Da stemmerne var talt op, og forliget ved forhandlingerne om overenskomsten i foråret var i hus, udtalte eksperterne sig rutinemæssigt om den danske models fortræffeligheder. Det var endnu engang lykkedes at undgå en konflikt og det endda midt i en tid, hvor krisens mørke skyer hang truende over os. Den danske model havde vist sig levedygtig både til hverdag og fest, hed det: den foregående overenskomst fra 2007 med de 'historisk' høje lønstigninger på 3-4% årligt var nu blevet afløst af et ansvarligt mådehold på 1%. Ganske vist var der ikke så meget andet at skrive hjem om - ingen bemærkelsesværdige nyskabelser eller gennembrud i kravene om begrænsning af social dumping, ansættelsestryghed og 50 procentkravet på HK-området - men overenskomstsystemet havde vist sig fleksibelt og ansvarligt. Det var det vigtigste.