Vi må slås for historisk små skattelettelser
Af Bent Gravesen
Offentliggjort: 28. august 2017

Hver krone Kristian Thulesen Dahl vil give ud til lavere skat og bolligere biler, kan bruges bedre til at sikre fremtidens børn, ældre og syge.

Vores sygehuse, plejehjem, skoler og daginstitutioner risikerer at komme fra asken i ilden. Og det er som bekendt hverken trygt eller godt. Ilden er i den forbindelse regeringens løfte om ’historisk store skattelettelser’, som Anders Samuelsen så malende har udtrykt det. Anders Samuelsen tidligere sad i trætoppen og skreg på topskattelettelser for et etcifret milliardbeløb, sidder han nu i en ministerbil og foreslår Kristian Thulesen Dahl at sige ja til at bruge et tocifret milliardbeløb på skattelettelser på bekostning af den fælles velfærd.

Som en anden steppebrand skal de historisk store skattelettelser æde tocifrede milliardbeløb op. Penge, der kunne være brugt både godt og effektivt på vores sygehuse, plejehjem, skoler og dagtilbud skal bruges til skatte- og afgiftslettelser. Ifølge Politiken, der har haft adgang til fortrolige regeringsdokumenter, vil regeringen foreslå skatte- og afgiftslettelser ’for op mod 22 mia. kr.’. Heraf skal de 14 mia. kr. ifølge Politiken hentes fra det såkaldte økonomiske råderum, selv om den fælles velfærd i den grad trænger til disse penge. Regeringen vil med andre ord udsulte den fælles velfærd ved at bruge pengene til skattelettelser, tilmed dybt asociale skattelettelser.

Det er et klart politisk valg. Selv om regeringspolitikerne ihærdigt prøver at fortælle os, at der ikke er nogen modsætning mellem velfærd og skattelettelser, så holder det ikke. Man kan altså ikke påstå, at det hjælper børnene, de syge eller vores ældre medborgere, hvis Anders Samuelsen & Co. kommer igennem med at bruge løs af råderummet til billigere luksusbiler, mere statsstøttet rengøringshjælp og lavere skat til alle andre end folkepensionister, syge, arbejdsløse og studerende. Der er en modsætning eller mere præcist et politisk valg: Vil man bruge samfundets ressourcer på at sikre fremtidens velfærd eller på skattelettelser?

Netop derfor truer og skader ’historisk store skattelettelser’ fremtidens velfærd. Vil vi fremtidssikre og udvikle det danske velfærdssamfund, er der brug for alt andet end historisk store skattelettelser. Historisk små skattelettelser om vi må bede.

Allerede i dag mangler der penge til at sikre en ordentlig velfærd. Et resultat af de senere års mange og gentagne nedskæringer, skattestop og tilmed forbud mod at omsætte formuen til velfærdsydelser. Det erfarer tusindvis af danskere allerede dagligt. Næsten 7 ud af 10 danskere oplever, at udviklingen i kvaliteten af vores velfærdsydelser er blevet væsentlig eller lidt ringere i løbet af de seneste 5 år. Det gælder både hjælpen til socialt udsatte, handicappede, børn, ældre, sundhed og beskæftigelsesområdet. Det viser en ny undersøgelse, som Epinion har foretaget for Danmarks Lærerforening, Dansk Socialrådgiverforening, FOA, BUPL og HK Kommunal.

Hertil kommer, at der i de kommende år vil være brug for endnu flere medarbejdere til vores sygehuse, plejehjem og daginstitutioner. Skal det offentlige forbrug følge med til, at vi bliver flere ældre og flere børn, skal der bruges 25 mia. kr. frem mod 2025. Dertil kommer, at der også gerne skulle være råd til at udnytte den løbende udvikling af bedre behandlingsmetoder, ny teknologi, osv.

Oven i alt dette har regeringen bebudet, at den vil bruge ekstra milliarder på bl.a. SKAT, forsvaret, Politiet, strengere straffe og mere fængsel til bandemedlemmer, vækstfremme, osv., og oppositionen har for længst meldt sig positive og tilmed krævet endnu flere milliarder til bl.a. genopretning af SKAT.

Der er med andre ord god brug for hele det beregnede råderum til alt andet end skatte- og afgiftslettelser. Det danske skattetryk er på ingen måde for højt. Først hvis nogen realistisk kan vise, hvordan vi kan fremtidssikre og udvikle det danske velfærdssamfund for mindre, kan vi begynde at diskutere, om skattetrykket er for højt.

Umiddelbart skulle man tro, at netop den erkendelse ville være det naturlige udgangspunkt for både Socialdemokratiet og venstrefløjen i den aktuelle skattedebat: Hver krone, regeringen og Kristian Thulesen Dahl vil give ud i lavere skat og billigere biler, kan bruges langt bedre til at sikre velfærden for fremtidens børn, ældre og syge.

Men sådan er det desværre ikke. Socialdemokratiet forsøger ganske vist at gøre det til et politisk valg mellem velfærd og skattelettelser. Men bemærk: Socialdemokratiet afstår omhyggeligt fra at kræve alle skattelettelser aflyst – eller fuldt finansieret af andre skatteforhøjelser. Og det kommer slet ikke på tale at true regeringen og DF med gå til valg på at slå en streg over alle skattelettelserne. Det kommer ikke til at ske, hvis det står til den socialdemokratiske ledelse. Spørg bare Mette Frederiksen på den socialdemokratiske partikongres den 16. – 17. september.

I stedet har Socialdemokratiet kastet sig over det asociale indhold i regeringens skatteplaner. Nej til ’Lamborghini-reform’ og topskattelettelser ad bagdøren. Det samme har venstrefløjen. Dermed flyttes debatten væk fra det politiske indhold: Hvordan kan og vil vi sikre fremtidens velfærd? Et nej til asociale skattelettelser bliver øjeblikkeligt et halvt eller et helt ja til de rigtige skattelettelser.

Det ser hverken Socialdemokratiet eller venstrefløjen tilsyneladende noget problem i. Tværtimod. Både Socialdemokratiet og venstrefløjen synes at mene, at en kritik af de asociale skattelettelser egner sig fortræffeligt til at lægge maksimalt politisk pres på Dansk Folkeparti og måske tilmed svække partiets troværdighed hos vælgerne. Når DF har sagt nej til topskattelettelser, må det gøre ekstra ondt at blive anklaget for at ville sig ja til skjulte topskattelettelser, lyder ræsonnementet tilsyneladende. Når DF’erne var tydeligt sure, da Anders Samuelsen & Co tillod sig at fejre det i champagne sidste gang luksusbiler blev billigere, så må det kunne hidse DF gevaldigt op, når man nu henviser til Brian Mikkelsens Lamborghini-drømmere.

Men ræsonnementet holder ikke. Når Socialdemokratiet og venstrefløjen sætter fokus på, hvem regeringen vil give (eller og ikke give) skattelettelser, er det kærkomment for Kristian Thulesen Dahl. Det hjælper kun ham med at presse regeringen på netop det punkt. Socialdemokratiet og venstrefløjens kritik af de asociale skattelettelser hjælper DF med at få brugt penge på højere beskæftigelsesfradrag for de lavt- og mellemlønnede, håndværkerfradrag til almindelige indkomster og billigere sikre energieffektive biler formodentlig samtidig med at få flere penge til grænsebomme og sygehuse.

Men er det så ikke godt nok? Er det ikke trods alt bedre at undgå det allermest asociale skattelettelser? Jo, selvfølgelig. Men det har en alvorlig pris. Det hjælper ikke vores sygehuse, plejehjem, skoler og dagtilbud fra udsultningskursen. Måske tilmed tværtimod. Den politiske holdopstilling nemlig sådan, at en historisk stor udsultning af den fælles velfærd ikke realistisk lader sig gennemføre i form af dybt asociale skattelettelser, men måske med store, men mindre asociale skattelettelser.

Hvis man tvivler på dette, så tænk lige på først Liberal Alliances topskatteultimatum, senere regeringsprogrammets topskattelettelse og nu næste uges nye beskæftigelsesfradrag for topskatteydere. Det dokumenterer vel med al tydelighed, at historisk store og historisk asociale skattelettelser ikke ligger lige for. Trods alt.

DF’s krav om mindre åbenlyst asociale skattelettelser repræsenterer dybest set en mere realistisk vej til en ’historisk stor’ udsultning af den fælles velfærd. Hvor Anders Samuelsen er den blå fantast, repræsenterer Kristian Thulesen Dahl den blå realisme.

Hvis Socialdemokratiet og venstrefløjen i denne politiske situation nøjes med at klandre DF for ikke at kæmpe hårdt og konsekvent nok mod asociale skattelettelser, f.eks. ved – helt berettiget - at påpege, hvordan et større beskæftigelsesfradrag vil øge uligheden mellem beskæftigede og ikke-beskæftigede (pensionister, ledige, studerende, mv.), stiller man op til kamp på DF’s hjemmebane. En DF-hjemmebane med et hjemmepublikum, der bakker taktfast op bag partiets krav om, at skattelettelserne først og fremmest skal komme de lavtlønnede til gode.

Men ikke nok med det. Ved at gøre det til en kamp om, hvem der skal have skattelettelser, stiller Socialdemokratiet og venstrefløjen op til den forkerte kamp. Den ’rigtige’ kamp, den vigtigste kamp lige nu, handler ikke om at kritisere asociale skattelettelser. Den handler om at sikre ordentlig velfærd.

Men kan Socialdemokratiet og venstrefløjen overhovedet lægge mærkbart pres på DF i en sådan kamp for ’historisk lave skattelettelser’? DF har tilsyneladende allerede lagt sig fast på at indgå forlig med regeringen, selv om den provokerer med både ’historisk store’ og formodentlig også historisk asociale skattelettelser. DF har allerede længe lagt den politiske retorik an hertil. Grundfortællingen er klar. DF er parat til at indgå en aftale, hvor der bliver råd til både skattelettelser og ordentlig velfærd, grænsebomme, politi, osv., hvis ellers skattelettelserne går til de rigtige.

Skal Socialdemokratiet og venstrefløjen gøre sig håb om at påvirke efterårets forhandlinger, er det nødvendigt at tilbagevise præcis denne DF-retorik: Hver krone, som regeringen og Kristian Thulesen Dahl vil give ud i lavere skat og billigere biler, kunne være brugt langt bedre til at sikre fremtidens børn, ældre og syge.

Tænk hvis Socialdemokratiet, venstrefløjen, fagbevægelsen, osv. var parat til at konfrontere både Thulesen Dahl og regeringen med deres egne modplaner, når regeringen på torsdag fremlægger sine skatteforslag: De x mia. regeringen vil bruge på billigere biler, vil vi bruge sådan her til bedre velfærd. De y mia., Thulesen Dahl og regeringen vil bruge på højere beskæftigelsesfradrag for de beskæftigede, vil vi bruge til bedre dagpenge for de arbejdsløse. Osv. Og tænk, hvis det kunne oplyse en folkelig debat om indholdet af disse modplaner for ’en historisk lille skattereform’. Det kunne jo risikere at munde ud i bred opbakning nogle af modplanerne. Så bred, at nogen begynder at forvente planerne gennemført af en ny Frederiksen-regering.

Offentliggjort: d. 28. august 2017

              
Kommentarer
Der er ikke skrevet kommentarer.
Kommentér
Du skal logge ind for at kommentere.