Fordi politik ikke behøver at være kedeligt …
Af: Jan Mølgaard

Ja. Overskriften er tyvstjålet fra en jingle i TV2-News, der reklamerer for Mogensen og Christiansen. Og den er faktisk ganske tankevækkende. For hvad står der egentlig? Der står - hurtigt fortolket - at politik ER kedelig. Bare ikke hvis de politiske spørgsmål formidles af vore to højt elskede superkommentatorer.

De er i stand til at gøre det uvedkommende vedkommende, det uinteressante interessant og det kedelige spændende. Det gør de så ved konstant at fokusere på personspørgsmål, taktiske intriger og kneb, opinionsmålinger af alt mellem himmel og jord og korte interviews med de aktuelle sagers hovedpersoner. Men ... politik er altså kedelig, medmindre den bliver garneret på denne måde.

Men vores påstand er, at mens politik nok ganske rigtigt er kedeligt (Mogensen og Christiansen eller ej), så er det politiske alt andet end ...

Læs mere...

Offentliggjort: d. 15. oktober 2010 | Udskriv tekst: Udskriv


Reformer? I anledningen af Socialdemokratiets kongres
Af: Jan Helbak

Er den såkaldte røde blok ved at male sig selv op i et hjørne? Er man ved at udelukke sig selv fra at stille de spørgsmål og anfægte de sandheder, som det er nødvendigt at stille og anfægte, hvis man for alvor skal ændre kursen i samfundet?

Er man ved at anbringe sig selv i en situation, hvor man ikke kan sige følgende: "Som de første i mands minde vil vi gå til valg på og mobilisere for en billig regering. Vi vil gennemføre en radikal forebyggelsespolitik, og ingen samfundssektorer er hellige. Heller ikke erhvervslivet og det kapitalistiske marked. Vi vil gribe ind der, hvor problemerne skabes og mobilisere befolkningen til at være med, så den offentlige sektor i langt større omfang kan anvende ressourcerne på at skabe virkelig velfærd og ikke som nu reparere og forsørge"?

Det handler denne kommentar om.

Læs mere...

Offentliggjort: d. 30. september 2010 | Udskriv tekst: Udskriv


Nedskæringer i kommunerne. Hvad er svaret? Billigere og bedre!
Af: Jan Helbak

Fra stort set alle implicerede i aftalen mellem regeringen og DF om "genopretningsplanen" har det lydt igen og igen, at nulvækst i det offentlige i almindelighed og i kommunerne i særdeleshed blot var en fortsættelse af det samme niveau i tre år. "Nulvækst er nu engang det samme som ikke vækst, men ikke det samme som minusvækst", var rationalet i udmeldingerne fra regeringen.

Samme ræsonnement går igen i regeringens økonomiaftaler for 2011 med henholdsvis KL og Danske Regioner. Ikke desto mindre tegner der sig nu et meget klart billede af konsekvenserne både i kommunerne og regionerne. Der skal spares ret drastisk i de fleste kommuner og i samtlige regioner. Og da kommunerne med de nye sanktionsstramninger i "genopretningsplanen" og i økonomiaftalerne vil blive straffet meget hårdt, hvis de ikke holder sig inden for vækstrammen både i budgetter og regnskaber, eller hvis de sætter skatten op ud over det tilladte, har kommunerne under ét budgetteret en mia. kr. under rammeloftet.

Læs mere...

Offentliggjort: d. 14. september 2010 | Udskriv tekst: Udskriv


Rider Thatcher igen?
Af: Jan Helbak

De to meget kendte og anerkendte økonomer - Joseph Stiglitz og Poul Krugman - har for nylig leveret en markant kritik af de europæiske regeringers spareplaner. I den anledning har de kaldt det såkaldte konvergenskrav (budgetunderskud skal være under 3 procent) for tilfældigt og ikke begrundet i økonomisk teori og erfaringer. Ifølge de to økonomer vil budgetnedskæringerne bremse det begyndende opsving eller føre Europa ud i en ny recession.

I modsætning hertil anbefaler de i keynesiansk tradition en længere periode med en vækststimulerende finanspolitik og statslig intervention for at sætte skub i beskæftigelsen og nedbringe en alt for stor arbejdsløshed, der i deres optik kan sætte sig som strukturel arbejdsløshed. Men imens traditionalister og keynesianere strides om, hvilken af de kendte og brugte strategier, man skal følge, så åbnes der nu en tredje vej - en mere aggressiv vej - af den nye engelske regering.

Læs mere...

Offentliggjort: d. 01. september 2010 | Udskriv tekst: Udskriv


En kommentar om ingenting …
Af: Jan Mølgaard

Kritisk debats læsere er vant til, at kommentaren her er skarp, målrettet og de fleste gange også meget konkret. Det er den ikke denne gang. Vi skriver i stedet en del om ... ingenting. Men vi nøjes ikke med det. Vi går et par skridt videre og forsøger faktisk at hente os selv og jer op af hængedyndet.

Og der er jo god grund til begge dele. Både til at tale meget om den intethed, vi bliver pakket ind i - og om det, der måske kan hjælpe med at fjerne den.

Læs mere...

Offentliggjort: d. 15. august 2010 | Udskriv tekst: Udskriv


Tilslørende afsløring
Af: Jan Helbak

 

Ved indgangen til "agurketiden" - nærmere bestemt den 4. juli - kunne TV2 annoncere en række chokerende afsløringer af snyd i den københavnske hjemmepleje. Med skjult kamera havde man fulgt flere ansatte på et bestemt plejehjem, der udrettede private ærinder eller holdt pause i stedet for at lave deres arbejde.

Scenen var hermed sat for en regulær skandale. Konfronteret med TV2's optagelser kunne borgmesteren på området kun tage afstand fra medarbejdernes handlemåde. Formanden for den lokale FOA-afdeling tog selvfølgelig også afstand fra handlingerne.  Begge udtalte dog, at der måtte være tale om en "enlig svale", og sagde lige netop det, de ikke skulle have sagt. For dagen efter kunne TV2 fortsætte historien med en afsløring af, at der foregik systematisk snyd blandt flere medarbejdere.

Men var der nu kun tale om moralske svigt og dårlig ledelse? Var der tale om afvigelser fra det normale - brådne kar og individuelle handlinger? Eller stak der mere under?

Det er emnet for denne kommentar.

Læs mere...

Offentliggjort: d. 01. august 2010 | Udskriv tekst: Udskriv


De gode græd, og de onde lo
Af: Bent Gravesen

De gode græd, og de onde lo, da Helle Thorning Schmidt på vej ud til fagbevægelsens demonstration på Christiansborg Slotsplads mod regeringens genopretningspakke de facto truede fagbevægelsen med at afskaffe efterlønnen, hvis ikke fagbevægelsen ville være med til at arbejde mere og skaffe ekstra 15 mia. kr. til de offentlige kasser.

De 'gode', der græd, var alle os, der stod på Christiansborg Slotsplads og håbede på Helle Thorning-Schmidt som statsminister i en ny centrum-venstre-regering. Vi græd, fordi vi havde håbet på en statsministerkandidat, der ville forsvare efterlønnen som et velfærdsgode. Vi ønskede os en statsminister, der vil sikre fabriksarbejderens, sosu-assistentens, pædagogens og murerens ret til en tredje alder efter arbejdslivet og før sygdom og nedsat funktionsevne for alvor sætter grænser for livsudfoldelsen. Den ret, som ingeniøren, magisteren og direktøren allerede har sparet op i form af godt helbred og stor pensionskonto.

Læs mere...

Offentliggjort: d. 01. juli 2010 | Udskriv tekst: Udskriv


Aftalt diktat
Af: Bent Gravesen

Et 'mafia-tilbud'. Det var, hvad VKO-flertallet gav centrum-venstre-flertallet i KL's bestyrelse forud for weekendens forhandlinger om næste års økonomi. For at understrege at der var tale om 'et tilbud, du ikke kan afslå' truede finansminister Claus Hjort Frederiksen på forhånd KL (og hele KL's embedsstand) direkte på brødet. Strategen i Venstre, 'det nære samfunds parti', Claus Hjort Frederiksen, gjorde det klart, at han ville gøre endeligt op med det kommunale selvstyre, hvis ikke KL både sagde ja til nulvækst og benhård statslige styring.

Læs mere...

Offentliggjort: d. 15. juni 2010 | Udskriv tekst: Udskriv


Fortryllelsen er hævet
Af: Anders Munk

Regeringens forlig med DF om "genopretningspakken" har som forventeligt udløst en konfrontation mellem VKO på den ene side og oppositionen og store dele af fagbevægelsen på den anden. Det opgør har været på vej længe. Og efter et langt tilløb er fagbevægelsens ledere ved at træde i karakter, selv om de nu er begyndt at skændes om, hvorvidt der skal samarbejdes tæt med S og SF eller ej. Som om der var et alternativ.

Også i brede dele af befolkningen har der bredt sig en opfattelse af, at vejen ud af krisen enten går via det endelige opgør med velfærdsstaten, sådan som VKO planen lægger op til eller gennem et opgør med den neoliberale strategi, der har skabt den krise, som samfundet endnu hænger fast i.

Allerede nu er konfrontationen ved at tage form. LO og FTF indkalder til demonstrationer mod VKO planen. Det samme billede ses lokalt flere steder i landet. Af den grund har redaktionen valgt at bringe en "gæstekommentar" fra formanden for LO Århus, Anders Munk, der begrunder, hvorfor fagbevægelsen er i gang med at mobilisere.

Læs mere...

Offentliggjort: d. 31. maj 2010 | Udskriv tekst: Udskriv


To kommentarer ... det er da mere end en, ikke?
Af: Redaktionen

 

Nogle gange udvikler virkeligheden sig så hurtigt, at man er nødt til at fravige sine regler. Vi havde lovet, at vi kom med en kommentar hver fjortende dag. Men denne gang er vi nødt til at komme med to kommentarer.

Eurokrisen kræver nogle bemærkninger. Den græske tragedie kunne man kalde det. For det, der er sket på de europæiske finansmarkeder, i de europæiske regeringskontorer og verdenspressens udhaling af grækerne som gennemført økonomisk uansvarlige bringer mindelser frem om Aristoteles' beskrivelse af tragediens grundform. Men hvem er heltene? Og hvem er de sagesløse ofre? Og vil også denne tragedie ende, som alle tragedier bør?

Faktisk virker det, som om de egentlige ofre allerede er ved at blive glemt, og som om alle nu har meget travlt med at snakke krisen væk. Selvom den kun lige er begyndt.

Det er emnet for vores første kommentar skrevet af Jan Helbak.

I den lokale andedam er der også sket noget, som kræver kommentarer. S og SF har langt om længe offentliggjort deres plan for økonomisk genopretning - "En fair løsning". Og selvom emnet og formen her ligger temmelig langt fra den store, tragiske scene ude i verden, så hænger de to ting jo sammen.

Ude i Europa har man forsøgt at ride stormen af uden at ændre ret meget på andet end præmisserne. Har S og SF et bedre bud på, hvordan man nationalt skal være i stand til at takle tidens store udfordringer? Spørger man alle de sædvanlige (og det er jo det, man altid gør), så er svaret et rungende NEJ. Vi vil hellere sige et forsigtigt ... måske.

Det er emnet for vores anden kommentar skrevet af Jan Mølgaard.

Læs mere...

Offentliggjort: d. 15. maj 2010 | Udskriv tekst: Udskriv


Der er ingen fairness i finanskrisen
Af: Jan Mølgaard

"Fair forandring" og "En fair løsning". To bud fra S og SF på løsningen af Danmarks økonomiske, beskæftigelsesmæssige og skattemæssige udfordringer.

At Lars Løkke Rasmussen ikke bryder som om S-SF-forslaget "En Fair Løsning" kan umuligt komme som en overraskelse. At Venstres ideologer omgående bider sig fast i invitationen til at diskutere ansvarlighed er heller ikke sært. Og at alle de sædvanlige sludrehoveder omgående kaster sig ud at diskutere, om et bestemt forslag nu giver 0,25 mia. eller 0,35 mia. i plus eller minus er som forventeligt.

Der er heller intet mærkværdigt i, at dagblade og professionelle meningsmagere kun forholder sig til nogle få overskrifter og konsekvent ignorerer, at forslaget faktisk rummer mere end 70 forslag til indsatser.

Men det er ikke vores vinkel på sagen. Hvad der interesserer os i denne sammenhæng er nemlig primært, om der nu begynder at tegne sig et billede af det anderledes, mere retfærdige, mere menneskevenlige samfund, som centrum-venstre både skal vinde valget på og realisere efter det.

Vi er ikke overbevist.

Læs mere...

Offentliggjort: d. 15. maj 2010 | Udskriv tekst: Udskriv