KD - kommentarer

Spr�kker i krisepolitikken

jan_m — Mon, 13 May 13 10:06:34 +0200

De sociale konsekvenser af krisepolitikken er efterhånden ikke til at komme uden om. De bliver så meget desto mere alarmerende, når det tages i betragtning, at krisepolitikken ikke virker. Det er ikke længere kun i de Sydeuropæiske lande, at budgetunderskuddene vokser og væksten falder på trods af flere års krisepolitik, som netop skulle stoppe for medlemsstaterne gældsophobning. Sidst har Frankrig og Holland søgt om en længere frist til at få bragt budgetunderskuddene ned under 3%, og væksten stagnerer i både Frankrig, Holland og Tyskland, der ellers skulle trække den samlede vækst i EU.

Den folkelige modstand vokser, centrum-venstre-alternativet har mistet enhver kraft, men endnu tegner der sig ikke noget klart alternativ, der kan forhindre højrepolitikken i at triumfere. Hvor ligger perspektivet for alternative politiske mål, og hvem skal formulere det?

Protest og perspektiv?

jan_m — Mon, 06 May 13 08:09:40 +0200

Den 1. maj – Arbejderklassens Internationale Kampdag – er kommet og gået igen. Akkompagneret af fløjter, fadøl og rockmusik er solen stået op og gået ned over denne festdag og kampdag. Og det meste af det, som står tilbage nu, er – ud over oprydningen (som man må formode er overstået) – en hidsig debat om, hvorvidt det var i orden, at mødedeltagere i Fælledparken, på Tangkrogen i Aarhus og andre steder piftede, buhede og viste mishag over for regeringsrepræsentanterne på scenen. Ikke mange har forholdt sig til indholdet i talerene eller perspektiverne i protesten. Var det udemokratisk at blokere for lyden, når Helle Thorning Schmidt gang på gang sagde, at hun var ”overbevist om, at det er bedst for Danmark, når det er os, som er i førersædet. For Socialdemokraterne gør en forskel”?

Det vil vi ikke forholde os til. Andet end ved at sige, at det er forståeligt, når mennesker som er frustreret giver udtryk for deres frustration på den eneste måde, som egentlig er tilbage. Ikke et ord mere om det.

Hvad vi derimod vil beskæftige os med så meget mere i denne kommentar, er de perspektiver eller den mangel på perspektiver, som både talerne på majdagen og protesterne demonstrerer.

Magtfordrejning og aftalt spil � eller bristede illusioner?

jan_m — Mon, 29 Apr 13 11:45:01 +0200

Torsdag den 25. april greb regeringen ind i lærerkonflikten og lagde op til at afslutte lockouten pr. 27. april. Med statsministerens ord sker indgrebet i form af en lov, hvor ”lærerne bliver sidestillet med andre offentligt ansatte, og skolelederne bliver sidestillet med andre ledere”. Rent teknisk betyder det, at lærerne i det store og hele får samme arbejdstidsbestemmelser som Tjenestemænd ansat i staten.

Regeringsindgrebet imødekommer i al væsentligt KL’s krav til OK 13. Lærerne imødekommes stort set ikke. De ”værnsbestemmelser”, som både statsministeren og beskæftigelsesministeren henviser til, er formuleret så bredt, at de ikke kan anvendes til at regulere retskrav eller påberåbes i lokale forhandlinger.

Var der tale om aftalt spil og snyd og bedrag? Eller var der snarere tale om selvbedrag? Og er arbejdsgiverne skyldige i magtfordrejning, eller var der snarere tale om et udslag af magtdrejning?