Artikler: Ledere
En socialdemokratisk epoke i zenit – fem udfordringer til venstrefløjen

Temaet for denne leder er den sidste runde af valg i Europa og socialdemokratiernes tilbagegang. Man er nødt til at spørge sig selv, hvilken betydning,  socialdemokratierne egentlig vil få i fremtiden. Og svarene på det spørgsmål formulerer samtidig fem store udfordringer, som den socialistiske venstrefløj står overfor i en meget håndgribelig form.

Skrevet af: Redaktionen  
Offentliggjort: 15-10-2013
Faldende produktivitet – krisens kerneproblem

I august måned offentliggør Produktivitetskommissionen en række forslag til forbedring af produktiviteten i den offentlige sektor. Timingen er ikke tilfældig. Kommissionens forslag vil ganske givet bidrage til at skabe rammen for, hvad der vil indgå i den politiske debat op til kommunal- og regionsvalget i november måned.

Allerede i oktober 2012 skrev Produktivitetskommissionen, før der endnu var foretaget nogle egentlige analyser: ”højere produktivitet i den offentlige sektor er nøglen til at opnå en masse af de samfundsmæssige mål, politikerne har opstillet”. I samme forbindelse blev det nævnt, at hvis den offentlige sektor (blot) bliver 10 procent mere effektiv, kan der spares 46 mia. kr. årligt.

Skulle den beregning holde – hvis man overhovedet kan kalde det en beregning – giver det god mening af regeringen at holde væksten i det offentlige nede på 0,4 procent, eller når Venstre lægger op til nulvækst. I det lys virker det jo nærmest bagstræberisk, når de offentligt ansattes fagforeninger og venstrefløjen i kritikken af regeringens næsten nulvækstpolitik blot gentager det samme krav om flere ansatte til at løse opgaverne – hvis kvaliteten skal holdes.

Men tankegangen forudsætter, at Produktivitetskommissionens præmisser og beregninger holder, og det er her diskussionen må stå, når kommissionens forslag bringes ind i valgkampen i løbet af efteråret.

Og som det fremgår, så er det langt fra sikkert, at argumenterne holder.

Skrevet af: Redaktionen  
Offentliggjort: 15-08-2013
To slutninger – samme historie

Margrethe Vestager har med en helt ny stil været ude i hele pressen for at appellere til kommunerne om at bruge flere penge. Nærmere bestemt 3.5 mia. kr. mere. Baggrunden er, at det nu også er nået avisernes forsider, at kommunerne underforbrugte for 5.5 mia. kr. i forhold til rammen i 2012, og at de sandsynligvis vil underforbruge med 3.5. mia. kr. i 2013. En konsekvens heraf er blandt andet, at der nu er ca. 40.000 færre ansatte i kommunerne end i 2009.

Kort fortalt betyder det, at mens man giver skattelettelser til erhvervslivet for at sætte gang i væksten, reduceres det offentlige forbrug år for år og skaber arbejdsløshed i den anden ende. Ikke så sært, at borgerne har vanskeligt ved at forstå det forhold. Heller ikke så sært, at ledende socialdemokrater (både nuværende og forhenværende) presser på, for at regeringen skal lempe finanspolitikken.

Problemet er, at det kan regeringen ikke.

Skrevet af: Redaktionen  
Offentliggjort: 15-06-2013
Den nødvendige politik

I nærmest ritualiseret form har regeringens tre ledende politikere, Margrethe Vestager, Bjarne Corydon og Helle Thornings Schmidt siden de kom ned fra ”tårnet” (beton eller elfenben vides ikke med bestemthed) utrætteligt gentaget mantraet om, at de ”førte den nødvendige politik”. Med andre ord: politikken stod ikke til diskussion. Den var nødvendig og derfor almen. Og sådan har hvert eneste betydende udspil fra SRSF regeringen været fremstillet.

Konsekvensen må jo så være, at al anden politik er unødvendig. Derved er den heller ikke interessant, og det er således spild af alles tid at friholde sig til – eller at formulere alternativer. Hvis du gør det nødvendige, så gør du også det rigtige, og så er alt andet ligegyldigt.

Skrevet af: Redaktionen  
Offentliggjort: 15-04-2013
Forgangen fremtid

SRSF regeringen overtog regeringsmagten 3. oktober 2011. På venstrefløjen og i det meste af fagbevægelsen var der store forventninger til fremtiden. Nu skulle der ryddes op efter VK regeringernes attentater mod velfærdsstaten. Der skulle føres ”rød politik”!

Her halvandet år efter magtovertagelsen stikker SRSF regeringen i problemer til halsen, og stort set alle forventninger om en progressiv reformpolitik er punkteret. Regeringen kritiseres fra både højre og venstre i Folketinget. Fagbevægelsen har et anstrengt forhold til Socialdemokratiet og SF, og kun udsigten til åbenlys splittelse og tabet af et politisk talerør afholder flere af de faglige ledere fra helt at vende regeringen ryggen. I øvrigt - hvor skulle de også finde alternativet?

Skrevet af: Redaktionen  
Offentliggjort: 15-02-2013
Fagforeningsfetichisme

Ifølge Ordbog over det Danske Sprog er en fetich: ”en genstand, som af forskellige primitive folk anses for at besidde overnaturlige kræfter, og som derfor gøres til genstand for religiøs dyrkelse”. Siden udtrykket først dukkede op i Portugal i midten af 1700-tallet, er begrebet blevet brugt i mange forskellige sammenhænge. Men det gennemgående er, at det bruges til at betegne en ting, et forhold, en konstruktion, en model, en organisation eller en personkreds, der tillægges overnaturlige eller fantastiske egenskaber, og som dyrkes af samme grund.

Skrevet af: Redaktionen  
Offentliggjort: 15-12-2012
Proportionsforvrængning

Endnu engang er talkrigen om regeringens økonomiske kickstart brudt ud. Et flertal af Ritzaus økonomiske panel mener ikke, at den økonomiske kickstart på 17.5 mia. kr. har haft nævneværdig betydning og finder også regeringens prognose for den økonomiske vækst alt for optimistisk. Det er vel også kun regeringen, der stadig tror på en vækst i BNP på 0.9 procent i 2012 og 1.7 procent i 2013. I givet fald skulle dansk økonomi skille sig meget positivt ud fra resten af EU, hvor væksten ventes at være omkring 0 i 2012 og 0.2 procent i 2013. Skulle regeringens tal holde, ville det indebære en vækst herhjemme større end i Tyskland, som vi indtil nu ellers har haltet noget bagefter. Hvor peger pilen hen?

Skrevet af: Redaktionen  
Offentliggjort: 15-10-2012
Samling på venstrefløjen

Mange vælgere og medlemmer er skuffede over SRSF regeringens politik. De søger enten over til andre partier eller vender ryggen til politik. I EL diskuterer man højlydt og meget abstrakt karakteren af en socialistisk revolution, selv om det først og fremmest er en ny samling på venstrefløjen på tværs af Socialdemokratiet, SF og EL, der er det centrale spørgsmål på dagsordenen. I Kritisk Debat vover vi det ene øje og fremlægger et grundlag, som vi mener, vil kunne samle både i og udenfor de tre partier.

Skrevet af: Redaktionen  
Offentliggjort: 15-08-2012
En ny krisebevidsthed?

Det relativt hurtige sammenbrud i Trepartsforhandlingerne var nok ikke ventet. Blot to uger før sammenbruddet var meldingen, at det ikke var et spørgsmål om længere arbejdstid, men kun om hvordan. Men både regeringen, de faglige topledere og hele mediebilledet havde fejllæst indstillingen blandt lønmodtagerne.

Skrevet af: Redaktionen  
Offentliggjort: 15-06-2012
Arbejderparti eller folkeparti?

Skal SF være et arbejderparti eller et folkeparti? Skal SF tage sit udgangspunkt i den almindelige arbejderbefolknings interesser, eller skal SF forblive et parti for den brede befolkning? Hvis man alene skal bedømme modsætningerne ud dialogen eller skænderiet, får man let det indtryk, at der hersker total forvirring i SF. Og når de to fløje skal forholde sig til hinandens politik, giver deres udsagn kun mening, hvis alt det, der ikke siges, tænkes med. Det bliver man ikke meget klogere på, før man går længere ned i analysen.

Skrevet af: Redaktionen  
Offentliggjort: 15-04-2012
Liberale drømme
For en umiddelbar betragtning må det forekomme de fleste uforståeligt eller ligefremt paradoksalt, at en centrum-venstreregering helt åbent og uden forbehold gennemfører rendyrket liberal politik. Ikke desto mindre er det tilfældet. Med regeringens tilslutning til Euro-Plus-Pagten, "Six-pack" aftalen og nu finanspagten og forberedelsen af en budgetlov, lægges en politisk kurs, hvor det parlamentariske demokrati som spejl af de politiske interesser i samfundet underlægges juraen og EU's retssystem. Det første har op gennem to århundreder været de forskellige liberale strømningers ultimative drøm. Det sidste er det aktuelle resultat.

Skrevet af: Redaktionen  
Offentliggjort: 15-02-2012
Stabilitetspagten – Hartz IV i EU
Opnåede Angela Merkel og Sarkozy det, de kom efter? De opnåede ikke, at deres Finansielle Stabilitets Pagt fik status som en pagt indenfor EU rammerne. Det forhindrede David Camerons de facto veto. Merkel fik heller ikke sin Euro-finansminister, og Sarkozy ikke sin "lender of last ressort". Men ellers fik Merkel og Sarkozy, hvad de kom efter.

Tilbage står nu de resterende medlemslande - dem udenfor euroen minus England. De står uden en pagt inden for Unionen og med kun begrænsede muligheder for ikke i det store og hele at følge de 17 Eurolandes beslutning om inden udgangen af marts 2012 at etablere deres egen Stabilitetspagt.

Flere af de 9 landes regeringsledere er absolut ikke stolte ved situationen, og der vil i den kommende tid blive afprøvet mange kombinationer i de respektive parlamenter for at nå frem til løsninger, der på den ene side binder landene til Stabilitetspagten og på den anden side ikke binder dem tættere, end at de rent formelt kan holde sig fri af de indbyggede automatiske sanktionsmekanismer i den. Det bliver også situationen i det danske Folketing.

Forløber udviklingen som beskrevet i slutdokumentet - hvad absolut langt fra er sikkert - markerer det indledningen til en gradvis udfasning af det EU, vi kender i dag - også selv om David Cameron på hjemmefronten efter et stykke tid og mange korridorforhandlinger skulle blive tvunget til at trække sit "veto" tilbage.
Skrevet af: Redaktionen  
Offentliggjort: 16-12-2011
Hva' er der galt med revolutioner?
Noget senere end forventet tog Information i en stor artikel fat på EL's principprogram under overskriften "Revolutionen er gået af mode". Påstanden var, at den slags taler man ikke om mere- hverken hos vælgerne eller hos Enhedslisten selv. I stedet taler man om det, der uden støj kan indpasses som rubrikker i aviserne og som undertekster på TV2 News. Der var ikke den store modstand hos de interviewede. Der skulle omskrives, skulle der. Der skulle slettes. Men ærligt talt virker det ejendommeligt, at man - akkurat i en tid der i den grad taler om og kalder på revolutioner, er parat til uden sværdslag at sælge retten ikke blot til begrebet, men faktisk også næsten til det nutidige indhold af det.

Vi behandler problemstillingen her og også mere udfoldet i artiklen "Er revolutionen gået af mode?", som du kan læse HER.

Skrevet af: Redaktionen  
Offentliggjort: 15-10-2011
Perspektivrigt forslag
For få dage siden offentliggjorde SF et forslag om mindre bureaukrati i den offentlige sektor. Det har alle partierne snakket om i årevis. Men SF's forslag adskiller fra al snakken ved at være relativt konkret og ikke mindst operationelt.

Forslaget indledes på denne måde: "Lars Løkkes kommunalreform skulle føre til administrative besparelser. Men stadig flere krav om kontrol og konkurrenceudsættelse fra regeringens side har ført til en stigning i antallet af administrative medarbejdere, chefer og akademikere i kommunerne". Så er tonen slået an.

Det blev til følgende overskrift i Berlingske Tidende og i øvrigt også i de andre medier: "Rød blok vil fyre chefer og akademikere". "Cirka 4000 kommunale chefer, akademikere og kontorpersonale i kommunerne mister deres job, hvis S-SF kommer til magten. DJØF kalder manøvren for "et blodbad" ".  Men af gode grunde ikke det Stockholmske.

Disse to citater rummer i og for sig hele den politiske debatform i en nøddeskal, og den efterfølgende debat har stort set kun forholdt sig til "SF's angreb på det administrative personale" og ikke til de perspektiver, som partiets oplæg åbner.
Skrevet af: Redaktionen  
Offentliggjort: 15-08-2011
Liberal kommandoøkonomi – et fantom
I 1991 sank det sovjetiske regime sammen under vægten af de indskrænkede frihedsrettigheder, det vildtvoksende bureaukrati og - først og fremmest - en kommandoøkonomi, der - hvis man skulle tro dens modstandere - var ude af takt med og uden relation til virkeligheden.

Gravstenen kunne efter et kort hektisk forløb på tre år rejses over den realiserede socialisme som historisk vision og alternativ til kapitalismen. Der var ikke længere nogen alternativer til den frie markedsøkonomi og det liberale demokrati.

Alle drømme og forestillinger om lighed, fattigdomsbekæmpelse, folkedemokrati og udbredt social tryghed, som Sovjet på bizar måde havde repræsenteret i Øst som Socialdemokratierne havde gjort det i Vest, kunne nu retfærdiggjort af historiens egen inappellable dom karakteriseres som det, de var: bare tåbelige drømme. Der var nu ingen grund til at forklare eller forsvare kapitalismen. Den kunne blot accepteres som det indiskutable udgangspunkt. Det socialistiske eksperiment havde vist sig at være uforeneligt med de sociale naturlove.
Skrevet af: Redaktionen  
Offentliggjort: 15-06-2011