Kort nyt fra den tyske valgkamp. Er der udsigter til et regeringsskifte?

Søndag 26. september afholdes der efter valgperiodens udløb ordinært nyvalg til Forbundsdagen i vort naboland Tyskland.

Hele 47 partier, inklusive de dansksindedes parti SSW stiller op for at bejle til de tyske vælgere. De har to stemmer, en stemme kan afgives på en kandidat i de i alt 299 valgkredse, den anden på et af de opstillingsberettigede 47 partier. Valgkredsene er fordelt på de 16 delstater, den befolkningsmæssigt største Nordrhein-Westfalen har 64 valgkredse, mens den mindste delstat Bremen bare har to. Ud over de seks partier der i øjeblikket er repræsenteret i Forbundsdagen, er det formentlig kun de såkaldte Freie Wähler, der som følge af den høje spærregrænse (5%), har en chance for at blive repræsenteret. De dansksindede i SW håber at vinde et af Slesvig-Holstens 11 direkte mandater, hvilket vil give repræsentation i Forbundsdagen.

Det tyske valg er formelt et valg mellem partier. Men i virkeligheden er det også et kanslervalg mellem nu tre kanslerkandidater idet forbundskansleren efter valget skal vælges med absolut flertal blandt den nyvalgte Forbundsdags medlemmer. Valget tegner sig dog uafklaret da ingen af de tre kandidater (og deres partier) ser ud til at kunne få flertal alene.

Det har længe stået fast at Angela Merkel (CDU) træder tilbage efter 16 år på kanslerposten. Men det er endnu uklart, hvem af de tre kanslerkandidater Armin Laschet (CDU/CSU), Olaf Scholz (SPD) eller Annalena Baerbock (De Grønne) kan få flertal til at efterfølge hende. I Tyskland vælges kansleren ikke direkte, men indirekte af et absolut flertal i Forbundsdagen. Alligevel har flere meningsmålinger også spurgt til, hvem der var de tyske vælges foretrukne kandidat hvis de direkte kunne vælge ham/hende. Længe lå Laschet i spidsen i tyskernes gunst. Men det har ændret sig i de seneste måneder: hvis de tyske vælgere her i slutningen af august kunne vælge kansleren direkte, så ligger Olaf Scholz nu med 44% klart foran Laschet (20%) og Baerbock (19%) som tyskernes foretrukne nye kansler.

Kansleren skal som nævnt vælges af et absolut flertal i den nyvalgte Forbundsdag og dermed af en koalition af partier, der bakker ham/hende op. De seneste meningsmålinger fra august har vist en lidt overraskende udvikling i styrkeforholdet mellem partierne. Mens såvel CDU/CSU som De Grønne er gået tilbage, er SPD og FDP er gået frem, SPD endda meget. AfD stagnerer. Aktuelt ligger CDU/CSU på 23% opbakning, SPD på 21%, De Grønne på 17%, FDP 13%, AfD 12% og die Linke 7%. Det øger Olaf Scholz’s chancer for at blive kansler i en ny regeringskoalition. Forudsat naturligvis at mulige partnere altså De Grønne og FDP trods ret store uenigheder kan gå sammen i en koalition med SPD.

Fremgangen for Scholz og SPD har som sagt været lidt overraskende, da Scholz og hans parti i meningsmålingerne længe har ligget på kun godt 14% opbakning og faktisk var dømt ude. Men Scholz er kommet tilbage. Fremgangen skyldes formentlig ikke bare Scholz’ sikre og resolutte optræden under oversvømmelseskatastrofen for nylig i det vestlige Tyskland. Ved at love erstatning til alle, der var blevet ramt af oversvømmelsen, viste Scholz lige som sin forgænger Helmut Schmidt under højvandskatastrofen i Hamburg i 1961 sig som statsmand. Men denne udvikling hænger også sammen med det ikke særligt overbevisende indtryk som hans to konkurrenter har givet vælgerne under sommerens enorme oversvømmelser. Laschet er ministerpræsident i det hårdt ramte Nordrhein-Westfalen, og hans ageren under katastrofen og hans optræden under valgkampen har været ujævn, uengageret og alt andet end overbevisende og kanslerværdig; og Annalena Baerbock er kommet til at lave det ene benspænd efter det andet for sig selv. Så Scholz ligner lige nu en favorit til at blive Merkels efterfølger.

Valgkampen er ikke slut endnu, og meget kan måske nå at ændre sig. Men som udviklingen tegner sig her i slutningen af august, ser der for første gang i 16 år ud til at være mulighed for, at der kan komme en regering uden CDU/CSU. CDU/CSU har ikke, som de selv tror, abonnement på at besætte kanslerposten. Andre partier kan også. En såkaldt Ampelkoalition (“Lyskurvskoalition”) mellem SPD, De Grønne og FDP tegner til med knap 50% samlet opbakning at kunne få absolut flertal bag en kanslerkandidat, mens andre tænkelige koalitioner af partier, hvori CDU/CSU kunne indgå f.eks. med De Grønne ikke gør det. Den nuværende store koalition mellem CDU/CSU er SPD ikke indstillet på at fortsætte. Det eneste alternativ ser ud til at kunne være en stor koalition mellem CDU/CSU, SPD og FDP. Men den er næppe spiselig for SPD efter en ikke særlig god erfaring i regering med CDU/CSU og Merkel. Så Olaf Scholz’ mulighed for at blive ny kansler tegner sig i øjeblikket absolut realistisk. Det vil være første gang siden 2005, da Gerhard Schröder tabte valget, at SPD ville skulle lede en tysk regering.