Artikler: Ledere
Magtfuldkomne regeringer og lokalt oprør

Finansminister Claus Hjort Frederiksen ramte langt fra skiven, da han fra talerstolen på KL’s topmøde den 10-11. marts kritiserede kommunerne for at klynke. Det gør de jo nærmest rituelt op til økonomiforhandlingerne. Når han ramte helt ved siden af, skyldes det, at kommunernes massive modstand mod regeringens omprioriteringsbidrag denne gang rækker langt videre end til den næste forhandlingsscene i maj-juni måned. Og for det andet er den modstand, der herhjemme og i øvrigt også i Norge kaldes det kommunale oprør, blot et af flere lokale oprør rundt om i Europa fra Norge til Spanien mod de siddende regeringers magtfuldkommenhed, der viser sig i en løbende beskæring af velfærdsordningerne og pålægger de regionale og lokale myndigheder at udføre det beskidte arbejde.

Skrevet af: Redaktionen  
Offentliggjort: 15-04-2016
Opgør med diktatpolitikken

”Jeg vil opfordre borgmestrene rundtomkring i landet til at gøre det sammen og sige: ”Vi tager hånd om kommunernes økonomi, og så må finansministeren, regeringen og Dansk Folkeparti selv lægge ansigt til, hvis der skal laves besparelser i kernevelfærden. De må tage skraldet og ikke lade det være op til landets kommunalpolitikere””. (Overborgmester Frank Jensen, Politiken d. 27. januar 2016) Selvfølgelig havde regeringen og ikke mindst DF under finanslovsforhandlingerne en lille gnavende frygt for, at der op til økonomiforhandlingerne mellem finansministeriet og KL kunne blive mere teatertorden end sædvanligt. Men det er ikke troligt, at parterne havde forudset udspillet fra Frank Jensen og signalet til kommunal samling mod regeringens omprioriteringspolitik.

Skrevet af: Redaktionen  
Offentliggjort: 15-02-2016
Strukturel uorden og terror

”Krisen består netop i, at det gamle dør, og at det nye ikke kan fødes. I dette interregnum finder man de mest forskelligartede sygdomstegn” Antonio Gramsci 1930.

Det er ikke helt tilfældigt, at det, der var en rammende karakteristik af samfundstilstanden ved indgangen til 30’erne også indrammer den situation, vi befinder os i nu. Den store forskel er måske, at vi næppe kan blive enige om, hvad det gamle er og kun har meget vage forestillinger – hvis nogen – om, hvad det nye skal være. Det må siges at være skærpede omstændigheder, og vi anser det for uomgængeligt at forstå terroraktionerne både i Paris og næsten overalt i Mellemøsten i den sammenhæng.

Skrevet af: Redaktionen  
Offentliggjort: 15-12-2015
Regeringens nulvækst eller kommunalt oprør

Venstre førte valgkamp på nulvækst i det offentlige forbrug og 2,4 mia. kr. ekstra til sundhedsvæsnet. Partiet tabte valget, men vandt regeringsmagten som en af de spinkleste mindretalsregeringer nogen sinde. Mens DF og Socialdemokratiet hver især skulle bruge flere uger til at afstemme deres kurs i det nye Folketing, slog regeringen til først i juli måned og indgik en aftale med KL om kommunernes økonomi for 2016. Eller aftale er måske så meget sagt. KL blev tvunget til at acceptere regeringens krav til kommunerne om at bidrage med 1% eller 2,4 mia. kr. til et såkaldt omprioriteringsbidrag i årene 2016-2019. Bidraget skulle bl.a. bruges til at finansiere ekstra bevillinger til sundhedsvæsnet og de ældre. Når det alligevel fik skær af en aftale, skyldes det, at KL fik igennem, at 1,9 mia. kr. ville blive sendt direkte tilbage til kommunerne i 2016. Smerten blev således reduceret til 500 mio. kr. i 2016.

Skrevet af: Redaktionen  
Offentliggjort: 15-10-2015
Populismen som politisk parti og tidsånd

”Kunne det have været Dansk Folkepartis skæbne?”, skrev Jyllandsposten (JP)i en artikel den 2. august om Fremskrittspartiets markant faldende tilslutning i Norge, efter at partiet gik i regering sammen med Höyre”.

Logikken bag JP’s spørgsmål er selvfølgelig den gamle Per Hækkerupske (om SF i sin tid): At når først de populistiske partier eller venstrefløjspartierne, der forstyrrer den herskende orden, kommer ”under ansvarets åg”, vil glansen gå af Skt. Gertrud. Enten retter de ind og bliver fornuftige (hvorefter de mister vælgertække), eller også mister de vælgertække, fordi de ikke kan levere varen. ”Det er så nemt, at stå udenfor uden ansvar og præsentere enkle svar på komplicerede spørgsmål”. Underforstået, at ansvar altid er det tunge lod for repræsentanterne for den herskende orden.

Skrevet af: Redaktionen  
Offentliggjort: 15-08-2015
Regnearkets politik


Ved valget i 2011 red S og SF ind i Folketinget på et bredt funderet ønske om et opgør med VK- regeringens krisepolitik. Og selv om både fagbevægelsen og venstrefløjen læste mere ind i valgoplægget, end der stod, så herskede der ikke tvivl om, at ”rød blok” repræsenterede et reelt alternativ til ti år med VKO. Rød blok fik som bekendt ikke flertal alene. Der kunne kun regeres med De Radikale, som med deres afgørende stemmer tog luften ud af det meste af S og SF’s valgløfter. Regeringsprogrammet blev i alt væsentligt en accept og videreførelse af VK-regeringens politik. Fra det øjeblik og frem til valget her den 18. juni har de socialdemokratisk ledede regeringer tømt begrebet ”rød blok” for ethvert indhold.

Skrevet af: Redaktionen  
Offentliggjort: 15-06-2015
Kommuner og regioner i fodlænker



Om præcis 2 måneder skal økonomiaftalerne mellem regeringen og regioner og kommuner være på plads. Det kan blive før eller efter folketingsvalget, men aftaler er nu også så meget sagt. Rammerne er allerede vedtaget med finansloven. Så i det store og hele handler økonomiforhandlingerne mest om fordelingen indenfor de økonomiske rammer og hvad, finansministeren kan forpligte KL og Danske Regioner til.

Hvis regeringens konvergensprogram står til troende, kan vi allerede nu forudsige, at økonomiaftalerne bliver ligeså ringe som i 2014. Eller som det hedder: Råderummet bliver snævert, og som ved fodlænker udløses alarmen prompte, hvis kommunerne eller regionerne budgetterer lige til grænsen eller overskrider i løbet af budgetåret.

Skrevet af: Redaktionen  
Offentliggjort: 15-04-2015
Grækenland – et europæisk anliggende


Situationen i Grækenland repræsenterer en mulighed ikke alene for grækerne men for hele Europa. Det er en mulighed for at genvurdere den økonomiske og sociale politik, som har været ført siden krisen – og slå ind på en ny kurs.

Krisepolitik og strukturreformer har ikke løst problemerne i Grækenland og i andre lande. Tværtimod har de skabt nye problemer uden at løse de gamle. Borgerne er blevet tvunget til at betale en meget høj pris, hvorimod skatteinddragelsen og indsatsen mod korruption ikke er blevet forbedret”. Generalsekretær i ETUC, Bernadette Ségol, 5. februar 2015

I udtalelsen fra ETUC indgår en forståelse af, at den nye græske regering ledet af Syriza repræsenterer den åbning og de muligheder, som et Europa i stagnation og i intern splid med sig selv har så hårdt brug for på næsten alle centrale spørgsmål. Den tysk inspirerede krisepolitik/økonomiske nødretspolitik er slået fejl. Europa hænger fast i stagnation og deflation, som nu ifølge både Verdensbanken, IMF og OECD truer den globale økonomiske vækst og eksponerer hele EU for social uro, politisk ustabilitet og et handlingslammet lederskab.

Skrevet af: Redaktionen  
Offentliggjort: 16-02-2015
S-SF-EL flertal – en bunden opgave

Statsministerens valgdrejebog er klar: ”Velfærd versus nulvækst”. Nu skal valget bare udskrives. Hvornår det sker, bliver et taktisk spørgsmål. Før eller efter overenskomstforhandlingerne. Er der udsigt til et relativt udramatisk overenskomstforløb, kan valget komme når som helst. Lurer der en større konflikt, bliver valgdatoen skudt længst muligt. Det vækker sjældent begejstring og vælgertilslutning, når en socialdemokratisk ledet regering griber ind i en overenskomstkonflikt. Men ser vi bort fra de taktiske balanceovervejelser, træder valgets strategiske betydning i forgrunden, selv om næsten alle partier for tiden gør deres ypperste for at tæppebombe vælgerne med ligegyldige småsager og kun i forbifarten eller ude i de politiske kulisser drøfter de reelle temaer.

Skrevet af: Redaktionen  
Offentliggjort: 15-12-2014
De små beslutningers tyranni

Som den parlamentariske tradition byder i Danmark, åbnede statsministeren tirsdag den 6. oktober en ny samling i folketinget med en længere redegørelse for rigets almindelige tilstand og en bred orientering om regeringens kommende politiske initiativer. Statsministerens tale indeholdt den forventede kritik af Venstres forslag om nulvækst for den offentlige sektor. Men hun nævnte ikke med et eneste ord, at både kommuner og regioner allerede på nuværende tidspunkt har overhalet Venstres forslag. Det lykkedes i det store og hele også Helle Thorning-Schmidt at dreje uden om de forværrede vækstprognoser for dansk økonomi. Den sidste fra ”Vismændene” nedskriver væksten fra 1,5% til 0,5%. Ingen i samfundseliten viser reel vilje til at gennemføre en radikal omfordeling af rigdommen – desværre heller ikke på Christiansborg.

Skrevet af: Redaktionen  
Offentliggjort: 15-10-2014
Det handler om andet end frihandelsaftaler

TTIP, TPP, ITA og TiSA samt flere hundrede bilaterale handelsforhandlinger tegner sammenlagt et billede af et radikalt skifte for den globale kapitals akkumulationskrav- og betingelser. Hvis vi ikke rammer helt ved siden af, må det få som paradigmatisk konsekvens: At arbejderbevægelsens og det socialistiske venstres begreb om internationalisme ikke som i forgangne tider kan opfattes som forlængelse eller som slutpunkt på de nationale kampe, men tværtimod må anskues som begyndelsespunkt.

Skrevet af:  
Offentliggjort: 15-08-2014
TTIP – kapitalinteresser versus samfundsinteresser

Ved valget til Europa-parlamentet tiltrak fremgangen for de EU-kritiske- og skeptiske partier på især højrefløjen sig størst opmærksomhed. Modsætningsfiguren – folket mod eliten – dominerede både de politiske analyser og mediernes sendeflader. EUs kroniske demokratiske underskud og krisepolitikkens forringelse af det store befolkningsflertals levevilkår var i fokus og både højre- og venstrefløj satte forsvaret af velfærdsstaten og den nationale suverænitet over kapitalens og især finansmarkedernes grænseløse hærgen.

Skrevet af: Redaktionen  
Offentliggjort: 15-06-2014
Opgør om lønmodtagerrettigheder

Der udspiller sig et absurd teaterstykke lige nu på det danske arbejdsmarked. På den ene side deltager OAO, FTF og AC i arbejdet med en Tillidsreform, der styres af indenrigsminister Margrethe Vestager. På den anden side forbereder de offentlige arbejdsgivere – orkestreret af Moderniseringsstyrelsen i det socialdemokratisk ledede finansministerium – et frontalt opgør med de selv samme faglige organisationer til Overenskomstforhandlingerne i 2015.

Skrevet af: Redaktionen  
Offentliggjort: 15-04-2014
Kritisk Debat 10 år

Med dette nummer kan Kritisk Debat fejre sine første 10 år. Det første nummer af Kritisk Debat blev udgivet 15. februar 2004. I 10 år har vi deltaget i og bidraget til diskussionen på den danske venstrefløj. Og i denne leder vil vi – med det udgangspunkt – trække nogle historiske linjer op og samtidigt give et lille fingerpeg om Kritisk Debats videre udvikling. Belært af erfaringerne afstår vi fra at profetere om, hvad de næste 10 år vil bringe.

 

Skrevet af: Redaktionen  
Offentliggjort: 15-02-2014
Strategisk opgør eller skæbnefortælling

Finanslovsspillet er slut. Enhedslisten er placeret på et sidespor. Løkke Rasmussen er delvist rehabiliteret. Regeringen lukkede ham og Venstre ind i varmen til et forlig om finansloven. Alt er tilbage ved normalen, hvor dansk politik stort set bare handler om måske at trække taburetterne væk under ministre, og hvor de samme partier i skyggen af denne overdøvende trafik og udenfor pressens radar gennemfører forlig med vidtrækkende konsekvenser for et stort antal borgere.

Skrevet af: Redaktionen  
Offentliggjort: 15-12-2013