Den finansielle krise gjorde bankerne, med Danske Bank i spidsen, utroværdige. Efter at de havde demonstreret deres inkompetence, ville det ikke have været uoverkommeligt for oppositionen at forklare befolkningen - og (vigtigere) regeringens potentielle vælgere - at det næsten ville være fysisk umuligt for det offentlige at gøre det dårligere. Hertil kom at mange banker faktisk havde brug for penge og garantier og derfor ikke var i en position, hvor de blot kunne sige nej til et par håndjern som betaling for statsgarantier og anden støtte. Både regeringen og bankerne stod altså svagt.
Det, det drejer sig om, er demokratisk kontrol med bankernes udlån, så man kan nedlægge veto mod spekulation i værdipapirer og luftige byggeprojekter. Og måske også så man positivt kan lede kapitalen over i fornuftige investeringer i miljø, offentlig transport og andre samfundsnyttige formål.
Den diskussion og de krav rejste oppositionen ikke, og det var både en dumhed og et svigt.
Offentliggjort: 01-12-2009
SF erklærede for et par år siden at ville være den drivende kraft for at samle oppositionen. En prisværdig bestræbelse, som ikke rigtig er lykkedes.
Det forlyder at SF var utilfreds med Helle Thorning's ultimatum til de Radikale, men SF kunne på et tidligere tidspunkt have arbejdet mere energisk for at inddrage dette parti i oppositionsblokken. Måske ikke for to år siden, da Anders Samuelson, Khader og andre nyliberale havde stor indflydelse, men nu står vi tilbage med et mere klassisk radikalt parti. Her kunne SF - meget firkantet udtrykt - have sagt til SD at man var enige med de Radikale om den humanistiske udlændingepolitik så at SD her måtte bøje sig; og til de Radikale at SF var enige med SD om at bevare efterlønnen så at de Radikale måtte give indrømmelser på dette punkt.
På den måde ville SF for det første have samlet oppositionen, og for det andet have fremmet sin egen politik. Lad os håbe at det ikke er for sent med en sådan strategi.
Offentliggjort: 01-11-2009
Hvis diskussionen i Vestens medier om Iran og Afghanistan viser noget, er det at hykleriet og dobbeltmoralen ikke kender nogle grænser. Dem, vi kan lide, må gøre hvad det skal være. Dem, vi ikke kan lide, skal leve op til alle normer om frihed, demokrati og folkeret.
Så hvis man vil forstå hvad der sker i regionen, må man allerførst glemme alt om moral og andre gode idéer. Se i stedet på realiteterne, nemlig interesserne og magten.
Det er en god begyndelse at betragte et kort over regionen.
Offentliggjort: 01-10-2009
Der var noget, der knækkede i mange danskere, da Brorson Kirken blev ryddet. Det var naturligvis kun kulminationen på en fremmedfjendsk politik, men denne top af et stort og meget, meget koldt isbjerg var ikke til at overse og ikke mulig at forholde sig ligegyldig til.
Midt i al denne uværdighed kæmper vi i Afghanistan for demokrati og retssamfund og imod undertrykkelse af de svage, i dette tilfælde kvinderne. Hvis afghanerne kendte til forholdene i Danmark, måtte de dø af grin.
Måske man skulle bede fx Chile eller Indien om at foranstalte en humanitær invasion af Danmark for at oplære os i almindelig anstændighed?
Offentliggjort: 01-09-2009
Den helt afgørende politiske kamp drejer sig om kontrollen med kapitalen, for den, der vinder denne kamp, vinder magten; og en sådan kontrol er kun mulig på EU niveau. Et Danmark uden for EU - eller blot med svækket tilknytning til EU - kan gøre meget lidt. Hvis vi trak os ud af EU og det Indre Marked, kunne vi fx forbyde eksport af kapital til rent spekulative formål, men resultatet ville være at vi ikke ville få én dollar, én euro eller én yen fra udlandet. Resultatet ville altså være økonomisk ruin i løbet af nul komma fem. I praksis vil et Danmark udenfor EU - ligesom Norge - være nødt til at følge EU's politik som en skygge, som vi allerede ser det med Nationalbankens rentepolitik.
EU, derimod, har en sådan økonomisk-politisk styrke, at det er realistisk at sætte kapitalismen under demokratisk administration; ingen multinationale selskaber, banker etc. kan tillade sig en boykot.
Folkebevægelsen mod EU er naiv, fordi den ikke ser at Danmark i virkelighedens verden ikke kan gennemføre en venstreorienteret politik udenfor EU, og fordi den ikke ser at den de fakto er allieret med højrekræfterne.
Offentliggjort: 01-06-2009
Krisepolitik handler om magt og interesser, den handler om at hjælpe finanskapitalen. Hvis den handlede om at hjælpe befolkningerne og økonomien generelt, ville de økonomiske og politiske magthavere i USA og andetsteds ikke have hældt milliarder, eller rettere trillioner, i de finansielle institutioner, for da der stort set ikke blev stillet betingelser er det stadig højst uvist om de kommer ud i økonomien. I stedet ville man i USA have frikøbt alle de boligejere, der var kommet i klemme.
Offentliggjort: 01-05-2009
Hvordan har oppositionen i Danmark positioneret sig i forhold til krisen? Socialdemokratiet har bevæget sig mod venstre, sidst med et forslag om topskat. Samtidig bevæger SF sig dagligt mod højre. Det kan diskuteres ud fra principielle overvejelser, men timingen må siges at være forbløffende. Hvorfor droppe kapitalisme-kritikken på netop det tidspunkt, hvor kapitalismen afslører sin uformåenhed og irrationalitet? I vore dage placerer de fleste partier sig efter, hvor vælgerne er. Det har hidtil givet SF stor succes. Men et pragmatisk parti må også tænke langsigtet, dvs. tænke på, hvor vælgerne er om ét år.
Offentliggjort: 01-04-2009
Det går ned ad bakke. Stejlt.
I januar var der en vis pause i ulykkerne, men i de sidste tre uger er det væltet ind med alarmerende nyheder, ligegyldigt hvor man vender sig.
Offentliggjort: 01-03-2009
Kommentaren diskuterer de interessemæssige forudsætninger for et opgør med nyliberalismen. Hvis store dele af pensionsformue og boligformue om et år viser sig at være spillet væk i det finansielle kasino, er jorden gødet for tanker om at demokratisere pensionssystemet, men større vægt på folkepensionen og forbud mod spekulative investeringer; og for tanker om at inddrage friværdien og bruge provenuet til at sikre at almindelige mennesker ikke må gå fra hus og hjem.
Offentliggjort: 01-02-2009
Det er svært at få øje på en egentlig arbejderklasse i Danmark. Kapitalindkomster vejer tungere i almindelige menneskers indkomst, og 1/3 af lønarbejderne er offentligt ansatte og står derfor ikke i et modsætningsforhold til en privatkapitalist. Bidraget indeholder også en lynkritik af marxistisk politisk økonomi.
Offentliggjort: 01-01-2009
- kritik af Vismandsrapporten
Krisen er over os. På den baggrund kunne man med rimelighed forlange af Vismændene at de undersøgte, hvordan det er kommet så vidt. Er der noget galt med den deregulering eller liberalisering, som er blevet gennemført i de seneste årtier? Er der brug for mere offentlig kontrol med kapitalen, så det sikres at investeringerne ikke forsvinder i spekulation, men går til fornuftige formål? Skal redningspakker være rene gaver eller skal der være betingelser, der sikrer mod gentagelse? Er der behov for en vægtforskydning fra en tilsyneladende ineffektiv - for ikke at sige katastrofal - kapitalisme til en større rolle for den demokratiske sektor?
Her er Vismændene tavse. Til gengæld bruger de den økonomiske krise som anledning til at præmiere spekulanterne med skattelettelser.
Offentliggjort: 01-12-2008
En replik til Anders Lundkvist
Offentliggjort: 01-12-2008
Hvad betyder den økonomiske krise for de fattige lande? Dette spørgsmål er til dels druknet i de sidste måneder, hvor panikken i de rige lande har bredt sig. Men som sædvanlig er effekten af en krise langt alvorligere i de fattige end i de rige lande, fordi de har mindre at stå imod med, og fordi fald i væksten betyder virkelig fattigdom. For venstrefløjen i Danmark må den kommende danske krise naturligvis være central, men det globale perspektiv må ikke glemmes, og her må det gælde om at styrke FN's rolle.
Offentliggjort: 02-11-2008
Det ser ud til at vi skifter produktionsmåde i disse dage. Først var der slaveøkonomien, så feudalismen, så den markedsbaserede privatkapitalisme, men fra d. 19. sept. 2008 - husk datoen, så du kan fortælle den til dine børnebørn - statskapitalisme. I hvert fald i USA. Markedsøkonomiens lange og seje dødskamp er afsluttet.
Offentliggjort: 01-10-2008
Offentliggjort: 01-09-2008