Troels Lund Poulsens tvangsliberalisme
Af Bent Gravesen
Offentliggjort: 27. marts 2017

Selv en inkarneret liberalist som beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen kan komme i tvivl, om liberalistisk politik virker så effektivt som ønsket. Tvivlen nager for øjeblikket Troels Lund Poulsen så meget, at han føler sig nødsaget til at have ny politiske tvangsinitiativer over for kommunerne klar, hvis ikke kommunerne selv kan finde ud af at få ’skubbet’ langt flere ud af kontanthjælpssystemet.

Som enhver god liberalist tror beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen på, at ulig-hed er en vigtig drivkraft, der kan udrette både små og store mirakler. Derfor skal uligheden øges - det skal kunne betale sig at arbejde. Ellers vil alt for mange henslæbe tilværelsen på offentlige ydelser. Og derfor har Venstre ført an i at øge uligheden mel-lem at være i kontanthjælpssystemet og at være i arbejde, og derfor er ydelserne også især blevet sænket i en uendelighed for de mange ikke-vestlige tilrejsende i kontanthjælpssystemet.

Skiftende regeringer har med Løkke-regeringerne som lysende eksempel systematisk øget uligheden og forskellen mellem en arbejdsindkomst og indkomsten ved at være på kontanthjælp, uddannelseshjælp eller integrationsydelse. Tænk blot på skatterefor-men i 2012, der gav særlige skattefradrag til arbejdsindkomster og særlige nedskæringer på reguleringen af overførselsindkomsterne, på kontanthjælpsreformens nye satser, på indførelse af integrationsydelsen for bl. a. flygtninge og familiesammenførte på SU-niveau og på genindførelse af kontanthjælpsloftet i ny variation.

For en liberalist som Troels Lund Poulsen er en sådan politisk skabt ulighed et gode. Ikke for dem, ulighederne rammer. Men for politikeren Troels Lund Poulsen og samfundsøkonomien. Uligheden er en nødvendig investering i en fremtid, hvor flere har meget og - ikke mindst - færre har for lidt.

De mange nedsættelser af ydelserne i kontanthjælpssystemet skal motivere flere og flere i kontanthjælpssystemet til at vælge (et hvilket som helst) arbejde i stedet for kontanthjælp eller integrationsydelse. Ad den vej kan der både spares udgifter til ydelser og kradses flere skattekroner ind. Og så bliver der bedre råd til bl.a. skattelettelser til dem, der i forvejen har rigeligt.

Hidtil har Troels Lund Poulsen altså ikke tvivlet på Venstres ulighedspolitik. Siden han trådte til som beskæftigelsesminister, har han været sikker og hurtig på aftrækkeren. Ny statistik er blevet flittigt brugt til at vise, at det går, som liberalisterne spåede. Troels Lund Poulsen har f.eks. tidligere læst noget i embedsmændenes tal, som hans embedsmænd selv notorisk ikke kunne få øje, nemlig at regeringens omstridte kontanthjælpsloft virker, som regeringen har beregnet på forhånd. Troels Lund Poulsen var helt sikker på at kunne læse, at når andelen af personer, der arbejder mellem to og 25 timer om ugen ved siden af kontanthjælpen steg fra april til september 2016 – selv om ingen havde undersøgt, om der var andre årsager hertil - så var alt godt. Enhver er salig i sin tro fristes man til at sige.

Nu gør Troels Lund Poulsen det så igen. Bruger sin liberalistiske tro til at fortælle, at samfundet kan og skal spare op mod 4 mia. kr. om året ved at 18.000 kommer væk fra kontanthjælpen. Vi kan få råd til op mod 7.000 folkeskolelærere eller næsten ligeså mange politibetjente til grænsekontrol o. lign. Lyder det ikke forjættende?

Tvivler på, at ulighed skal fjerne etnisk proletariat
Ifølge Troels Lund Poulsen bør de nedsatte ydelser, nedskæringerne på den årlige regulering af ydelser suppleret med de ekstra skattefradrag for arbejdsindkomster være tilstrækkeligt til at få titusinder til at forlade kontanthjælpssystemet. Ulighederne bør være store nok til, at det etniske pjalteproletariat, som Berlingske Tidende kommentator Thomas Larsen kaldte det, nærmest vil forsvinde helt af sig selv.

Men så alligevel ikke. Troels Lund Poulsen er nemlig begyndt at tvivle en smule på sin ulighedsmedicin. Uden dog rigtigt at forklare hvorfor.

Det kunne være, fordi han viger tilbage fra at forklare sin tvivl med det paradoksale, at der som udgangspunkt mangler lighed - den ligning, som Troels Lund Poulsen (uden at sige det) forudsætter i sit regnestykke. Det er jo et ubestrideligt faktum, at de ikke-europæiske flygtninge og indvandrere ikke har lige så gode og værdifulde sproglige, faglige og sociale arbejdsmarkedskompetencer som andre, og det er mere end nærliggende at formode, at disse uligheder i arbejdsmarkedskompetencer skaber andre uligheder i mulighederne for at være ’sin egen lykkes smed’. Og dermed bliver det at få et arbejde til alt andet end et tagselvbord for mange af dem, som Troels Lund Poulsen truer på pengepungen for at få dem til at fravælge kontanthjælp eller integrationsydelse.  

Når jeg imidlertid er ret sikker på, at det ikke er det, der har bragt Troels Lund Poulsen i tvivl, så skyldes det de konsekvenser, beskæftigelsesministeren drager af sin tvivl.

Hvis det var indsigt i de ulige jobmuligheder, der lå til grund for Troels Lund Poulsens berettigede tvivl, ville han være optaget af, hvordan kommunerne bliver bedre til at hjælpe borgere i kontanthjælpssystemet til flere og bedre sproglige, faglige og sociale arbejdsmarkedskompetencer. Så ville Troels Lund Poulsen have indset, at selv hans egen økonomiske pisk kun virker på dem, der har en reel chance for at undvige pisken.

Men indtil videre er det desværre ikke sådan, beskæftigelsesministeren tænker. Ifølge ham skal de mange i kontanthjælpssystemet bare skubbes lidt mere og hårdere for ad den vej at få dem i job. Hvilket på normalt dansk betyder, at kommuner og jobcentre skal skubbe mere og hårdere.

Jobcentrene er allerede blevet sat på en hård akkord. Er de dårligere end andre til at få kommunens indbyggere væk fra kontanthjælpssystemet, kommer der næsten ingen penge fra staten til at betale deres ydelser. Kommunen må så selv prøve at finde pengene et andet sted på et i forvejen stramt budget.

Men Troels Lund Poulsen tvivler på, at dette dummebødesystem er nok. Derfor giver han dem et ekstra mafiatilbud. Hvis ikke kommunerne ved ’kærligt’ samarbejde bliver meget mere effektive til at få specielt borgere af ikke-europæisk herkomst ud af kon-tanthjælpssystemet, vil de blive tvunget til det. På den ’kontante’ måde, som Troels Lund Poulsen udtrykker det til Berlingske Tidende (22/3).

For at understrege alvoren bebuder beskæftigelsesministeren samtidig, at han ser sig nødsaget til ”at have politiske initiativer klar, hvis ikke kommunerne formår at flytte flere. Det skal de.” Kan eller vil kommunerne ikke frivilligt, falder Christiansborg hammer. Punktum. Længere er den ikke.

Truer kommunerne med Christiansborg
Troels Lund Poulsen nøjes ikke med at true kommunerne, flygtningene og kontant-hjælpsmodtagerne med Christiansborgs vrede.

Han er allerede gået i gang med at gøde jordbunden for det på og ikke mindst uden for Christiansborg.

Til brug herfor har han i den seneste tid (senest Berlingske Tidende 25. marts) lanceret en særlig teori om en truende misundelseskatastrofe.

Troels Lund Poulsen tager udgangspunkt i, at der de sidste 7 år er kommet 24.000 flere indvandrere fra ikke-vestlige lande ind i kontanthjælpssystemet. Hvis den udvikling fortsætter i de kommende år, vil det efter Troels Lund Poulsens vurdering kunne udlø-se det, man passende kan kalde en misundelses- og velfærdskatastrofe: ”I min verden vil vi bredt i befolkningen komme til at se en større og større politisk utilfredshed med, at det accepteres, at mennesker bare skal side og hæve passiv overførsel uden at fejle noget som helst. Den HK-medarbejder eller kassemedarbejder i Netto, der stort set ikke får noget ud af at gå på arbejde, vil miste motivationen for at være en del af det arbejdende fællesskab. Min bekymring er, at opbakningen til velfærdssamfundet bliver sat under pres,” siger Troels Lund Poulsen f.eks. til Berlingske Tidende 25/3.

Man ser Troels Lund Poulsens skrækvision for sig: Netto-medarbejderne, der sidder side om side ved butikkens kasser (mange af dem selv med ikke-europæisk familie-baggrund), som alle er ved at gå til i misundelse over ikke selv at være flygtning uden danskkundskaber eller uddannelse på den lave integrationsydelse eller være den arbejdsløse på en kontanthjælp, der er så 'heldig' at få besked fra kommunen om at boligsikringen fjernes, så der pludselig skal skæres drastisk ned på madbudgettet.

Måske tror Troels Lund Poulsen allerede selv på sin katastrofefortælling. Selv er jeg er langtfra så sikker på, at den Netto-medarbejderen eller vi andre vil være så misundelige endda. Men jeg erkender, at Troels Lund Poulsen gør en ihærdig indsats for skabe mere misundelse og mistillid til det danske velfærdssamfund. Troels Lund Poulsens fortælling om en truende misundelseskatastrofe kan – fortalt ofte og godt nok – både være med til at skabe og nære allerede eksisterende forestillinger om, at dette ikke er Netto-assistentens løn og den påtvungne deltid der er uretfærdigt lav, men at det er den arbejdsløse flygtnings SU-lignende indkomst, der er urimeligt høj og dermed ikke noget, man vil betale til via sin surt tjente Netto-løn.

Netop derfor kalder Troels Lund Poulsens fortælling på et modsvar fra os andre. Modsvaret kan passende være historien om det rygende uretfærdige – og økonomisk belastende – i ikke at gøre noget ved de massive uligheder i arbejdsmarkedskompetencer og de ulige muligheder for at være ’sin egen lykkes smed, som både rammer alle de dårligst uddannede og de ikke-europæiske flygtninge og indvandrere med få sproglige og sociale kompetencer. Lad os gøre ligheden i arbejdsmarkedsmuligheder til drivkraft for et samfund med færre, der må leve lange perioder i dagpenge- og kontanthjælpssystemet. Tænk, hvis kommunerne turde afvise Troels Lund Poulsens mafiatilbud med et modkrav om en sådan helt ny kurs i arbejdsmarkedspolitikken. Tænk, hvis fagbevægelsen ville påtage sig den opgave. Tænk hvis Socialdemokratiet blev overbevist om, at det er vejen til at få (endnu) bedre råd til både ordentlig velfærd og en værdig og solidarisk udlændingepolitik.

Tænk selv.

 

Offentliggjort: d. 27. marts 2017

              
Kommentarer
Der er ikke skrevet kommentarer.
Kommentér
Du skal logge ind for at kommentere.