Artikler: Ledere
Kritisk Debat 15 år

Kritisk Debat kan med dette februar-nummer fejre sit 15 års jubilæum. Vi synes selv, det er meget godt gået, selv om tidsskriftet på intet tidspunkt har været i nærheden af rampelyset endsige opnået vidtrækkende betydning i den løbende politiske debat. Ikke desto mindre har vi holdt ved med en vis effekt og rækkevidde og derfor denne korte leder om vores egen verden.

Vejen fra de første tanker om et tidsskrift til den første udgivelse var kort. To faktorer spillede en afgørende rolle for beslutningen. Med Nyrupregeringens forsmædelige nederlag i 2001 og hele venstrefløjens inklusive Socialdemokratiets orienteringsbesvær stod det os mere eller mindre klart, at deres samfundskritiske grundlag var slidt ned gennem næsten 25 års uafbrudt defensiv kamp for at redde velfærdsstaten og den samfundsforståelse, der lå bag. Begreberne blev stadigt anvendt, ikke længere som knivskarpe redskaber til at analysere og fortolke verden, men i højere grad som signalmarkører og ekkolod tynget af indre sterilitet. Hele den gamle referencegeometri, som tidligere havde givet mening, eksisterede ikke længere, fandt vi. Kun få gad høre om imperialisme, antiimperialistisk befrielseskamp, klassekampens op og nedture, selvorganisering, rådsrepublik versus parlamentarisme, reformisme og revolution, videnskabelig socialisme, og endnu færre gad øde tiden bort i Marx exegese. Keynes blev i øvrigt også opfattet som en død hund, om end hans samfundsanalyse måske er ved at få en renæssance....

Skrevet af: Jan Helbak  
Offentliggjort: 15-02-2019
Nye perspektiver i EU

G20-topmødet den 1.-2. december i Buenos Aires endte med en valen topmødeerklæring med fri fortolkningsret om ikke for alle – så i hvert fald for de stærkeste deltagere. Dertil hører EU ikke længere.

Alles opmærksomhed var rettet mod det efterfølgende topmøde mellem Trump og Xi Jinping. Resultatet blev, som det er alle bekendt, at den truende handelskrig blev udskudt i 90 dage. Ifølge Trump uden at USA gav substantielle indrømmelser, hvorimod Kina strakte sig vidt og åbnede for større import af viagra piller og nedsat told på biler. Det kan de gøre næsten omkostningsfrit, for bilsalget i Kina har været faldende længe. Ifølge Xi Jinping gav Kina næsten ingen indrømmelser og accepterede ikke amerikanernes krav om opgivelse af Kinas it-offensiv og åbning for amerikanske virksomheders ikke-kontrollerede investeringer i Kina. Andre temaer var bl.a. kinesiske virksomheders ”manglende respekt” for intellektuelle rettigheder (IPO),   og at vestlige firmaer som betingelse for at kunne operere i Kina stilles overfor krav om at udlevere vitale beskrivelser af deres produktionsprocesser, fabrikationshemmeligheder ol...

Skrevet af: Jan Helbak  
Offentliggjort: 16-12-2018
Arbejderklassens genkomst

Efter årtiers fravær hengemt på Arbejdermuseet i afdelingen for nostalgiske klenodier har arbejderklassen igen indtaget sin plads i de levendes rækker som en klasse, man taler om. På mindre end et år er den hidtidige tredelte klasseopfattelse (overklasse-middelklasse-underklasse), hvor arbejderklassen var opløst i middelklassen som sukker i the, blevet distanceret. Ikke fordi mange har presset på for at ændre billedet. Ikke fordi man videnskabeligt er kommet frem til nye erkendelser af, at det fremherskende klasseskema ikke passede

Skrevet af: Jan Helbak  
Offentliggjort: 17-10-2018
Kreativ ødelæggelse i stor skala

Robert Musils hovedværk ”Manden uden egenskaber” fra 1921 udspiller sig i opløsningstiden lige op til udbruddet af 1. Verdenskrig. Kapitel 39 har overskriften: ”En mand uden egenskaber består af (en verden af ) egenskaber uden mand”.

”Han havde været med til nogenlunde alt, hvad der findes, og han følte, at han endnu når som helst kunne kaste sig ud i noget, der slet ikke behøvede at have betydning for ham, hvis det blot pirrede hans hang til handling. Med ringe overdrivelse turde han sige om sit liv, at alle ting i dette var sket, som om de mere hørte til hinanden end til ham”.

Kort sagt, manden inkarnerede det, der var og skete og fyldtes med egenskaber.

Skrevet af: Jan Helbak  
Offentliggjort: 14-08-2018
Socialdemokratiets nye vej?

Med den helt rigtige timing meddelte Socialdemokratiets formand Mette Frederiksen dagen før grundlovsdag, at partiet går efter at danne en ny regering alene. Altså uden det Radikale Venstre – et brud med et gammelt princip og et gammelt samarbejdsmønster, som de fleste ellers havde ventet ville fortsætte. Mette Frederiksen gjorde klart, at sådan blev det både i valgkampen og efter, hvis stemmetallene var til det. Efter planen indtog udspillet en ikke ringe plads i de andre partiers grundlovstaler, og avisernes politiske kommentatorer havde travlt i vurderingsrubrikkerne. Den gennemgående vurdering var, at separationen fra R nok var ganske logisk, og at Socialdemokratiet først og fremmest gik efter at skabe sig større manøvrerum i et kommende, mere broget Folketing. Lars Løkke Rasmussen var hurtigt ude med, at der alene var tale om et taktisk udspil, og mere skulle der ikke lægges i det. Thulesen Dahl takkede for en markant melding og gav det så efterfølgende en kurv ved at betone DF’s ønske om at danne regering med Venstre efter næste valg.

Skrevet af: Jan Helbak  
Offentliggjort: 15-06-2018
Det begyndte i Grækenland

I egen ret er styrkeprøven under OK18 på det offentlige arbejdsmarked en af de vigtigste i årtier. Det er der bred enighed om, men begrundelserne er forskellige. For det meste henvises der til konfliktens omfang, hvis den træder i kraft. Ca. 550.000 offentligt ansatte vil være omfattet af strejke og lockout med den indlysende konsekvens, at hele samfundet vil blive ramt.

Denne leder finder begrundelserne et andet sted nemlig i de faglige organisationers musketered. For uanset om den holder hele vejen igennem, og uanset de mange indre modsætninger, der skærer ned gennem fagbevægelsen, er der blevet formuleret et samlingspunkt og en fremgangsmåde, hvis virkning peger frem i tiden og har sprængt rammerne for det fagretlige system. Det nogen kalder den ”Danske model”. Og i konsekvens heraf KL direktørens slet skjulte appel om markante ændringer af modellen og om nødvendigt politisk regulering af de offentligt ansattes løn- og arbejdsforhold.

 

Skrevet af: Jan Helbak  
Offentliggjort: 16-04-2018
Hvad er alternativet?

Efter hårde forhandlinger er den nye tyske regeringskoalition mellem SPD-CDU-CSU dannet om end ikke endeligt konfirmeret. En urafstemning i SPD har det sidste ord at skulle have sagt. Den løber af stablen den 4. marts, og det er langt fra sikkert, at SPD ledelsens tilslutning til de 177 sider lange regeringsdokument vinder det nødvendige flertal blandt de ca. 460.000 medlemmer. Siden forhandlingerne blev indledt efter en kongres i december 2017, har SPD været delt i 2 næsten lige store fløje. Men spørgsmålet er, om der er noget alternativ?

Skrevet af: Jan Helbak  
Offentliggjort: 15-02-2018
EU’s sociale søjle – et paradigmeskifte undervejs?

Spørgsmålet er, om ”den sociale søjle” i EU, som blev vedtaget i Göteborg den 17. november med Politicos kyniske bemærkning ikke er meget andet end vinduespynt vendt mod de EU skeptiske borgere, eller - som det blev hævdet af EU-kommissionen ved præsentationen den 20. april - den længe ventede realisering af intentionerne bag den oprindelige traktat?

Skrevet af: Jan Helbak  
Offentliggjort: 15-12-2017
Kommunalvalget ti år efter strukturreformen

”Borgernes opbakning til lokaldemokratiet daler. Kommunen er i højere grad en serviceleverandør end et demokratisk forum, som man er forpligtet til at deltage i”, skriver VIVE (det Nationale forsknings- og analysecenter for velfærd) i sin nys udkomne rapport. Den helt korte kommentar kunne være følgende: ”Ja, man ligger, som man har redt”.

Skrevet af: Jan Helbak  
Offentliggjort: 16-10-2017
Magtspørgsmålet og venstrefløjen

I juni udgaven af Kritisk Debat bragte vi en leder med overskriften: ”Pejlemærker til et regeringsalternativ”. Lederen var et forsigtigt indspark i den hjemlige debat om venstrefløjens forhold til Socialdemokratiet og samme partis parlamentariske allianceflirt med DF. Det centrale tema i lederen var, at det ikke nytter noget som i EL at bruge kræfter på at diskutere ”røde streger” for at markere grænserne for samarbejdet med Socialdemokratiet, herunder udgøre parlamentarisk grundlag for en Socialdemokratisk ledet regering.

Skrevet af: Jan Helbak  
Offentliggjort: 15-08-2017
Pejlemærker til et regeringsalternativ

I ugerne op til Enhedslistens landsmøde lykkedes det Socialdemokratiets gruppeformand Sass-Larsen at provokere EL ved at kalde partiet ”utopiske humanister” og gøre det klart, at peger EL ikke på Mette Frederiksen som forhandlingsleder og statsminister, får man bare Løkke Rasmussen en gang til. ”Og”, kunne han have tilføjet, ”kan I leve med det”?

Enhedslistens officielle svar kom på landsmødet, hvor et ledelsesgodkendt debatoplæg  takserede Sass-Larsens provokation som en ”afpresningsstrategi” og fastholdt, at EL som parti måtte udarbejde en holdning til det.

I samme oplæg refereres til en udtalelse fra landsmødet i 2015, hvor følgende meget centrale sætning ironisk nok indgår: ”Venstrefløjen må styrke og udvikle sig selv i politisk modsætning til både højrefløjen og socialdemokraterne”. Man kan spørge: Hvad er det, hvis det ikke er en afpresningsstrategi?

Skrevet af: Jan Helbak  
Offentliggjort: 15-06-2017
Reform af det liberale papirmonster?

Så skal vi igen i gang med den obligatoriske afbureaukratiseringsøvelse. Den offentlige sektor skal fornys, og der skal skæres ned på alt unødvendigt bureaukrati, der skal effektiveres på sags- og dokumentationsgange og så videre. Ja, listen er næsten uendelig. Sådan har det lydt siden Schlüters Moderniseringsudvalg, men måske er situationen trods alt anderledes denne gang?

Det måske nye i forhold til 1983, 2002, 2009, 2011 og 2013 er, at V-LAK regeringen meget bastant har lagt sig fast på et vækstmål for de offentlige driftsudgifter på 0,3%. Men med et demografisk betinget vækstpres på minimum 0,6% har regeringen kun få handlemuligheder.

Til forskel fra de foregående regeringer kan den nuværende regering ikke længere nøjes med at luge lidt ud i velfærdsydelserne eller skære på kontanthjælpsydelser og lignende, som kun føles af et lille mindretal af befolkningen. Produktivitetskravene er også ved at nå deres ultimative grænse

Skrevet af: Jan Helbak  
Offentliggjort: 17-04-2017
Forstærkeren i Washington

”I politik afføder kaos normalt mange fejl. Med Trump ser det ud til at være en del af en plan”. (The Economist 4/2-17). Eller også forholder det sig lige omvendt (hvad der er endnu værre) nemlig at valget af Trump til præsident og hans indsættelse i Det Hvide Hus udspringer og er gjort mulig af en delt verdensmagt, en verdensorden i opbrud og et økonomisk- og geopolitisk fremadskridende kaos, som hans hektiske og modsætningsfyldte embedsførelse allerede nu viser sig at forstærke.

Som mange havde frygtet, men få nok helt forventet, startede Trump sin embedsperiode med den fra krigene i Irak og Afghanistan kendte chok and awe taktik, som går ud på at angribe tungt og massivt uden hensyntagen til de finere detaljer. På én dag blev TTP aflyst, genforhandling af NAFTA annonceret, kravet om en ”den mexicanske mur” fremsat og Brexit hyldet. Pressen blev kritiseret og hånet, tortur forsvaret og forholdet til EU og det transatlantiske samarbejde kølet ned. Endelig blev det meget omdiskuterede indrejseforbud dekreteret.

Skrevet af: Jan Helbak  
Offentliggjort: 15-02-2017
Hvad vil V-LAK regeringen?

Vi har fået en ny regering. V-LAK regeringen. Vi ved, hvad den vil. Det står i regeringsprogrammet. Vi ved ikke, hvad den kan. Vi ved heller ikke, hvad oppositionen kan. Langt mindre, hvad den vil. Mellem regering og opposition står den parlamentariske støttepille – DF. Vi ved, hvad partiet ikke vil. Vi ved ikke, hvad det kan. Det afhænger af det parlamentariske spil mellem regering og opposition. DF indtager ikke en selvstændig position.

Skrevet af: Jan Helbak  
Offentliggjort: 15-12-2016
Opbrud og regeringsalternativ

Der er opbrudsstemning i næsten alle de europæiske socialdemokratier. De interne kampe om forståelse af fortiden, placering i nutiden og forestillinger om fremtiden er samtidig præget af rådvildhed og mangel på en sammenhængende strategi. Det er der ikke noget mystisk i, da den generelle tidsånd er mærket af opbrud og demaskering af den neoliberale doktrin. Så selvfølgelig foregår der vigtige bevægelser og diskussioner om fremtidens socialdemokratiske politik – om end diskussionerne stritter i alle retninger og mangler faste former.

Skrevet af: Jan Helbak  
Offentliggjort: 17-10-2016