Tids- og ydelsesøkonomi i hjemmeplejen
Som udløber af sagen om snyd i hjemmeplejen i København er det blevet forslået, at borgere, der er tilknyttet hjemmeplejen i landets kommuner skal have opgivet både den tid og de ydelser, som de er visiteret til. I flere kommuner får de kun opgivet ydelsens karakter. Forslaget er bl.a. kommet fra Ældresagen, men også flere partier har i sommerens løb ventileret muligheden af, at kommunerne ved lov skal tvinges til at opgive den fastsatte tid for ydelserne.

Argumentet lyder, at en sådan ordning gør modtagerne af hjemmehjælp i stand til at kontrollere, om de vitterlig også får de ydelser og den tid, de er visiteret til. Det skulle tilmed skabe større gennemsigtighed og forbedre borgernes kontrol med, hvad der foregår bl.a. i hjemmeplejen. Denne artikel vil gennem en stiliseret beskrivelse af kernestrukturen i hjemmeplejen argumentere for, at forslaget, hvor besnærende det end kan forekomme, ikke vil ændre noget på de grundlæggende problemer.



Skrevet af: Jan Helbak Offentliggjort: 15. august 2010

Der er blevet så stille i SF
I juniudgaven af Kritisk Debat havde Thor Møger Pedersen (næstformand) og Kasper Bjering Jensen (medlem af Landsledelsen) et indlæg om vores fælles parti, SF (SE MERE HER). Om partiets interne organisering, om den demokratiske beslutningsproces og om muligheden for en levende debat.

Vi glæder os over at der hermed åbnes for denne debat. Samtidig beklager vi, at debatten ikke føres internt i partiet, således at indlægget kunne adresseres direkte til dem, som det vedrører.

Når Thor og Kasper har fravalgt interne kanaler skyldes det formodentlig, at de stort set ikke eksisterer. Hvilket netop er vores hovedanke.


Skrevet af: 7 SF'ere Offentliggjort: 15. august 2010

Fra folkets økonomiske selvforvaltning til selskabskapitalisme
I løbet af de sidste 30 år er selskabskapitalismen for alvor slået igennem i Danmark. Aktieselskabernes fremmarch fra 46% af omsætningen i 1980 til 69% i 2007 er sket på bekostning af enkeltmandsmandsvirksomhederne, der er gået tilbage fra 21% til 8½%; dette harmonerer med at de selvstændiges andel af arbejdsstyrken i samme periode er reduceret fra 13½% til godt 6%.

Fremmarchen er også sket på bekostning af andelsforeningerne, der er gået tilbage fra 13% til 4%.







Skrevet af: Anders Lundkvist Offentliggjort: 15. august 2010

Kan man lappe på en ubrugelig ramme?
Som opfølgning på vores artikel "Professionsstrategier - fagchauvinisme i ny forklædning?" bragt i Kritisk Debat nr. 56 vil vi i denne artikel komme med nogle indspark til hvordan fagbevægelsen kan tage livtag med fagchauvinismen - og udvikle alternativer til professionsstrategivirussen.

Skrevet af: Jan Hoby & Lisbeth Schmidt Offentliggjort: 15. august 2010

Alternativet til fleksibilisering: en ny arbejdspolitik
Som et led i det aktuelle krisemanagement intensiveres forsøgene på fleksibilisering både i forhold til arbejdsmarkedet og i forhold til selve arbejdet.

Måske kan man tale om en anden bølge af fleksibilisering. Fleksibilieringen er grundlæggende asocial, den nedbryder ikke blot menneskers subjektivitet, men også arbejdet selv. Men moderne mennesker ønsker at udføre et godt stykke arbejde. Forhindres de i det, griber de til forskellige former for modstand - før de resignerer.

Det viser sig bl.a. som et omfattende kulturhykleri der breder sig i disse år. Man taler ledelserne efter munden, indretter sig - og forsøger alligevel at gøre sit arbejde så godt som muligt. Hvis fagbevægelsen skal overvinde sin nuværende defensive position, må den udarbejde et alternativ til fleksibiliseringsstrategierne. En ny arbejdspolitik kan omforme kulturhykleriet så der åbnes for en solidarisk økonomi.



Skrevet af: Birger Steen Nielsen Offentliggjort: 15. august 2010

Statsgælden, krisen og venstrefløjen
Når man læser analyser af den europæiske statsgældskrise skrevet af kommentatorer fra centrum-venstrefløjen i Danmark sidder man tilbage med indtrykket af to ting: (1) at en ond finanskapital har ødelagt en "sund" genopretning af europæisk kapitalisme, samt (2) at hvis blot vi genindførte den stramme regulering af finanssektoren, så ville vejen til genopretning af europæisk kapitalisme være næste stop. Dertil kunne man føje nogle finanspolitiske instrumenter til den europæiske statsoverbygning, EU, og man ville in spe have statsdirigeret kapitalisme a la Keynes. Således ville EU kunne intervenere finanspolitisk, udjævne de økonomiske konjunkturer og dermed sikre en krisefri europæisk kapitalisme (med et menneskeligt ansigt).


Skrevet af: Anders Hadberg Offentliggjort: 15. august 2010

Krigsmodstand
Der er sket et skred både i krigspolitikernes og i befolkningens holdning til Afghanistan. Afghanistan-krigen er blevet til en taber sag, både militært og politisk, så alle vil ud af krigshandlingerne. Når også krigspolitikerne vil have soldaterne ud af krigen, må vores krav om tilbagetrækning gøres mere konkret, og fredskravet må gøres mere generelt, så det rettes mod krigspolitikken og ikke kun mod Afghanistan-krigen.



Skrevet af: Carsten Andersen Offentliggjort: 15. august 2010

Kan muslimer integreres i Danmark?
Der er markante problemer med integration i Danmark, specielt i forbindelse med muslimer, og nogle vil mene, at dette grunder i en fundamental forskel mellem deres og vores kultur. Nicolai Sennels argumenterer for dette i sin bog Blandt kriminelle muslimer, og mit ærinde med denne artikel, er at vise at dette argument er uholdbart, samt at der er reelle, overbevisende grunde til ikke at opgave integrationsindsatsen.



Skrevet af: Peter Møller Offentliggjort: 15. august 2010

Hvorfor ikke lægge de to socialdemokratier sammen?
"Hvorfor slår de to socialdemokratier - underforstået S og SF - sig ikke sammen til ét parti?" Det spørgsmål har jeg fået adskillige gange inden for de seneste to år. Ikke bare som et nysgerrigt spørgsmål fra familie og venner til én, der har sin daglige gang på Christiansborg. Men også både som et drillende eller nysgerrigt spørgsmål, og spørgsmålet er kommet fra både almindeligt politisk interesserede, organiserede SF'ere, socialdemokrater og folk fra Enhedslisten.

Denne artikel handler om, hvorfor jeg svarer, som jeg gør - og ikke mindst om hvorfor svaret hverken er så ligetil eller så forventeligt, som man måske tror. Mit svar kan du læse senere i artiklen, men først lidt om det, der ligger til grund for mit svar og en forklaring på, hvorfor det ikke er så underligt, at flere og flere stiller det spørgsmål.



Skrevet af: Bent Gravesen Offentliggjort: 15. august 2010

Faglig strategidebat – inspiration fra Tyskland
Det tyske månedsskrift 'Sozialismus' (www.sozialismus.de) har i sommer åbnet et stor debat om en strategisk nyorientering for fagbevægelsen. I det følgende refereres nogle væsentlige pointer i debattens første bidrag 'Den store krise og fagforeningernes chance' (1), skrevet af tre funktionærer fra IG Metall i Frankfurt am Main, Christoph Ehlscheid, Klaus Pickshaus und Hans-Jürgen Urban (2).



Skrevet af: Klaus Krogsbæk Offentliggjort: 15. august 2010

Del og vind: forskellighed er vejen frem for venstrefløjen
Kritisk Debat bringer her med tilladelse fra redaktionen på Social Europe Journal en artikel fra 26. maj 2010.

Begrundelsen for at bringe lige netop denne artikel blandt de mange, der kommer på bladets hjemmeside hver måned, er, at forfatteren til forskel fra de fleste andre argumenterer for, at begrebet "centrum-venstre alliance" ikke skal opfattes som et taktisk perspektiv, som de fleste venstrepartier anlægger, fordi de ikke enkeltvis er stærke nok til at tage kampen om magten alene. Forfatteren hævder derimod, at begrebet skal indsættes i en strategisk ramme, fordi samfundet har ændret sig meget siden socialdemokratiernes storhedstid. Tidligere tiders klassehomogenitet og relative politiske entydighed er blevet erstattet af større social, politisk og ideologisk mangfoldighed, hvorfor ingen venstrepartier længere kan gøre krav på at repræsentere det brede vælgersegment, der potentielt vil støtte op om en progressiv politisk blok.



Skrevet af: Gabor Gyori Offentliggjort: 15. august 2010

Ulighedens samfundskonsekvenser
Diskussionen om lighed har gennem tiden taget forskellige former. I de seneste mange år har argumentation mod øget lighed i højere grad været baseret på økonomiske modeller og statistik med fokus på den samlede samfundsnytte, mens fortalerne for øget lighed i høj grad har gjort brug af moralske argumenter. Der findes imidlertid en række studier, der rent statistisk fremhæver de samfundsmæssige problemerne ved øget ulighed. Et af de seneste - og mest interessante af disse er de engelske forskere i folkesundhed Richard Wilkinson og Kate Picketts: "The Spirit Level - Why greater equality makes societys stronger"

Skrevet af: Kasper Vieland Nielsen & Tobias Abel Offentliggjort: 15. august 2010

Ulvekoblet hærger Europa
Den finansielle sektor er blevet reduceret i størrelse og betydning i Europa, og EU har brug for en stærk centralbank og et integreret skattesystem. Faktisk akkurat det, der ikke overvejes under den aktuelle panik omkring Euroen.

Artiklen er bragt i Le Monde Diplopatique juni 2010, "The wolf pack stalks Europe".  
(‘Republished from Le Monde diplomatique's English edition, June 2010 Copyright Le Monde diplomatique to subscribe to the English edition, see www.mondediplo.com' used by permission of Agence Global)

Oversat til dansk af Jan Mølgaard





Skrevet af: James K. Galbraith Offentliggjort: 15. august 2010

Det Økonomiske Råds prognose om katastrofekurs for de offentlige finanser: Realitet eller konstruktion?
Selvom Det Økonomiske Råd (DØR) i Rådets forårsrapport fra 2010 ikke selv bruger udtrykket katastrofekurs om dansk økonomi, var det den slags overskrifter, som rapporten ved sin udgivelse i juni 2010 kaldte på i pressen. Fx i Berlingske Tidende, der skrev: "De økonomiske vismænd slår alarm over den katastrofekurs, som dansk økonomi er slået ind på"

Nu kan man ikke være uenig i, at det ikke just går udpræget godt i dansk økonomi for tiden med krise, vækst - og produktivitetsfald og betydelig arbejdsløshed/tab af mange arbejdspladser. Ej heller kan det afvises, at der er et statsunderskud, som skal tackles, men spørgsmålet er, om det statsgældsproblemet løses som en del af bekæmpelsen af krisen eller om de offentlige finanser har overordnet prioritet? Spørgsmålet er med andre ord, hvori hovedproblemerne består og hvor fokus skal rettes hen: På krisen i den private sektor eller på de offentlige finanser?

Skrevet af: Henrik Herløv Lund Offentliggjort: 15. august 2010

”FAIR LØSNING” – styrker og svagheder.
Med deres fælles økonomiske plan " En fair løsning - sammen ud af krisen" har S og SF fastholdt og udbygget samarbejdet fra udsendelse af skatte og velfærdsudspillet "Fair Forandring" i august 2009.

Man må grundlæggende hilse disse fælles udspil velkomment, fordi danskerne hermed efter en række år med socialdemokratisk kopipolitik i højere grad har fået noget at vælge imellem, hvad angår regeringens kontra oppositionens politik. Hvor "Fair Forandring" mere var et fordelings og velfærdspolitisk udspil har S og SF med udsendelse af "En fair løsning" leverer et nødvendigt samlet bud på at tackle de overordnede samfundsøkonomiske problemer, hvilket er afgørende for at fastholde og styrke muligheden for et regeringsskifte.

Der er dog både er skidt og kanel i "En fair løsning. Overordnet kan sig, at hvor S og SF udspillene klart er langt mere sympatiske end VKO' s skattereform og "Genopretningsaftale", er det et spørgsmål, hvorvidt planen økonomisk hænger tilstrækkeligt sammen?

Skrevet af: Henrik Herløv Lund Offentliggjort: 15. juni 2010