Ledighed

Arbejdsløsheden er et samfundsproblem og udspringer af den måde, som den sociale produktion foregår på inden for den kapitalistiske økonomi. Af samme grund er det meningsløst at kalde de arbejdsløse ledige - dvs. nogen, der står til rådighed - i og med det ikke er denne uspecifikke "ståen til rådighed", der er problemet, men derimod krisen i den kapitalistiske økonomi. Af samme grund ville det bidrage til klarheden og bevidstheden om de faktiske sammenhænge, hvis fagbevægelse og den politiske venstrefløj forkastede anvendelsen af begrebet ledighed på det arbejdsmarkedspolitiske område og konsekvent erstattede det med arbejdsløshed.

Skrevet af: Jan Helbak Offentliggjort: 01. december 2009

Nyliberalisme eller liberalisme på ny?

I en anselig del af den moderne samfundsanalytiske litteratur og i den daglige politiske debat støder man næsten konstant på begrebet nyliberalisme. Begrebet anvendes meget frit og med en status, som om der var tale om en velafgrænset politisk-økonomisk kategori - en art anerkendt fælles referencepunkt af paradigmatisk status. Men sådan forholder det sig rent faktisk ikke.

Skrevet af: Jan Helbak Offentliggjort: 01. november 2009

Selvledelse

Dette månedens begreb diskuterer, om begrebet selvledelse betyder selvets ledelse af sig selv, eller om det i virkeligheden betyder, at selvet leder efter sig selv.

Skrevet af: Jan Helbak Offentliggjort: 01. oktober 2009

Arbejde

Arbejde er et af de begreber, der indgår i særdeles mange kombinationsbegreber i Nu dansk ordbog. Det hænger selvfølgelig sammen med, at begrebet arbejde indtager en af de mest centrale og bestemmende placeringer i vores samfund og hele historie.

Blot en enkelt måneds avislæsning demonstrerer ganske fint, hvor centralt begrebet er. På den anden side lægges begrebets flertydighed også blot, hvilket er medvirkende årsag til, at vi ofte ikke forstår hinanden eller ligefrem er hæmmede i vores tænkning, når begrebet indtager en central placering i samtalen.

Skrevet af: Jan Helbak Offentliggjort: 01. september 2009

Kontraktpolitik

Kontraktpolitikken har altid været en integreret del af liberalismens politiske filosofi. I forskellige udformninger har den fungeret som kompromisset/formidlingen mellem liberalismens aversion overfor folkesuveræniteten som en evig trussel mod det private og markedets suverænitet og tilpasningen til det modernes krav om demokrati og borgernes autonomi - også i det offentlige rum. Der hvor politikken udfoldes i samfundsgruppernes interessekamp.

Men det er først i nyere tid med liberalismens genkomst som dominerende politisk bevægelse, at kontraktpolitikken har vundet indpas som politisk program. Sådan som det er tilfældet med VK regeringen i Danmark. Hvad begrebet kontraktpolitik egentlig betyder, hvad det har af historiske forløbere, og hvad det politisk betyder i dag, er denne måneds begrebs fokuspunkt.

Skrevet af: Jan Helbak Offentliggjort: 01. juni 2009

Redskab- værktøj

"Hvad man kan forestille sig er ikke uafhængigt af, hvad man kan sige og sådan forholder det sig også med det, man kunne ønske sig". (Pascal Mercier: Perlmanns fortielser).

Eller sagt på en anden måde, hvad man kan tænke, føle og forestille sig om sig selv, omverdenen og relationerne her indenfor er ikke uafhængigt af sproget, men formidlet gennem dette. Hermed er ens handlinger og etablerede relationer heller ikke uafhængigt af sproget.

Således bliver det også vigtigt konstant at spørge ind til, hvorfor vi netop bruger bestemte ord, bestemte vendinger osv. i vores sprog, og ikke mindst hvad det giver af muligheder og begrænsninger for at opfatte og bearbejde den verden, som man selv er en del af og aldrig kan være andet. Så hvis man igen og igen f.eks. anvender udtryk som; "det har jeg ikke tilstrækkelig redskaber/værktøjer til at håndtere", giver det kun mening, hvis man faktisk opfatter verden og omverden, som noget man står i et instrumentelt forhold til. Lad os derfor tage begrebet redskab/værktøj i nøjere øjesyn.

Skrevet af: Jan Helbak Offentliggjort: 01. maj 2009

Professioner – fællesinteressens advokater?

I dette månedens begreb fokuseres der på professionerne indenfor den offentlige sektor. Der argumenteres for, at begrebet den offentlige sektor må opgives til fordel for begrebet statssystemet og for, at professionernes funktion, rolle og udvikling kun kan begribes meningsfuldt inden for denne ramme. Der argumenteres ligeledes for, at liberalisternes radikale omfortolkning af statssystemets interventions- og funktionsmåde indebærer et ligeså radikalt opgør med professionerne og deres autonomi og som selvproklamerede forvaltere af det offentligt gode.

Opgøret er langt fra tilendebragt, men uanset udfaldet af den pågående
afprofessionaliseringsproces og fremskredne privatisering af det offentlige står det ikke i professionernes magt at tilbageerobre fordums storhed og magtfuldhed i definitionen af, hvad der alment er rigtigt og forkert. Hertil er liberalisternes "frihedsopgør" nået for langt. Af samme grund står der et stort teoretisk arbejde tilbage at udføre for de progressive kræfter i deres beskrivelse af et nyt demokratisk forhold mellem de forskellige kræfter i statssystemet og borgerne, hvis de på den ene side ønsker at formulere omridset af en ny velfærdsstat og på den anden side bestræbe sig på at holde sig fri af den hedengangne velfærdsstats systemsvagheder.

Skrevet af: Jan Helbak Offentliggjort: 01. april 2009

Sammenhængskraft.

Fra tid til anden dukker spørgsmålet om samfundets sammenhængskraft op som et vægtigt og ofte skarptskåret tema på den politiske scene. Forud er som oftest gået nogle politiske eller ekstreme handlinger ude i virkeligheden af et omfang, der har kunne sætte spørgsmålstegn ved hele vores samfunds evne til at hænge sammen. Som f.eks. når der forekommer ganske grov og uforklarlig kriminalitet set i forhold til de kendte målestokke, eller når stærkt kontroversielle og polariserede partier erobrer dagsordenen på grund af nogle spektakulære handlinger eller situationer.

Skrevet af: Jan Helbak Offentliggjort: 01. marts 2009

Frit valg

Frontløberen i Venstres og Konservatives valgkamp i 2001 var parolen om Frit Valg. Igen og igen tordnede især Anders Fogh Rasmussen og Lars Løkke Rasmussen mod bureaukratisk topstyring af samfundet og foragten overfor den almindelige borgers egen dømmekraft og myndighed.

Skrevet af: Jan Helbak Offentliggjort: 01. februar 2009

Om begrebet service mv. Efter en aftensamtale om det offentlige

Normalt behandler vi under rubrikken månedens begreb kun et enkelt begreb. Denne måned byder på en undtagelse, hvor hele fem begreber vil blive behandlet samtidigt. Forklaringen er den, at disse fem begreber ofte optræder side om side i de mange forskellige debatter, analyser og skrifter om udviklingen af den offentlige sektor. Og spørgsmålet er så, når nu begreberne enten optræder side om side eller anvendes i flæng, om de så også parvis betyder det samme og kan erstatte hinanden?

Skrevet af: Jan Helbak Offentliggjort: 01. december 2008

Effektivisere

I regeringens økonomiaftaler med Kommunernes Landsforening (KL) og Danske Regioner optræder begrebet effektivisering flere steder både som mål og forudsætning. I kommunernes og regionernes efterfølgende budgetforhandlinger er begrebet hyppigt blevet anvendt og for det meste som en eufemisme for nedskæringer i driftsudgifterne og tempoopskruning. Enten ved at fjerne visse opgaver eller ved at det samme antal ansatte skal løse flere opgaver.

Skrevet af: Jan Helbak Offentliggjort: 02. november 2008

Hegemoni – et tveægget begreb

Efter at have levet en tilbagetrukket tilværelse i flere årtier optræder begrebet hegemoni nu igen især indenfor den geopolitiske litteratur. Men også i de mange aktuelle økonomiske værker om udviklingen på verdensmarkedet. Det drejer sig selvfølgelig om beskrivelsen af USA som hegemon, eller som enestående supermagt, hvis hele indflydelse lægger sig tungt og bestemmende ned over hele globaliseringsprocessen.

Skrevet af: Jan Helbak Offentliggjort: 01. oktober 2008

Ansvar – modsvar

En historisk periode - kort eller lang - kendetegnes ofte af en række meget frem-trædende begreber, der mere end nogen andre reflekterer deres tid.

For tiden kan man næsten ikke læse en bog, artikel eller se TV og høre interviews, uden at ordet ansvar eller ansvarlighed optræder. I idrætsverdenen tager udøverne ansvar. Ofte synonymt med at de tager sig sammen. I den lidt mere alvorlige ende sætter politikerne økonomisk ansvarlighed over alt andet, og de samme politikere skoser borgerne for at tage for meget for givet uden at vise ansvarlighed overfor samfundet.

Skrevet af: Jan Helbak Offentliggjort: 01. september 2008

Klassifikation

Clarification, som ikke bruges meget i det danske sprog, betyder at klargøre. At gøre noget klart, hvilket er i familie med begrebet klassificere, der kommer af det latinske facere (gøre) og classis (afdeling). At ordne noget ved at placere det i en afdeling.

Skrevet af: Jan Helbak Offentliggjort: 02. juni 2008

Caput
Caput er det latinske ord for hoved med et væld af afledninger, som bl.a. indgår i en række sammensatte ord i vores sprog. Alle kender ordet kapitel, og mange kender vendingen kapitalbrøler. Altså en brøler, der hører til i det store omfang. Som sådan betegner begrebet caput et centralt træk i hele vores kultur og historie - hovedets primat over kroppen.

Skrevet af: Jan Helbak Offentliggjort: 03. maj 2008