'Den Amerikanske Epoke' fortæller en broget historie, som tidsmæssigt spænder fra Pearl Harbor til krigene i Irak og Afghanistan og omfatter alle slags hændelser, enten virkelige eller opfundne, som har haft betydning for udviklingen i verden, eller som blot kaster lys over især CIA's metoder. De ting, man har mulighed for at kontrollere, bekræfter i rigt mål Jacob Jensen's påstande, men der kommer ind imellem lidt tys-tys-sammensværgelse over det hele.
At flytte de røde brikker frem på brættet
Der er kommet en velstruktureret bog ud af de ti interviews og mange timers samtale med Svend Auken, som Weekendavisens politiske journalist Hans Mortensen nåede at gennemføre inden Aukens død i august. Bogen giver et stærkt og ærligt indtryk af en politiker, der på én gang stolt over sit partis historiske resultater og til det sidste fyldt med en ukuelig optimisme. Auken lagde til det sidste en imponerende energi i at være med til at forme den fremtid, han godt vidste, at han ikke selv ville være en del af.
Findes der en særlig dansk nyliberalisme? Hvad er i givet fald indholdet og det særligt danske? Hvad er det nye i den danske nyliberalisme sammenlignet med f.eks. Venstres tidligere 'gammelliberalisme'? Hvornår skiftede det fra gammelliberalisme til nyliberalisme, og hvordan skete det?
Endnu en gang er Niels I. Meyer oppe på debattens barrikader, denne gang til fordel for netop debatten. Han har skrevet en samtalebog med sig selv, i et forsøg på at højne niveauet i den offentlige samtales rum. Desværre er han ikke selv oppe på sit vanlige niveau.
Uffe Geertsens bog 'Vindkrafteventyret og de globale kriser' udkom den 29. maj 2009, og er en detaljeret gennemgang af vindkraftens historie i Danmark, samt en kritisk udlægning af nuværende klimapolitik. Bogen står ikke lige stærkt i alle kapitler men virker som helhed gennemarbejdet, og det står klart efter endt læsning, at den nuværende politiske kurs ikke er langtidsholdbar.
Bogen indledes med at udfolde spørgsmålet om "Værdikampe i det nye årtusinde". I Peter Nielsens og Lars Poulsens forståelsesramme er der ikke blot tale om det snævre begreb om kulturel værdikamp, der har huseret i den offentlige debat siden 2001. Tværtimod anvender forfatterne begrebet til at indfange mange af de modsætninger, der gør sig gældende i vor virkelighed anno 2009. Værdikampen handler dermed både om fordeling af økonomiske værdier, og om hvorledes samfundet bør organiseres og styres.
I november 2008 udkom Claus Bratt Østergaards oversættelse af Thomas Hobbes' hovedværk Leviathan, fra 1651. Hobbes advokerer en stærk centraliseret stat, med ubegrænset magt over sine undersåtter. Kun således kan menneskets natur, der er dyrisk og vild, tæmmes, og kun sådan kan et samfund bestå. Leviathan, eller livjatanen som er det danske navn, er det bibelske væsen som Hobbes bruger til at billedliggøre statens funktion i et samfund. Livjatanen er det på jorden, som gud er i himlen. I Hobbes' stat er suverænen det, som livjatanen er på jorden.
Som noget nyt i Kritisk Debat har vi forsøgt os med at sende en af vores redaktionsmedlemmer i biografen for at anmelde en film, der i det store hele har modtaget meget positive og begejstrede anmeldelser fra de kendte anmeldere på dagbladene. Vores udsendte var knap så begejstret efter at have set filmen. Faktisk har den affødt en temmelig kritisk kommentar, som bringes her.
Omtale af Tim Weiners bog 'Legacy of Ashes': - Det mest interessante er den selvfølgelighed med hvilken skiftende amerikanske regeringer har betragtet hele kloden som 'fair game'. Det er så selvfølgeligt at man har ret til at bestemme, hvilke regeringer alle andre lande skal have, at man ofte ikke gør sig den store ulejlighed med at holde de hemmelige operationer hemmelige. Den 'frie verden' var/er den del af verden, hvor USA er fri til at bestemme, hvem der skal styre. I praksis har det oftest (Vesteuropa undtaget) været diktaturer. Når det kan forklares som en kamp for demokrati skyldes det formentlig at USA opfatter det, de gør, som pr. definition demokratisk, eftersom de selv har et demokratisk system.
Ole Bjergs nye bog repræsenterer et vellykket forsøg på at forstå nogle af de problemer, som er observerbare på individniveau og som umiddelbart synes at være konstitueret udelukkende af individuelle præferencer og 'karakterbrist', i sammenhæng med bevægelserne på det sociologiske makro-niveau, dvs. de større samfundsmæssige udviklingstendenser som vi i vor dage er vidner til. Denne fremgangsmåde tillader os at anskue nogle af samtidens meget problematiske fænomener fra en ny vinkel, med et nyt blik så at sige, og rejser dermed også nye og meget interessante spørgsmål.
Ole Bjerg er ph.d. i sociologi og post doc. ved Institut for Folkesundhedsvidenskab på Københavns Universitet
Brudflader - Økonomi og samfund 2008. Peter Nielsen (red.), Frydenlund.
Intentionen med anden årgang af Årbogen Brudflader er at belyse: "samspillene mellem økonomi og samfund og hvilke tendenser der er på spil i disse spændingsfelter". Årbogens forord gør det tillige klart, at den henvender sig til den brede offentlighed. "Hensigten er at konfrontere de fremherskende fortællinger gennem kritiske vinkler og konstruktive bidrag".
På trods af Ågerups forsøg på retfærdiggørelse og bortforklaring går 'Den retfærdige ulighed' helt forkert i byen. Ulighed er spild: Spild af menneskeligt potentiale og trivsel, som 'de ulige' ikke kan realisere. Men også spild af ikke realiseret beskæftigelse og dermed af økonomisk vækst og velstand for samfundet.