Kritisk Debats temaer
TEMA: Tema om Antonio Gramsci (1891-1937)

Tema om Antonio Gramsci (1891-1937)

Til næste år er det 80 år siden den italienske socialistiske tænker Antonio Gramsci døde. Han er siden blevet en af de mest indflydelsesrige politiske strateger og kulturteoretikere for den europæiske venstrefløj, og hans tanker er også ved at brede sig ud i den øvrige verden. De senere års finanskrise og de nyliberalistiske løsningsforslag har været med til at forny interessen for Gramscis tænkning. Det er sket i for eksempel  Sydeuropa, hvor nye partier som det græske Syriza og det spanske Podemos har taget ham op, og i Latinamerika, hvor ’den lyserøde bølge’ til dels har været inspireret af hans tanker.

I de første årtier efter hans død var han især kendt i Italien, men siden 1970’erne er hans arbejde blevet oversat til hovedsprogene – herunder dansk. Hegemoni, civilsamfund og konsensus er nogle af de begreber som Antonio Gramsci især huskes for.

Gramsci blev født på Sardinien og flyttede i 1911 til den moderne industriby Torino, hvor han fik sin politiske skoling og blev medlem af det italienske socialistparti. Hans interesse for det særlige syditalienske spørgsmål, som fødeøen var en del af, forlod ham aldrig. Det gav ham en yderligere forståelse for den moderne verdens mange usamtidigheder og skæve udviklingstendenser. Den russiske revolution optog ham grundlæggende og fik ham til at slutte op om dannelsen af et kommunistparti i Italien i 1921. I  1924 blev Gramsci formand for PCI. Samme år blev han valgt til parlamentet og var en blandt de få, der i parlamentet var i direkte verbal konfrontation med diktatoren Mussolini.  

Gramsci blev fængslet i 1926 af regimet for sin politiske virksomhed. I fængslet nedfældede han efterfølgende en række notesbøger, de såkaldte Quaderni del carcere. Fra hans hånd er der også overleveret et stort antal breve fra denne periode.  I dette omfattende materiale reflekterede han blandt andet over, hvorfor det ikke lykkedes den italienske venstrefløj at stoppe fascismen, og hvad baggrunden var for, at den russiske revolution med stalinismen endegyldigt sandede til i autoritære politiske former. På den måde skrev han sig ind i en anti-totalitær tradition. Desuden skabte han et nyt politisk ordforråd, der siden har bidraget til at tematisere mulighederne for alternative udviklingsperspektiver for de moderne samfund.

Som tænker bevægede Gramsci sig frit mellem republikaneren Niccolò Machiavelli, socialisten Karl Marx og den liberale italienske filosof Benedetto Croce. På dette grundlag udformede han sin særlige praxisfilosofi og sin særlige politikopfattelse, der vender sig imod eliternes indbyggede tendens til magtfuldkommenhed. Hans værk fremstår stadig i dag som et laboratorium for den politiske og filosofiske tænkning i Europa..

Emnerne for temaet om Gramsci bliver:

Liv og værk

Parti og bevægelse

Det politiskes genkomst

Dansk og internationalt gennemslag

Gramsci i Latinamerika

Claus Bryld, Carsten Jensen, Bjarke Skærlund Risager og Gert Sørensen kommer til at stå for artiklerne.


Artikler

Antonio Gramsci, set i en dansk og international kontekst
Af Claus Bryld
Offentliggjort: 15. december 2016

Det var i årene 1966-73, Gramsci blev kendt af den vesteuropæiske venstrefløj. Tidsrummet er ikke tilfældigt, for det var i forbindelse med fremkomsten af 'det nye venstre' i denne periode, Gramsci blev aktuel. Det var det engelske 'new left', der så at sige opdagede ham uden for Italien, og herfra bredte interessen sig først til Sverige og så til Danmark.

Et Gramsci-parti i en ikke-Gramsci verden?
Af Carsten Jensen
Offentliggjort: 17. oktober 2016

Siden finanskrisens gennemslag i 2008, er der sket meget nyt i europæisk politik. Der har blandt andet været debatter om, hvordan krisen og dens negative effekter skulle mødes i især Sydeuropa, og der er opstået nye partier i krisens kølvand. I dette bidrag til Kritisk Debats tema om Antonio Gramsci behandles spørgsmålet om, hvorvidt Gramscis ideer i dag har praktiske effekter med udgangspunkt i denne udvikling, nemlig partiet Podemos opståen og politisk-teoretiske baggrund i Spanien.

Gramscis politiske skelet
Af Jan Helbak
Offentliggjort: 15. august 2016

Denne artikel skal først og fremmest læses som en udvidet og diskuterende anmeldelse af Gert Sørensens og Carsten Jensens udmærkede introduktion til Antonio Gramscis teoretiske labyrint og historiske placering i det første begyndende opgør med stalinismens forvridninger af marxismen og erfaringerne fra den russiske revolution.

Det politiske og Gramscis aktualitet
Af Gert Sørensen
Offentliggjort: 15. august 2016

Fra Antikken har vi arvet en forestilling om politik som en aktivitet, der retter sig mod ‘det gode styre’ i bystaten (polis). Men vi har også medtaget fra det 20. århundredes verdenskrige og autoritære regimer en Carl Schmitts korrektiv, at politik forud for alt andet handler om at identificere ven og fjende. I det første tilfælde knytter politik an til etik. I det andet får politik en autonom status i forhold til spørgsmålet om godt og ondt. Antonio Gramsci (1891-1937), der havde mærket det forrige århundredes dramatiske begivenheder på sit krop, trak derimod på Machiavellis realpolitiske republikanisme. Han så det afgørende i ‘demokratisk’ at klarlægge forholdet mellem de, der regerer, og de, der regeres, i en verden, som han selv kalder ”stor og frygtindgydende og kompliceret” og som ikke altid efterkommer vore forventninger. Det er dette dilemma, som Gramsci tænker i.

Solidaritet uden grænser: Gramsci, migration og civilsamfundsalliancer
Af Óscar García Agustín og Martin Bak Jørgensen
Offentliggjort: 15. juni 2016

Alliancen mellem civilsamfundet og migranter, skal stadig bygges op. Hidtil har vi kun set konturerne af et sådan sammenhold. Dets potentiale til at udfordre de politiske grænser og udvide demokratiet er enorm.

Er Gramsci i live? Om bevægelser og hegemoni.
Af Bjarke Skærlund Risager
Offentliggjort: 15. juni 2016

Med sin populære bog fra 2005, Gramsci is Dead: Anarchist Currents in the Newest Social Movements, erklærede Richard J. F. Day den italienske marxist Antonio Gramsci for død. Det havde han selvfølgelig bogstaveligt talt været i trekvart århundrede, siden 1937. Men den afdøde Gramsci, som Day talte om, var den Gramsci, der, ifølge ham, var uadskillelig fra et forældet venstrefløjsprojekt, men hvis teori om hegemoni imidlertid stadig var dominerende for forståelsen af sociale bevægelser for venstrefløjens teoretikere. I denne artikel vil jeg argumentere for, at der er teoretiske og - her 11 år efter af Days bog udkom - også empiriske grunde til, at det er forhastet at skrive en nekrolog over Gramsci og hegemonibegrebet.

Antonio Gramsci. Liv og værk
Af Claus Bryld
Offentliggjort: 15. april 2016

Antonio Gramsci blev født i en middelklassefamilie på Sardinien den 22. januar 1891. Faren var embedsmand, men da han mistede sit arbejde og kom i fængsel i forbindelse med anklager for bedrageri, blev familien deklasseret, og fra 1908 boede Gramsci hos sin bror i øens største by, Cagliari, hvor han også gik i gymnasiet. Fra 1911 studerede han ved universitetet i Torino, i øvrigt sammen med Palmiro Togliatti – Gramscis efterfølger som generalsekretær for Italiens kommunistiske parti, PCI – og her meldte han sig i 1913 ind i Italiens Socialistiske Parti, Partito Socialista Italiano (PSI). Han studerede sprog, jura og økonomi, men snart tog journalistikken over, og i 1914 blev han fast skribent ved en socialistisk ugeavis og ved partiavisen "Avanti!"