To vigtige diskussionstemaer
Af Jan Helbak medl. af Kritisk Debats redaktion
I dette nummer af Kritisk Debat tager vi hul på to temaer, som vi forventer vil optage centrum-venstre spektret i de kommende års strategisk politiske positioneringer.
Tema nummer et omhandler demokratibegrebet. Dets historie og historiske rolle og ikke mindst en åben fremtidsfortolkning.
Hvor meget den amerikanske præsident Joe Biden end har forsøgt at koge den globale magtkamp ned til et spørgsmål om ”demokrati versus autokratier”, er det ikke lykkedes de liberale internationalister at ophøje deres liberale demokrati model til absolut norm.
Bland andet kritiseres den liberale fortolkning stadigt hyppigere fra konservativt hold, der fastholder begrebet borgerligt demokrati i den forstand, at borgeraspektet til forskel fra de liberales individfokusering er fremherskende. De to forskellige opfattelser kan også forklare de helt åbenlyse uenigheder i den borgerlige lejr.
Kritikken kommer også fra den socialistiske/venstrefløjs lejr om end temmelig abstrakt og idealt. Socialistisk demokrati som særegen demokratiform uden nødvendigvis at inkludere demokratisk parlamentarisme, som vi kender det, er hos venstrefløjen nedtonet i de forskellige modeller til fordel for idealiserede udgaver af det eksisterende liberale demokrati. Få på den politiske venstrefløj har genoptaget den gamle diskussion om borgerligt- versus socialistisk demokrati
Kritikken udfoldes i øvrigt også fra den såkaldte autokratiske lejr, hvor bl.a. Kinas igangværende omfattende demokratiprojekter som basisdrevet ”delegationsdemokrati” af kommunistpartiet fremstilles som fremtidens demokratiform for de mange lande udenfor Vesten i det ”Globale Syd”.
Alt i alt skal vi vænne os til, at demokratibegrebet i lighed med mange andre centrale begreber – f.eks. frihedsbegreberne – hvis betydning, vi har taget for givet, udfordres i takt med den Vestlige kulturs vigende dominans.
Derfor åbner Kritisk Debat med en artikel om det demokratiske spørgsmål. Hensigten er at indvarsle en bredere behandling af temaet i det næste og kommende numre af KD.
Tema to. Resten af september udgaven består af et samlet tema, hvor praxisfilosofien som videreudvikling af marxismen er i centrum. Bl.a. med artikler i anledning af udgivelsen af bogen ”Det praktiske filosofiske blik fra neden” skrevet af marxisten Wolfgang Fritz Haug.
Temaet indledes med en særskilt kort introduktion af bidragsyderne, hvorfor de enkelte artikler ikke behandles her. Den gennemgående tråd i alle artiklerne er forskellige tilnærmelser til spørgsmålene: parti-klasse, arbejderklassens betydning i forhold til de nye middelklassestrømninger (bl.a. miljø- og økobevægelsen), her under varianter af det klassiske alliancespørgsmål. Bevægelsernes betydning og udviklingsmuligheder, men også spørgsmålet om centrum-venstres politisk-teoretiske udvikling.
Temaets fire hovedartikler kredser indenfor den ramme om praxisfilsofiens betydning og perspektiv. Bl.a. formuleret af Labriola og Gramsci, som videreudvikling af marxismen, og dens betydning for venstrefløjens orientering i nutidens turbulente virkelighed.
Hertil kommer to artikler, der mere konkret behandler de igangværende strategiske positioneringer i flere europæiske venstrefløjspartier, hvor positionerne ifølge den ene artikel groft sagt kan opdeles i tre grupper: A; ”Regnbuegruppen”, hvor venstrefløjen samler meget forskelligartede bevægelser, uden at der er udviklet fælles forståelser eller klare programmer for denne samling. B; En populistisk strømning med reference tilbage til Podemos’ parole om ”Folket mod eliten”. C; En nyklassisk strømning, der forsøger at modernisere venstrefløjens udgangspunkt i arbejderbevægelsen og nyfortolke arbejderklassens ledende rolle i en alliancestrategi.
Når demokratispørgsmålet og forholdet mellem de erklærede socialistiske partier/strømninger og de mange forskelligartede bevægelser (derfor praxisfilosofien) anslås at blive to meget centrale temaer, skal det ses i lyset af opbruddet i den hidtil kendte verdensorden, som sætter alle kendte internationale- og nationale positioner til debat.
En situation, der har accentueret og åbnet for de strategiske diskussioner på venstrefløjen, der indtil nu har skurret i undergrunden, men som nu skal konfronteres direkte, hvis venstrefløjen vil videre.
Som kommentar til de to nævnte temaer behandler begrebskommentaren begrebet Hegemoni, hvor der sondres mellem hegemoni som ledelse og fremsyn og modsat som dominans og reaktion. Dvs. som et magtstyret underordningsforhold både indenfor nationalstaterne og i den globale magtstruktur. Herunder de politiske og geopolitiske centrifugale processer, når de herskende kræfter indenfor de hidtidige hegemonistrukturer ikke magter at formulere en fremtid. Hvorfor den globale ordens stabilitet og selvfølgelighed som konsekvens slår over i åbenlyse magt- og dominansformer og magtkampe, som mod hensigten sætter samme orden på spil, hvad der stiller centrum-venstre overfor de største udfordringer i årtier.