´Ndrangheta og andre mafiaer

Der findes 4 mafiaer i Italien: Cosa nostra på Sicilien, ´Ndrangheta i Calabrien, Camorra i Campanien og Sacra Corona Unita i Apulien. Ved siden af disse findes mindre uafhængige grupper, f.eks. Stidde ved Agrigento på Sydsicilien, Società Foggiana i Apulien, Banda della Magliana omkring Rom.

Cosa nostra, ´Ndrangheta og Camorra stammer fra 1860’erne og udfoldede sig i deres nuværende form i slutningen af 1800-tallet. Cosa nostra anses ofte for at være “alle mafiaers moder”, og at det er den sicilianske tradition for mafiakriminalitet, der har inspireret til dannelsen af de øvrige, men historien er mere nuanceret, og Camorra har i nogen grad en løsrevet og selvstændig forhistorie. Blandt mafiologer er der ikke faglig konsensus om, hvad det var for særlige fælles forhold, der tillod, at disse grupper netop opstod i Syditalien, men der er enighed om, at deres aktiviteter benytter en fælles metode: “Brug af privat vold i alle dens former […] som instrument for berigelse og social mobilitet” (1).

Maxiprocesser

I det følgende gennemgås en omfattende retssag, også omtalt som Maxiprocesso alla ’Ndrangheta, der indledtes i januar 2021 i Lamezia Terme (LT) i Calabrien, beliggende lige der, hvor man sparker vristspark med den italienske støvle. Retssagen, som anklagemyndigheden har døbt Rinascita Scott (2), omfatter 416 personer med ståsted i ’Ndrangheta eller samarbejdende med den. Af disse er 330 fængslet, enten i varetægt eller fordi de afsoner en tidligere dom. Det drejer sig om medlemmer af ’Ndrangheta, kaldet ’ndranghetisti, mellemmænd og medhjælpere, der tager del i sammenslutningens aktiviteter, først og fremmest handel med kokain og alle de uoverskuelige aktiviteter, der hører med til at hvidvaske indtægterne fra denne handel: opkøb af virksomheder, jord, landbrug, forretninger, hoteller og restauranter, turistfaciliteter. Derudover tegner anklagematerialet et forstemmende billede af en lang række andre illegale aktiviteter som bortskaffelse af farligt industriaffald, illegalt spil, våbensmugling, cigaretsmugling, åger, bedrageri, opkrævning af illegale afgifter. ’Ndrangheta er i sin oprindelse et lokalt calabresisk fænomen, og de illegale afgifter, kaldet pizzo, på lokalområdets økonomiske aktiviteter er ud over at være indtægtskilde en territorial markering af klanfamiliens kontrol (3).

Under gennemgangen af retssagen i LT vil der blive draget paralleller til tidligere lignende retssager mod den sicilianske mafia, Cosa nostra. Ja, deja vue, kunne man tilføje, for i hele sin opsætning omend lidt mindre i omfang er den aktuelle retssag mod ’Ndrangheta en gentagelse af det første store retsopgør mellem mafia og stat – il Maxiprocesso 1986-1992 (4) – der startede med 475 anklagede mafiosi og løb gennem alle tre retsinstanser. Retssagen endte med, at Cosa nostra blev dømt på baggrund af det anklagemateriale, som forundersøgelsesdommer Giovanni Falcones lille gruppe i Palermo – Giovanni Falcone, Paolo Borsellino, Leonardo Guarnotta og Giuseppe Di Lello (5) – havde samlet. Maxiprocessen fandt sted i den nyopførte, topsikrede aulabunker i Palermo og var en megabegivenhed i hele Italien med direkte tv-transmission fra retsmøderne og fyldte publikumstribuner. For mange italienere var det enestående anskuelsesundervisning at kunne se de uovervindelige, mystificerede og mytologiserede ”mænd af ære” optræde på slap linje, forvandlet til små mænd foran det enorme dommerpodie. Som et hidtil nyt element i mafiaretssager optrådte der her vidner, der selv havde haft en karriere i Cosa nostra. Det var de såkaldte pentiti, de angrende mafiosi, som havde valgt at hoppe af og samarbejde med myndighederne mod til gengæld at få beskyttelse, underhold og strafreduktion, i alt 20 tidligere mafiosi. En af dem var Tommaso Buscetta.

Teorema Buscetta

Skønt vigtigheden for det italienske samfund ved den aktuelle retssag i LT mod ’Ndrangheta er mindst lige så stor som retssagen mod Cosa nostra i Palermo, er der kun ringe offentlig interesse. Mediernes, politikernes og befolkningens nysgerrighed er påfaldende fraværende, måske fordi retsopgøret mangler karismatiske, kendte kriminelle som Buscetta, eller fordi Italiens politiske og økonomiske problemer er mere presserende, og befolkningen fokuserer på at klare sig igennem covid-epidemien. Den lange optakt til retssagen i Palermo i 1986 var også anderledes dramatisk end optakten til retssagen i LT, hvor hele Italien havde oplevet en lang og blodig fejde mellem familier i Cosa nostra, og hvor der fra slutningen af 1970’erne til 1982 omkom omkring 1000 mafiosi, foruden en lang række politikere og repræsentanter for myndighederne. Da fejden ebbede ud og støvet havde lagt sig, viste det sig, at en større gruppe, kaldet corleoneserne (mafiosi fra byen Corleone) i alliance med andre havde renset ud og overtaget magten i alle mafiafamilier på Sicilien og i Cosa nostras besluttende organer. Det øverste af disse hed la Cupola og var sammensat af regionale repræsentanter for familierne. Alle vigtige sager besluttet i la Cupola, og det var der ingen uden for Cosa nostra, der vidste besked om, før den berømteste af alle angrende mafiosi, Tommaso Buscetta, der havde en skarp hukommelse, et stort kendskab og en lang karriere bag sig i organisationen, indvilgede i at samarbejde med myndighederne og åbenbarede Cosa nostras parallelverden. Takket være Buscettas vidnesbyrd og en ny antimafialov fra 1982 lykkedes det anklagemyndigheden at overbevise dommere og nævninge om, at alle i la Cupola bar et fælles ansvar for myrderierne, og der blev afsagt 19 livsvarige domme. Rettens accept af, at de øverste mafiosi med sæde i organisationens top bærer fælles ansvar, fik betegnelsen teorema Buscetta, og det var begyndelsen på enden for Cosa nostras hierarkiske organisation, som trods flere forsøg aldrig siden er gendannet. Spørgsmålet i den aktuelle retssag mod ’Ndrangheta er, om man på lignende måde kan gøre et organisationsansvar gældende hos dem, som måske ikke personligt deltager i eksekvering af internt afsagte dødsdomme, men nøjes med at afsige dem.

Heroin og kokain

En af drivkræfterne i Cosa nostra-fejden på Sicilien var herredømmet over den internationale heroinhandel. ’Ndrangheta var indtil 1975 hovedsageligt et lokalt calabresisk fænomen og kriminaliteten bestod af illegale afgifter på lokale økonomiske aktiviteter, afpresning, røveri og til sidst i perioden kidnapninger og cigaretsmugling. Men fra 1991 udrullede organisationen hele sit potentiale for illegal økonomi ikke mindst takket være indtægterne fra den kokainhandel, som Cosa nostra på Sicilien oprindeligt ikke gad røre ved, men som viste sig at være et guldæg, da markedets præferencer skiftede fra heroin til kokain.

Betydelige dele af den heroin som Cosa nostra solgte i 1970’erne og 80’erne til især de amerikanske mafiasyndikater var fremstillet på små laboratorier på Sicilien på basis af råopium fra især Afghanistan. ’Ndrangheta derimod importerer den færdige kokain fra latinamerikanske lande, Mexico, Colombia, Venezuela, Uruguay, hvorfra den bliver fragtet med skib til havnene i Rotterdam eller Gioia Tauro ud mod den tyrrhenske kyst. For at aflede myndighederne lader man med jævne mellemrum mindre partier på 100 eller 200 kg kokain opbringe og losser i stedet de store kokainlaster i mindre havne. Hele dette handelsnet fra produktionssteder, fragtknudepunkter og til distribution bemandes med medlemmer af organisationen, med ’ndranghestisti, i hele Mellem- og Norditalien, Tyskland og andre europæiske lande, i Latinamerika, USA, Canada, Australien mfl., og ’Ndrangheta er formentlige den mest forgrenede og rigeste kriminelle organisation i verden i dag (6).

Tommaso Buscetta pudser sine briller ved et retsmøde i Palermo 1986

’Ndrangheta forsøger som Cosa nostra at sikre sig mod det civile samfunds indgriben gennem lokale forbindelser til myndighedsrepræsentanter inden for retsvæsen, ordensstyrker og politik ved aftaler, bestikkelse eller delagtighed. Både på Sicilien og i Calabrien er mange byråd i perioder sat under administration af centralregeringen (7), og mange lokale politikere og politikere i regionalforsamlinger er valgt på mafiastemmer og stemmer, som mafiaen skaffer ved overtalelse og belønninger. På nationalt plan støtter ’Ndrangheta lige som Cosa nostra i nyere tid pragmatisk centrum og centrumhøjres politiske kandidater med udsigt til politisk indflydelse, hvor man tidligere politisk set befandt sig på den ekstreme højrefløj (8).

Mancuso klanen

Den aktuelle Maxiprocesso alla ’Ndrangheta mangler en markant figur som Buscetta for at tiltrække sig mediernes opmærksomhed, og optakten er heller ikke dramatisk på samme måde som i Palermo. ’Ndrangheta har de seneste år været mindre spektakulær i sin voldsanvendelse, end de sicilianske mafiosi var, så anklager Nicola Gratteri fra distriktsadvokaturen i Catanzaro og antimafia-Italien må leve med, at det fortrinsvis er lokalpressen i Calabrien, der refererer anklagemyndighedens materiale (9) og de daglige retsmøder. En vigtig del handler om Mancuso-klanen, den ene af de tre største ’Ndrangheta familier, der i langt højere grad end Cosa nostra er kendetegnet ved, at medlemmer er “rigtige” familiemedlemmer, blodsbeslægtede eller indgifte. Mancuso-klanens hjemsted er provinsen Vibo Valentia og især småkommunerne Limbadi og Nicotera. Der er andre klaner i provinsen, men Mancuso (10) med Luigi Mancuso, med de mange kælenavne, ‘U Signurino, Zio Luigi eller Supremo, i spidsen er den dominerende. Familien har forgreninger i Nord- og Mellemitalien og udlandet. Hovedaktiviteten er kokainhandel, og familiens medlemmer er anklaget for en alenlang række af andre illegale aktiviteter, trusler, mord og drabsforsøg. Trods de tætte og edsvorne forbindelser mellem ’ndranghetisti er det lykkedes anklagemyndigheden at få 59 pentiti, afhoppede ’ndranghetisti til at vidne, hvoraf flere er fra Mancuso-familien.

Al TG Zero, il procuratore di Catanzaro Nicola Gratteri | Radio Capital

Nicola Gratteri fra distrektsadvokaturen i Catanzaro

’Ndrangheta som organisation

Ndrangheta er en struktureret organisation ligesom Cosa nostra, men der er forskel i kommandoveje og hierarki, hvilket kan skyldes den seneste historiske udvikling. I 1985 udbrød der en blodig fejde mellem klanerne i ’Ndrangheta, og den sluttede først efter mægling fra Cosa nostra i 1991, mere end 600 klanmedlemmer var myrdet. For at undgå gentagelser ændrede klanerne deres horisontale organisation til en mere hierarkisk struktur med repræsentative organer; i retning af Cosa nostras stramme struktur, har myndighederne efterfølgende erfaret.

For det var først fra 2003, at efterforskerne på baggrund af et enormt aflytningsmateriale (11) og beretninger fra afhoppede ’ndranghetisti kunne begynde at tegne de første streger til et organigram (se figur) over den moderne ’Ndrangheta, og efter en storstilet politiaktion i 2010 fik man et nogenlunde klart billede af fænomenets organisationsstruktur (12). Det var dog først ved højesteret i 2016, at det retsligt anerkendtes, at ’Ndrangheta er en kriminel enhed med lagdelt organisation og en fælles kollegial overbygning, kaldet Provincia eller Crimine sammensat af repræsentanter fra, hvad der kaldes locale (dvs. klaner/familier) med overordnede magtbeføjelser, men dog uden der er tale om en monopolisering af magten, som i Cosa nostras Cupola under corleonesernes regime. Store politiaktioner fulgte i årene efter, i 2012, 2014, 2017 og i 2018 gennemførte politistyrker fra Tyskland (13) og Italien en fælles aktion, hvor mere end 150 blev arresteret. I en aktion 2019 i Calabrien blev godt 300 ’ndranghetisti anholdt.

Ifølge Antimafia-kommissionen (14) er der cirka 4.000-5.000 ’ndranghetisti i Calabrien og nogenlunde det samme antal i Norditalien og udlandet. Den mindste enhed består fortrinsvis af blodsbeslægtede familiemedlemmer; man fødes så at sige ind i organisationen. Denne enhed kaldes ’ndrina. Man kan også optages i en ’ndrina uden at være blodsbeslægtet, i så fald skal rekrutten igennem en indvielsesceremoni og aflægge troskabsed. Herefter starter man som picciotto. Medlemmerne har forskellige grader efter anciennitet og evner: picciotto, camorrista, sgarrista, santista, vangelista, quartino, trequartino, padrino, her nævnt i opstigende rækkefølge. På dette punkt adskiller ’Ndrangheta sig afgørende fra familierne i Cosa nostra, hvor der ikke findes nogen formel rangdeling ud over capo, vicecapo, rådgiver og delingsfører. Alle medlemmer i en Cosa nostra cosca (familie) er ”soldater” eller ”mænd af ære” efter optagelse. I princippet er det alle ”mænd af ære” som vælger deres capo.

Organigrammet (15) viser tilføjelser til strukturen i ’Ndrangheta efter 1991. Basis er ‘ndrina og i flertal ‘ndrine. Hvis der er mere end én ’ndrina i et afgrænset lokalområde, sædvanligvis kommune, taler man om flere ’ndrine, og omtalt samlet kaldes de for locale/locali eller società, som er det næste niveau i hierarkiet. I en locale kan der også være ’ndrine fra nærliggende byer eller uden for Calabrien knyttet til den samme locale. Da ’ndrine ofte udvikler sig forskelligt, vil der til stadighed ske ændringer i styrkeforholdet i en locale.

Dernæst følger i højre side af organigrammet de 3 geografiske kredse i Calabrien hvortil locale sender repræsentanter: Ionica (kysten ud mod Det Joniske Hav) eller Montagna (kreds Locride), Tirrenica (kysten ud mod Det Tyrrhenske Hav) eller Piana (kreds Piana di Gioia Tauro), og Città (kreds Reggio Calabria). Øverste niveau er Crimine eller Provincia. En gang om året indkalder Crimine til en slags plenarmøde for de ledende kadrer, og et ofte benyttet mødested er Santuario della Madonna della Montagna i Aspromontebjergene. Disse møder har både et ceremonielt og et praktisk organisatorisk indhold f.eks. at udpege en formand, il capo Crimine, og drøfte konflikter mellem familierne. Crimine selv består formentlig af 3-4 medlemmer (16), men deres navne kendes ikke. Strukturen i organigrammets venstre side viser, hvordan norditalienske og udenlandske afdelinger er knyttet til organisationen.

’Ndrangeta i udlandet

Cosa nostras ekspansion uden for Italien fandt næsten udelukkende sted i USA og i nogen grad i Canada og Latinamerika. ’Ndrangeta derimod har et langt mere omfattende og forgrenet netværk både i Europa og i oversøiske lande (17). Grundlæggende for begge organisationers ekspansion har været den store italienske migration, markedsforhold og integration i modtagerlandene og den offentlige forvaltnings, retssystemernes, lovhåndhævelsens ”ordentlighed”, herunder graden af korruption i modtagerlandene. Et interessant studie, som sammenligner ’Ndranghetas muligheder for ekspansion i UK og Australien, peger på, at udbredt korruption i Australien har banet vejen for, at organisationen har slået rod, hvorimod det ikke er lykkedes i UK:

Indeed, whilst it is difficult to find any examples of mafia corruption in the British political and judicial bodies, the same cannot be said for Australia, where this kind of corruption is widespread. Although there have been reports that the police force in the UK has been open to bribery, in comparison to Australia, this is arguably insignificant. Indeed, the ‘Ndrangheta members in Australia have targeted numerous politicians, judges, immigration officers and dockworkers in an effort to expand their influence and protect their organisation. This ability to infiltrate the authorities constitutes a large disparity between the ‘ndrangheta’s experience in the UK and in Australia, and is thus deemed as a decisive factor for their success in the latter (18).

Cosa nostras og ‘Ndranghetas fremtid?

Hvis man vil konkludere om de forskellige mafia-organisationsformers succes historisk eller udviklingsteoretisk, synes der at være en interessant tendens. Så længe mafia-familier er lokalt organiseret og udøver deres illegalitet lokalt ved brug af et minimum af vold og intimidering, har de mulighed for at gå under radaren uden at påkalde sig væsentlig opmærksomhed fra myndighedernes side; lokalbefolkningen lider i stilhed og med omertà. Det var situationen på Sicilien frem til 1970, bortset fra enkelte undtagelser, bl.a. under fascistregimet og under den første mafiafejde i 1960’erne. Men når mafiaaktiviteten bliver voluminøs og vokser ud over de lokale territorier, og konkurrencen om at få del i den øgede rigdom fører til en eskalering af volden, centralisering og hierarkisering – når mafiafamilierne går fra horisontal til vertikal organisation – så må staten reagere på denne udfordring, hvis den vil forblive stat. Den må se det som en trussel mod sit sanktionsmonopol og den suveræne konstitutionelle retshåndhævelse. De stærkeste mafiafamilier vinder de indbyrdes fejder, men under den uundgåelige konsolidering af sejren taber de det hele til staten. Det gælder Cosa nostra, og det kommer efter alt at dømme også til at gælde ’Ndrangheta. Når det gælder overlevelseskamp på kendte og afprøvede præmisser, har staten ubegrænsede ressourcer. Det forstod Cosa nostra på Sicilien først for sent, og det forstår ’Ndrangheta næppe heller. Det vil vise sig om 2 år, når retssagen i Lamezia Terme forventes afsluttet.

(1) N. Tranfaglia, Le mafie come metodo nell’Italia contemporanea, 1991, s. 19.

(2) Chefanklager Nicola Gratteri forklarer det noget usædvanlige rettergangsnavn: “Navnet Rinascita (genfødsel) er fordi vi har tænkt, at fra i dag og frem kan denne provins i Calabriens hjerte endelig befri sig fra den plage, man har lidt under i alle disse år og igen trække vejret og leve, med andre ord genfødes […] Scott er navnet på en meget god ven og amerikansk arbejdskollega, som jeg lærte at kende for mange år siden i Amerika, og som har været en af vore mest betroede og kompetente konsulenter. Han kendte til narko-kartellernes verden som ingen anden, og han har hjulpet os med at forstå forbindelserne mellem de colombianske karteller og den calabresiske ‘Ndrangheta […] Vi mindes ham og dedikerer hans navn til denne store aktion”. Sieben William Scott var ansat i FBI og blev specialagent i DEA (Drug Enforcement Administration) med Europa som udstationeringssted. Han døde 2. juni 2015.

(3) I 2007 skriver forskningsinstitutionen Svimez i en rapport, at 150.000 virksomheder i Calabrien betaler pizzo, afgift til ‘Ndragheta. Det svarer til omkring halvdelen af alle virksomheder i området. Opgørelsen baserer sig på skøn fra arbejdsgiverforeningen Confesercenti.

(4) Denne retssag blev i 1987 og 1988 efterfulgt af opfølgende retssager kaldet Maxiprocesso bis og Maxiprocesso ter.

(5) Falcone og Borsellino omkom i 1992 med få ugers mellemrum ved bombeattentater, arrangeret af mafiaen som ”hævn” for udfaldet af il Maxiprocesso og i 1993 gennemførte Cosa nostras resterende ledere i samarbejde med ’Ndrangheta en række bombeattentater på det italienske fastland, hvor 10 mennesker omkom. Året 1992 indvarsler også sammenbruddet af Den Første Republik og flere af de største politiske partier i kølvandet på den store bedrageri og korruptionsskandale kaldet Mani pulite eller “Rene Hænder”. Men året 1992 bød også på nyskabelsen af en helt ny antimafiastruktur i den italienske efterforsknings- og anklagemyndighed. Der oprettedes Direzione nazionale antimafia e antiterrorismo (DNAA); 26 regionalt placerede efterforskningsenheder Direzione investigativa antimafia (DIA) og La direzione distrettuale antimafia (DDA) med regionalt placerede anklagemyndigheder, også kaldet antimafia-advokaturen (procura antimafia). Anklagemyndigheden i Catanzaro og Nicola Gratteri, chefanklager i Maxiprocesso alla ’Ndrangheta, kommer fra områdets DDA, og det er distriktets DIA som har leveret efterforskningen.

(6) Der er lavet mange skøn over det økonomiske omfang af de forskellige illegale aktiviteter, som tilskrives ’Ndrangheta. Samlet set er der nogenlunde enighed om at handelen med kokain tegner sig for cirka halvdelen af den samlede omsætning. Den samlede omsætning anslås af Eurispes 2004 til 34 mia € og i 2008 til 44 mia €. I 2013 vurderer tænketanken Demoscopia omsætningen til 53 mia €, svarende til 3,5% af Italiens BNP.

(7) I Calabrien er der i perioden 1991 til 2020 opløst 129 lokale kommunalråd som følge af mistanke om mafiainfiltration.

(8) En undersøgelse af anklagemyndigheden i Reggio Calabria 1994 nåede på baggrund af vidnesbyrd fra afhoppede mafiosi frem til, at ‘Ndrangheta sammen med Cosa nostra, frimurerloger og sikkerhedstjenester havde forbindelse til Junio Valerio Borgheses fallerede kupforsøg i Italien december 1970. Tommaso Buscetta har ligeledes fortalt om det såkaldte Golpe Borghese. Borghese var kommandant i den italienske flåde under 2. Verdenskrig og var hardliner fascist og aktiv i efterkrigstidens nyfascistiske parti MSI.

(9) Institutionen ”forundersøgelsesdommere” som Falcone repræsenterede er i mellemtiden forsvundet fra det italienske retssystem, og efterforskningsarbejdet er efter retsreformen integreret i anklagemyndighedens struktur.

(10) På den alfabetisk ordnede udskrift af navnefortegnelsen over personer omfattet af Rinascita Scott-retsagen, finder vi som nr 276) MANCUSO Emanuele, nato a Vibo Valentia il 14.02.1988, collaboratore di giustizia; 277) MANCUSO Giuseppe, nato a Vibo Valentia (VV), il 16.10.1990, residente in Limbadi (VV); 278) MANCUSO Luigi, nato a Limbadi (CZ) il 16.03.1954. Emanuele Mancuso er pentito, afhoppet ’ndranghetista, han er anklagemyndighedens vidne. Luigi Mancuso er familiens overhoved, og han har også en overordnet placering i ’Ndrangheta-organisationen som kredsrepræsentant i den ene af de tre organisatoriske overbygningskredse i Calabrien, kreds Piana di Gioia Tauro (se senere organigram over ’Ndrangheta).

(11) En af de mere markante udtalelser fra de båndede samtaler mellem klanmedlemmer lyder sådan: “Verden er opdelt i to dele: den del der er Calabrien, og den del som bliver det”.

(12) ‘Ndrangheta er en “hierarkisk enhed og pyramidalsk, og ikke kun klanbaseret, som man tidligere troede,” udtaler Pietro Grasso citeret fra Christian Science Monitor (13. juli 2010), mens han var chef for Direzione nazionale antimafia. Forinden havde han arbejdet i statsadvokaturen og var bl.a. anklager i Maxiprocesso i Palermo.

(13) Tysklands involvering i bekæmpelse af ’Ndrangheta begyndte efter en brat opvågning 15. august 2007, da 6 ’ndranghetisti blev myrdet i Duisburg, siddende i deres biler ved et pizzeria nær byens jernbanestation. Den spektakulære likvidering var et udslag af en traditionel hævnfejde, der var startet i 1991 mellem Strangio-Nirta og Pelle-Vottari-Romeo klanerne med hjemsted i San Luca i Calabrien. Der havde været flere mæglingsforsøg og efterfølgende våbenhviler, men de blev brudt, og de gensidige myrderier genoptaget, indtil det kulminerede i Duisburg med 6 myrdede fra Vottari-familien. I den efterfølgende retssag blev der 2011 afsagt 8 livsvarige domme.

(14) SRelazione annuale 2003, Commissione parlamentare d’inchiesta sul fenomeno della criminalità organizzata mafiosa o similare, s. 33. Ved den årlige ceremoni i forbindelse med åbningen af domstolsåret 2019 sagde retspræsident for Appelretten i Catanzaro, Domenico Introcaso, i sin tale om ‘Ndrangheta: “Der er 166 kriminelle organisationer i Calabrien med godt 4000 medlemmer, hvoraf de 2000 befinder sig i Catanzaro-området”.

(15) Organigrammet er hentet fra Wikipedia https://it.wikipedia.org/wiki/%27Ndrangheta

(16) Deres funktioner og hvem de repræsenterer (er udpeget af) fremgår delvist af titlerne: Capo Crimine, Mastro Generale, Capo Società, Contabile.

(17) Myndighederne har kendskab til 19 ‘ndrine i Australien, 14 i Colombia, 13 i Tyskland og 10 i Canada.

(18) Emily Rapley, Why did the ‘ndrangheta succeed in transplanting to Australia but fail in the UK? 2016, s. 57. Afhandlingen er bedømt ved Department of Political Economy, King’s College London. Om ‘Ndranghetas tilstedeværelse i UK citeres Nicola Gratteri i The Guardian, 27. april 2021 (se artiklen “UK to come under scrutiny in Italy’s largest mafia trial in decades”) for at mene, at UKs exit fra EU vil vanskeliggøre samarbejdet om at bekæmpe ’Ndrangheta organisationen, som allerede bruger banker i London til at hvidvaske sorte penge. Den engelske regerings Freeport plan fra 26. februar 2021 om anlæggelse af 8 frihavne, East Midlands Airport, Felixstowe & Harwich, Humber, Liverpool City Region, Plymouth & South Devon, Solent, Thames og Teesside, og hvor normale told og skatteregler ikke gælder, vil givetvis også blive værdsat af bl.a. ’Ndranghetas hvidvaskere.