Enhedslisten og Skattely
Af Peer Møller Christensen
Offentliggjort: 28. januar 2019

 

Enhedslisten har fremsat 3 beslutningsforslag i Folketinget, som alle har som mål at bekæmpe brugen af skattely.

Det drejer sig om beslutningsforslagene B38, B39 og B34, som alle blev forelagt Folketinget i november 2018.

B38 har ordlyden : ”Folketinget pålægger regeringen at ændre den danske udbudslov, så staten, regionerne og kommunerne kan fravælge en virksomhed ved offentlige udbud, hvis den virksomhed anvender skattely”

B39 : ” Folketinget pålægger regeringen at arbejde for at ændre EU’s udbudsregler, så medlemslandene kan fravælge en virksomhed ved offentlige udbud,hvis den benytter sig af skattely.”

og B34: ”Folketinget pålægger regeringen at udarbejde en national sortliste over skattely.”

 

Hvis et beslutningsforslag støttes af et flertal i Folketinget, er regeringen forpligtet til at rette sig efter det pålæg, der ligger i beslutningsforslaget.

De to førstnævnte beslutningsforslag, B38 og B39, var til 1. behandling d. 17. januar, mens behandlingen af B34 først starter d. 7. februar.

 

Baggrunden for forslagene.

Den offentlige opmærksomhed omkring problemerne med skattely er vokset gevaldigt efter at whistleblowere fra forskellige virksomheder, som har specialiseret sig i formidling af skattely, har videregivet data om involverede virksomheder og enkeltpersoner, til den internationale undersøgende journalistgruppe, International Committee of Investigative Journalists (ICIJ). ICIJ har derefter indledt et globalt samarbejde med udvalgte medier, som løbende har præsenteret behandlinger af disse data. I Danmark har dagbladet Politiken og Danmarks Radio stået for formidlingen af oplysninger om specielt graverende eksempler på placering af formuer i skattely. (For mere om udviklingen se : Peer Møller Christensen : ”Skattely”. http://kritiskdebat.dk/articles.php?article_id=1945)

 

Forskere på Københavns Universitet har beregnet, at det næsten udelukkende er personer, som hører til i den rigeste ene procent af Danmarks befolkning, som sammen med en række store virksomheder har anbragt formuer i skattely, og dermed unddraget sig retmæssig betaling af indkomst- og selskabsskat. Det er klart, at det både er med til at øge uligheden i samfundet og underminerer mulighederne for at finansiere det danske velfærdssamfund over skatterne. Særligt grelt bliver det, når virksomheder, som arbejder for offentlige myndigheder og modtager betaling med midler, som oprindeligt er tilvejebragt gennem skatteindbetalinger fra almindelige mennesker, herefter overfører overskuddet til skattely og dermed unddrager sig skattebetaling i Danmark.

Som reaktion på de mange danske skattely-skandaler, som på denne måde er blevet blotlagt, og den naturlige vrede hos almindelige mennesker, som hvert år betaler deres skat uden at kunne benytte sig af denne form for fiduser, vedtog et enigt Folketing i maj 2017 at man skulle øge indsatsen mod skattely. Man har derfor gennmført en omstrukturering af Skat, som bl.a. har medført oprettelse af en specialenhed, som skal tage sig af skattely-problematikken. Der blev dog hurtigt dryppet malurt i bægeret, da det blev afsløret, at en af de nye afdelinger af Skat havde lejet sig ind hos en multinational skattely-virksomhed.

Udbudsloven

I løbet af 2018 har organisationen, Oxfam-Ibis, på eget initiativ ført en kampagne for at få byråd og borgerrepræsentationer i de enkelte kommuner til at skrive under på et charter, hvor kommunen erklærer, at man ikke vil kontrahere med firmaer, der opererer i skattely. Kampagnen har ført til at kommuner, der tilsammen har et indbyggertal på 25% af den samlede danske befolkning, har underskrevet charter’et .

Den danske udbudslov står imidlertid i vejen for, at disse hensigter kan realiseres.

Udbudsloven er udformet i overensstemmelse med EU’s Udbudsdirektiv, som har til formål at sikre, at Det Indre Marked i EU også omfatter de forretninger, som offentlige myndigheder og institutioner gennemfører. Når en offentlig myndighed udbyder en arbejdopgave eller et indkøb over en vis størrelse, skal man sikre sig, at der ikke sker diskrimination af virksomheder i andre EU-lande, som kunne tænkes at byde på udbudet. Den offentlige myndighed er grundlæggende forpligtet til at vælge det billigste og bedste bud, og må ikke lade andre overvejelser influere på beslutningen.

Det er imidlertid genstand for juridiske diskussioner, i hvilket omfang offentlige myndigheder kan gøre sig andre overvejelser end hensynet til pris og kvalitet. I den danske debat argumenterer tilhængerne af, at det kan lade sig gøre også at inddrage firmaernes skattepolitik i overvejelserne med, at det er lykkedes for Århus Kommune at indføre en regel om at man ved indkøb af visse varegrupper kun anskaffer sig varer der bærer ”Fair Trade” - mærket. Måske kan man parallelt hermed argumentere for, at man kan kræve at budgivere lever op til et krav om ”Fair Skat”.

Der er ingen tvivl om, at en ændring af den danske udbudslov på dette område ville betyde et stort fremskridt i de offentlige myndigheders muligheder for i forbindelse med udbud at fravælge virksomheder, der opererer i skattely. Det er imidlertid nok et spørgsmål, om det kan lade sig gøre uden at man kommer i konflikt med EU.

Enhedslistens beslutningsforslag kommer samtidig med at regeringen har fremsat et lovforslag om ændring af Udbudsloven, som dog ikke tager spørgsmålet om skattely op. Lovforslaget er netop sendt til høring hos en lang række virksomheder og organisationer, og behandlingen i Folketinget er planlagt til at starte i slutningen af februar, hvor høringsfristen udløber.

 

Debatten ved 1. behandling af beslutningsforslagene.

Den 17. januar kom de to beslutningsforslag fra Enhedslisten, B38 og B39, til 1. behandling i Folketinget.

Som forventet kunne ingen af regeringspartierne støtte nogen af de to beslutningsforslag. Erhvervsminister, Rasmus Jarlov , argumenterede med, at det første beslutningsforslag var overflødigt, fordi det allerede i dag er muligt at udelukke virksomheder, som opererer i lande der er opført på EU’s såkaldte Sortliste over lande uden for EU, som kan beskrives som skattely. Det andet forslag om ændring af EU’s Udbudsdirektiv kunne regeringen heller ikke støtte, fordi det, ifølge ministeren, ville stride mod EU’s regler for Det Indre Marked.

Mere overraskende var det, at de øvrige oppositionspartier, Socialdemokratiet, Det Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Alternativet, ikke kunne støtte forslaget om ændring af den danske Udbudslov. SF og Det Radikale Venstre deltog slet ikke i debatten, og Socialdemokraternes og Alternativets ordførere argumenterede parrallelt med erhvervsministeren med, at det allerede i dag er muligt at udelukke firmaer, som opererer i lande på EU’s sortliste ved offentlige udbud. De kunne samtidig meddlele, at SF og Det Radikale Venstre var enige heri. Mens alle oppositionspartierne gerne ville støtte forslaget om ændring af EU’s Udbudsdirektiv.

 

Enhedslistens ordfører, Søren Søndergård, imødegik argumentationen om, at det allerede er muligt i dag at udelukke firmaer, med henvisning til EU’s Sortliste. Han påpegede to alvorlige problemer med denne liste. For det første optræder ingen EU-lande på Sortlisten, selv om nogle af de vigtigste skattely-lande, Irland, Holland, Luxembourg og Malta, alle er medlemmer af EU. For det andet er antallet af lande på listen skrumpet gevaldigt. Venstre’s ordfører, Jan E. Jørgensen, nævnte i sin begrundelse for Venstres afslag på at støtte beslutningsforslagene, at EU’s Sortliste omfattede 17 lande. Erhvervsministeren måtte imidlertid gøre ham opmærksom på, at dette tal nu er skrumpet ind til fem.

Fordi EU’s Sortliste er så mangelfuld, har Enhedslisten netop fremsat beslutningsforslag om at Danmark skal udfærdige sin egen Sortliste over skattely, B34.

I modsætning til SD,RV, SF og Alternativet, kunne regeringens støtteparti, Dansk Folkeparti, erklære sig enig i begge forslag og villige til at stemme for dem, når den endelig afstemning finder sted efter 3. behandling.

 

Konklusion.

Tilbage står derfor, at beslutningsforslaget om EU’s Udbudsdirektiv ser ud til at kunne opnå flertal uden om regeringen efter 3. behandling, og regeringen vil derfor være forpligtet til – imod sin vilje- at ”..arbejde for at ændre EU’s udbudsregler, så medlemslandene kan fravælge en virksomhed ved offentlige udbud,hvis den benytter sig af skattely.”. Det bliver spændende at se, hvordan man vil gribe det an, hvis der ikke er tiltrådt en ny regering, inden det bliver aktuelt.

Offentliggjort: d. 28. januar 2019

              
Kommentarer
Der er ikke skrevet kommentarer.
Kommentér
Du skal logge ind for at kommentere.