Artikler: Ledere
Kommunalvalget ti år efter strukturreformen

”Borgernes opbakning til lokaldemokratiet daler. Kommunen er i højere grad en serviceleverandør end et demokratisk forum, som man er forpligtet til at deltage i”, skriver VIVE (det Nationale forsknings- og analysecenter for velfærd) i sin nys udkomne rapport. Den helt korte kommentar kunne være følgende: ”Ja, man ligger, som man har redt”.

Skrevet af: Jan Helbak  
Offentliggjort: 16-10-2017
Magtspørgsmålet og venstrefløjen

I juni udgaven af Kritisk Debat bragte vi en leder med overskriften: ”Pejlemærker til et regeringsalternativ”. Lederen var et forsigtigt indspark i den hjemlige debat om venstrefløjens forhold til Socialdemokratiet og samme partis parlamentariske allianceflirt med DF. Det centrale tema i lederen var, at det ikke nytter noget som i EL at bruge kræfter på at diskutere ”røde streger” for at markere grænserne for samarbejdet med Socialdemokratiet, herunder udgøre parlamentarisk grundlag for en Socialdemokratisk ledet regering.

Skrevet af: Jan Helbak  
Offentliggjort: 15-08-2017
Pejlemærker til et regeringsalternativ

I ugerne op til Enhedslistens landsmøde lykkedes det Socialdemokratiets gruppeformand Sass-Larsen at provokere EL ved at kalde partiet ”utopiske humanister” og gøre det klart, at peger EL ikke på Mette Frederiksen som forhandlingsleder og statsminister, får man bare Løkke Rasmussen en gang til. ”Og”, kunne han have tilføjet, ”kan I leve med det”?

Enhedslistens officielle svar kom på landsmødet, hvor et ledelsesgodkendt debatoplæg  takserede Sass-Larsens provokation som en ”afpresningsstrategi” og fastholdt, at EL som parti måtte udarbejde en holdning til det.

I samme oplæg refereres til en udtalelse fra landsmødet i 2015, hvor følgende meget centrale sætning ironisk nok indgår: ”Venstrefløjen må styrke og udvikle sig selv i politisk modsætning til både højrefløjen og socialdemokraterne”. Man kan spørge: Hvad er det, hvis det ikke er en afpresningsstrategi?

Skrevet af: Jan Helbak  
Offentliggjort: 15-06-2017
Reform af det liberale papirmonster?

Så skal vi igen i gang med den obligatoriske afbureaukratiseringsøvelse. Den offentlige sektor skal fornys, og der skal skæres ned på alt unødvendigt bureaukrati, der skal effektiveres på sags- og dokumentationsgange og så videre. Ja, listen er næsten uendelig. Sådan har det lydt siden Schlüters Moderniseringsudvalg, men måske er situationen trods alt anderledes denne gang?

Det måske nye i forhold til 1983, 2002, 2009, 2011 og 2013 er, at V-LAK regeringen meget bastant har lagt sig fast på et vækstmål for de offentlige driftsudgifter på 0,3%. Men med et demografisk betinget vækstpres på minimum 0,6% har regeringen kun få handlemuligheder.

Til forskel fra de foregående regeringer kan den nuværende regering ikke længere nøjes med at luge lidt ud i velfærdsydelserne eller skære på kontanthjælpsydelser og lignende, som kun føles af et lille mindretal af befolkningen. Produktivitetskravene er også ved at nå deres ultimative grænse

Skrevet af: Jan Helbak  
Offentliggjort: 17-04-2017
Forstærkeren i Washington

”I politik afføder kaos normalt mange fejl. Med Trump ser det ud til at være en del af en plan”. (The Economist 4/2-17). Eller også forholder det sig lige omvendt (hvad der er endnu værre) nemlig at valget af Trump til præsident og hans indsættelse i Det Hvide Hus udspringer og er gjort mulig af en delt verdensmagt, en verdensorden i opbrud og et økonomisk- og geopolitisk fremadskridende kaos, som hans hektiske og modsætningsfyldte embedsførelse allerede nu viser sig at forstærke.

Som mange havde frygtet, men få nok helt forventet, startede Trump sin embedsperiode med den fra krigene i Irak og Afghanistan kendte chok and awe taktik, som går ud på at angribe tungt og massivt uden hensyntagen til de finere detaljer. På én dag blev TTP aflyst, genforhandling af NAFTA annonceret, kravet om en ”den mexicanske mur” fremsat og Brexit hyldet. Pressen blev kritiseret og hånet, tortur forsvaret og forholdet til EU og det transatlantiske samarbejde kølet ned. Endelig blev det meget omdiskuterede indrejseforbud dekreteret.

Skrevet af: Jan Helbak  
Offentliggjort: 15-02-2017
Hvad vil V-LAK regeringen?

Vi har fået en ny regering. V-LAK regeringen. Vi ved, hvad den vil. Det står i regeringsprogrammet. Vi ved ikke, hvad den kan. Vi ved heller ikke, hvad oppositionen kan. Langt mindre, hvad den vil. Mellem regering og opposition står den parlamentariske støttepille – DF. Vi ved, hvad partiet ikke vil. Vi ved ikke, hvad det kan. Det afhænger af det parlamentariske spil mellem regering og opposition. DF indtager ikke en selvstændig position.

Skrevet af: Jan Helbak  
Offentliggjort: 15-12-2016
Opbrud og regeringsalternativ

Der er opbrudsstemning i næsten alle de europæiske socialdemokratier. De interne kampe om forståelse af fortiden, placering i nutiden og forestillinger om fremtiden er samtidig præget af rådvildhed og mangel på en sammenhængende strategi. Det er der ikke noget mystisk i, da den generelle tidsånd er mærket af opbrud og demaskering af den neoliberale doktrin. Så selvfølgelig foregår der vigtige bevægelser og diskussioner om fremtidens socialdemokratiske politik – om end diskussionerne stritter i alle retninger og mangler faste former.

Skrevet af: Jan Helbak  
Offentliggjort: 17-10-2016
”Neoliberalism oversold”?

”I stedet for at skabe vækst, har dele af den neoliberale politik øget uligheden og samtidig sat den varige vækst på spil”. Sådan står der at læse i indledningen til en kontroversiel artikel i IMF’s interne skrift ”Finance and Development juni 2016”. Artiklen er skrevet af tre ledende forskningsøkonomer i IMF og har absolut ikke skabt den store begejstring. Hvor diplomatisk den end er formuleret, repræsenterer artiklen nemlig et opgør med den linje, IMF har ført siden 1978. Ganske forudsigeligt afstedkom artiklen heftige diskussioner umiddelbart efter offentliggørelsen for så ret hurtigt at blive glemt. Og i dag mindre end to måneder efter, er der ikke mange, der refererer til artiklen. Det er på den anden side ikke ensbetydende med, at den ikke har fået praktisk betydning. For det har den! Indirekte har den faktisk har fået status som den artikel, der indledte sporskiftet ikke bare i IMF, men også hos ledende økonomer og politikere verden over. De refererer bare ikke til artiklen og i endnu mindre grad til dens teoretiske implikationer.

Skrevet af: Jan Helbak  
Offentliggjort: 15-08-2016
Djævlen i detaljen

Med udtalelsen om, at omprioriteringsbidraget var blevet et hadeobjekt, bekendtgjorde finansminister Claus Hjort Frederiksen, at regeringen var indstillet på at søge Folketingets godkendelse til at afskaffe bidraget. Med andre ord en væsentlig imødekommelse af KL’s krav, så en aftale kunne på plads. Som det blev udråbt i pressen: en klar sejr til KL. Måske – eller måske snarere et modus vivendi for begge parter. Økonomiaftalen mellem finansministeriet og KL repræsenterer et vanskeligt gennemskueligt kompromis mellem regeringen og KL, som for en nærmere betragtning rækker langt videre ind i de kommende politiske magtspil. Ikke bare mellem regeringen og kommunerne men også mellem partierne og blokkene på Christiansborg. For at søge efter djævlen i detaljen kan det være formålstjenligt, at betragte aftalen og det politiske spil op til den afsluttende forhandling indenfor tre hovedtemaer.

Skrevet af: Jan Helbak  
Offentliggjort: 15-06-2016
Magtfuldkomne regeringer og lokalt oprør

Finansminister Claus Hjort Frederiksen ramte langt fra skiven, da han fra talerstolen på KL’s topmøde den 10-11. marts kritiserede kommunerne for at klynke. Det gør de jo nærmest rituelt op til økonomiforhandlingerne. Når han ramte helt ved siden af, skyldes det, at kommunernes massive modstand mod regeringens omprioriteringsbidrag denne gang rækker langt videre end til den næste forhandlingsscene i maj-juni måned. Og for det andet er den modstand, der herhjemme og i øvrigt også i Norge kaldes det kommunale oprør, blot et af flere lokale oprør rundt om i Europa fra Norge til Spanien mod de siddende regeringers magtfuldkommenhed, der viser sig i en løbende beskæring af velfærdsordningerne og pålægger de regionale og lokale myndigheder at udføre det beskidte arbejde.

Skrevet af: Redaktionen  
Offentliggjort: 15-04-2016
Opgør med diktatpolitikken

”Jeg vil opfordre borgmestrene rundtomkring i landet til at gøre det sammen og sige: ”Vi tager hånd om kommunernes økonomi, og så må finansministeren, regeringen og Dansk Folkeparti selv lægge ansigt til, hvis der skal laves besparelser i kernevelfærden. De må tage skraldet og ikke lade det være op til landets kommunalpolitikere””. (Overborgmester Frank Jensen, Politiken d. 27. januar 2016) Selvfølgelig havde regeringen og ikke mindst DF under finanslovsforhandlingerne en lille gnavende frygt for, at der op til økonomiforhandlingerne mellem finansministeriet og KL kunne blive mere teatertorden end sædvanligt. Men det er ikke troligt, at parterne havde forudset udspillet fra Frank Jensen og signalet til kommunal samling mod regeringens omprioriteringspolitik.

Skrevet af: Redaktionen  
Offentliggjort: 15-02-2016
Strukturel uorden og terror

”Krisen består netop i, at det gamle dør, og at det nye ikke kan fødes. I dette interregnum finder man de mest forskelligartede sygdomstegn” Antonio Gramsci 1930.

Det er ikke helt tilfældigt, at det, der var en rammende karakteristik af samfundstilstanden ved indgangen til 30’erne også indrammer den situation, vi befinder os i nu. Den store forskel er måske, at vi næppe kan blive enige om, hvad det gamle er og kun har meget vage forestillinger – hvis nogen – om, hvad det nye skal være. Det må siges at være skærpede omstændigheder, og vi anser det for uomgængeligt at forstå terroraktionerne både i Paris og næsten overalt i Mellemøsten i den sammenhæng.

Skrevet af: Redaktionen  
Offentliggjort: 15-12-2015
Regeringens nulvækst eller kommunalt oprør

Venstre førte valgkamp på nulvækst i det offentlige forbrug og 2,4 mia. kr. ekstra til sundhedsvæsnet. Partiet tabte valget, men vandt regeringsmagten som en af de spinkleste mindretalsregeringer nogen sinde. Mens DF og Socialdemokratiet hver især skulle bruge flere uger til at afstemme deres kurs i det nye Folketing, slog regeringen til først i juli måned og indgik en aftale med KL om kommunernes økonomi for 2016. Eller aftale er måske så meget sagt. KL blev tvunget til at acceptere regeringens krav til kommunerne om at bidrage med 1% eller 2,4 mia. kr. til et såkaldt omprioriteringsbidrag i årene 2016-2019. Bidraget skulle bl.a. bruges til at finansiere ekstra bevillinger til sundhedsvæsnet og de ældre. Når det alligevel fik skær af en aftale, skyldes det, at KL fik igennem, at 1,9 mia. kr. ville blive sendt direkte tilbage til kommunerne i 2016. Smerten blev således reduceret til 500 mio. kr. i 2016.

Skrevet af: Redaktionen  
Offentliggjort: 15-10-2015
Populismen som politisk parti og tidsånd

”Kunne det have været Dansk Folkepartis skæbne?”, skrev Jyllandsposten (JP)i en artikel den 2. august om Fremskrittspartiets markant faldende tilslutning i Norge, efter at partiet gik i regering sammen med Höyre”.

Logikken bag JP’s spørgsmål er selvfølgelig den gamle Per Hækkerupske (om SF i sin tid): At når først de populistiske partier eller venstrefløjspartierne, der forstyrrer den herskende orden, kommer ”under ansvarets åg”, vil glansen gå af Skt. Gertrud. Enten retter de ind og bliver fornuftige (hvorefter de mister vælgertække), eller også mister de vælgertække, fordi de ikke kan levere varen. ”Det er så nemt, at stå udenfor uden ansvar og præsentere enkle svar på komplicerede spørgsmål”. Underforstået, at ansvar altid er det tunge lod for repræsentanterne for den herskende orden.

Skrevet af: Redaktionen  
Offentliggjort: 15-08-2015
Regnearkets politik


Ved valget i 2011 red S og SF ind i Folketinget på et bredt funderet ønske om et opgør med VK- regeringens krisepolitik. Og selv om både fagbevægelsen og venstrefløjen læste mere ind i valgoplægget, end der stod, så herskede der ikke tvivl om, at ”rød blok” repræsenterede et reelt alternativ til ti år med VKO. Rød blok fik som bekendt ikke flertal alene. Der kunne kun regeres med De Radikale, som med deres afgørende stemmer tog luften ud af det meste af S og SF’s valgløfter. Regeringsprogrammet blev i alt væsentligt en accept og videreførelse af VK-regeringens politik. Fra det øjeblik og frem til valget her den 18. juni har de socialdemokratisk ledede regeringer tømt begrebet ”rød blok” for ethvert indhold.

Skrevet af: Redaktionen  
Offentliggjort: 15-06-2015