Af Henrik Herløv Lund, cand. Scient. Adm.

SVM – regeringens kommuneaftale for 2024 betyder i sig selv omfattende forringelse af den kommunale velfærd. Det skyldes, at SVM – regeringen kraftigt har underfinansieret velfærden ved i stor udstrækning ikke at kompensere kommunerne for merudgifter ud over det i aftalen givne løft til det specialiserede socialområde samt til inflation. 

Indledning.

Den 25. maj indgik den ”nye” SVM – regering ”aftale” med KL om kommunernes økonomi i 2024. I denne analyse (1) undersøges, om kommuneaftalen sikrer opretholdelse og opdatering af den kommunale velfærd?

I. Reklame og realitet vedr. løft i aftalen.

Næppe var blækket tørt, før aftalen med rette blev heftigt omdiskuteret og kritiseret. Ifølge regeringen betød aftalen nemlig, at ”kommunernes serviceramme korrigeres med 2,4 mia. kr.” Dette ”reklamebillede” af et massivt løft krakelerede dog hurtigt, da det blev klart, at kommunerne heraf selv skulle betale 0,7 mia. i sparet administration og yderligere 0,3 mia. til Arne-pensionen. Realiteten er, at den ”aftalte realvækst” i ØA 24 således kun er 1,4 mia. kr. MEN dette angivelig løft i kommune – aftalen for 2024 udhules tilmed yderligere. For det første, fordi kommunerne ikke fik dækning for et efterslæb fra 2020 på netto – 1,2 mia. kr., idet regeringen har afvist at kompensere kommunerne for inflation langt ud over PL-reguleringen af kommunernes økonomi. Alene i kraft af dette underskud er der reelt tale om tilnærmelsesvis nulvækst i aftalen for 2024 (1,4 – 1,2 = +0,2 mia. kr.).  Hertil kommer for det andet, at regeringen fortsat nægter at dække de merudgifter fra det specialiserede socialområde, som siden 2019 vedvarende og i stigende omfang har udhulet den kommunale økonomi. (2021 og 2022 = årligt -1,7 mia.). Ganske vist er i ØA 24 aftalt nye ”styringsværktøjer” for området, men disse iværksættes først gradvist fra 2024 og frem til og med 2026 og der er derfor fortsat i 2024 risiko for betydelige udækkede merudgifter til det specialiserede socialområde på op til – 0,9 mia. kr.

 

Tabel: Kommunernes udgiftsbehov i 2024.

 

	mia. kr.
I. Demografi (1a)	1,25
II. Skøn for merudgifter ud over det budgetterede på det specialiserede socialområde. (2)	0,9
III. Udgiftsbehov – netto (I+II)	2,15
IV. Utilstrækkelig kompensation for høj inflation i 2022 (netto) (3)	1,2
V. Udgiftsbehov – brutto (III+IV)	3,35

I så tilfælde er der reelt i kommune – aftalen for 2024 tale om minusvækst på: +1,4-1,2-0,9 mia. kr = – 0,7 mia. kr.

 

Figur: Kommuneaftale 2024 i sig selv betragtet: Angivet ”aftalt realvækst” og reel vækst efter 1) modregning af udækkede merudgifter til spec. soc. område respektive efter 2) yderligere modregning af udækkede merudgifter til spec. soc. omr. Plus modregning af udækkede nettomerudgifter til inflation.

 

Kommune – aftalen for 2024 vil hermed være den dårligste aftale siden 2014.

 

Figur: ”Reelt løft” efter modregning af udækkede merudgifter i ØA 2010 -2024 – mia. kr.

Man kan så undre sig om, at KL har accepteret kommuneaftalen og tilmed kaldt den ”fornuftig”. Men forklaringen er såmænd nok ligetil: KL’s formandskab og flertal er sammensat af repræsentanter for de to partier, S og V, som også udgør kernen i den nye SVM – regering. Mon ikke partiloyaliteten har talt snarere end kommuneloyaliteten?

II. Kæmpe underskud i forhold til demografiske træk

Der er således under alle omstændigheder på ingen måde tale om, at de kommunale serviceudgifter i 2024 får en stigning, som bare sikrer opretholdelse af standarden i velfærden. Det ville kræve, at aftalen reelt tilfører kommunerne 1,25 mia. kr. til flere børn og ældre svarende til det såkaldte (umiddelbare/enkle) demografiske træk. Men med et reelt løft på mellem nulvækst og minusvækst er aftalen i stort underskud i forhold hertil. Endnu mindre er der tale om, at økonomiaftalen for 2024 modsvarer velstands-udviklingen (det fulde demografiske træk), hvilket ville kræve en realvækst i 2024 på 3 mia. kr. Dermed sikrer aftalen i sig selv heller IKKE midler til opdatering af velfærden med nyt materiel, højere kvalitet og nye tilbud.

Figur: Umiddelbart og fuldt demografisk træk 2024 (4) , ”aftalt realvækst” og reelt løft (minus spec. soc. Omr.) i ØA 24 (jf. foran) og manko mellem reelt løft og umiddelbart respektive fuldt dem. træk.

 

Underskuddet i aftalen i sig selv i forhold til befolkningsudviklingen samt til fortsat udækkede merudgifter til det specialiserede socialområde betyder en stor risiko for, at kommunerne i 2024 tvinges til at spare på kernevelfærden for at dække budgethullet.

III. Budgetloven presser stadig kommunerne for merbesparelser.

Hertil kommer det yderligere problem, at revisionen af Budgetloven i 2022 har bibeholdt den økonomiske spændetrøje i Budgetloven og det heri indeholdte – af kommunerne og fagbevægelsen kritiserede sanktionsregime – videreføres også i 2024, hvilket risikerer – som i tidligere år – at tvinge kommunerne til merbesparelser i budget og regnskab. Siden 2007 har Budgetloven betydet samlede merbesparelser i forhold til rammerne på 35 mia. kr.

Figur: Mer – (-) og mindreforbrug (+) under den kommunale serviceramme 2010 til 2022 – mia. kr., 2022 PL-niveau. Kilder: 2010 til 2020 (5) og (6), 2021 (7) og 2022 (8).

 

Fra 2017 til 2022 har der gennemsnitligt været samlede årlige merbesparelser på omkring 9 mia. kr., primært i regnskabet.  Dette gennemsnit trækkes dog voldsomt op af et underforbrug på op mod 3 mia. kr. i 2020, som imidlertid var grundet i ekstraordinære forhold, nærmere bestemt i nedsat aktivitet på grund af Covid – 19. Ses der bort fra 2020 har der imidlertid i denne periode været en gennemsnitlig årlig merbesparelse på op mod – 0,5 mia. kr. Der er således også i 2024 risiko for en yderligere udhuling af dette reelle løft i kommuneaftale i denne størrelsesorden, i hvilket tilfælde det reelle underskud vil vokse fra – 0,7 mia. kr. til -1,2 mia. kr.

Figur: Forventede kommunale merbesparelser i 2024 og reelt løft i ØA 24 fratrukket forventede merudgifter på det specialiserede socialområde og pga utilstrækkelig PL – regulering ift. inflation SAMT fratrukket sandsynlige merbesparelser. (9)

 

IV. Finanslovspenge fra S – støttepartierne redder endnu bundlinjen i kommunerne, men ikke meget længere!

Et lyspunkt i den kommunale økonomi har dog i de senere år været, at der ikke mindst takket være støttepartiernes insisteren under S – regeringen i finanslovs-aftalerne for 2020, 2021 og 2022 er givet ganske store finanslovspenge til den kommunale velfærd.

Tabel: Finanslovspenge til kommunal velfærdsservice på FL 16 – FL23 (10)

 

Mio kr.	2016	2017	2018	2019	2020	2021	2022	2023	2024 *	FL 16 – 19	FL 20 – 23
FL16	1.100	1.100	1.100	1.100						4.400
FL17
FL18			500	500	500	500				2.000
FL19
FL20					1.300	1.500	800	1.200	1.400		6.200
FL21						600	650	650	700		2.600
FL22							425	900	1.050		2.375
FL23
IALT (af-run-det)	1.100	1.100	1.600	1.600	1.800	2.600	1.875	2.750	3.150	6.400	11.175

Note: * Foreløbigt da der ikke foreligger en finanslov for 2024.

Det vil også i 2024 været tilfældet, at der kommer et betydeligt finanslovsløft hertil. Nærmere bestemt er der over finansloven aftalt merbevillinger til kommunerne i året 2024 på +3,2 mia. kr. MEN: Er det udtryk for, at den kommunale velfærd i 2024 reddes trods den i sig selv uhyre smalle kommuneaftale? Det må på den ene side anerkendes, at den kommunale velfærd i 2024 inkl. kommuneaftale + finanslovsløft i alt brutto løftes med 1,4 + 3,2 = +4,6 mia. kr. Efter modregning af de udækkede merudgifter til inflation og det specialiserede socialområde på i alt -2,1 mia. kr. reduceres dette samlede aftale – og finanslovsløft dog til netto +2,5 mia. kr.

Figur: Samlet årligt reelt løft til kommunal velfærd 2019 til 2024, beregnet som årligt ”aftalt realvækst” i kommuneaftalerne (11) + ekstra bevillinger over årlige finanslove 2019 til 2024 (12) minus årlige udækkede merudgifter i perioden. (13)

 

På den ene side overstiger dette ganske vist det umiddelbare og opfylder det meste af det fulde demografisk træk. Men på den anden side er disse ekstra finanslovs-bevillinger jo ikke givet til at fylde kommunale budgethuller, men tilsigtet nye opgaver og bedre standard i den kommunale velfærd samt ikke mindst at sikre flere af de nødvendige pædagoger, sosu’ er og lærere mm, som i stigende grad er en mangelvare i kommunerne. Skal kommunerne uanset trængt driftsøkonomi stadig opfylde disse nye opdrag, tvinges de på grund af underskuddet i ØA 24 i stedet til at spare på den eksisterende kernevelfærd. Omvendt kan kommunerne også fylde det store hul i kommuneøkonomien, som aftalen for 2024 skaber, med finanslovspenge, men så sker der ikke den forbedring af velfærdens niveau og kvalitet, som i sin tid var hensigten med finanslovsbevillingerne i finanslovsaftalerne mellem EL, SF, Å og R og S – regeringen. Kommuneaftalen for 2024 koster således på den ene eller anden måde velfærd.

V. Ressourceefterslæb for kommunal velfærd elimineres langtfra.

Et sidste problem med det massive underskud i kommune – aftalen for 2024 er, at en nødvendig og stærkt påkrævet genopretning af den kommunalt leverede velfærd igen har lange udsigter. Den kommunale velfærd blev fra 2010 til 2019 kraftigt udhulet gennem 10 år med borgerlig økonomisk sparepolitik til fordel for skattelettelser. Denne sparepolitik manifesterede sig under VK – regeringerne, igen under SRSF – regeringen og siden igen under V – og VLAK – regeringerne i, at realvæksten i kommuneaftalerne langt de fleste år var på nul eller negativ. Derfor lider den kommunale velfærd i dag stadig lider under et gevaldigt ressource-efterslæb fra denne periode. I forhold til umiddelbart demografisk træk udgjorde efterslæbet fra og med 2019 i alt 15 mia. kr. og i forhold til fuldt demografisk træk udgjorde det fra og med 2019 i alt 30 mia. kr. S – regeringen hævdede her med kommuneaftalerne 2020 til 2023, at man prioriterede velfærden, men i realiteten har dette været mere spin end realitet, idet efterslæbet også i denne periode er vokset, fordi de reelle løft i denne periode er blevet voldsomt udhulet af udækkede merudgifter til det specialiserede socialområde.

Figur:  Efterslæb i forhold til UMIDDELBART dem. træk for kommunal velfærdsservice 2010 – 2019 (14); samlede ”realløft” 2020 til 2024 i kommuneaftaler (15), inkl. yderligere finanslovsløft (16), men minus udækkede merudgifter (17) samt endelig resterende efterslæb pr. ØA 2024, mia. kr. (2024 – priser) (18).

 

Det må dog anerkendes, at finanslovsaftalerne fra 2020 til 2023 takket være støttepartiernes kamp for at fastholde og forbedre velfærden HAR bidraget til at hente ind på efterslæbet i forhold til det umiddelbare demografiske træk. Men de ekstra finanslovspenge har ikke formået at reducere efterslæbet i forhold til fuldt demografisk træk, som tværtimod stadig vokser.

Figur:  Efterslæb i forhold til FULDT dem. træk for kommunal velfærdsservice 2010 – 2019, samlet stigning heri 2020 til 2024 i kommuneaftaler, inkl. yderligere finanslovsløft fra FL16 – 23, men minus udgiftsstigninger på det specialiserede socialområde samt endelig nyt efterslæb pr. ØA 2024, mia. kr. (19)

 

VI. Der ER råd til bedre velfærd.

SVM – regeringen har forsøgt at køre med en fortælling om, at der er krise og at der ikke er råd (til bedre velfærd). Men regeringens krisefortælling er hul som en potemkin – kulisse. Dansk økonomi er klarer sig overordnet set godt: Høj beskæftigelse, store betalingsbalance – og statsoverskud. Jo, der er inflation, men i stedet for at lade velfærden betale, skulle regeringen hellere gribe ind overfor selskaber, der i profitjagt benytter lejligheden til at skrue priserne op. Og der er råd til bedre velfærd. Kort tid inden Kommuneaftalen kunne finans-ministeren overbringe den glade ”nyhed” (som han havde kendt længe), at det økonomiske råderum i perioden frem mod 2030 er vokset til 64 mia. kr., hvilket giver ekstra 16 mia. kr. til disposition i statskassen.

Tabel: Tidligere prognose og ”opdateret” prognose for økonomisk råderum til 2030. (20)

Mia kr. (2023 – priser)	2024	2025	2026	2027	2028	2029	2030
2030-planforløb, august 2022	7¾	17¼	23¾	30	36	41½	48
Konvergensprogram2023	15	23½	32¼	40¾	48¼	55¾	64

Så der var – og er – råd til bedre velfærd i kommuner og regioner.  SVM – regeringens påstand om det modsatte skal kun tjene til at begrunde en sparepolitik, der i stedet skal skabe rum til skattelettelser. At Socialdemokratiet er svunget over på denne højrelinje, skriger til himlen, når der er et rødt flertal, som kunne sikre reelle forbedringer til velfærden og den grønne omstilling. Skulle regeringen savne midler kan den i stedet for at sløjfe Store Bededag og forringe pension og sociale ydelser rulle de skattelettelser for årligt 65 milliarder, som borgerlige regeringer har givet gennem de seneste 20 år.

Figur: Årligt provenutab pga. lettelse af indkomstskat, afgifter og skattestop /boligbeskatning 2001 – 2025, umiddelbar og varig virkning (mia. kr., 2019 – niveau) (21) (22).

 

Og/eller man kan fremskynde beskatningen af de mange hundrede milliarder, som pt. ligger ubeskattet hos pensionskasserne.

Figur: Samlet pensionsformue 2020 (netto ekskl. udskudt skat) samt udestående skat på pensionsformue. (23)

 

 

NOTER:

(1) Artiklen er et koncentrat af rapporten: ”Kommuneaftalen 2024: Dårligste aftale i 10 år”. 365 s. + bilag https://henrikherloevlund.dk/wp-content/uploads/2023/08/Kommuneaftalen2024.pdf

(1a) SVM – regeringen og Kommunernes Landsforening: Aftale om kommunernes økonomi for 2024, s. 1. 25.05.23.
https://fm.dk/nyheder/nyhedsarkiv/2023/maj/oekonomisk-ansvarlig-aftale-om-kommunernes-oekonomi-for-2024/

(2) Egen beregning.

(3) Jf. Risager, Peter: Kommunerne har reelt 5 milliarder mindre til velfærd end i 2018, s. 2 – øverst. NB – Økonomi, 24.05.23. https://www.nb-okonomi.dk/2023/05/24/kommunerne-har-reelt-set-fem-milliarder-mindre-til-velfaerd-end-i-2018

(4) Kilde: Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 4 (alm. Del) af 18. juni 2020, stillet efter ønske fra Rune Lund (EL)
https://www.ft.dk/samling/20191/aktstykke/Aktstk.233/spm/4/svar/1675042/2216482/index.htm

(5) Kilde: FIU 2020 – 2021 – Aktstykke 305 § 7 Bilag 1 Endeligt svar på spørgsmål 3, side 2, tabel 1. Finansministeriet 23.06.21. Spørgsmålet stillet af Rune Lund (EL).

https://www.ft.dk/samling/20201/aktstykke/aktstk.305/spm/1/svar/1796210/2420486.pdf    (6) 2020: Jf svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 419 (Alm. Del) af 26. august 2021 vedr. mindreforbruget i kommuner og regioner pr. år og samlet siden budgetlovens ikrafttræden, s. 1. Stillet efter af Søren Søndergaard. https://www.ft.dk/samling/20201/almdel/fiu/spm/419/svar/1810388/2449265.pdf

(7) 2021: Pressemeddelelse fra Indenrigsministeriet: Opgørelsen af kommunernes regnskaber for 2021 viser, at kommunerne overholder budgetterne. 22.04.22. https://im.dk/nyheder/nyhedsarkiv/2022/apr/opgoerelsen-af-kommunernes-regnskaber-for-2021-viser-at-kommunerne-overholder-budgetterne

(8) 2022: Jf. Riisager, Peter: Kommunale overskridelser på servicerammen i regnskabet for 2022. NB. Økonomi.
https://www.nb-okonomi.dk/2023/04/21/her-er-kommunerne-med-overskridelser-paa-servicerammen-i-2022

(9) Kilde: Egen beregning.

(10) Jf. Jf. aftale mellem VLAK – regeringen og DF om finansloven for 2019.
https://fm.dk/nyheder/nyhedsarkiv/2018/november/aftale-om-finansloven-for-2019-mellem-regeringen-og-dansk-folkeparti/ og Aftale om S – regeringen og KL om kommunernes økonomi for 2020 https://www.regeringen.dk/media/7705/aftale-om-finansloven-for-2020.pdf  og Aftale mellem S – regeringen og RV, SF og EL om finansloven for 2021.https://fm.dk/media/18311/aftale-om-finansloven-for-2021-og-aftale-om-stimuli-og-groen-genopretning.pdf  og finanslovsaftale 2022 https://fm.dk/udgivelser/2022/februar/finansloven-for-2022/  samt finanslovsaftale 2023 https://fm.dk/media/27034/aftale-om-finansloven-for-2023.pdf

(11) Jf. Faktaark: Kommunernes anlægs – og serviceudgifter, tabel 2: Aftalte realløft af kommunernes serviceramme (ekskl. løft i medfør af FL mv.) https://fm.dk/media/27134/faktaark-kommunernes-anlaegs-og-serviceudgifter.pdf

(12) Jf. aftale mellem VLAK – regeringen og DF om finansloven for 2019.
https://fm.dk/nyheder/nyhedsarkiv/2018/november/aftale-om-finansloven-for-2019-mellem-regeringen-og-dansk-folkeparti/ og Aftale om S – regeringen og KL om kommunernes økonomi for 2020 https://www.regeringen.dk/media/7705/aftale-om-finansloven-for-2020.pdf  og Aftale mellem S – regeringen og RV, SF og EL om finansloven for 2021.
https://fm.dk/media/18311/aftale-om-finansloven-for-2021-og-aftale-om-stimuli-og-groen-genopretning.pdf og finanslovsaftale 2022 https://fm.dk/udgivelser/2022/februar/finansloven-for-2022/ samt finanslovsaftale 2023 https://fm.dk/media/27034/aftale-om-finansloven-for-2023.pdf

(13) Jf. Andreasen, Kim: Kommuner må selv finansiere de stigende udgifter til det specialiserede socialområde. KL, 17.05.23. https://www.kl.dk/nyheder/momentum/2023/2023-11/kommuner-maa-selv-finansiere-de-stigende-udgifter-til-det-specialiserede-socialomraade/  og jf.  Risager, Peter: Kommunerne har reelt 5 milliarder mindre til velfærd end i 2018. NB – Økonomi, 24.05.23.https://www.nb-okonomi.dk/2023/05/24/kommunerne-har-reelt-set-fem-milliarder-mindre-til-velfaerd-end-i-2018  samt jf. Ekspertudvalget på socialområdet: Delrapport 1. https://sm.dk/publikationer/2023/maj/ekspertudvalget-paa-socialomraadet-delrapport-1 

(14) Kilde: Egen beregning.

(15) Jf.  SVM – regeringen og Kommunernes Landsforening: Aftale om kommunernes økonomi for 2024. 25.05.23. https://fm.dk/nyheder/nyhedsarkiv/2023/maj/oekonomisk-ansvarlig-aftale-om-kommunernes-oekonomi-for-2024/ Og jf. faktaark til kommuneaftale 2024: Kommunernes anlægs – og serviceudgifter, tabel 2: Aftalte realløft af kommunernes serviceramme (ekskl. løft i medfør af FL mv.)  https://fm.dk/media/27134/faktaark-kommunernes-anlaegs-og-serviceudgifter.pdf

(16) Jf. aftale mellem VLAK – regeringen og DF om finansloven for 2019.
https://fm.dk/nyheder/nyhedsarkiv/2018/november/aftale-om-finansloven-for-2019-mellem-regeringen-og-dansk-folkeparti/ og Aftale om S – regeringen og KL om kommunernes økonomi for 2020 https://www.regeringen.dk/media/7705/aftale-om-finansloven-for-2020.pdf  og Aftale mellem S – regeringen og RV, SF og EL om finansloven for 2021.https://fm.dk/media/18311/aftale-om-finansloven-for-2021-og-aftale-om-stimuli-og-groen-genopretning.pdf  og finanslovsaftale 2022 https://fm.dk/udgivelser/2022/februar/finansloven-for-2022/  samt finanslovsaftale 2023 https://fm.dk/media/27034/aftale-om-finansloven-for-2023.pdf

(17) Jf. Andreasen, Kim: Kommuner må selv finansiere de stigende udgifter til det specialiserede socialområde. KL, 17.05.23. https://www.kl.dk/nyheder/momentum/2023/2023-11/kommuner-maa-selv-finansiere-de-stigende-udgifter-til-det-specialiserede-socialomraade/  Og jf. Risager, Peter: Kommunerne har reelt 5 milliarder mindre til velfærd end i 2018. NB – Økonomi, 24.05.23. https://www.nb-okonomi.dk/2023/05/24/kommunerne-har-reelt-set-fem-milliarder-mindre-til-velfaerd-end-i-2018

(18) Kilde: Egen beregning.

(19) Kilde: Egen beregning.

(20) Regeringen: Konvergensprogram 2023, maj 2023, kap. 3, side 39, tabel 3.6.
https://fm.dk/media/27116/danmarks-konvergensprogram-2023_web.pdf

(21) Kilde: Foranstående tabel.

(22) Figuren er nærmere uddybet i bilag 2 i rapporten: ”Kommuneaftalen 2024: Dårligste aftale i 10 år”. https://henrikherloevlund.dk/wp-content/uploads/2023/08/Kommuneaftalen2024.pdf

(23) Jf. OECD: ”Funded Pension Statistics” – Total All funds’ assets. https://stats.oecd.org/index.aspx?queryid=590
og jf. Jespersen, Jesper og Rune Wingaard: Pensionsreform kan finansiere grøn omstilling og øge ligheden. Jyllandsposten Finans, 17.06.19^. https://finans.dk/debat/ECE11444118/pensionsreform-kan-finansiere-groen-omstilling-og-oege-ligheden/?ctxref=ext