramsci: Staten før og nu
Af Gert Sørensen
Offentliggjort: 15. december 2013

Tilbage i midten af 1970erne mente Perry Anderson, fra New Left Review, at Antonio Gramsci (1891-1937) hørte til i en særlig vestlig marxisme, der talte andre navne som eksempelvis Karl Korsch og Georg Lukács. Allerede indførelsen af en vestlig variant, der havde udskilt sig i opposition til Lenins og Stalins sovjetiske marxisme, fører her indledningsvist frem til at sige, at det næppe giver mening i dag at tale om marxismen som én, sammenhængende doktrin, hvori vi bekvemt kan placere Gramsci.

Kommentarer

Syriza vandt – ”breaking the walls”
Af Jan Helbak
Offentliggjort: 26. januar 2015


Det ser ud til, at valget er endt med en større sejr til Syriza end ventet. Angiveligt ikke stor nok til at give partiet absolut flertal i parlamentet, men det ville under alle omstændigheder have været så spinkel en sejr, at Syriza af taktiske årsager vil være nødt til at indgå bredere politiske aftaler med bl.a. det socialliberale parti To Potami, hvis regeringen skal overleve.

Taktisk svaghed – og S og SF’s hykleri
Af Jan Mølgaard
Offentliggjort: 02. december 2013

I meget lang tid så det ud til, at der ville blive indgået en aftale mellem Enhedslisten og regeringen omkring næste års finanslov. Men så lige pludselig – og i elvte time (eller var det tolvte?) – dukkede Venstre og Konservative op ved finansministeriets berømte glasdør, gik ind igennem den, blev derinde i 6-7 timer – og dukkede så op igen sammen med SF’s skatteminister, Socialdemokratiets finansminister og de Radikales økonomiminister og proklamerede, at man på 7 timer havde nået det, man ikke kunne nå sammen med Enhedslisten i et forhandlingsforløb over mere end 7 uger: Et forlig omkring næste års finanslov.

Hvad var det lige, der skete der? Var den borgerlige blok billigt til salg, fordi Lars Løkke gerne ville have slået en streg over GGGI-historien? Var Enhedslisten dårlige forhandlere? Eller var det ganske enkelt lettere for Corydon, Holger K og Margrethe Vestager at blive enige med V og K, fordi de tænker ens og – grundlæggende – har de samme mål?