Nye kommentarer
De tre alternativer
Overalt i den vestlige verden er det nu borgerne, der skal betale kapitalismens hidtil værste krise siden 30'erne. Så enkelt kan det siges. Og det kan der ikke tales om - alligevel er det akkurat det, vi taler om her.
 Offentliggjort: 15. februar 2010 |
| Halvfærdigt arbejde
Det tjener til Lars Løkke Rasmussens ros, at han ikke har kaldt regeringens nye arbejdsprogram for halvfærdigt arbejde. Det ville være pral. Regeringens nye arbejdsprogram er langtfra halvfærdigt. Regeringen tør knap nok beskrive de vigtigste politiske udfordringer: Hvad vil den stille op med den økonomiske krise, økonomien og sikring af velfærden i de kommende år? Og Lars Løkke Rasmussen tør slet ikke svare på udfordringen. Han kan ganske enkelt ikke, hvis han skal holde sig i fodsporene på Anders Fogh Rasmussens stille og gradvise liberalisme. Skattestoppet udelukker nye indtægter, og. Claus Hjort Frederiksen og Lars Løkke Rasmussens 'reformistiske liberalisme' udelukker Lene Espersens efterlønsindgreb. Tilbage er kun nedskæringerne i den offentlige sektor, og de skal have et omfang, der mere minder om Richard Nixons kampparole mod den offentlige sektor "Starve the beast" end Anders Fogh Rasmussens forsøg på at være 'bedst og billigst til bedre velfærd".
Offentliggjort: 28. februar 2010 |
| Krisebevidsthed
I første halvår af 2009 var en strammere global regulering af hele finanssektoren et manifest krav fra de toneangivende statsledere. Den grådighed og spekulation, der havde ædt sig ind i samfundsøkonomierne, skulle stoppes. Og skatteborgerne skulle ikke betale for den gigantiske redningsaktion overfor en kompromitteret og falleret finanssektor, som regeringerne var tvunget ud i.
Her et år efter er billedet vendt. De samme statsledere skændes nu om selv den mindste regulering. Og i EU er det indledende lovgivningsarbejde, som skal begrænse hedgefondes og andre finansielle operatørers muligheder for at spekulere, nærmest gået i stå.
Til gengæld bliver de økonomiske vismænds krav om at nedbringe de store statslige budgetunderskud og bremse den voksende offentlige gæld stadigt mere højlydte - de budgetunderskud der alene accelererede til gigantiske proportioner, fordi regeringer og nationalbanker skulle redde finanssektoren fra kollaps. Og stik imod politikernes udsagn for et år siden så kommer budgetreduktionerne nu at ramme borgerne - eller skatteyderne, som de også kaldes. I hvert fald nogle af skatteyderne.
Hvad er svaret fra oppositionen? Hvor er alternativerne? Og hvad er egentlig på dagsordenen?
Offentliggjort: 14. marts 2010 |
| Spillet om statsfinanserne
Nulløsning - opgør med skattestoppet - nedskæringer. Hvad er fremtiden og hvad er løsningen på krisens udfordringer? Den økonomiske elite kræver "reformer" - regeringen putter med deres løsninger, mens oppositionen vil have mere af det samme og en tilbagerulning. Det er scenen for det næste halve år. Regeringen kan forsøge sig med en nul-løsning, og når den viser sig urealistisk henvise til de mange gode råd, der er kommet i en lind strøm fra den økonomiske elite i f.eks. både OECD og EU-kommissionen. Den har så et alibi for at gribe til de mere drastiske "reformer" og vil i mellemtiden have fået hjælp fra formændene fra KL og Danske regioner til at uddybe krisebevidstheden og vænne befolkningen til en ny fase i opgøret med velfærdsstaten. Men hvad er oppositionens opgave?
Offentliggjort: 01. april 2010 |
| Kampen om den kommunale velfærd - har vi fået et kommunalt centrum-venstre?
Hvordan er holdopstillingen til de kommende to måneders forhandlinger mellem regeringen og KL om den kommunale økonomi i 2011? Er det en VK-regering, der vil gennemtrumfe minusvækst i kommunerne, der forhandler med et centrum-venstre flertal i KL's bestyrelse, som vil satse massivt på nye kommunale investeringer og velfærdsforbedringer i milliardklassen?
Er vi med andre ord på vej til at få en rigtig forsmag på forskellen mellem VKO og centrum-venstre i den valgkamp, der så småt er ved at gå i gang?
Formelt set er det sådan. Men reelt er det måske alligevel ikke sådan. Forklaringen herpå kan findes på begge sider af bordet, men måske overraskende nok mest hos centrum-venstre-flertallet i KL's bestyrelse. Mere om det senere.
Offentliggjort: 14. april 2010 |
| Det nye samfund - tanker i anledning af 1. maj
Aldrig i de seneste 10 år har Danmark været så tæt på et kursskifte - et skift i princippet fra en borgerlig, mere eller mindre utilsløret neoliberalistisk politik til en anden form for politik - aldrig har mulighederne været større for at realisere en anden slags samfund. Og aldrig har vi tilsyneladende været længere væk fra at kunne beskrive denne alternative samfundsmodel.
Offentliggjort: 30. april 2010 |
| Græsk tragedie og Europæisk drama
Grækenland i krise. Euroen i krise. Hele EU's grundlag er anfægtet. De europæiske regeringer holder krisemøder, den Europæiske Centralbank ligeså. Og langt om længe får Euro-zonens regeringsledere sig taget sammen til at strikke historiens største låne- og hjælpepakke sammen.
Men er problemerne nu også løst med det. I hvert fald kan man konstatere, at grækerne er blevet overladt til sig selv. Faktisk virker det, som om alle har glemt Grækenland og den græske tragedie. Det befolkningen der nu kan se frem til er massive nedskæringer af den almindelige velfærdsservice, forringede pensioner og øget beskatning af de almindelige lønmodtagere. Der er ikke foretaget et eneste betydende indgreb over for overklassens, erhvervslivets og de græske bankers uhæmmede skatteunddragelse, kapitaleksport og kortsigtede luksusinvesteringer. Der er heller ikke tegnet blot et omrids af en økonomisk strategi til at bringe Grækenland ud af den håbløse gæld på 300 mia. Euro endsige skitseret en plan for reel økonomisk vækst og reduktion af arbejdsløsheden. Tværtimod er det sandsynligt, at Grækenland vil øge sit underskud på statsfinanserne yderligere og øge gælden på grund af udsigterne til fortsat recession i hvert fald frem til 2015. Og står det ret meget bedre til for resten af Europa?
Offentliggjort: 15. maj 2010 |
| Der er ingen fairness i finanskrisen
"Fair forandring" og "En fair løsning". To bud fra S og SF på løsningen af Danmarks økonomiske, beskæftigelsesmæssige og skattemæssige udfordringer.
At Lars Løkke Rasmussen ikke bryder som om S-SF-forslaget "En Fair Løsning" kan umuligt komme som en overraskelse. At Venstres ideologer omgående bider sig fast i invitationen til at diskutere ansvarlighed er heller ikke sært. Og at alle de sædvanlige sludrehoveder omgående kaster sig ud at diskutere, om et bestemt forslag nu giver 0,25 mia. eller 0,35 mia. i plus eller minus er som forventeligt.
Der er heller intet mærkværdigt i, at dagblade og professionelle meningsmagere kun forholder sig til nogle få overskrifter og konsekvent ignorerer, at forslaget faktisk rummer mere end 70 forslag til indsatser.
Men det er ikke vores vinkel på sagen. Hvad der interesserer os i denne sammenhæng er nemlig primært, om der nu begynder at tegne sig et billede af det anderledes, mere retfærdige, mere menneskevenlige samfund, som centrum-venstre både skal vinde valget på og realisere efter det.
Vi er ikke overbevist.
Offentliggjort: 15. maj 2010 |
| To kommentarer ... det er da mere end en, ikke?
Nogle gange udvikler virkeligheden sig så hurtigt, at man er nødt til at fravige sine regler. Vi havde lovet, at vi kom med en kommentar hver fjortende dag. Men denne gang er vi nødt til at komme med to kommentarer.
Eurokrisen kræver nogle bemærkninger. Den græske tragedie kunne man kalde det. For det, der er sket på de europæiske finansmarkeder, i de europæiske regeringskontorer og verdenspressens udhaling af grækerne som gennemført økonomisk uansvarlige bringer mindelser frem om Aristoteles' beskrivelse af tragediens grundform. Men hvem er heltene? Og hvem er de sagesløse ofre? Og vil også denne tragedie ende, som alle tragedier bør?
Faktisk virker det, som om de egentlige ofre allerede er ved at blive glemt, og som om alle nu har meget travlt med at snakke krisen væk. Selvom den kun lige er begyndt.
Det er emnet for vores første kommentar skrevet af Jan Helbak.
I den lokale andedam er der også sket noget, som kræver kommentarer. S og SF har langt om længe offentliggjort deres plan for økonomisk genopretning - "En fair løsning". Og selvom emnet og formen her ligger temmelig langt fra den store, tragiske scene ude i verden, så hænger de to ting jo sammen.
Ude i Europa har man forsøgt at ride stormen af uden at ændre ret meget på andet end præmisserne. Har S og SF et bedre bud på, hvordan man nationalt skal være i stand til at takle tidens store udfordringer? Spørger man alle de sædvanlige (og det er jo det, man altid gør), så er svaret et rungende NEJ. Vi vil hellere sige et forsigtigt ... måske.
Det er emnet for vores anden kommentar skrevet af Jan Mølgaard.
Offentliggjort: 15. maj 2010 |
| Fortryllelsen er hævet
Regeringens forlig med DF om "genopretningspakken" har som forventeligt udløst en konfrontation mellem VKO på den ene side og oppositionen og store dele af fagbevægelsen på den anden. Det opgør har været på vej længe. Og efter et langt tilløb er fagbevægelsens ledere ved at træde i karakter, selv om de nu er begyndt at skændes om, hvorvidt der skal samarbejdes tæt med S og SF eller ej. Som om der var et alternativ.
Også i brede dele af befolkningen har der bredt sig en opfattelse af, at vejen ud af krisen enten går via det endelige opgør med velfærdsstaten, sådan som VKO planen lægger op til eller gennem et opgør med den neoliberale strategi, der har skabt den krise, som samfundet endnu hænger fast i.
Allerede nu er konfrontationen ved at tage form. LO og FTF indkalder til demonstrationer mod VKO planen. Det samme billede ses lokalt flere steder i landet. Af den grund har redaktionen valgt at bringe en "gæstekommentar" fra formanden for LO Århus, Anders Munk, der begrunder, hvorfor fagbevægelsen er i gang med at mobilisere.
Offentliggjort: 31. maj 2010 |
| Aftalt diktat
Et 'mafia-tilbud'. Det var, hvad VKO-flertallet gav centrum-venstre-flertallet i KL's bestyrelse forud for weekendens forhandlinger om næste års økonomi. For at understrege at der var tale om 'et tilbud, du ikke kan afslå' truede finansminister Claus Hjort Frederiksen på forhånd KL (og hele KL's embedsstand) direkte på brødet. Strategen i Venstre, 'det nære samfunds parti', Claus Hjort Frederiksen, gjorde det klart, at han ville gøre endeligt op med det kommunale selvstyre, hvis ikke KL både sagde ja til nulvækst og benhård statslige styring.
Offentliggjort: 15. juni 2010 |
| De gode græd, og de onde lo
De gode græd, og de onde lo, da Helle Thorning Schmidt på vej ud til fagbevægelsens demonstration på Christiansborg Slotsplads mod regeringens genopretningspakke de facto truede fagbevægelsen med at afskaffe efterlønnen, hvis ikke fagbevægelsen ville være med til at arbejde mere og skaffe ekstra 15 mia. kr. til de offentlige kasser.
De 'gode', der græd, var alle os, der stod på Christiansborg Slotsplads og håbede på Helle Thorning-Schmidt som statsminister i en ny centrum-venstre-regering. Vi græd, fordi vi havde håbet på en statsministerkandidat, der ville forsvare efterlønnen som et velfærdsgode. Vi ønskede os en statsminister, der vil sikre fabriksarbejderens, sosu-assistentens, pædagogens og murerens ret til en tredje alder efter arbejdslivet og før sygdom og nedsat funktionsevne for alvor sætter grænser for livsudfoldelsen. Den ret, som ingeniøren, magisteren og direktøren allerede har sparet op i form af godt helbred og stor pensionskonto.
Offentliggjort: 01. juli 2010 |
| Tilslørende afsløring
Ved indgangen til "agurketiden" - nærmere bestemt den 4. juli - kunne TV2 annoncere en række chokerende afsløringer af snyd i den københavnske hjemmepleje. Med skjult kamera havde man fulgt flere ansatte på et bestemt plejehjem, der udrettede private ærinder eller holdt pause i stedet for at lave deres arbejde.
Scenen var hermed sat for en regulær skandale. Konfronteret med TV2's optagelser kunne borgmesteren på området kun tage afstand fra medarbejdernes handlemåde. Formanden for den lokale FOA-afdeling tog selvfølgelig også afstand fra handlingerne. Begge udtalte dog, at der måtte være tale om en "enlig svale", og sagde lige netop det, de ikke skulle have sagt. For dagen efter kunne TV2 fortsætte historien med en afsløring af, at der foregik systematisk snyd blandt flere medarbejdere.
Men var der nu kun tale om moralske svigt og dårlig ledelse? Var der tale om afvigelser fra det normale - brådne kar og individuelle handlinger? Eller stak der mere under?
Det er emnet for denne kommentar.
Offentliggjort: 01. august 2010 |
| En kommentar om ingenting …
Kritisk debats læsere er vant til, at kommentaren her er skarp, målrettet og de fleste gange også meget konkret. Det er den ikke denne gang. Vi skriver i stedet en del om ... ingenting. Men vi nøjes ikke med det. Vi går et par skridt videre og forsøger faktisk at hente os selv og jer op af hængedyndet.
Og der er jo god grund til begge dele. Både til at tale meget om den intethed, vi bliver pakket ind i - og om det, der måske kan hjælpe med at fjerne den.
Offentliggjort: 15. august 2010 |
| Rider Thatcher igen?
De to meget kendte og anerkendte økonomer - Joseph Stiglitz og Poul Krugman - har for nylig leveret en markant kritik af de europæiske regeringers spareplaner. I den anledning har de kaldt det såkaldte konvergenskrav (budgetunderskud skal være under 3 procent) for tilfældigt og ikke begrundet i økonomisk teori og erfaringer. Ifølge de to økonomer vil budgetnedskæringerne bremse det begyndende opsving eller føre Europa ud i en ny recession.
I modsætning hertil anbefaler de i keynesiansk tradition en længere periode med en vækststimulerende finanspolitik og statslig intervention for at sætte skub i beskæftigelsen og nedbringe en alt for stor arbejdsløshed, der i deres optik kan sætte sig som strukturel arbejdsløshed. Men imens traditionalister og keynesianere strides om, hvilken af de kendte og brugte strategier, man skal følge, så åbnes der nu en tredje vej - en mere aggressiv vej - af den nye engelske regering.
Offentliggjort: 01. september 2010 |
| Sektion: Kommentarer
Forspildte muligheder oppositionens svigt i finanskrisenDen finansielle krise gjorde bankerne, med Danske Bank i spidsen, utroværdige. Efter at de havde demonstreret deres inkompetence, ville det ikke have været uoverkommeligt for oppositionen at forklare befolkningen - og (vigtigere) regeringens potentielle vælgere - at det næsten ville være fysisk umuligt for det offentlige at gøre det dårligere. Hertil kom at mange banker faktisk havde brug for penge og garantier og derfor ikke var i en position, hvor de blot kunne sige nej til et par håndjern som betaling for statsgarantier og anden støtte. Både regeringen og bankerne stod altså svagt.
Det, det drejer sig om, er demokratisk kontrol med bankernes udlån, så man kan nedlægge veto mod spekulation i værdipapirer og luftige byggeprojekter. Og måske også så man positivt kan lede kapitalen over i fornuftige investeringer i miljø, offentlig transport og andre samfundsnyttige formål.
Den diskussion og de krav rejste oppositionen ikke, og det var både en dumhed og et svigt.
Skrevet af: Anders Lundkvist Offentliggjort: 01. december 2009
Det politiske spilSF erklærede for et par år siden at ville være den drivende kraft for at samle oppositionen. En prisværdig bestræbelse, som ikke rigtig er lykkedes.
Det forlyder at SF var utilfreds med Helle Thorning's ultimatum til de Radikale, men SF kunne på et tidligere tidspunkt have arbejdet mere energisk for at inddrage dette parti i oppositionsblokken. Måske ikke for to år siden, da Anders Samuelson, Khader og andre nyliberale havde stor indflydelse, men nu står vi tilbage med et mere klassisk radikalt parti. Her kunne SF - meget firkantet udtrykt - have sagt til SD at man var enige med de Radikale om den humanistiske udlændingepolitik så at SD her måtte bøje sig; og til de Radikale at SF var enige med SD om at bevare efterlønnen så at de Radikale måtte give indrømmelser på dette punkt.
På den måde ville SF for det første have samlet oppositionen, og for det andet have fremmet sin egen politik. Lad os håbe at det ikke er for sent med en sådan strategi.
Skrevet af: Anders Lundkvist Offentliggjort: 01. november 2009
Vesten vs. Iran og Afghanistan: Myter og realiteterHvis diskussionen i Vestens medier om Iran og Afghanistan viser noget, er det at hykleriet og dobbeltmoralen ikke kender nogle grænser. Dem, vi kan lide, må gøre hvad det skal være. Dem, vi ikke kan lide, skal leve op til alle normer om frihed, demokrati og folkeret.
Så hvis man vil forstå hvad der sker i regionen, må man allerførst glemme alt om moral og andre gode idéer. Se i stedet på realiteterne, nemlig interesserne og magten.
Det er en god begyndelse at betragte et kort over regionen.
Skrevet af: Anders Lundkvist Offentliggjort: 01. oktober 2009
Pest over DanmarkDer var noget, der knækkede i mange danskere, da Brorson Kirken blev ryddet. Det var naturligvis kun kulminationen på en fremmedfjendsk politik, men denne top af et stort og meget, meget koldt isbjerg var ikke til at overse og ikke mulig at forholde sig ligegyldig til.
Midt i al denne uværdighed kæmper vi i Afghanistan for demokrati og retssamfund og imod undertrykkelse af de svage, i dette tilfælde kvinderne. Hvis afghanerne kendte til forholdene i Danmark, måtte de dø af grin.
Måske man skulle bede fx Chile eller Indien om at foranstalte en humanitær invasion af Danmark for at oplære os i almindelig anstændighed?
Skrevet af: Anders Lundkvist Offentliggjort: 01. september 2009
Med EU er det svært, uden EU er det umuligtDen helt afgørende politiske kamp drejer sig om kontrollen med kapitalen, for den, der vinder denne kamp, vinder magten; og en sådan kontrol er kun mulig på EU niveau. Et Danmark uden for EU - eller blot med svækket tilknytning til EU - kan gøre meget lidt. Hvis vi trak os ud af EU og det Indre Marked, kunne vi fx forbyde eksport af kapital til rent spekulative formål, men resultatet ville være at vi ikke ville få én dollar, én euro eller én yen fra udlandet. Resultatet ville altså være økonomisk ruin i løbet af nul komma fem. I praksis vil et Danmark udenfor EU - ligesom Norge - være nødt til at følge EU's politik som en skygge, som vi allerede ser det med Nationalbankens rentepolitik.
EU, derimod, har en sådan økonomisk-politisk styrke, at det er realistisk at sætte kapitalismen under demokratisk administration; ingen multinationale selskaber, banker etc. kan tillade sig en boykot.
Folkebevægelsen mod EU er naiv, fordi den ikke ser at Danmark i virkelighedens verden ikke kan gennemføre en venstreorienteret politik udenfor EU, og fordi den ikke ser at den de fakto er allieret med højrekræfterne.
Skrevet af: Anders Lundkvist Offentliggjort: 01. juni 2009
Frikøb af toppen eller bundenKrisepolitik handler om magt og interesser, den handler om at hjælpe finanskapitalen. Hvis den handlede om at hjælpe befolkningerne og økonomien generelt, ville de økonomiske og politiske magthavere i USA og andetsteds ikke have hældt milliarder, eller rettere trillioner, i de finansielle institutioner, for da der stort set ikke blev stillet betingelser er det stadig højst uvist om de kommer ud i økonomien. I stedet ville man i USA have frikøbt alle de boligejere, der var kommet i klemme.
Skrevet af: Anders Lundkvist Offentliggjort: 01. maj 2009
Kommer SF for sent til toget?Hvordan har oppositionen i Danmark positioneret sig i forhold til krisen? Socialdemokratiet har bevæget sig mod venstre, sidst med et forslag om topskat. Samtidig bevæger SF sig dagligt mod højre. Det kan diskuteres ud fra principielle overvejelser, men timingen må siges at være forbløffende. Hvorfor droppe kapitalisme-kritikken på netop det tidspunkt, hvor kapitalismen afslører sin uformåenhed og irrationalitet? I vore dage placerer de fleste partier sig efter, hvor vælgerne er. Det har hidtil givet SF stor succes. Men et pragmatisk parti må også tænke langsigtet, dvs. tænke på, hvor vælgerne er om ét år.
Skrevet af: Anders Lundkvist Offentliggjort: 01. april 2009
Økonomiske krise: StatusDet går ned ad bakke. Stejlt.
I januar var der en vis pause i ulykkerne, men i de sidste tre uger er det væltet ind med alarmerende nyheder, ligegyldigt hvor man vender sig.
Skrevet af: Anders Lundkvist Offentliggjort: 01. marts 2009
Er et opgør med nyliberalismen realistisk?Kommentaren diskuterer de interessemæssige forudsætninger for et opgør med nyliberalismen. Hvis store dele af pensionsformue og boligformue om et år viser sig at være spillet væk i det finansielle kasino, er jorden gødet for tanker om at demokratisere pensionssystemet, men større vægt på folkepensionen og forbud mod spekulative investeringer; og for tanker om at inddrage friværdien og bruge provenuet til at sikre at almindelige mennesker ikke må gå fra hus og hjem.
Skrevet af: Anders Lundkvist Offentliggjort: 01. februar 2009
Nyliberalismen er død! Nyliberalismen leve!
- kritik af VismandsrapportenKrisen er over os. På den baggrund kunne man med rimelighed forlange af Vismændene at de undersøgte, hvordan det er kommet så vidt. Er der noget galt med den deregulering eller liberalisering, som er blevet gennemført i de seneste årtier? Er der brug for mere offentlig kontrol med kapitalen, så det sikres at investeringerne ikke forsvinder i spekulation, men går til fornuftige formål? Skal redningspakker være rene gaver eller skal der være betingelser, der sikrer mod gentagelse? Er der behov for en vægtforskydning fra en tilsyneladende ineffektiv - for ikke at sige katastrofal - kapitalisme til en større rolle for den demokratiske sektor?
Her er Vismændene tavse. Til gengæld bruger de den økonomiske krise som anledning til at præmiere spekulanterne med skattelettelser.
Skrevet af: Anders Lundkvist Offentliggjort: 01. december 2008
Den økonomiske krise og de fattige landeHvad betyder den økonomiske krise for de fattige lande? Dette spørgsmål er til dels druknet i de sidste måneder, hvor panikken i de rige lande har bredt sig. Men som sædvanlig er effekten af en krise langt alvorligere i de fattige end i de rige lande, fordi de har mindre at stå imod med, og fordi fald i væksten betyder virkelig fattigdom. For venstrefløjen i Danmark må den kommende danske krise naturligvis være central, men det globale perspektiv må ikke glemmes, og her må det gælde om at styrke FN's rolle.
Skrevet af: Anders Lundkvist Offentliggjort: 02. november 2008
Farvel til markedsøkonomien, goddag til statskapitalismenDet ser ud til at vi skifter produktionsmåde i disse dage. Først var der slaveøkonomien, så feudalismen, så den markedsbaserede privatkapitalisme, men fra d. 19. sept. 2008 - husk datoen, så du kan fortælle den til dine børnebørn - statskapitalisme. I hvert fald i USA. Markedsøkonomiens lange og seje dødskamp er afsluttet.
Skrevet af: Anders Lundkvist Offentliggjort: 01. oktober 2008
|
Din mening ...
Skriv selv
Sidder du og brænder efter at tage til genmæle? Vil du deltage i debatten? Kritisk Debat modtager altid gerne artikelforslag, som ligger inden for rammerne af vores grundlag. Send artiklen til vores kontaktmail - og download vejledningen ved at klikke på linket herunder. Vejledning til nye skribenter Kritisk Debats grundlag
Seneste links
|
Socialistisk Standpunkt |
|
Marxistiske analyser af situationen i Danmak og internationalt, samt mere teoretiske artikler. ... |
|
Ikke så ringe BLOG |
|
Kristian Madsen beskriver sig selv med følgende: "Helt grundlæggende abonnerer jeg på alle de gamle ... |
|
Folkets Ting |
|
God side at besøge, hvis man vil følge med i, hvad der foregår i Folketinget. ... |
|
WikiLeaks |
|
Hvor man kan læse fortrolige og hemmeligholdte papirer fra regeringer og statsorganer. ... |
|
Washington Post |
|
Washington Post's specialside om de hemmelige tjenester i USA ... |
|
Kommunistisk Parti |
|
Kommunistisk Partis hjemmeside med analyser m.m. ... |
|
Dagbladet Arbejderen |
|
Danmarks eneste røde dagblad ... |
|
Modkraft |
|
Oplagt link at videregive hertil. Blog-sektionen er virkelig blevet forbedret efter deres relaunch. ... |
|
Fagligt Ansvar - netværk fo... |
|
Et netværk for fagligt aktive med en klar rød dagsorden. Der er gode nyheder og ind i mellem også go ... |
|
For velferdsstaten |
|
Mye materiale om velferd - sett fra venstre. ... |
Foreslå et link
Vi samler på gode links. Hvis du skulle være faldet over et af den slags, så brug muligheden for at dele det med andre. Brug funktionen foreslå link - der kan vælges fra menuen til højre. Vi forbeholder os retten til at kassere de links, som vi ikke mener er seriøse. Du kan også klikke her for at foreslå et link |
Redaktionelt
15. August 2010
57. udgave 7. årgang
Næste udgave udkommer
15. Oktober 2010
ISSN: 1604-4312
Nøgletitel: Kritisk Debat
Kontakt Kritisk Debat
Ønsker du besked om opdatering af siden, så tilmeld dig vores nyhedsbrev herunder.
Kritisk Debat på Facebook
 Følg os på Facebook ved at blive medlem af gruppen Venner af Kritisk Debat.
Skift skriftstørrelse
Sider vi godt kan lide ...
|
|
KD Nyeste Artikler
