Artikler: Ledere
Forstærkeren i Washington

”I politik afføder kaos normalt mange fejl. Med Trump ser det ud til at være en del af en plan”. (The Economist 4/2-17). Eller også forholder det sig lige omvendt (hvad der er endnu værre) nemlig at valget af Trump til præsident og hans indsættelse i Det Hvide Hus udspringer og er gjort mulig af en delt verdensmagt, en verdensorden i opbrud og et økonomisk- og geopolitisk fremadskridende kaos, som hans hektiske og modsætningsfyldte embedsførelse allerede nu viser sig at forstærke.

Som mange havde frygtet, men få nok helt forventet, startede Trump sin embedsperiode med den fra krigene i Irak og Afghanistan kendte chok and awe taktik, som går ud på at angribe tungt og massivt uden hensyntagen til de finere detaljer. På én dag blev TTP aflyst, genforhandling af NAFTA annonceret, kravet om en ”den mexicanske mur” fremsat og Brexit hyldet. Pressen blev kritiseret og hånet, tortur forsvaret og forholdet til EU og det transatlantiske samarbejde kølet ned. Endelig blev det meget omdiskuterede indrejseforbud dekreteret.

Skrevet af: Jan Helbak  
Offentliggjort: 15-02-2017
Hvad vil V-LAK regeringen?

Vi har fået en ny regering. V-LAK regeringen. Vi ved, hvad den vil. Det står i regeringsprogrammet. Vi ved ikke, hvad den kan. Vi ved heller ikke, hvad oppositionen kan. Langt mindre, hvad den vil. Mellem regering og opposition står den parlamentariske støttepille – DF. Vi ved, hvad partiet ikke vil. Vi ved ikke, hvad det kan. Det afhænger af det parlamentariske spil mellem regering og opposition. DF indtager ikke en selvstændig position.

Skrevet af: Jan Helbak  
Offentliggjort: 15-12-2016
Opbrud og regeringsalternativ

Der er opbrudsstemning i næsten alle de europæiske socialdemokratier. De interne kampe om forståelse af fortiden, placering i nutiden og forestillinger om fremtiden er samtidig præget af rådvildhed og mangel på en sammenhængende strategi. Det er der ikke noget mystisk i, da den generelle tidsånd er mærket af opbrud og demaskering af den neoliberale doktrin. Så selvfølgelig foregår der vigtige bevægelser og diskussioner om fremtidens socialdemokratiske politik – om end diskussionerne stritter i alle retninger og mangler faste former.

Skrevet af: Jan Helbak  
Offentliggjort: 17-10-2016
”Neoliberalism oversold”?

”I stedet for at skabe vækst, har dele af den neoliberale politik øget uligheden og samtidig sat den varige vækst på spil”. Sådan står der at læse i indledningen til en kontroversiel artikel i IMF’s interne skrift ”Finance and Development juni 2016”. Artiklen er skrevet af tre ledende forskningsøkonomer i IMF og har absolut ikke skabt den store begejstring. Hvor diplomatisk den end er formuleret, repræsenterer artiklen nemlig et opgør med den linje, IMF har ført siden 1978. Ganske forudsigeligt afstedkom artiklen heftige diskussioner umiddelbart efter offentliggørelsen for så ret hurtigt at blive glemt. Og i dag mindre end to måneder efter, er der ikke mange, der refererer til artiklen. Det er på den anden side ikke ensbetydende med, at den ikke har fået praktisk betydning. For det har den! Indirekte har den faktisk har fået status som den artikel, der indledte sporskiftet ikke bare i IMF, men også hos ledende økonomer og politikere verden over. De refererer bare ikke til artiklen og i endnu mindre grad til dens teoretiske implikationer.

Skrevet af: Jan Helbak  
Offentliggjort: 15-08-2016
Djævlen i detaljen

Med udtalelsen om, at omprioriteringsbidraget var blevet et hadeobjekt, bekendtgjorde finansminister Claus Hjort Frederiksen, at regeringen var indstillet på at søge Folketingets godkendelse til at afskaffe bidraget. Med andre ord en væsentlig imødekommelse af KL’s krav, så en aftale kunne på plads. Som det blev udråbt i pressen: en klar sejr til KL. Måske – eller måske snarere et modus vivendi for begge parter. Økonomiaftalen mellem finansministeriet og KL repræsenterer et vanskeligt gennemskueligt kompromis mellem regeringen og KL, som for en nærmere betragtning rækker langt videre ind i de kommende politiske magtspil. Ikke bare mellem regeringen og kommunerne men også mellem partierne og blokkene på Christiansborg. For at søge efter djævlen i detaljen kan det være formålstjenligt, at betragte aftalen og det politiske spil op til den afsluttende forhandling indenfor tre hovedtemaer.

Skrevet af: Jan Helbak  
Offentliggjort: 15-06-2016
Magtfuldkomne regeringer og lokalt oprør

Finansminister Claus Hjort Frederiksen ramte langt fra skiven, da han fra talerstolen på KL’s topmøde den 10-11. marts kritiserede kommunerne for at klynke. Det gør de jo nærmest rituelt op til økonomiforhandlingerne. Når han ramte helt ved siden af, skyldes det, at kommunernes massive modstand mod regeringens omprioriteringsbidrag denne gang rækker langt videre end til den næste forhandlingsscene i maj-juni måned. Og for det andet er den modstand, der herhjemme og i øvrigt også i Norge kaldes det kommunale oprør, blot et af flere lokale oprør rundt om i Europa fra Norge til Spanien mod de siddende regeringers magtfuldkommenhed, der viser sig i en løbende beskæring af velfærdsordningerne og pålægger de regionale og lokale myndigheder at udføre det beskidte arbejde.

Skrevet af: Redaktionen  
Offentliggjort: 15-04-2016
Opgør med diktatpolitikken

”Jeg vil opfordre borgmestrene rundtomkring i landet til at gøre det sammen og sige: ”Vi tager hånd om kommunernes økonomi, og så må finansministeren, regeringen og Dansk Folkeparti selv lægge ansigt til, hvis der skal laves besparelser i kernevelfærden. De må tage skraldet og ikke lade det være op til landets kommunalpolitikere””. (Overborgmester Frank Jensen, Politiken d. 27. januar 2016) Selvfølgelig havde regeringen og ikke mindst DF under finanslovsforhandlingerne en lille gnavende frygt for, at der op til økonomiforhandlingerne mellem finansministeriet og KL kunne blive mere teatertorden end sædvanligt. Men det er ikke troligt, at parterne havde forudset udspillet fra Frank Jensen og signalet til kommunal samling mod regeringens omprioriteringspolitik.

Skrevet af: Redaktionen  
Offentliggjort: 15-02-2016
Strukturel uorden og terror

”Krisen består netop i, at det gamle dør, og at det nye ikke kan fødes. I dette interregnum finder man de mest forskelligartede sygdomstegn” Antonio Gramsci 1930.

Det er ikke helt tilfældigt, at det, der var en rammende karakteristik af samfundstilstanden ved indgangen til 30’erne også indrammer den situation, vi befinder os i nu. Den store forskel er måske, at vi næppe kan blive enige om, hvad det gamle er og kun har meget vage forestillinger – hvis nogen – om, hvad det nye skal være. Det må siges at være skærpede omstændigheder, og vi anser det for uomgængeligt at forstå terroraktionerne både i Paris og næsten overalt i Mellemøsten i den sammenhæng.

Skrevet af: Redaktionen  
Offentliggjort: 15-12-2015
Regeringens nulvækst eller kommunalt oprør

Venstre førte valgkamp på nulvækst i det offentlige forbrug og 2,4 mia. kr. ekstra til sundhedsvæsnet. Partiet tabte valget, men vandt regeringsmagten som en af de spinkleste mindretalsregeringer nogen sinde. Mens DF og Socialdemokratiet hver især skulle bruge flere uger til at afstemme deres kurs i det nye Folketing, slog regeringen til først i juli måned og indgik en aftale med KL om kommunernes økonomi for 2016. Eller aftale er måske så meget sagt. KL blev tvunget til at acceptere regeringens krav til kommunerne om at bidrage med 1% eller 2,4 mia. kr. til et såkaldt omprioriteringsbidrag i årene 2016-2019. Bidraget skulle bl.a. bruges til at finansiere ekstra bevillinger til sundhedsvæsnet og de ældre. Når det alligevel fik skær af en aftale, skyldes det, at KL fik igennem, at 1,9 mia. kr. ville blive sendt direkte tilbage til kommunerne i 2016. Smerten blev således reduceret til 500 mio. kr. i 2016.

Skrevet af: Redaktionen  
Offentliggjort: 15-10-2015
Populismen som politisk parti og tidsånd

”Kunne det have været Dansk Folkepartis skæbne?”, skrev Jyllandsposten (JP)i en artikel den 2. august om Fremskrittspartiets markant faldende tilslutning i Norge, efter at partiet gik i regering sammen med Höyre”.

Logikken bag JP’s spørgsmål er selvfølgelig den gamle Per Hækkerupske (om SF i sin tid): At når først de populistiske partier eller venstrefløjspartierne, der forstyrrer den herskende orden, kommer ”under ansvarets åg”, vil glansen gå af Skt. Gertrud. Enten retter de ind og bliver fornuftige (hvorefter de mister vælgertække), eller også mister de vælgertække, fordi de ikke kan levere varen. ”Det er så nemt, at stå udenfor uden ansvar og præsentere enkle svar på komplicerede spørgsmål”. Underforstået, at ansvar altid er det tunge lod for repræsentanterne for den herskende orden.

Skrevet af: Redaktionen  
Offentliggjort: 15-08-2015
Regnearkets politik


Ved valget i 2011 red S og SF ind i Folketinget på et bredt funderet ønske om et opgør med VK- regeringens krisepolitik. Og selv om både fagbevægelsen og venstrefløjen læste mere ind i valgoplægget, end der stod, så herskede der ikke tvivl om, at ”rød blok” repræsenterede et reelt alternativ til ti år med VKO. Rød blok fik som bekendt ikke flertal alene. Der kunne kun regeres med De Radikale, som med deres afgørende stemmer tog luften ud af det meste af S og SF’s valgløfter. Regeringsprogrammet blev i alt væsentligt en accept og videreførelse af VK-regeringens politik. Fra det øjeblik og frem til valget her den 18. juni har de socialdemokratisk ledede regeringer tømt begrebet ”rød blok” for ethvert indhold.

Skrevet af: Redaktionen  
Offentliggjort: 15-06-2015
Kommuner og regioner i fodlænker



Om præcis 2 måneder skal økonomiaftalerne mellem regeringen og regioner og kommuner være på plads. Det kan blive før eller efter folketingsvalget, men aftaler er nu også så meget sagt. Rammerne er allerede vedtaget med finansloven. Så i det store og hele handler økonomiforhandlingerne mest om fordelingen indenfor de økonomiske rammer og hvad, finansministeren kan forpligte KL og Danske Regioner til.

Hvis regeringens konvergensprogram står til troende, kan vi allerede nu forudsige, at økonomiaftalerne bliver ligeså ringe som i 2014. Eller som det hedder: Råderummet bliver snævert, og som ved fodlænker udløses alarmen prompte, hvis kommunerne eller regionerne budgetterer lige til grænsen eller overskrider i løbet af budgetåret.

Skrevet af: Redaktionen  
Offentliggjort: 15-04-2015
Grækenland – et europæisk anliggende


Situationen i Grækenland repræsenterer en mulighed ikke alene for grækerne men for hele Europa. Det er en mulighed for at genvurdere den økonomiske og sociale politik, som har været ført siden krisen – og slå ind på en ny kurs.

Krisepolitik og strukturreformer har ikke løst problemerne i Grækenland og i andre lande. Tværtimod har de skabt nye problemer uden at løse de gamle. Borgerne er blevet tvunget til at betale en meget høj pris, hvorimod skatteinddragelsen og indsatsen mod korruption ikke er blevet forbedret”. Generalsekretær i ETUC, Bernadette Ségol, 5. februar 2015

I udtalelsen fra ETUC indgår en forståelse af, at den nye græske regering ledet af Syriza repræsenterer den åbning og de muligheder, som et Europa i stagnation og i intern splid med sig selv har så hårdt brug for på næsten alle centrale spørgsmål. Den tysk inspirerede krisepolitik/økonomiske nødretspolitik er slået fejl. Europa hænger fast i stagnation og deflation, som nu ifølge både Verdensbanken, IMF og OECD truer den globale økonomiske vækst og eksponerer hele EU for social uro, politisk ustabilitet og et handlingslammet lederskab.

Skrevet af: Redaktionen  
Offentliggjort: 16-02-2015
S-SF-EL flertal – en bunden opgave

Statsministerens valgdrejebog er klar: ”Velfærd versus nulvækst”. Nu skal valget bare udskrives. Hvornår det sker, bliver et taktisk spørgsmål. Før eller efter overenskomstforhandlingerne. Er der udsigt til et relativt udramatisk overenskomstforløb, kan valget komme når som helst. Lurer der en større konflikt, bliver valgdatoen skudt længst muligt. Det vækker sjældent begejstring og vælgertilslutning, når en socialdemokratisk ledet regering griber ind i en overenskomstkonflikt. Men ser vi bort fra de taktiske balanceovervejelser, træder valgets strategiske betydning i forgrunden, selv om næsten alle partier for tiden gør deres ypperste for at tæppebombe vælgerne med ligegyldige småsager og kun i forbifarten eller ude i de politiske kulisser drøfter de reelle temaer.

Skrevet af: Redaktionen  
Offentliggjort: 15-12-2014
De små beslutningers tyranni

Som den parlamentariske tradition byder i Danmark, åbnede statsministeren tirsdag den 6. oktober en ny samling i folketinget med en længere redegørelse for rigets almindelige tilstand og en bred orientering om regeringens kommende politiske initiativer. Statsministerens tale indeholdt den forventede kritik af Venstres forslag om nulvækst for den offentlige sektor. Men hun nævnte ikke med et eneste ord, at både kommuner og regioner allerede på nuværende tidspunkt har overhalet Venstres forslag. Det lykkedes i det store og hele også Helle Thorning-Schmidt at dreje uden om de forværrede vækstprognoser for dansk økonomi. Den sidste fra ”Vismændene” nedskriver væksten fra 1,5% til 0,5%. Ingen i samfundseliten viser reel vilje til at gennemføre en radikal omfordeling af rigdommen – desværre heller ikke på Christiansborg.

Skrevet af: Redaktionen  
Offentliggjort: 15-10-2014