Det andet valg
Af Niels Henrik Nielsen
Offentliggjort: 13. maj 2019

Der er valgkamp i Danmark. Det har formentlig alle efterhånden fundet ud af. Faktisk er der to valgkampe i øjeblikket, men det er mere usikkert, hvor mange, som er klar over det. Siden valget til Folketinget blev udskrevet til afholdelse d. 5. juni 2019, så er valget til EU-parlamentet unægtelig kommet i baggrunden. Et kig ned over de store dagblade samt de to TV hovedkanaler DR 1 og TV 2, afslører en klar prioritering af folketings-valgkampen. Måske ikke så underligt for valg til EU-parlamentet har aldrig haft befolkningens store interesse. Interessen i de øvrige EU-lande er tilmed noget mindre. Den gennemsnitlige valgprocent i de 28 lande var ved seneste EU-valg 42,5. I Danmark var den helt oppe på 56,3. Til sammenligning var stemmeprocenten ved seneste folketingsvalg på 85,8.

Stemmeprocenten siger noget om, hvilken betydning borgerne tillægger valget. På intet tidspunkt har valgdeltagelsen ved folketingsvalg været under 82% de seneste 30 år. Omvendt på intet tidspunkt har valgdeltagelsen ved EU-parlamentsvalg været over 60%. Blandt EU-landene satte Slovakiet i 2014 den absolutte bundrekord, hvor kun lige over 13% stemte ved EU-parlamentsvalget.

Det er egentlig lidt trist, at interessen er så lav, for naturligvis gør det en forskel, om det er en socialist eller en liberal, om det er en socialdemokrat eller en konservativ, som bliver valgt. Uanset om man kan lide det eller ej, så har EU-parlamentet indflydelse på, hvad der bliver til EU-politik på en lang række områder. Ikke bestemmende indflydelse, som i et almindeligt parlament men medbestemmende. Så herfra skal der lyde en opfordring til også at stemme ved EU-parlamentsvalget.

Således kan EU-Parlamentet vedtage eller ændrer lovgivning der foreslås afEuropa-Kommissionen. Parlamentet har lige beføjelser med Rådet for Den Europæiske Unioneller Ministerrådet under behandlingen af de lovforslag somEU-Kommissionenforeslår. Ud over lovgivning giver Parlamentet sin holdning til kende gennem initiativbetænkninger og beslutninger.

Parlamentets beføjelser er afhængige af, hvilket politikområde der er tale om. Således har Parlamentet mere indflydelse på EU-budgettet end på landbrugspolitikken, selv om de to hænger uløseligt sammen og sidst men ikke mindst, så skal EU-parlamentet godkende EU-kommissærerne Her til efteråret skal vælges kommissærer for den næste 5-årsperiode. Det er ikke uvæsentligt, om det bliver en ”jubel-europæer” – en kopi af Jean Claude Juncker - eller en mere nøgtern person, der bliver formand for EU-kommissionen. Kampen om formandsposten er allerede i gang. Og for første gang i umindelige tider tyder noget på, at de konservative kunne tabe formandsposten. Det logiske alternativ ville være en socialdemokrat. Den socialdemokratiske valggruppe har valgt hollænderen Franz Timmermanns som deres spidskandidat.

Hidtil har det været sådan, at De konservative og Socialdemokraterne har kunnet afgøre, hvem som blev kommissionsformand. Det skyldes, at de to partigrupper har haft flertallet. Aftalen har været, at den partigruppe, som fik flest stemmer også fik formandsposten. Ifølge den seneste meningsmåling på http://www.europarl.europa.eu/news/da/press-room/20190228IPR29246/ny-beregning-for-mandatfordelingen-til-det-naeste-europa-parlamenthar de to partigrupper ikke længere flertal alene. Der skal derfor findes en ny konstellation, når kommissionsformanden skal vælges. Her bliver det vigtigt, hvem den ekstreme højrefløj vil pege på.

Vi ved, hvad den tyske konservative kandidat står for – en fortsættelse af den nuværende politik. Men hvad er socialdemokraternes vision eller ønsker til det fremtidige EU-samarbejde. Det kan nemt komme an på hvilket socialdemokratisk parti man spørger. Men lad os tage udgangspunkt i det danske socialdemokrati.

Kigger man på det socialdemokratiske EU-valgoplæg og spidskandidaten Jeppe Kofods bemærkninger er der flere interessante ting at lægge mærke til. Borte er den helhjertede opslutning bag EU, som den kom til udtryk ved seneste EU-parlamentsvalg i 2014.

I dag skriver socialdemokraterne i deres valgoplæg, at der er ”brug for et andet EU-samarbejde end i dag”. Således er globaliseringen ”på visse stræk gået for vidt og markedet har haft for frie tøjler”. Og i P1 morgen uddybede Jeppe Kofod dette med, at der ikke erbrug for et stærkere EU, men for et bedre EU. Interessante nye toner. Interessante på flere måder, for i formuleringerne ligger kimen til et, i hvert fald delvist, opgør med det indre markeds grundlæggende principper – nemlig de 4 friheder. Den frie bevægelighed for arbejdskraft, varer, tjenesteydelser og kapital.

Hvis markedet har haft for frie tøjler, så må det betyde, at socialdemokraterne er indstillet på en styring af markedet. Når det gælder den frie bevægelighed for arbejdskraft, så er det, socialdemokraterne lægger op til, hvis man skal tage dem på ordet, de facto noget nær et fuldtonet opgør. Således skriver man ”Socialdemokratiet vil indføre en social protokol i EU, som sikrer, at det indre markeds fri bevægelighed ikke har forrang over retten til ordentlige løn- og arbejdsvilkår efter den nationale standard. En sådan social protokol vil være et værn om arbejdstagerrettighederne i medlemslandene. Den skal ikke skabe basis for EU-samordning af velfærdsydelser. Princippet er enkelt: I Danmark gælder den danske model. Man skal arbejde til dansk løn og på danske vilkår. Al relevant EU-lovgivning skal ske med respekt for den danske model. Og dét princip om respekt for nationale arbejdsmarked- og velfærdsmodeller vil Socialdemokratiet sikre med en social protokol i EU.” I øvrigt tanker som den europæiske venstrefløj har agiteret for i årtier - hidtil uden held. Skal det danske socialdemokratis tanker gøres til virkelighed, forudsætter det som minimum, at der gennemføres traktatændringer. Men valgprogrammet for den socialdemokratiske partigruppe i EU-parlamentet lægger op til traktatændringer. Den lægger tillige op til et stærkere – et mere magtfuld – EU.

Også når det gælder kapitalens frie bevægelighed lægger socialdemokraterne op til, om end i væsentlig mindre grad, en begrænsning. Partiet ønsker nemlig en revision af EU’s udbudsdirektiv, så det enkelte land kan udelukke virksomheder som ikke betaler, det der bliver kaldt en fair skat eller holder til i skattelylande – hvilket vel logisk må inkludere de 3 EU-lande lande Luxembourg, Malta og Irland. En revision af EU’s udbudsdirektiv lyder måske lidt kedeligt, men det kan faktisk have vidtrækkende konsekvenser og udelukke mange virksomheder fra deltagelse i offentlige udbud. Det er helt nye toner fra Socialdemokratiet, der så sent som i januar 2019 ikke kunne stemme for et forslag fra Enhedslisten om ændring af den danske udbudslov netop for at udelukke skattely-virksomheder. For uddybning henvises til Peer Møller Christensen artikel i Kritisk Debat d. 28. januar 2019.

Det er ikke det eneste område, hvor de danske socialdemokrater angriber selve essensen i EU. For hvis Jeppe Kofods ord i P1 morgen d. 9. maj 2019 står til troende, så ønsker socialdemokraterne tillige et opgør med definitionen af hvem og hvor meget udenlandske EU-borgere skal have i velfærdsydelser. Et krav partiet har overtaget fra Dansk Folkeparti. Så er det også nemmere at forstå, hvorfor samme Jeppe Kofod argumenterer for ikke et stærkere EU men et bedre EU. For et stærkere EU ville fortsætte den harmonisering af regler og lovgivning, som har været på dagsordenen længe.

Det interessante er, om de danske socialdemokrater udtrykker holdningen hos alle de socialdemokratiske partier i EU eller der er tale om særholdning. Ovenstående politiske udmeldinger er ikke nævnt i den socialdemokratiske EU-partigruppes valgprogram, som den kommer til udtryk i rapporten Bæredygtig Lighed 2019-2024, der er det overordnede valgprogram for socialdemokraterne i EU og som tidligere statsminister Poul Nyrup Rasmussen har været med til at skrive. Rapporten kan – og bør – ses som et bud på socialdemokraternes vej ud af det jerngreb nyliberalismen har haft både nationalt og i EU-sammenhæng på mange af partierne.

Hvis de danske socialdemokrater har dækning hos sine søsterpartier i det øvrige EU for sine ideer om et opgør med i det indre markeds 4 friheder, så bliver EU-parlamentet ikke længere kedsomhedens forsamling men en interessant kampplads. For så handler det om mereend at forbedre EU. Så handler det om kampen mod en af EU's grundpiller.

Men uanset om man tager udgangspunkt i det danske socialdemokratis valgprogram eller den socialdemokratiske EU-partigruppes program, så er der meget som socialdemokraterne og EU-venstrefløjsgruppen GUE/NGL ville kunne samarbejde om – måske sammen med den grønne gruppe. Tilsammen udgør de 3 gruppe lidt over 1/3 af parlamentets pladser, hvis man tager udgangspunkt i ovennævnte meningsmåling. Jo stærkere venstrefløjen bliver i bred forstand jo bedre. Husk nu at stemme.

Offentliggjort: d. 13. maj 2019

              
Kommentarer
Der er ikke skrevet kommentarer.
Kommentér
Du skal logge ind for at kommentere.