Libyen og Europagten
Af: Redaktionen

I denne omgang har vi i redaktionen besluttet os for at offentliggøre to kommentarer. Dels en kommentar omkring udviklingen i Libyen - og dels en kommentar om Vækst- og Stabilitetspagten i EU.

Libyen
Fjorten dage efter vedtagelsen af resolution 1973 i FN's sikkerhedsråd er der gang i de mere juridisk spidsfindige diskussioner af resolutionens præcise indhold og om, hvorvidt den for det første giver mandat til at bombe Gaddafis militærenheder, og for det andet, om den rent faktisk autoriserer en partitagen på oprørernes side. Hertil føjer sig nu spørgsmålet om, hvorvidt det er legitimt inden for rammerne af resolutionen at sende våben til oprørerne, som flere lande overvejer. Resolutionen indeholder jo strengt taget også en total våbenembargo.

Læse mere om konflikten i Libyen ved at klikke her.

Europagten
Den nye pagt er blevet markedsført som en redningskrans. Europluspagten skal redde eurosamarbejdet fra at drukne i ustabilitet og europæisk stagnation. Men er det en redningskrans? Vil den nye pagt hjælpe eurolandene til ny økonomisk vækst og stabilitet? Eller er den nye europluspagt en ny ustabilitets- og depressionspagt?

Læse mere om Europagten ved at klikke her.

Læs mere...

Offentliggjort: d. 02. april 2011 | Udskriv tekst: Udskriv


Ustabil depressionspagt
Af: Jan Helbak

Ustabilitets- og Depressionspagt. Sådan har kritikere drillende kaldt EU's hidtidige europagt, Vækst- og Stabilitetspagten (ØMU'en). Med tiden er øgenavnet kun blevet mere og mere oplagt. EU er i krise og stagnation med 23 mio. arbejdsløse i EU. De økonomiske skævheder skævheder i euroområdet vokser og vokser. En række lande (Grækenland, Italien, Irland, Spanien og Portugal (også kaldet GIISP-landene)) har opbygget store uholdbare underskud på betalingsbalancen, som så er blevet finansieret af kapitalindstrømning fra bankerne i landene med overskud på betalingsbalancen (Tyskland, Holland, Finland, Østrig og Luxembourg).

Læs mere...

Offentliggjort: d. 02. april 2011 | Udskriv tekst: Udskriv


Ude af kontrol
Af: Jan Helbak

Fjorten dage efter vedtagelsen af resolution 1973 i FN's sikkerhedsråd er der gang i de mere juridisk spidsfindige diskussioner af resolutionens præcise indhold og om, hvorvidt den for det første giver mandat til at bombe Gaddafis militærenheder, og for det andet, om den rent faktisk autoriserer en partitagen på oprørernes side. Hertil føjer sig nu spørgsmålet om, hvorvidt det er legitimt inden for rammerne af resolutionen at sende våben til oprørerne, som flere lande overvejer. Resolutionen indeholder jo strengt taget også en total våbenembargo.

Læs mere...

Offentliggjort: d. 02. april 2011 | Udskriv tekst: Udskriv


Tvivlrådighed
Af: Jan Helbak

Det gik ikke, som alle håbede på efter de relativt fredelige opstande i Tunesien og Egypten.

Selv i disse to lande har fjernelsen af de diktatoriske overhoveder åbnet for nye konflikter og spændinger, som ingen på nuværende tidspunkt kan forudsige udfaldet af. Næsten

hver dag udspiller der sig kampe mellem systemtilhængere og forskellige fraktioner indenfor de nye demokratibevægelser. Og militæret svinger fra side til side. Intet tyder på, at overgangen fra diktatur til demokrati eller gennemførelse af afgørende sociale forandringer kommer til at forløbe så glat, som vi i vesten har sat næsen op efter. Og for at gøre det hele værre, så har både EU og USA voldsomme problemer med at finde deres ben i det her.

Læs mere...

Offentliggjort: d. 16. marts 2011 | Udskriv tekst: Udskriv


Wisconsin – OK 11
Af: Jan Helbak

"Egyptiske arbejdere har oplevet en revolutionær februar. I modsætning hertil har arbejderne i USA oplevet deres værste måned i årtier", skriver The Washington Post den 16. februar 2011.  Artiklen refererer til det omfattende opgør med de offentligt ansattes fagforeninger, der er i gang i USA. Men opgøret foregår ikke blot i USA. Man kan se konturer af det samme i de fleste vesteuropæiske lande - også i Danmark. I det perspektiv er det sært, at ingen af fagbevægelsens forhandlere har nævnt et ord om de centrale krav, som de offentlige arbejdsgivere havde fremsat i forbindelse med OK 2011, men som ikke kom med i det endelige forlig, selv om disse i realiteten var langt mere vidtgående end lønspørgsmålet.

Læs mere...

Offentliggjort: d. 01. marts 2011 | Udskriv tekst: Udskriv


Overenskomsterne, efterlønnen og de 12 minutter
Af: Bent Gravesen

Nogle politikere går rundt og tror, at politik og overenskomstforhandlinger er to adskilte størrelser i den nok så berømte danske aftalemodel. De kan godt tro om igen. Den danske model handler ikke om adskillelse men om sammenhæng. Om hvordan overenskomster og politik hænger sammen og spiller sammen. Desuden bygger den danske aftalemodel på et særligt politisk armslængde-princip. Politikerne styrer på arms afstand og blander sig (helst) ikke direkte i selve overenskomstforhandlingerne. Arbejdsmarkedets parter skal have fred og frihed til at forhandle overenskomster efter præcis de politiske spilleregler, som politikerne og overenskomstparterne har givet hinanden håndslag på. Dette års offentlige overenskomstforhandlinger har ikke været nogen undtagelse. 

Alt dette vidste alle forhandlere alt for godt allerede længe inden dette års forhandlinger. Derfor har de faglige ledere næsten forhandlet mere med deres egne forhandlingsudvalg og medlemmer end med de offentlige arbejdsgivere. Målet har været at skrue medlemmernes forventninger så langt ned, at et flertal af de offentlige ansatte vil sige ja til 'de faktiske forhold i jernindustrien' i form af planmæssigt reallønsfald ved en urafstemning.

Lykkedes projektet? Det handler denne kommentar om.

Læs mere...

Offentliggjort: d. 15. februar 2011 | Udskriv tekst: Udskriv


Lederskab i klasserummet
Af: Jan Helbak

Godt og vel midt i januar offentliggjorde SF partiets vækstplan, "Ny vækst - nye jobs" som lovede 75.000 nye jobs. Men nyhederne ligger nu mest i overskriften, for der er for så vidt intet nyt i planen.

Samtlige forslag om grønne investeringer, investeringer i medicoindustrien og fremme af "intelligente" offentlige indkøb og innovativ udbudspolitik er set før. Det nye består alene i, at det hele er samlet i et vækstoplæg.

Dernæst er det interessant, at partiet forinden havde clearet oplægget med en række repræsentanter fra nogle af de erhvervsfraktioner, som ganske givet kan se deres specifikke økonomiske interesser fremmet, såfremt oplæggets mange forslag skulle blive til virkelighed.

Efter en kort, chokeret pause fik borgerskabets pavlovske hunde sig dog taget sammen til at reagere. Dagbladet Børsen lagde masser af spalteplads til nedsablingerne og pustede ved samme lejlighed alle - selv de mindste - tegn på et opsving op som mørkeblå badedyr. Men ingen andre reagerede rigtigt.

Så hvorfor al den ståhej for ingenting? Drejer det sig virkeligt kun om de forskellige fronters positionering i et valgår, sådan som det er god latin at mene blandt de politiske kommentatorer? Eller er månedens hovedintermezzo blot det hidtil mest synlige tegn på, at der er omfattede magtkampe i gang i samfundet, der rækker langt ud over, hvem der vinder næste valg?

Læs mere...

Offentliggjort: d. 01. februar 2011 | Udskriv tekst: Udskriv


Er der et liv efter lønnen?
Af: Jan Mølgaard

De skændes, så det brager. De køber annoncer i metermål. Og de mobiliserer. Det gør de politiske partier og det gør fagbevægelsen.

Skal man tro langt de fleste af debatdeltagerne, så er Danmarks økonomiske overlevelse helt og aldeles knyttet til afskaffelse af efterlønnen. En arbejdsmarkedspolitisk ordning, der - selv hvis man kigger på de mest sortsynedes indlæg - koster ca. 16 milliarder om året, og altså en ordning der kan betyde undergang eller overlevelse for det danske statsbudget - eller for nationen som selvstændig stat.

Man kunne godt vælge at kaste sig ind i den diskussion - især den om "økonomisk ansvarlighed". Og det vil Kritisk Debat da også gøre på et senere tidspunkt. Men vi vælger ikke at gøre det nu.

Hvad vi derimod gerne vil forholde os til, er den dagsorden, som ligger lige neden under diskussionen om efterlønnen - den markedsførte samfundsmoral, der gør det så påtrængende og nødvendigt for i hvert fald de borgerlige partier at fastholde emnet.

Læs mere...

Offentliggjort: d. 15. januar 2011 | Udskriv tekst: Udskriv


Lukket for den varme hane!
Af: Jan Helbak

Der er tradition for markante politiske markeringer, når et år går på hæld. Og markeringslysten er selvfølgelig ikke mindre nu, hvor et valgår står for døren. Valget kan komme når som helst, så det er om at køre de ideologiske stalinorgler i stilling og fyre dem af i serier.

Efter finanslovens vedtagelse, som gik stille hen, var der stor ståhej om regeringens nye folkeskolereform og den seneste PISA undersøgelse. Der kom nogle barske udmeldinger fra undervisningsministeren, som dog efter få dages hård kritik fra alle sider blev skudt ned af statsministeren.

Men så - lige op til juledagene - kom der endelig en udmelding med smæk i. "S og SF vil slanke den offentlige sektor", kunne man læse i Berlingske Tidende den 24. december, og de politiske kommentatorer var ikke sene til at fastslå, at de to partier allerede nu var i gang med at nedtone forventningerne til de forandringer, en ny S-SF regering kan eller vil gennemføre. Økonomisk ansvarlighed frem for alt. Et valgtema som nok bliver det gennemgående, og så skal man ikke tages på det forkerte ben.

Hvad er det egentlig, de har gang i? Altså udover en valgkamp.

Læs mere...

Offentliggjort: d. 31. december 2010 | Udskriv tekst: Udskriv


Efter svensk recept
Af: Bent Gravesen

I starten af 2008 førte det svenske centrum-venstre (Socialdemokratin, Vänsterpartiet og Miljöpartiet) stort i opinionsmålingerne. Alligevel endte det med et bragende nederlag ved valget her i 2010. Det lykkedes statsminister Frederik Reinfeldt og det borgerlige Sverige at tilføje det forenede svenske centrum-venstre et forsmædeligt valgnederlag og dermed bevare regeringsmagten. Hvordan kunne det gå så galt for centrum-venstre? Og er det danske centrum-venstre nu ved at begå de samme fejl - at åbne for et maskeret angreb på velfærdsstaten fra de borgerlige partier?

Læs mere...

Offentliggjort: d. 14. december 2010 | Udskriv tekst: Udskriv


Ude på point
Af: Jan Helbak

Det er efter ti år ved regeringsmagten lykkedes for KVO at generalisere Karl Marx's karakteristik af "proletaren som et vedhæng til maskinen" til hele befolkningen, hvor selve den primitive nyttetænkning udelukkende spørger efter, om den enkelte borger er arbejdsparat og indordner sit liv efter erhvervslivets behov i koncernen Danmarks kamp på verdensmarkedet. Borgeren er blevet gjort til et vedhæng til koncernens konkurrencedygtighed. Alle andre forhold er blevet forvist til det private eller ligegyldige. Hvad der ikke kan omsættes i pris, omsætning og konkurrencefordele, har ikke værdi. Og overhovedet at beskæftige sig med noget, der ikke har værdi, er irrationelt!

I det perspektiv skrives større og større grupper ud som nytte-løse, fordi de ikke bidrager til at skabe værdi - salgsværdi. Herunder ufaglærte, faglærte med forældede uddannelser, mellem uddannede, hvis uddannelser ikke længere kan bruges eller omsættes praktisk i den vækst i serviceindustrien, som regeringen med sin nye konkurrencepolitik lægger op til.

Således anskueliggør regeringens nye pointsystem den næsten altomfattende instrumentalisering af mennesket, som er sneget ind i samfundstænkningen med de mange "reformprogrammer". Men denne gang så utilsløret og på et sådant tidspunkt, at det overskrider kvalmegrænsen for mange mennesker. Det er således timingen for aftalen mellem VK og DF, der er kardinalpunktet, snarere end det konkrete indhold. Det er nemlig langt fra sikkert, at aftalen ville have vakt samme postyr for blot et par år siden - dvs. før krisen foldede sig ud i Danmark. 

Alt det kunne man have sagt i stedet for at diskutere detaljer i et pointsystem, men man gjorde det ikke.

Læs mere...

Offentliggjort: d. 30. november 2010 | Udskriv tekst: Udskriv