Arkivvisning: 74. udgave - Juni 2013
Nummerets leder:


To slutninger – samme historie

Margrethe Vestager har med en helt ny stil været ude i hele pressen for at appellere til kommunerne om at bruge flere penge. Nærmere bestemt 3.5 mia. kr. mere. Baggrunden er, at det nu også er nået avisernes forsider, at kommunerne underforbrugte for 5.5 mia. kr. i forhold til rammen i 2012, og at de sandsynligvis vil underforbruge med 3.5. mia. kr. i 2013. En konsekvens heraf er blandt andet, at der nu er ca. 40.000 færre ansatte i kommunerne end i 2009.

Kort fortalt betyder det, at mens man giver skattelettelser til erhvervslivet for at sætte gang i væksten, reduceres det offentlige forbrug år for år og skaber arbejdsløshed i den anden ende. Ikke så sært, at borgerne har vanskeligt ved at forstå det forhold. Heller ikke så sært, at ledende socialdemokrater (både nuværende og forhenværende) presser på, for at regeringen skal lempe finanspolitikken.

Problemet er, at det kan regeringen ikke.

Offentliggjort: 15. juni 2013 | Læs mere her ... | Se andre ledere
Nummerets artikler:

Socialdemokratiet, velfærdsstaten og hva’ så? Et dybdeperspektiv på det gamle arbejderparti
Af: Claus Bryld

fremtidenVelfærdsstat er et vidt begreb. I Skandinavien er der en tilbøjelighed til at forbeholde betegnelsen for Sverige, Norge og Danmark, hvor de socialdemokratiske arbejderbevægelser i samarbejde med småborgerlige partier gennem flere årtier har opbygget særlige modeller, som især er kendetegnet ved en stor offentlig sektor og et kollektivt overenskomstsystem. Men kommer man udenfor Skandinavien, regner mange EU-lande sig for velfærdsstater, og sågar USA kaldes af nogle for en velfærdsstat.

Det kunne tyde på, at begrebet lider under definitionsproblemer, og det bekræftes efter min mening indirekte af den tiltagende beskæftigelse med velfærdsstaten som en slags teknisk model. I model-betragtningerne kan vægten lægges på den ene eller anden mekanisme, f.eks. på aftalesystemet på arbejdsmarkedet, på graden af skattefinansiering og socialpolitisk universalisme eller på den meget omtalte flexicurity mekanisme. Og disse studier er utvivlsomt nyttige, bl.a. af hensyn til diskussionen om, hvordan velfærdssystemerne skal indrettes i fremtiden. Men i model- eller systemsnakken savner man – det gør jeg i hvert fald – en direkte eller indirekte bevidsthed om, hvilke sociale og politiske kræfter, der ligger bag ’modellen’, og som gennem mange frem- og tilbageskridt har frembragt og udviklet den til det, den er i dag.

Læs artiklen ved at klikke her ...

  Politik og økonomi
-> Fører regeringen en ansvarlig økonomisk politik?
Af Jesper Jespersen
-> De politiske aspekter af fuld beskæftigelse
Af Michal Kalecki
-> Europæisk finansskat truet på livet
Af Kenneth Haar
-> SRSF ’s økonomiske politik skaber unødig lav vækst og unødig stor arbejdsløshed
Af Henrik Herløv Lund
-> Hvad skal en jordskredssejr for Enhedslisten bruges til ved kommunalvalget?
Af John Andersen

  Systemkritik
-> Huller i verdens bedste pensionssystem
Af Søren Andersen

  Fagbevægelse og arbejdsmarked
-> Hvordan kan fagbevægelsen revitaliseres? - en analyse af forskellige strategier
Af Jonas Gielfeldt og Jonas Toubøl
-> Nye vinde ved de offentlige overenskomstforhandlinger
Af Dennis Kristensen
-> ’High noon’ for det sociale Europa
Af Klaus Krogsbæk
-> Nytteaktivering er ‘slaveri på dansk jord’
Af Michael Borregaard

  Internationalt
-> Fagbevægelsen - den sidste barrikade
Af Bent Gravesen
-> Giulio Andreotti er død og med ham et stykke italiensk efterkrigstidshistorie
Af Gert Sørensen

  Debat
-> Et kursskifte i Sundhedspolitikken?
Af Steffen Hahnemann

Sider vi kan lide ...