Arkivvisning: 75. udgave - August 2013 | |
Nummerets leder: | |
Faldende produktivitet – krisens kerneproblem I august måned offentliggør Produktivitetskommissionen en række forslag til forbedring af produktiviteten i den offentlige sektor. Timingen er ikke tilfældig. Kommissionens forslag vil ganske givet bidrage til at skabe rammen for, hvad der vil indgå i den politiske debat op til kommunal- og regionsvalget i november måned. Allerede i oktober 2012 skrev Produktivitetskommissionen, før der endnu var foretaget nogle egentlige analyser: ”højere produktivitet i den offentlige sektor er nøglen til at opnå en masse af de samfundsmæssige mål, politikerne har opstillet”. I samme forbindelse blev det nævnt, at hvis den offentlige sektor (blot) bliver 10 procent mere effektiv, kan der spares 46 mia. kr. årligt. Skulle den beregning holde – hvis man overhovedet kan kalde det en beregning – giver det god mening af regeringen at holde væksten i det offentlige nede på 0,4 procent, eller når Venstre lægger op til nulvækst. I det lys virker det jo nærmest bagstræberisk, når de offentligt ansattes fagforeninger og venstrefløjen i kritikken af regeringens næsten nulvækstpolitik blot gentager det samme krav om flere ansatte til at løse opgaverne – hvis kvaliteten skal holdes. Men tankegangen forudsætter, at Produktivitetskommissionens præmisser og beregninger holder, og det er her diskussionen må stå, når kommissionens forslag bringes ind i valgkampen i løbet af efteråret. Og som det fremgår, så er det langt fra sikkert, at argumenterne holder. | |
Offentliggjort: 15. august 2013 | Læs mere her ... | Se andre ledere |
|
Nummerets artikler: | |
Demokratibegrebets mangfoldighed og foranderlighed. Kampen om regimeformer og definitioner. Af: Curt Sørensen
Der var heller ikke nogen direkte lineær forbindelse mellem liberalisme og demokrati. Liberalismens 16- og 1700 tals teoretikere var ikke demokrater og i det følgende historiske forløb bekæmpede liberalismen i mange lande den almindelige valgret. Som den danske nationalliberale leder Orla Lehmann udtalte det i 1860: magten bør ligge hos "de begavede, de dannede, de rige". En udtalelse der var meget dækkende for den kontinentale liberalismes holdning til spørgsmålet om demokratisering. Der var i det hele taget ikke nogen automatisk ’udviklingens vej’ i Europa frem mod kapitalistisk markedsøkonomi og ’liberalt demokrati’. Udviklingens veje har tværtimod været forskellige i de forskellige regioner af Europa betinget af de forskellige historiske udgangssituationer og den særegne karakter af den efterfølgende socioøkonomiske udvikling, stats- og nationsbygningen og den internationale økonomis og politiks udvikling. Læs artiklen ved at klikke her ... | |
Politik og økonomi | |
![]() Af Jack Rasmus | ![]() Af Jonas Gielfeldt |
![]() Af Henrik Herløv Lund | ![]() Af Thomas Medom |
![]() Af John Graversgaard | |
Systemkritik | |
![]() Af Sisse Schaldemose | ![]() Af Claus Jansson |
![]() Af Kirsten Gunvor Løth | |
Fagbevægelse og arbejdsmarked | |
![]() Af Torsten Geelan | ![]() Af Lionel Fulton |
Hverdagsliv og modstandsformer | |
![]() Af Rune H. Jørgensen | |
Internationalt | |
![]() Af Syriza | ![]() Af Richard Detje og Otto König |
Anmeldelser | |
![]() Af Jan Helbak | |
Sider vi kan lide ... | |