Kommuneaftale 2023 og budgetlov:

 

Af Henrik Herløv Lund, cand. Scient. Adm.

Kommuneaftalen for 2023 sikrer i sig selv IKKE den kommunale velfærd og S – regeringens stædige fastholden ved Budgetlovens kriterier vil yderligere udhule denne. Kun grundet støttepartiernes finanslovspenge holder velfærden skindet på næsen.

DEL I

Sikrer kommuneaftalen velfærden?

Den 8. juni 2022 indgik S regeringen aftale med KL om kommunernes økonomi i 2023 (ØA23). (1) Spørgsmålet er, om denne aftale i sig selv sikrer opretholdelse og opdatering af den kommunale velfærd?

Udgangspunkt for vurderingen af kommuneaftalen i denne analyse er ”Forståelsespapireret” (2) mellem S, RV, SF og EL, som banede vejen for dannelse af den socialdemokratiske mindretalsregering og er det nærmeste vi kommer til et regeringsgrundlag herfor? Vedrørende midler til velfærden udpeges det dels i ”Forståelsespapiret” som mål, at ” Pengene skal følge med, når der bliver flere børn og ældre” dvs. at det offentlige forbrug til velfærdsservice skal følge det demografiske træk. Og dels tilføjes den yderligere målsætning, at” …. der skal sikres et reelt (yderligere – min tilføjelse, Hhl) løft af velfærdsniveauet i forhold til i dag” (3) Vi vil i denne analyse søge at konkludere, hvorvidt disse mål for det første er opfyldt med denne og de forudgående kommuneaftaler under S regeringen i sig selv og for det andet, om de opfyldes med de ekstra midler til kommunal velfærd, som støttepartierne har opnået i finanslovsaftalerne med S regeringen?

Det skal understreges, at disse mål i ”Forståelsespapiret” gælder for hele regeringsperioden og ikke for enkelte aftaler som sådan. Men på den anden side kan disse mål ikke på sigt opfyldes, hvis de ikke bliver det i væsentligere aftaler undervejs såsom økonomiaftaler med kommuner og regioner såvel som finanslovsaftaler.

Taget bogstaveligt handler målene i ”Forståelsespapiret” om, at det umiddelbare (demografiske – hhl.) træk skal opfyldes og at der med et løft herudover skal ske en reduktion af efterslæbet 2010 – 2019 i forhold til dette træk. Men opfyldelse af det fulde demografiske træk dvs. af efterslæbet i forhold til velstandsudviklingen er også vigtigt, for at velfærden opdateres og udvikles i samme takt som privat service. Derfor er det analysens næste tema at undersøge opfyldelsen af begge dele.

Som anført hedder ydermere det i ”Forståelsespapiret”, at velfærden skal sikres et yderligere løft – ud over, hvad befolkningsudviklingen kræver – så der sikres et reelt løft af niveauet i forhold til i dag. (4) I forhold hertil er problemet imidlertid – som det også korrekt slås fast i ”Forståelsespapiret” – at ”velfærden i en årrække har været underfinansieret”. Skal velfærdsniveauet reelt forbedres i forhold til det nuværende, må der derfor først hentes ind på denne ”underfinansiering”. Derfor vil det være analysens næste tema i relation til dette andet mål i ”Forståelsespapiret” at undersøge, om økonomiaftalerne bidrager til, at dette ressourceefterslæb fra 2010 til 2019 reduceres?

I denne forbindelse er det væsentligt at være opmærksom på, at efterslæbet i forhold til demografiske træk har to dimensioner (ligesom de demografiske træk): Et efterslæb i forhold til det umiddelbare demografiske træk og et andet (og større) efterslæb i forhold til det fulde demografiske træk. Vi vil undersøge begge dele.

Udækkede udgiftsstigninger til det specialiserede socialområde indregnes.

Et gennemgående, væsentligt skisma i forbindelse med analysen af størrelse og betydning af løftet i kommuneaftalen for 2023 og forudgående kommune aftaler er, at kommunerne siden 2019 har oplevet betydelige udgiftsstigninger på det såkaldte ”specialiserede socialområde”.

Det er udgiftsstigninger, som S regeringen i kommuneaftalerne alt overvejende ikke har villet afsætte midler til at dække. Kommunerne har derfor været henvist til at spare på kernevelfærden for at finansiere disse merudgifter, hvorved det reelle årlige løft i kommuneaftalerne jo reduceres tilsvarende.

Tabel: Udgiftsstigninger i regnskab 2019 – 2021 (5) + forventet udgiftsstigning 2022 (6) og 2023 (7) på det specialiserede socialområde – mia. kr., løbende priser.

2018 til 2019 2019 til 2020 2020 til 2021 2021 til 2022 * 2022 til 2023 *
Udgifts-
stigning
0,8 0,3 1,6 0,8 0,9

Derfor har der siden 2019 har været forskel på den i aftalerne angivne, aftalte ”realvækst” på den ene side og så det reelle løft, som aftalen indebærer, når der modregnes i løftet for udgiftsstigningerne på det specialiserede socialområde.

For hele tiden at kunne sammenholde disse to forskellige måder at opgøre løftet på – det aftalte løft og det reelle løft – vil vi igennem analysen først tage udgangspunkt i S regeringens og Finansministeriets måde at opgøre løftet som den i aftalerne angivne, aftalte ”realvækst”, men vil dernæst indregne udgiftsstigningerne på det specialiserede socialområde, således at det reelle løft opgøres som ”realvækst” minus udækkede udgiftsstigninger.

Opbygning af analysen.

Analysen vil være opbygget i 3 dele. I del I undersøges kommuneaftalen for 2023 og de forudgående økonomiaftaler under S regeringen i sig selv. Del II fokuserer på revisionen af Budgetloven og konsekvenserne heraf for den kommunale økonomi i 2023 og fremover. Og del III inddrager de ekstra finanslovspenge, som takket være finanslovsaftalerne mellem S – regeringen og støttepartierne, fra og med 2020 til i dag er gået til kommunal velfærd.

Kommuneaftalen i sig selv sikrer ikke velfærden. (7a)

Denne analyses følgende første del omhandler kommuneaftalen for 2023 og de forudgående økonomiaftaler med KL i sig selv dvs. eksklusive midler fra finanslovsaftalerne. Først præsenteres hovedindholdet i kommuneaftalen for 2023 ganske kort. Dernæst analyseres løftet i aftalen i forhold til kommunernes udgiftsbehov og i forhold til tidligere økonomiaftaler. Endelig diskuteres, hvorvidt aftalen opfylder målene i ”Forståelsespapiret” vedr. løft af velfærden, dels mht. til at opfylde de demografiske træk, dels mht. at hente ind på efterslæbet siden 2010?

Hovedindholdet af kommuneaftalen for 2023.
Essensen af aftalen om kommunernes økonomi for 2021 er følgende: (7b)

  • Det angivne realløft af den kommunale serviceramme i 2023 udgør ifølge aftalen + 1,3 mia. kroner mere end sidste år. I alt i 2023 udgør rammen for kommunerne 287,4 mia. kroner.
  • Anlægsloftet reduceres fra 19,9 mia. kr. i 2022 til 18,5 mia. kr. i 2023.
  • Kommunerne kompenseres for 0,8 mia. kroner i 2022 for udgifter forbundet med håndtering af Corona – krisen.
  • KL og regeringen er enige om, at kommunerne kan frigive midler til øget velfærd ved at reducere forbruget af eksterne konsulenter med 1,025 mia. i 2023. (7c)

ØA 23 i sig selv i forhold til udgiftsbehov og tidligere aftaler.
I det følgende analyseres løftet i aftalen, forstået som den i kommuneaftalen angivne ”aftalte realvækst”, i forhold til kommunernes udgiftsbehov i 2023 og sammenlignes med forudgående aftaler 2019 til 2022.

Aftalen modsvarer langt fra de kommunale udgiftsbehov.

Set i forhold til kommunernes udgiftsbehov i 2023 kan det uden videre slås fast, at aftalen i sig selv langtfra forslår.

Kommunernes udgiftsbehov omfatter for det første dækning af den demografiske udvikling, hvilket kræver en realvækst på 1,25 mia. kr. i de kommunale serviceudgifter i 2023. (7d)

For det andet har kommunerne derudover brug for dækning af udgiftsstigninger på det specialiserede socialområde. (8) KL forventer i 2023 en udgiftsstigning her på 0,9 mia. kr. (8a) Men det har regeringen ikke villet anvise dækning for i kommuneaftalen dvs. man har ikke villet afsætte midler hertil i ØA 23.

For det tredje efterlyste KL et løft til det kommunale sundhedsområde (8b) på omkring 0,3 mia. kr. ØA 23 indeholdt intet til det nære sundhedsområde. Men der er efterfølgende – 3. juni 2022 – indgået aftale mellem S – regeringen, regionerne og kommunerne om udmøntning af sundhedsreformen. (8c) Denne aftale udmønter samlet 2,4 mia. kr. til kommuner og regioner i perioden 2022-2029 og herefter 340,4 mio. kr. årligt fra sundhedsreformen. Herunder tildeles kommunerne 35 mio. kr. i 2022 og 203 mio. kr. i 2023 stigende til 230 mio. kr. årligt fra 2029. (8d) Med lidt god vilje kan udgiftsbehovet på sundhedsområdet således siges at være tilnærmelsesvist indfriet i 2023.

MEN: Samlet set havde kommunerne behov for et løft af det kommunale serviceområde på mindst 2½ mia. kr. (9). Ifølge EL s repræsentant i KL’ s bestyrelse udgjorde kommunernes samlede udgiftsbehov i 2023 et beløb på 2,8 mia. kr. (10) Med en ”aftalt realvækst” i ØA 23 på 1,3 + 0,2 mia. kr. i sundhedsreformen = i alt 1,5 mia. kr., mangler der således op til en milliard kroner i 2023, primært til forventede udgiftsstigninger på det specialiserede socialområde.

Kommuneaftalen for 2023 opfylder således i sig selv, selv inkl. løft fra sundhedsreformen, langtfra de kommunale udgiftsbehov i 2023.

Figur: Angiven ”realvækst i kommuneaftale” for 2023 (11) + ekstra løft til det kommunale sundhedsområde sammenlignet med udgiftsbehov (demografi + spec. socialområde + kom. sundhedsomr.). Manko = gab mellem samlet udgiftsbehov og i ØA angiven, ”aftalt realvækst”, inkl. sundhedsløft. 2023 – priser, mia. kr.

Kommuneaftalen for 2023 i sig selv betyder med andre ord, at kommunerne skal ud og spare på kernevelfærden for at finansiere de forventede udgiftsstigninger på det specialiserede socialområde.

Fraregnes de forventede udgiftsstigninger på det specialiserede socialområde på – 0,9 mia. kr. i den i ØA 23 angivne, ”aftalte realvækst” på + 1,3 mia. kr. reduceres det reelle løft i aftalen i sig selv til kun + 0,4 mia. kr.

Den ringeste aftale endnu indgået under S regeringen.

Kommuneaftalen for 2023 er da også den dårligste endnu indgået under S – regeringen og er i sig selv med en ”aftalt realvækst” på +1,3 mia. kr. kun et mulehår bedre end den aftalte realvækst på +1,2 mia. kr. i VLAK ´s sidste kommuneaftale (ØA 19). (11a)

Problemet med disse i økonomiaftalerne angivne ”aftalte realvækster” er ydermere, at det – som fremgået – ikke blot er i 2023, at kommunerne har været ramt af udækkede udgiftsstigninger på det specialiserede socialområde. Disse udgiftsstigninger begyndte allerede under VLAK i 2019 og har siden – som vist – optrådt i alle årene frem til i dag. Gennemgående har S – regeringen ikke villet afsætte midler i kommuneaftalerne til at dække dem. Dermed er de reelle vækstrater (= ”aftalt realvækst” minus udgiftsstigning på det specialiserede socialområde) i kommuneaftalerne under S regeringen i de fleste af aftaleårene reduceret betragteligt.

Tabel: Aftalte realløft af kommunernes serviceramme ØA 20 – ØA 23, korrigeret for udækkede udgiftsstigninger på det specialiserede socialområde.

ØA19  ØA20 ØA21 ØA22 ØA23 Gns.
ØA20 – ØA23
”Aftalt realvækst” i kommuneaftaler 1,2 1,7 1,5 1,4 1,3 1,5
Udækket udgiftsstigning på det spec. socialområde, jf. foran -0,8 -0,3 -1,6 -0,8 -0,9 -0,9
Realløft efter merudgifter på spec. socialområde +0,4 1,4 -0,1 0,6 0,4 0,6

For S – regeringens valgperiode fra 2020 til 2023 som helhed har der nærmere bestemt været tale om, at ”realvæksten” i kommuneaftalerne fra et årligt gennemsnit på +1,5 mia. kr. på grund af udækkede udgiftsstigninger på det specialiserede socialområde reelt mere end halveres til i gennemsnit + 0,6 mia. kr. Heri placerer aftalen for 2023 sig kun en anelse bedre, idet det reelle løft stadig er ringere end i 2020 og 2022, men dog bedre end 2021.

Men i alle årene – bortset fra 2020 – har kommunerne således skullet ud og spare på kernevelfærden for at finansiere de udgiftsstigninger på det specialiserede socialområde, som S regeringen ikke har ville give dækning for i kommuneaftalerne. Det må som anført også forventes at blive tilfældet i 2023.

Summa summarum: Det er vedr. kommuneaftalen for 2023 i sig selv dermed samlet set evident, at den er en af de ringeste de seneste 5 år og reelt ikke bedre end VLAK’ s aftale fra 2019.

Kommuneaftalen for 2023 opfylder i sig selv ikke målene for løft af velfærden i ”Forståelsespapiret”?
I det følgende søges vurderet, i hvilket omfang kommuneaftalen for 2023 så opfylder målene i ”Forståelsespapiret, dels vedr. at opfylde demografiske træk, dels vedr. at hente ind på det ressourceefterslæb for den kommunale velfærd, som borgerlig økonomisk politik har affødt siden 2010, jf. længere frem?

Mål om demografiske træk opfyldes ikke.

Målet fra ”Forståelsespapiret” om, at pengene følger med til stigende antal ældre og børn dvs. om at opfylde det umiddelbare demografiske træk, som i 2023 udgør 1,25 mia. kr., realiseres af ØA 23 i sig selv – med nød og næppe –, når vi alene ser på den angivne, ”aftalte realvækst”. men: Reelt sikrer kommuneaftalen for 2023 imidlertid i sig selv ikke opfyldelse af det (umiddelbare) demografiske træk pga. den manglende dækning af stigende udgifter til det specialiserede socialområde, hvorved den reelle vækst i 2023 på + 1,3 mia. kr. – jf. foran – forventes reduceret til + 0,4 mia. kr., hvilket er langt under det umiddelbare demografiske træk.

Hvad angår det fulde demografiske træk er opfyldelse heraf som tidligere beskrevet væsentlig for, om den kommunale velfærd opdateres og videreudvikling i takt med velstandsudviklingen og udviklingen i den private servicesektor. Dette træk udgør i 2023 i alt 3 mia. kr., hvilket ØA 23 i sig selv selvsagt er endnu længere fra at opfylde. Bare fra den i ØA 23 angivne ”aftalte realvækst” og op til det fulde demografiske træk mangler der -1,7 mia. kr. Og der er endnu længere fra det reelle løft (fratrukket udgiftsstigning på det spec. soc. omr.) på + 0,4 mia. kr., i forhold til hvilket mankoen vokser til – 2,6 mia. kr.

Figur: Umiddelbart (16) og fuldt demografisk træk 2023 (17), ”aftalt realvækst” og reelt løft (minus spec. soc. Omr.) i ØA 23 (jf. foran) og manko mellem reelt løft og umiddelbart respektive fuldt dem. træk.

Summa summarum: Kommuneaftalen for 2022 opfylder således klart ikke målet fra ”Forståelsespapiret” om at dække demografien.

Der er heller ikke ”yderligere midler” i ØA 23 i sig selv til at hente ind på efterslæbet siden 2010?

Grundet den borgerlige økonomiske politik i 10’erne, der for at skaffe rum til skattelettelser sparede på velfærden, har der 2010 til 2019 udviklet sig et betydeligt ressourceefterslæb for den kommunale velfærd i forhold til de demografiske træk. Efterslæbet i forhold til umiddelbart demografisk træk 2010 til 2019 udgjorde i 2019 i alt – 15 mia. kr. = der mangler 18 mia. kr. i at opfylde periodens umiddelbare demografiske træk (18).

De i aftalerne angivne, ”aftalte realvækster” 2020 – 23 giver i første omgang ud over det umiddelbare demografiske træk en mindre reduktion i efterslæbet fra 2019, men når de udækkede udgiftsstigninger på det specialiserede socialområde regnes ind og vi kommer ned til de reelle løft, så er der samlet set tværtimod tale om, at efterslæbet siden 2010 vokser til -17,2 mia. kr. pr. ØA 23.

Tabel. I: umiddelbart demografisk træk (18a), II: angivne ”aftalte realvækster” i kommuneaftalerne 2020 – 2023 (18b) og III: difference herimellem. IV: Udækket udgiftsstigning på det specialiserede socialområde (18c), V: Overskud (+) /underskud (-) beregnet som III minus IV. Mia. kr., løbende priser.

Mia. kr. 2020 2021 2022 2023 Akk.

2020 – 2023

I. Umiddelbart dem træk 1 1 1,25 1,25 4,5
II. ”Aftalt realvækst” i kommuneaftaler 1,7 1,5 1,4 1,3 5,9
III, Difference (II-I) 0,7 0,5 0,15 0,05 +1,4
IV. Udgiftsstigning spec. soc. område -0,3 -1,6 -0,8 * -0,9 * -3,6
V. Overskud (+) /underskud (-) (III-IV) +0,4 -1,1 -0,65 -0,85 -2,2

Note: * = skøn

Vedr. at hente ind på efterslæbet i forhold til fuldt demografisk træk er svaret endnu mere klart negativt. Efterslæbet 2010 -2019 i forhold til det fulde demografiske træk udgjorde i 2019 i alt – 30 mia. kr. (19)

De i kommuneaftalerne 2020 – 2023 angivne ”aftalte realvækster” modsvarer imidlertid i sig selv langt fra det løbende fulde demografiske træk, der årligt i gennemsnit i 20’erne har en størrelse af 3 mia. kr. Hertil kommer, at de reelle løft efter fraregning af udækkede udgiftsstigninger på det specialiserede socialområde som fremgået er endnu lavere. Samlet øges herved efterslæbet 2010 til 2019 i forhold til fuldt demografisk træk fra -30 til –39,7 mia. kr.

Tabel. I: fuldt demografiske træk (19a), II: Angivne ”aftalte realvækster” i kommuneaftalerne 2020 – 2023 (19b) og III: Difference mellem II og I. IV: Udækket udgiftsstigning på det specialiserede socialområde (19c), V: ”Overskud” (+) /”underskud” beregnet som III minus IV. Mia. kr., løbende priser.

Mia. kr. 2020 2021 2022 2023 Akk.

2020 – 2023

I. Fuldt dem. træk 3 3 3 3 12
II. ”Aftalt realvækst” i kommuneaftaler 1,7 1,5 1,4 1,3 5,9
III, Difference (II-I) -1,3 -1,5 -1,6 -1,7 -6,1
IV. Udgiftsstigning spec. soc. område -0,3 -1,6 -0,8 * -0,9 * -3,6
V. Overskud (+) /underskud (-) (III-IV) -1,6 -3,1 -2,4 -2,6 -9,7

Note: * = skøn

Summa summarum: Kommuneaftalen for 2023 og de foregående kommuneaftaler henter i sig selv ikke ind på efterslæbet siden 2010, hverken i f. t. umiddelbart demografisk træk og slet ikke i forhold til fuldt demografisk træk. Aftalerne i sig selv øger – navnlig på grund af manglende dækning af udgiftsstigninger på det specialiserede socialområde – tværtimod efterslæbene fra 10’ erne. Kommuneaftalerne 2020 til 2023 i sig selv kan således langt fra siges at opfylde målene for løft af velfærden i ”Forståelsespapiret”.

DEL II

S- regeringens stædige fastholdelse af budgetloven vil medføre fortsatte merbesparelser i kommunerne i 2023 og kommende år. (20)

Efter flere års udskydelse og efter omfattende kritik fra fagbevægelse og kommuner af den hidtidige lov blev der i forsommeren 2022 gennemført en revision af Budgetloven (21), som imidlertid kun ændrede en eneste sætning i loven og hvor S regeringen navnlig stædigt fastholdt Budgetlovens rigide ramme – og sanktionsstyring i forhold til kommunerne.

I det følgende redegøres først kort for Budgetlovens hidtidige funktion og skadevirkninger. Dernæst analyseres kort revisionen og udsigterne til fortsatte merbesparelser i kommunerne diskuteres. Hvilket er relevant i denne sammenhæng, fordi sådanne fortsatte merbesparelser yderligere vil udhule løftet i kommuneaftalen for 2023 (i forhold til foran opgjort) og i fremtidige økonomiaftaler.

Budgetlovens hidtidige funktion.
Budgetloven kom ind i dansk lovgivning som følge af, at SRSF- regeringen i 2012 valgte at tilslutte Danmark til EU ’s ”Finanspagt” (22), hvorved Danmark blev forpligtet til at gennemføre en national lovgivning med det mål for finanspolitikken ”at sikre balance eller overskud” (23). Hvilket i

Budgetloven indtil nu har været defineret ved, at det statslige ”strukturelle” underskud ikke må overskride en nedre grænse på – ½ pct. af BNP (24). Budgetloven er dog på dette punkt blevet overhalet af EU-kommissionen, som i 2017 hævede underskudsgrænsen til – 1 pct. (25) . Måden denne stramme finanspolitik er blevet gennemsat i den økonomiske politik i Danmark, har været gennem indførelsen af et stramt rammestyringssystem for henholdsvis den statslige, den regionale og den kommunale sektor med samt gennem vedtagelse af rigide sanktioner for overtrædelser heraf.

Tabel: Budgetlovens sanktionsmekanismer overfor kommunerne. (26)

Budgetlovens skadevirkninger.

Dette stramme udgiftsstyringssystem har holdt både den samlede finanspolitik og – navnlig – kommunerne i en økonomisk spændetrøje. Det har dels overordnet set været til skade for den nationale økonomisk-politiske handlefrihed, hvor det har begrænset muligheder på kort sigt for at føre krisepolitik (27) og for at gennemføre langsigtede investeringer, fx i grøn omstilling. (28).

Men dels – og navnlig – har det stramme udgiftsstyringssystem været til skade for kommunernes økonomiske handlerum. For det første har det i gennem 10’ erne har tvunget kommunernes økonomi ind i stadig strammere statslige rammer for de kommunale serviceudgifter. Rammer, der som følge af en borgerlig økonomisk sparepolitik, blev sænket mere og mere gennem det meste af 10’erne. Hermed udviklede der sig et voksende gab mellem rammerne og så voksende udgiftspres i kommunerne bl.a. på grund af den demografiske udvikling, hvilket har bidraget til at udhule serviceniveau og standard i kommunal velfærdsservice.

Figur: Udvikling i kommunernes serviceramme 2010 – 2022 (aftalte nettodriftsudgiftsramme) samt yderligere løft af kommunernes serviceudgifter under det statslige delloft (ikke under den kommunale ramme). Mia. kr., 2022 – priser. (29)

Denne gennem det meste af 10’erne stadige strammere spændetrøjes skadevirkninger på kommunernes økonomi er blevet forstærket af det rigide sanktionssystem, der har haft som konsekvens, at kommunerne for at undgå ”dummebøder” først ved budgetlægning i forhold til rammerne og dernæst i forbruget (regnskabet) i forhold til budgetterne har lagt sig på den sikre side med ”betydeligt luft” op til rammer respektive budgetter. Hvilket har været ensbetydende, at kommunerne i betydeligt omfang har sparet mere end påkrævet. Siden 2010 har dette medført samlede merbesparelser på mere end – 33 mia. kr.

Figur: Årlig merbesparelser på kommunernes serviceområde 2010 til 2022 – mia. kr., 2022 PL-niveau. (30)

Revision fastholder stædigt Budgetlovens økonomiske spændetrøje om kommunerne.

Denne selvvalgte spændetrøje om finanspolitik og udgiftsstyring har selvsagt mødt kraftig kritik. For det første fra fagbevægelsen, som har ønsket de snævre bindinger på arbejdsløshedsbekæmpelse og grøn omstilling væk – eller i det mindste udvidet ved at følge EU – kommissionen og hæve underskudsreglen fra -½ pct. til – 1 pct. af BNP. (31) Og spændetrøjen er af kommunerne blevet ønsket lempet gennem indførelse af flerårige rammer, således at underskud/overskud kan udjævnes og merbesparelser dermed undgås eller i hvert tilfælde begrænses. (32)

I betragtning af den vedholdende kritik og de igen og igen fremførte krav om lempelser i Budgetloven er det uhyre sparsomt, hvad der så kom ud af revisionen. S – regeringen lempede ganske vist handlerummet for den overordnede finanspolitik ved at tilpasse underskudsgrænsen i Budgetloven til EU – kommissionens anbefaling dvs. ved at hæve den til – 1 pct. af BNP. Hvilket kunne se ud som en imødekommelse af fagbevægelsen. Men reelt udvides det økonomiske råderum hermed alligevel ikke, fordi ændringen gennemføres som led i ”Det nationale kompromis om dansk sikkerhedspolitik”, hvori det samtidig blev besluttet at båndlægge det herigennem øgede råderum til frem til 2033 at hæve forsvarsudgifterne med 18 mia. kr. (33).

S regeringen forpassede derimod helt og aldeles den historiske chance for at give kommunerne mere selvstyre tilbage. Man holdt i forbindelse med revisionen stædigt fast ved Budgetlovens stramme rammestyring og rigide sanktionssystem, som der ikke blev ændret et komma i. Dermed må det påregnes, at Budgetlovens skadevirkninger i form af kommunale merbesparelser vil fortsatte. Det er ganske vist i de senere år lykkedes kommunerne gennem stærkere koordination af budgetlægning og økonomistyring at nedbringe niveauet for merbesparelser noget, men det har dog stadig i de seneste 3 år ligge på mellem – 0,4 og -0,7 mia. kr. svarende til i årligt gennemsnit – 0,6 mia. kr. Og det er det niveau af merbesparelser, der må forventes i 2023 og kommende år. Herved vil kommuneaftalen for 2023 naturligvis i sig selv blive yderligere udhulet. Efter modregning af udgiftsstigninger på det specialiserede socialområde, men inkl. løft i forbindelse med Sundhedsreformen, udgjorde det reelle løft i ØA 23 kun +0,6 mia. kr. Dette risikerer nu i løbet af 2023 at blive reduceret yderligere til ren nulvækst, hvis der – forventeligt – indtræffer kommunale merbesparelser i 2023 i samme størrelsesorden som de seneste år.

Summa summarum: S – regeringen har forpasset en historisk chance for at bløde op på den rigide udgiftsstyring af kommunerne og som følge af fastholdelsen af Budgetlovens kriterier for kommunerne kan merbesparelserne påregnes at fortsætte.

DEL III

Kun støttepartiernes finanslovspenge skindet på næsen for

den kommunale velfærd. (34)

Men tilførslen af økonomiske midler til kommunal velfærd har – heldigvis for velfærden – ikke begrænset sig til kommuneaftalerne. Der er herudover givet yderligere bevillinger til den kommunale velfærd i alle finanslovsaftalerne fra 2020 til 2022. Disse må derfor inddrages for at kunne opgøre de samlede løft for kommunal velfærd under S regeringen.

I det følgende redegøres først for omfanget af sådanne ”finanslovspenge” og betydningen heraf for de årlige løft for kommunal velfærd. Dernæst analyseres, hvordan det samlede løft for kommunale serviceudgifter, inkl. finanslovspenge, tegner sig i forhold til umiddelbart og fuldt demografisk træk. Og endelig opgøres, hvorvidt kommuneaftalerne så har hentet ind på efterslæbet siden 2010, når de yderligere finanslovspenge lægges oveni.

Omdrejningspunktet for vurderingen af de to sidste punkter vedr. ØA 23 og forudgående aftaler, men nu inkl. finanslovspenge, er igen Forståelsespapiret. Og vi vil – som i del I – igen først opgøre løftet som den i aftalerne angivne, ”aftalte realvækst”, dernæst som det reelle løft efter modregning af udækkede udgiftsstigninger på det specialiserede socialområde.

Betydelige finanslovsløft til kommunal velfærd 2019 – 2023.

Der er samlet over finanslovsaftalernes givet betydelige beløb til kommunal velfærd. Samlet set hæver de aftalte ”realvækster” i kommuneaftalerne + ekstra finanslovspenge velfærden med + 16,8 mia. kr. fra 2019 til 2023 og alene i S – regeringens valgperiode med akkumuleret + 14,7 mia. kr.

Finanslovspenge udgør heri op mod 60 procent af de tilførte midler til kommunal velfærd i perioden og dermed vejer betydeligt tungere i de kommunale budgetter end de ”aftalte realløft” i kommuneaftalerne.

Tabel: I: ”Aftalte realvækster” i kommuneaftaler (38), II: Ekstra finanslovsbevillinger i perioden (39) og III: Sum (I+II). IV: Udækkede udgiftsstigninger på det specialiserede socialområde (40) og V: Reelt løft, opgjort som III minus IV. Mia. kr., løbende priser.

Mia. kr. 2019 2020 2021 2022 2023 Akk. 2019-23 Akk.
2020-20
I. Aftalt realvækst i kommuneaftale 1,2 1,7 1,5 1,4 1,3 7,1 5,8
II. Finanslovspenge 1,6 1,3 2,1 1,9 2,8* 9,7 8,1
III. I ALT (I+II) 2,8 3,0 3,6 3,3 4,1 16,8 13,9
IV. Udgiftsstigninger det spec. socialomr. -0,8 -0,3 -1,6 -0,8 ** -0,9 ** -4,4 -3,5
V. Reelt løft (III-IV) +2 +2,7 +2 +2,5 +3,2 12,4 10,4

Note: * Foreløbig, idet FL 23 ikke foreligger
** forventet af KL

Finanslovspenge skaber bedre balance i kommunerne mellem ressourcer og udgiftsbehov.

Som vist foran var ØA 23 i sig selv var i voldsomt underskud i forhold til kommunernes udgiftsbehov. Med de ekstra finanslovsmidler dækkes udgiftsbehov bedre, selv efter modregning af den forventede udgiftsstigning på det specialiserede socialområde.

Figur: Samlet ressourcetilgang til kommunal velfærd (ØA 23 + finanslovspenge) kontra udgiftsbehov.

Og ØA 23 fremstår også bedre i sammenligning med de forudgående kommuneaftaler, når ekstra finanslovspenge lægges oveni.

Figur: Samlet løft af kommunal velfærd 2019 til 2023, beregnet som ”aftalt realvækst” + ekstra finanslovsbevillinger i årene,

Finanslovspenge sikrer bedre opfyldelse af ”Forståelsespapiret”.

Først ser vi på opfyldelsen af demografiske træk, dernæst på reduktion af efterslæbet siden 2010.

Mål om demografiske træk opfyldes med finanslovsmidler.

Når de udækkede udgiftsstigninger på det specialiserede socialområde regnes ind, er de reelle løft i kommuneaftalerne i sig selv – jf. del I – gennemgående langt under de demografiske træk, som vi så i del I. Men de ekstra bevillinger til kommunal velfærd fra finanslovsaftalerne 2020 til 2023 gør at den kommunale velfærd bedre kan holde skindet på næsen.

Inkl. foreliggende finanslovsbevillinger i 2023 (vi kender i skrivende stund ikke FL23) udgør det samlede reelle løft i 2023 i alt + 3,2 mia. kr., hvilket overgår det umiddelbare/enkle demografiske træk på 1,25 mia. kr. Finanslovspenge sikrer altså opretholdelse af standard og serviceniveau i kommunal velfærd.

Også i forhold til det fulde demografiske træk på i 2023 3 mia. kr. gør finanslovspenge forskellen fra et stort ”underskud” i ØA 23 i sig selv, jf. foran, til et lille overskud på +0,2 mia. kr. Inkl. finanslovspenge er løftet til den kommunale velfærd i 2023 altså tilstrækkeligt stort til også at sikre opdatering og fornyelse af den kommunale velfærd.

Figur Reelt løft i ØA 23, inkl. finanslovspenge, minus udgiftsstigninger på det specialiserede socialområde, i forhold til umiddelbart (40) og fuldt demografisk træk (41).

Her gælder dog, at med sandsynlige merbesparelser i 2023 som følge af Budgetlovens videreførelse, så reduceres overskuddet i forhold til umiddelbart demografisk træk formentlig i 2023 til +1,55 mia. kr. og overskuddet i forhold til det fulde demografiske træk elimineres til et lille underskud på -0,2 mia. kr.

Men summa summarum: Hvad angår at opfylde de demografiske træk, så sikrer støttepartiernes finanslovspenge, at ”Forståelsespapiret” opfyldes.

Finanslovspenge gør også en forskel, hvad angår at reducere efterslæbet siden 2010.

Det er som formuleret i ”Forståelsespapiret” ikke blot vigtigt, at pengene følger de demografiske træk, men også at der afsættes yderligere midler, så der optimalt kan hentes ind på efterslæbet siden 2010.

Vi så i del I, hvordan de reelle løft i kommuneaftalerne i sig selv minus udækkede udgiftsstigninger på det specialiserede socialområde ikke var tilstrækkeligt til at hente ind på efterslæbet siden 2010., som tværtimod voksede både i forhold til det umiddelbare/enkle demografiske træk og i forhold til det fulde/udvidede demografiske træk.

Finanslovspengene gør også her en forskel. Hvad angår efterslæbet i forhold til umiddelbart demografisk træk, så udgør det samlede, reelle velfærdsløft i kommuneaftaler + finanslovsløft i alt 14 mia. kr., hvilket i forhold til et for perioden som helhed samlet umiddelbart demografisk træk på i alt 4,75 mia. kr. overstiger det demografiske træk med +9,25 mia. kr.

MEN: Som vi har set forstyrrer de udækkede udgiftsstigninger på det specialiserede socialområde billedet af et ellers betydeligt løft til den kommunale velfærd i perioden 2020 til 2023. Hvad der kunne have været en reduktion i efterslæbet siden 2010 på op mod 10 mia. kr. skrumper efter modregning af disse udgiftsstigninger til lidt over det halve: + 6 mia. kr. Hermed udgør den reelle reduktion i efterslæbet siden 2010 i forhold til umiddelbart demografisk træk et fald fra -15 mia. kr. til -9 mia. kr.

Tabel. I: Umiddelbart dem. træk (42), II: ”Aftalt realvækst” i kommuneaftaler (43), III: Yderligere finanslovsmidler (44), IV: Difference samlet løft minus dem. træk (II+III-I). V. Udgiftsstigninger på det specialiserede socialområde (45) og VI: Reelt nettoløft (IV-V). Mia. kr., løbende priser.

2020-2022 2023 I alt 2020 til 2023
I. Umiddelbart dem. træk – 3,25 1,25 4,5
II. ”Aftalt realvækst” i kommuneaftale 4,6 1,3 5,9
III. Yderligere finanslovslovspenge 5,3 2,8
(foreløbigt)
8,1
IV. Difference (II + III – I) +6,7 +2,9 +9,6
V. Udgiftsstigninger på det specialiserede socialområde -2,7 -0,9 -3,6
VI. Reelt nettoløft (IV – V) (Overskud = +, underskud = -) +4,0 +2,0 +6,0

Dette må stadig anerkendes for at være et pænt indhug i efterslæbet siden 2010.

Hvad angår at hente ind på efterslæbet i forhold til fuldt demografisk træk, som pr. 2019 udgjorde 30 mia. kr., så indebar kommuneaftalen i sig selv, at dette voksede stærkt, jf. del I.

Finanslovspenge kan dog her ikke vende underskud til overskud. Efter modregning af udgiftsstigningerne på det specialiserede socialområde er der ikke tale om nogen reel reduktion i efterslæbet siden 2010 i forhold til fuldt demografisk træk, men om en lille stigning i efterslæbet med -2 mia. kr. fra -30 mia. kr. ult. 2019 til -32 mia. kr. pr. ØA 23 [1].

Tabel. I: fuldt dem. træk (46), II: ”Aftalt realvækst” i kommuneaftaler (47), III: Yderligere finanslovsmidler (48), IV: Difference samlet løft minus dem. træk (II+III-I). V. Udgiftsstigninger på det specialiserede socialområde (49) og VI: Reelt nettoløft (IV-V). Mia, kr., løbende priser.

Mia. kr. 2020-2022 2023 I alt 2020 til 2023
I. Fuldt dem. træk – 9,0 3,0 12
II. ”Aftalt realvækst” i kommuneaftale 4,6 1,3 5,9
III. Yderligere finanslovslovspenge 5,3 2,8
(foreløbigt)
8,1
IV. Difference (II + III – I)
(Overskud = +, underskud = -)
+0,9 +1,1 +2,0
V. Udgiftsstigninger på det specialiserede socialområde -2,7 -0,9 -3,6
VI. Reelt nettoløft (IV- V) (afrundet) -1,8 +0,2 -1,6

Summa summarum: Takket være de ekstra bevillinger til kommunal velfærd fra finanslovsaftalerne opfyldes målene for løft af velfærden i ”Forståelsespapiret” et godt stykke henad vejen.

Konklusion:

Kommuneaftalen for 23 har lige så lidt som de forudgående kommuneaftaler i sig selv, som S regeringen har indgået, sikret den kommunale velfærds opretholdelse og opdatering og har heller ikke bidraget til at hente ind på det store ressourceefterslæb for kommunal velfærd, som borgerlig økonomisk politik i 10’erne medførte.

Det skyldes primært, at S regeringen ret systematisk har afvist i økonomiaftalerne at dække kommunernes udgiftsstigninger på det specialiserede socialområde. De huller i budgetterne, som dette har efterladt og stadig efterlader, har tvunget kommunerne til at finde finansiering af udgiftsstigningerne hos kernevelfærden.

Kommuneaftalerne i sig selv har således på ingen måde opfyldt målene for løft af velfærden i ”Forståelsespapiret”.

Det, som redder skindet på næsen for den kommunale velfærd, er de indrømmelser i form af merbevillinger hertil, som støttepartierne har opnået og S – regeringen har givet i finanslovsaftalerne. Finanslovspengene skaber bedre balance mellem udgiftsbehov og ressourcetilførsel i kommunerne i 2023 og sikrer opfyldelsen af de demografiske træk, ja bidrager et pænt stykke hen ad vejen til at hente ind på efterslæbet siden 2010.

Finanslovspenge sikrer altså på den ene side et godt stykke henad vejen opfyldelse af målene i ”Forståelsespapiret” for løft af velfærden. Men medaljen har en anden side. På grund af, at S regeringen har valgt IKKE at dække udgiftsstigningerne på det specialiserede socialområde, må kommunerne for at finde finansiering så spare på kernevelfærden. Samtidig med at støttepartierne har kæmpet for at udbygge og forny den kommunale velfærd, betyder S – regeringens underfinansiering af kommuneaftalerne, at kommunerne tvinges til besparelser på de eksisterende ordninger. Og frem og tilbage er som bekendt lige langt. Finanslovspengene løfter stadig velfærden, men det reelle løft reduceres mærkbart af de udækkede udgiftsstigninger.

Summa summarum: S regeringens nærighed med at finansiere udgiftsstigninger på det specialiserede socialområde betyder således, at vi får mindre velfærd end vi ellers ville have fået.

NOTER:

1) S- regeringen og Kommunernes Landsforening: Aftale om kommunernes økonomi for 2023. 08.06.22. https://fm.dk/media/26002/aftale-om-kommunernes-oekonomi-for-2023.pdf

2) Politisk forståelse mellem Socialdemokratiet, Radikale Venstre, SF og Enhedslisten: ”Retfærdig retning for Danmark”.
https://www.altinget.dk/misc/Retf%C3%A6rdig%20retning%20for%20Danmark_2019-06-25_ENDELIG.pdf

3) Politisk forståelse mellem Socialdemokratiet, Radikale Venstre, SF og Enhedslisten: ”Retfærdig retning for Danmark”, side 9, for oven og side 12 for neden

https://www.altinget.dk/misc/Retf%C3%A6rdig%20retning%20for%20Danmark_2019-06-25_ENDELIG.pdf

4) Forståelsespapiret, s.12. for neden. https://www.altinget.dk/misc/Retf%C3%A6rdig%20retning%20for%20Danmark_2019-06-25_ENDELIG.pdf

5) Kilde: Andreasen, Kim: Flere med svære og komplekse psykiske problemer og handicap får udgifterne til at stige. Momentum, 30. Maj. 2022.
https://www.kl.dk/nyheder/momentum/2022/2022-9/flere-med-svaere-og-komplekse-psykiske-problemer-og-handicap-faar-udgifterne-til-at-stige/

6) Egen beregning: Tallet er beregnet som den regnskabsførte udgift i 2021 tillagt den af kommunerne budgetterede udgiftsstigning fra 2021 til 2022, jf. figuren: Udvikling i udgifter til det specialiserede socialområde”, s. 7 i Rosenkilde, Kim: Finanslovspenge har reddet bundlinjen for velfærden. Altinget, 09.06.22.
https://www.altinget.dk/artikel/finanslovspenge-har-reddet-bundlinjen-for-velfaerden-til-de-aeldste-men-ikke-til-de-yngste

7) Jf. Yoon, Christina: Kommunerne får ikke flere penge til sundhed i økonomiaftalen. NB Økonomi, 09.06.22.
https://www.nb-okonomi.dk/2022/06/09/kommunerne-faar-ikke-flere-penge-til-sundhed-i-oekonomiaftalen/

7a) Denne del trækker på Lund, Henrik Herløv: Langsom nedsmeltning af velfærden – Udhulingen af velfærdsservice. https://henrikherloevlund.dk/wp-content/uploads/2020/01/Langsomnedsmeltning-1-velfaerdsservice.pdf og på Lund, Henrik Herløv: Kommuneaftalen for 2022. https://henrikherloevlund.dk/wp-content/uploads/2021/09/Kommuneogregionsaftale2022.pdf

7b) S- regeringen og Kommunernes Landsforening: Aftale om kommunernes økonomi for 2023, s. 3 – forneden. 08.06.22.
https://fm.dk/nyheder/nyhedsarkiv/2022/juni/ansvarlig-oekonomiaftale-med-kommunerne-for-2023/

7c) Dette betragtes her IKKE som en besparelse, da pengene jo bliver i kommunerne.

8) Jf. KL: Rammerne i 2022 skal afspejle forventningerne, for oven. 18-05-21
https://www.kl.dk/forsidenyheder/2021/maj/okonomiforhandlinger-2022-rammerne-skal-afspejle-forventningerne/

8a) Jf. KL: Flere med svære og komplekse psykiske problemer og handicap får udgifterne til at stige. 30.05.22
https://www.kl.dk/nyheder/momentum/2022/2022-9/flere-med-svaere-og-komplekse-psykiske-problemer-og-handicap-faar-udgifterne-til-at-stige/

8a) Jf. Yoon, Christina: Kommunerne får ikke flere penge til sundhed i økonomiaftalen. NB Økonomi, 09.06.22.
https://www.nb-okonomi.dk/2022/06/09/kommunerne-faar-ikke-flere-penge-til-sundhed-i-oekonomiaftalen/

8b) KL: Vigtigt at fastholde et højt ambitionsniveau i sundhedsudspil. 15.03.22. https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/kl-om-sundhedsudspil-vigtigt-at-fastholde-et-hojt-ambitionsniveau?publisherId=13559771&releaseId=13645942

8c) Jf. Regeringen, Danske Regioner og KL: Aftale om udmøntning og
implementering af en sundhedsreform. 13.06.22.
https://www.kl.dk/media/50404/aftale-mellem-regeringen-danske-regioner-og-kl-om-udmoentning-og-implementering-af-en-sundhedsreform.pdf

8d) Jf. Bilag til aftale om udmøntning af sundhedsaftalen: Økonomioversigt.
https://www.kl.dk/media/50539/bilag-1_-oekonomioversigt-med-fordeling-paa-initiativer-og-hhv-kommuner-og-regioner.pdf

9) Jf. Ullum, Arne: KL accepterede spareaftale mod løfte om opbakning til besparelser. NB Økonomi, 09.06.22.
https://www.nb-okonomi.dk/2022/06/09/kl-accepterer-spareaftale-mod-loefte-om-opbakning-til-besparelser/

10) Jf. Socialistisk Information: Enhedslisten siger nej til økonomiaftale. 10.06.22.
https://socinf.dk/enhedslisten-siger-nej-til-oekonomiaftale/

11) S- regeringen og Kommunernes Landsforening: Aftale om kommunernes økonomi for 2023, s. 2 – øverst. 08.06.22.
https://fm.dk/media/26002/aftale-om-kommunernes-oekonomi-for-2023.pdf

11a) Kommuneaftale 2019.
https://im.dk/media/7289/aftale-om-kommunernes-oekonomi-for-2019.pdf

12) Jf. Aftale mellem VLAK – regeringen og KL om kommunernes økonomi i 2019. https://www.regeringen.dk/aktuelt/publikationer-og-aftaletekster/aftale-om-kommunernes-oekonomi-for-2019/ og

13) Aftale om S – regeringen og KL om kommunernes økonomi for 2020.

https://www.regeringen.dk/media/7248/aftale-om-kommunernes-oekonomi-for-2020.pdf

14) Aftale om kommunernes økonomi 2021.

https://fm.dk/media/18036/aftale-om-kommunernes-oekonomi-for-2021.pdf

15) Aftale om kommunernes økonomi for 2022.

https://fm.dk/media/24833/aftale-om-kommunernes-oekonomi-for-2022.pdf

16) Kilde: Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr.60 af 15.10.20 stillet af Troels Lund Poulsen (V). tabel 1. Finansministeriet, 26.10.20
https://www.ft.dk/samling/20201/lovforslag/l1/spm/60/svar/1704509/2268033.pdf

17) Kilde: Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 4 (alm. Del) af 18. juni 2020, stillet efter ønske fra Rune Lund (EL)
https://www.ft.dk/samling/20191/aktstykke/Aktstk.233/spm/4/svar/1675042/2216482/index.htm

18) Kilde: Opjustering i forhold til egen tidligere beregning i Lund, Henrik Herløv: Langsom nedsmeltning af velfærden (rapport I): Udhulingen af velfærdsservice 2010 – 2019.https://henrikherloevlund.dk/wp-content/uploads/2020/01/Langsomnedsmeltning-1-velfaerdsservice.pdf Opjusteringen er indeholdt i Lund, Henrik Herløv: Udligningsreform og økonomiaftaler 2021.https://henrikherloevlund.dk/wp-content/uploads/2020/08/Udligningsreformogoekonomiaftaler2021.pdf og Lund, Henrik Herløv: Økonomiaftaler 2022. https://henrikherloevlund.dk/wp-content/uploads/2021/09/Kommuneogregionsaftale2022.pdf

18a) Kilde: Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr.60 af 15.10.20 stillet af Troels Lund Poulsen. tabel 1. Finansministeriet, 26.10.20
https://www.ft.dk/samling/20201/lovforslag/l1/spm/60/svar/1704509/2268033.pdf

18b) Jf. kommuneaftale 2020 https://www.regeringen.dk/media/7248/aftale-om-kommunernes-oekonomi-for-2020.pdf og kommuneaftale 2021 https://fm.dk/media/18036/aftale-om-kommunernes-oekonomi-for-2021.pdf og kommuneaftale 2022 https://fm.dk/media/24833/aftale-om-kommunernes-oekonomi-for-2022.pdf og kommuneaftale 2023.https://fm.dk/media/26002/aftale-om-kommunernes-oekonomi-for-2023.pdf

18c) Jf. KL: Flere med svære og komplekse psykiske problemer og handicap får udgifterne til at stige. 30.05.22
https://www.kl.dk/nyheder/momentum/2022/2022-9/flere-med-svaere-og-komplekse-psykiske-problemer-og-handicap-faar-udgifterne-til-at-stige/

19) Kilde: Opjustering i forhold til egen tidligere beregning i Lund, Henrik Herløv: Langsom nedsmeltning af velfærden (rapport I): Udhulingen af velfærdsservice 2010 – 2019. https://henrikherloevlund.dk/wp-content/uploads/2020/01/Langsomnedsmeltning-1-velfaerdsservice.pdf Opjusteringen er indeholdt i Lund, Henrik Herløv: Udligningsreform og økonomiaftaler 2021.https://henrikherloevlund.dk/wp-content/uploads/2020/08/Udligningsreformogoekonomiaftaler2021.pdf og Lund, Henrik Herløv: Økonomiaftaler 2022. https://henrikherloevlund.dk/wp-content/uploads/2021/09/Kommuneogregionsaftale2022.pdf

19a) Kilde: Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 4 (alm. Del) af 18. juni 2020, stillet efter ønske fra Rune Lund (EL)
https://www.ft.dk/samling/20191/aktstykke/Aktstk.233/spm/4/svar/1675042/2216482/index.htm

19b) Jf. kommuneaftale 2020 https://www.regeringen.dk/media/7248/aftale-om-kommunernes-oekonomi-for-2020.pdf og kommuneaftale 2021 https://fm.dk/media/18036/aftale-om-kommunernes-oekonomi-for-2021.pdf og kommuneaftale 2022 https://fm.dk/media/24833/aftale-om-kommunernes-oekonomi-for-2022.pdf og kommuneaftale 2023.https://fm.dk/media/26002/aftale-om-kommunernes-oekonomi-for-2023.pdf

19c) Kilde: KL: Flere med svære og komplekse psykiske problemer og handicap får udgifterne til at stige. 30.05.22
https://www.kl.dk/nyheder/momentum/2022/2022-9/flere-med-svaere-og-komplekse-psykiske-problemer-og-handicap-faar-udgifterne-til-at-stige/

20) Denne del trækker på Lund, Henrik Herløv: Budgetloven – revideres eller afskaffes? Jan, 2020.
https://henrikherloevlund.dk/wp-content/uploads/2020/01/BudgetlovRevision.pdf

21) Lovforslag nr. L 198: Forslag om revision af Budgetloven. 05.05.22
https://www.folketingstidende.dk/samling/20211/lovforslag/L198/20211_L198_som_fremsat.pdf
Vedtaget forslag om ændring af Budgetloven. 09.06.22.
https://www.ft.dk/ripdf/samling/20211/lovforslag/l198/20211_l198_som_vedtaget.pdf

22) Jf, Bekendtgørelse af traktat af 2. marts 2012 om stabilitet, samordning og styring i Den Økonomiske og Monetære Union (Finanspagten). Retsinformation. https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=144999&exp=1

23) Jf. Retsinformation: Budgetlov, § 1.
https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=142466
24) Retsinformation: Budgetloven, §2, stk. 2.
https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=142466

25) Jf. Det Økonomiske Råd: Baggrundsnotat til Budgetloven og finanspolitiske rammer, s. 8. Dansk Økonomi, efterår 2019
https://dors.dk/files/media/rapporter/2019/e19/kapitel_3/e19_kap._iii_samlet_baggrundsnotat.pdf

26) Finansministeriet: Erfaringer med Budgetloven 2014 – 2020, s. 58, boks 3.3.
https://fm.dk/udgivelser/2022/april/erfaringer-med-budgetlov-2014-2020/

27) Jf. Madsen, Allan Lyngsø: Budgetlov hæmmer mulighed for god krisepolitik, s. 2 for oven. FH, 25.10.19.
https://fho.dk/blog/2019/10/25/budgetlov-haemmer-mulighed-for-god-krisepolitik/

28) Jf. Lykketoft, Mogens: Budgetloven står i vejen for den grønne omstilling. Information, 25.11.19.
https://www.information.dk/indland/2019/11/mogens-lykketoft-budgetloven-staar-vejen-groenne-omstilling

29) Kilde: FIU 2020 – 2021 – Aktstykke 305 § 7 Bilag 1 Endeligt svar på spørgsmål 3, side 2, tabel 1. Finansministeriet 23.06.21. Spørgsmålet stillet af Rune Lund (EL).,
https://www.ft.dk/samling/20201/aktstykke/aktstk.305/spm/1/svar/1796210/2420486.pdf

30) Kilde: FIU 2020 – 2021 – Aktstykke 305 § 7 Bilag 1 Endeligt svar på spørgsmål 3, side 2, tabel 1. Finansministeriet 23.06.21. Spørgsmålet stillet af Rune Lund (EL).,
https://www.ft.dk/samling/20201/aktstykke/aktstk.305/spm/1/svar/1796210/2420486.pdf

Vedr. afvigelse regnskab – budget 2011 – 2019 er kilde: Finansministeriet: Erfaringer med Budgetloven, tabel 2.2., s. 59 øverst.
https://fm.dk/udgivelser/2022/april/erfaringer-med-budgetlov-2014-2020/

31) Jf. Namo, Lawand Hiwa: Juster Budgetloven og få gode ramme om finanspolitikken, s. 2 for oven. Interview med Lizette Risgaard. FH, 08.10.19.
https://fho.dk/blog/2019/10/08/juster-budgetloven-og-faa-gode-rammer-om-finanspolitikken/

32) Jf. Kristian Wendelboe, direktør i KL: ” Rigid budgetlov og presset økonomi sætter velfærden under pres”. Altinget, 05.11.19.
https://www.altinget.dk/kommunal/artikel/kl-lukket-ministeriel-skrivebordsoevelse-maa-ikke-foere-til-budgetlovens-revision

33) Jf. S, V, K, RV og SF: Nationalt kompromis om dansk sikkerhedspolitik.
https://www.regeringen.dk/nyheder/2022/nationalt-kompromis-om-dansk-sikkerhedspolitik/

34) Denne del trækker på Lund, Henrik Herløv: Langsom nedsmeltning af velfærden – Udhulingen af velfærdsservice. https://henrikherloevlund.dk/wp-content/uploads/2020/01/Langsomnedsmeltning-1-velfaerdsservice.pdf og på Lund, Henrik Herløv: Kommuneaftalen for 2022. https://henrikherloevlund.dk/wp-content/uploads/2021/09/Kommuneogregionsaftale2022.pdf

35) Jf. Kommuneaftale 2019 https://im.dk/media/7289/aftale-om-kommunernes-oekonomi-for-2019.pdf og kommuneaftale 2020 https://www.regeringen.dk/media/7248/aftale-om-kommunernes-oekonomi-for-2020.pdf og kommuneaftale 2021 https://fm.dk/media/18036/aftale-om-kommunernes-oekonomi-for-2021.pdf og kommuneaftale 2022 https://fm.dk/media/24833/aftale-om-kommunernes-oekonomi-for-2022.pdf og kommuneaftale 2023.https://fm.dk/media/26002/aftale-om-kommunernes-oekonomi-for-2023.pdf

36) Jf. aftale mellem VLAK – regeringen og DF om finansloven for 2019.
https://fm.dk/nyheder/nyhedsarkiv/2018/november/aftale-om-finansloven-for-2019-mellem-regeringen-og-dansk-folkeparti/ og Aftale om S – regeringen og KL om kommunernes økonomi for 2020 https://www.regeringen.dk/media/7705/aftale-om-finansloven-for-2020.pdf og Aftale mellem S – regeringen og RV, SF og EL om finansloven for 2021.
https://fm.dk/media/18311/aftale-om-finansloven-for-2021-og-aftale-om-stimuli-og-groen-genopretning.pdf og finanslovsaftale 2022 https://fm.dk/udgivelser/2022/februar/finansloven-for-2022/

37) Jf. Kommuneaftale 2019 https://im.dk/media/7289/aftale-om-kommunernes-oekonomi-for-2019.pdf og kommuneaftale 2020 https://www.regeringen.dk/media/7248/aftale-om-kommunernes-oekonomi-for-2020.pdf og kommuneaftale 2021 https://fm.dk/media/18036/aftale-om-kommunernes-oekonomi-for-2021.pdf og kommuneaftale 2022 https://fm.dk/media/24833/aftale-om-kommunernes-oekonomi-for-2022.pdf og kommuneaftale 2023.https://fm.dk/media/26002/aftale-om-kommunernes-oekonomi-for-2023.pdf

38) Jf. aftale mellem VLAK – regeringen og DF om finansloven for 2019.
https://fm.dk/nyheder/nyhedsarkiv/2018/november/aftale-om-finansloven-for-2019-mellem-regeringen-og-dansk-folkeparti/ og Aftale om S – regeringen og KL om kommunernes økonomi for 2020 https://www.regeringen.dk/media/7705/aftale-om-finansloven-for-2020.pdf og Aftale mellem S – regeringen og RV, SF og EL om finansloven for 2021.
https://fm.dk/media/18311/aftale-om-finansloven-for-2021-og-aftale-om-stimuli-og-groen-genopretning.pdf og finanslovsaftale 2022 https://fm.dk/udgivelser/2022/februar/finansloven-for-2022/

39) Jf. KL: Flere med svære og komplekse psykiske problemer og handicap får udgifterne til at stige. 30.05.22
https://www.kl.dk/nyheder/momentum/2022/2022-9/flere-med-svaere-og-komplekse-psykiske-problemer-og-handicap-faar-udgifterne-til-at-stige/

40) Kilde: Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr.60 af 15.10.20 stillet af Troels Lund Poulsen (V). tabel 1. Finansministeriet, 26.10.20
https://www.ft.dk/samling/20201/lovforslag/l1/spm/60/svar/1704509/2268033.pdf

41) Kilde: Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 4 (alm. Del) af 18. juni 2020, stillet efter ønske fra Rune Lund (EL)
https://www.ft.dk/samling/20191/aktstykke/Aktstk.233/spm/4/svar/1675042/2216482/index.htm

42) Kilde: Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr.60 af 15.10.20 stillet af Troels Lund Poulsen (V). tabel 1. Finansministeriet, 26.10.20
https://www.ft.dk/samling/20201/lovforslag/l1/spm/60/svar/1704509/2268033.pdf

43) Jf. Kommuneaftale 2019 https://im.dk/media/7289/aftale-om-kommunernes-oekonomi-for-2019.pdf og kommuneaftale 2020 https://www.regeringen.dk/media/7248/aftale-om-kommunernes-oekonomi-for-2020.pdf og kommuneaftale 2021 https://fm.dk/media/18036/aftale-om-kommunernes-oekonomi-for-2021.pdf og kommuneaftale 2022 https://fm.dk/media/24833/aftale-om-kommunernes-oekonomi-for-2022.pdf og kommuneaftale 2023.https://fm.dk/media/26002/aftale-om-kommunernes-oekonomi-for-2023.pdf

44) Jf. aftale mellem VLAK – regeringen og DF om finansloven for 2019.
https://fm.dk/nyheder/nyhedsarkiv/2018/november/aftale-om-finansloven-for-2019-mellem-regeringen-og-dansk-folkeparti/ og Aftale om S – regeringen og KL om kommunernes økonomi for 2020 https://www.regeringen.dk/media/7705/aftale-om-finansloven-for-2020.pdf og Aftale mellem S – regeringen og RV, SF og EL om finansloven for 2021.
https://fm.dk/media/18311/aftale-om-finansloven-for-2021-og-aftale-om-stimuli-og-groen-genopretning.pdf og finanslovsaftale 2022 https://fm.dk/udgivelser/2022/februar/finansloven-for-2022/

45) Jf. KL: Flere med svære og komplekse psykiske problemer og handicap får udgifterne til at stige. 30.05.22
https://www.kl.dk/nyheder/momentum/2022/2022-9/flere-med-svaere-og-komplekse-psykiske-problemer-og-handicap-faar-udgifterne-til-at-stige/

46) Kilde: Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 4 (alm. Del) af 18. juni 2020, stillet efter ønske fra Rune Lund (EL)
https://www.ft.dk/samling/20191/aktstykke/Aktstk.233/spm/4/svar/1675042/2216482/index.htm

47) Jf. Kommuneaftale 2019 https://im.dk/media/7289/aftale-om-kommunernes-oekonomi-for-2019.pdf og kommuneaftale 2020 https://www.regeringen.dk/media/7248/aftale-om-kommunernes-oekonomi-for-2020.pdf og kommuneaftale 2021 https://fm.dk/media/18036/aftale-om-kommunernes-oekonomi-for-2021.pdf og kommuneaftale 2022 https://fm.dk/media/24833/aftale-om-kommunernes-oekonomi-for-2022.pdf og kommuneaftale 2023.https://fm.dk/media/26002/aftale-om-kommunernes-oekonomi-for-2023.pdf

48) Jf. aftale mellem VLAK – regeringen og DF om finansloven for 2019.
https://fm.dk/nyheder/nyhedsarkiv/2018/november/aftale-om-finansloven-for-2019-mellem-regeringen-og-dansk-folkeparti/ og Aftale om S – regeringen og KL om kommunernes økonomi for 2020 https://www.regeringen.dk/media/7705/aftale-om-finansloven-for-2020.pdf og Aftale mellem S – regeringen og RV, SF og EL om finansloven for 2021.
https://fm.dk/media/18311/aftale-om-finansloven-for-2021-og-aftale-om-stimuli-og-groen-genopretning.pdf og finanslovsaftale 2022 https://fm.dk/udgivelser/2022/februar/finansloven-for-2022/

49) Jf. KL: Flere med svære og komplekse psykiske problemer og handicap får udgifterne til at stige. 30.05.22
https://www.kl.dk/nyheder/momentum/2022/2022-9/flere-med-svaere-og-komplekse-psykiske-problemer-og-handicap-faar-udgifterne-til-at-stige/