Et kommunalt oprør er på vej
Af Ole Thorbek

Offentliggjort: 15. februar 2011
Forhandlingerne mellem regeringen og KL samt DR
Forhandlingerne om de økonomiske rammer mellem på den ene side regeringen og på den anden side KL og DR, fremstilles ofte af de kommunale og regionale forhandlere som et diktat fra regeringens side, som KL og DR ikke kan ændre på. Men når, der nu er tale om et diktat, hvorfor tager KL og DR så dette diktat på sig? Hvorfor skal KL og DR kommuner og regioner tage ansvaret for de velfærdsforringelser og fyringer, som regeringen dikterer - og som alle de mange borgmestre og byrådsflertal, der står til venstre for midten, er lodret imod?

Hvis KL og DR afviste regeringens diktat, og nægtede at indgå økonomiske aftaler med regeringen på dennes præmisser, ville det stå klart for enhver, at det er regeringen og Dansk Folkeparti, der er ansvarlig for den nedbrydning af vort velfærdssamfund, der er en konsekvens af regeringens økonomiske rammer.

Det hænder også, at KL's og DR's accept af de økonomiske rammer, forsvares med, at regeringen har et flertal i Folketinget, og at det derfor er i overensstemmelse med de demokratiske spilleregler, at KL og DR indgår aftaler med regeringen. Men der står intet steds i Grundloven, at et Folketingsflertal skal udstede diktater. Der står intet steds, at interesseorganisationer er forpligtiget til at indgå aftaler, som de er modstandere af, med regeringen. Tværtimod sikrer Grundlovens frihedsbestemmelser netop, at interesseorganisationer som KL og DR ikke er tvunget til at indgå aftaler med regeringen. Kun i diktaturer forventes det, at interesseorganisationer indgår aftaler med regeringen, selvom interesseorganisationerne er imod indholdet af aftalerne. Det er da også sket, at KL har afvist at indgå en økonomiaftale med regeringen. En afvisning fra KL og DR forhindrer selvfølgelig ikke, at regeringen gennem en lov kan diktere sine økonomiske rammer. Men så er følgerne af dette diktat krystalklart VKO's ansvar, og ikke kommunernes og regionernes.   

Regeringen vil minimalstaten
Lige som det sker i andre europæiske lande, bruger også den borgerlige regering i Danmark den økonomiske krise som en platform for et stormløb mod velfærdssamfundet, som de borgerlige minimalstatstilhængere i virkeligheden hele tiden har været imod. Regeringens oplæg til fremtidige, langsigtede økonomiske rammer for kommuner og regioner rummer drastiske velfærdsforringelser og omfattende fyringer, der vil bidrage til en udvikling hen imod minimalstaten og en tilstand med permanent høj arbejdsløshed.

Men hvor er fagbevægelsen?
Fagbevægelsens medlemmer har som borgere i vort samfund en klar interesse i en velfungerende kommunal og regional velfærd. De mange, der er ansatte i kommuner og regioner, har herudover en særlig interesse i, at kommuner og regioner kan tilbyde ordentlige løn- arbejdsforhold. Det er også vigtigt for de ansatte, at de arbejder under rammer, hvor de kan realisere deres mange faglige kompetencer og kvalifikationer, hvilket også vil ære til gavn for brugerne af den kommunale velfærd.

Når det gælder finansloven, regeringens forringelser af dagpenge og børnetilskud, afskaffelse af efterlønnen er fagbevægelsen heldigvis klart på banen. Men hvad med hele det brede velfærdsområde, der ligger i kommunerne og regionerne? Den 20. maj 2010 indkaldte 11 fagforbund til et stormøde i Fredericia, hvor der deltog 3.500 tillidsrepræsentanter fra kommuner og regioner.

Det hed i udtalelsen fra mødet, "at dagen i dag viser, at 3500 repræsentanter for velfærden over hele landet siger nej tak til forringelser og ja til velfærd og dialog. Der er en anden vej end fyringer, nedskæringer og dårligere velfærd. Der er en vej, hvor vi kan levere kvalitet og anvende vores professionalisme, viden og uddannelse i et moderne og tidssvarende arbejdsmiljø. Hvor vi bygger videre på det solide danske fundament, som vi har skabt gennem mange år. Hvor vi sikrer ordentlige forhold for de syge, de ældre og børnene. Og hvor vi sikrer en hurtig og effektiv service til virksomhederne. Vi vil den vej. Det handler om at vælge den".

Desværre kom der ikke nogen markant opfølgning på stormødet d. 20. maj, der ellers i høj grad var præget af deltagernes begejstring og energi. Der eksisterer et stort potentiale for fagbevægelsens engagement i kampen for gode økonomiske rammer for kommuner og regioner. Men der er stærkt brug for initiativer, der i højere grad kan bringe fagbevægelsen med ind i denne del af velfærdskampen. En fagbevægelse, der aktivt engagerede sig i forhold til forhandlingerne mellem regeringen og KL samt DR om økonomiaftalerne, kunne lægge et meget stærkt pres på regeringen og forbedre KL's og DR's forhandlingsmuligheder. En aktiv fagbevægelse kunne sammen med kritiske by- og regionsrådsmedlemmer og netværk af borgere, der kæmper for velfærd og bedre økonomiske rammer, ændre på hele den politiske situation omkring for handlingerne.

Netværk for Velfærd og Demokrati
For de mere end 1.000 by- og regionsrådsmedlemmer, der har deres røde hjerte med i deres virke for et godt velfærdssamfund, bliver det ubærligt at skulle udmønte de sociale katastrofer, som regeringens oplæg til økonomiske rammer for kommuner og regioner vil medføre.

Det er baggrunden for, at der er etableret et Netværk for Velfærd og Demokrati, der har fået tilslutning fra et kommunalpolitisk netværk af by-og regionsrådsmedlemmer, hvor der i øjeblikket deltager 1 borgmester og 14 by- og regionsrådsmedlemmer fra henholdsvis Socialdemokratiet, SF og Enhedslisten, og der kommer stadig nye by- og regionsrådsmedlemmer, der melder sig under fanerne. Netværket rummer også repræsentanter for fagforeninger, tillidsrepræsentanter, brugerbestyrelser samt engagerede borgere. Det er netop den tværgående brobygning mellem lokalpolitikere, repræsentanterne for brugerne af den offentlige velfærd og for de ansatte i kommuner og regioner, der skal give netværket sin dynamik. Forspillet til etableringen af netværket fandt sted på et seminar d. 9. maj 2010, og netværket blev endeligt etableret på et seminar med 80 deltagere d. 30. januar i år.

Det er den tidligere forbundsformand for SID og fhv. medlem af Folketinget for Socialdemokratiet, Hardy Hansen, som er talsperson for netværket.

Netværket er i løbende kontakt med kommunalordførerne og andre folketingspolitikere fra Socialdemokratiet, SF og Enhedslisten.

Lokale velfærdsnetværk og borgermøder
Som opfølgning på kommuneseminaret er deltagere flere steder gået i gang med at etablere lokale netværk og at planlægge borgermøder, hvor der sættes fokus på regerings ansvar for de forringelser, nedskæringer og fyringer, som mange kommuner og regioner har set sig nødsaget til at gennemføre.

Alle borgere er velkomne til at deltage i borgermøderne, men det kan være hensigtsmæssigt specielt at invitere alle medlemmer af ældreråd, skolebestyrelser, forældreforeninger, patientforeninger, beboer- og lejerforeninger, fagforeninger, lokale partiforeninger og mange andre organisationer til at deltage. Kort sagt velfærdssamfundets kernetropper, hvoraf mange godt ved, at det er regeringen, der er ansvarlig, og at det er vigtigt at handle.

Om Netværkets grundlag
Kommuner og regioner spiller en afgørende rolle i forvaltningen og udviklingen af det danske velfærdssamfund. Det er ca. 2/3 af de penge, der bruges på velfærd, der forvaltes af kommunerne og regionerne. Kommunerne har også spillet en vigtig rolle i udviklingen af det lokale selvstyre og dermed i udviklingen af det danske demokrati.

I dag er kommuner og regioner imidlertid underkastet en statslig styring, der indebærer, at det kommunale selvstyre er sat ud af kraft. Borgernes muligheder for at øve indflydelse på deres lokalsamfund og dermed de nære rammer for deres liv er derfor meget begrænset.

Det fremgår af Netværkets grundlag, at vi ønsker et kommunalt selvstyre som grundlag for et stærkt og dynamisk velfærdssamfund, hvor borgerne kan leve et værdigt og trygt liv.

Hvor kommuner og regioner indgår i et samspil med erhvervslivet, der kan skabe en bæredygtig erhvervsudvikling med høj beskæftigelse.

Hvor kommuner og regioner på grundlag af borgerinddragelse indgår i nye samspil med civilsamfundet, der både kan skabe engagement og initiere nye løsninger på hvordan, opgaverne kan løses.

Hvor alle dele af landet bliver attraktive og inkluderes i samfundets økonomiske, sociale, velfærdsmæssige, kulturelle udvikling.

Forhandlingerne mellem regeringen og hhv. KL og DR om de økonomiske rammer foregår i en lukket politisk proces, der slet ikke modsvarer de potentialer for åbenhed, demokrati og engagement, det lokale selvstyre rummer. Mens der eksempelvis er stor offentlig bevågenhed om den årlige finanslov, fastlægges de økonomiske rammer for kommuner og regioner - der forvalter 2/3 af den velfærd, borgerne møder i hverdagen - stort set uden offentlig debat. De enkelte by- og regionsrådsmedlemmer, der i sidste ende skal håndtere konsekvenserne for de enkelte kommuner og regioner, står temmelig magtesløse i forhold til fastlæggelsen af rammerne, og er i virkeligheden blevet til gidsler for en politik, mange af dem er imod.

Netværket vil derfor arbejde for, at der kommer langt mere åbenhed og offentlig debat om de økonomiske rammer for kommunerne og regionerne, og at der fremover skabes bedre økonomiske rammer for kommuner og regioner til gavn for borgernes velfærd.     

KL og DR skal offensivt og åbent på banen, og landets by-og regionsrådsmedlemmer skal i inddrages i processen.

For vi skal vel spare?
Når vi til daglig i samtaler med bekendte og kolleger forsvarer velfærden støder vi jævnligt på den bemærkning: Jamen, vi skal jo spare. Og hertil er egentlig kun at svare: Nej, det er lige præcist det, vi ikke skal. Der er et grundlæggende problem i dansk økonomi, at der spares alt, alt for meget, og der forbruges og efterspørges alt for lidt. På grund af frygten for arbejdsløshed er forbrugerne forsigtige, og mens den private opsparing er steget eksplosivt, er det private forbrug blevet mindre end før krisen.

Med mindre forbrug og lavere efterspørgsel falder de private virksomheders omsætning. De indskrænker og fyrer folk. Dem, der bliver arbejdsløse, har færre penge at købe ind for. Statens skatteindtægter falder, og staten får flere udgifter til understøttelse.

Men ikke alene skal de private virksomheder døje med en svag efterspørgsel fra forbrugernes side. Oven i det vil regeringen give det private erhvervsliv den syngende lussing, at den gennem nedskæringer og fyringer vil reducere det offentliges efterspørgsel hos de private virksomheder. Der netop i forvejen er hårdt ramt af forbrugernes svage efterspørgsel. Det er gift for det private erhvervsliv, og det vil aldrig skabe vækst.

Man skal huske på, at de penge, der bruges i det offentlige, ikke - som man nogen gange kunne få indtrykket af, når man hører regeringens økonomer - havner på Månen, på Mars eller i et sort hul i verdensrummet. De havner som efterspørgsel hos de private virksomheder. De offentligt ansatte bruger deres disponible indkomst til at købe ind i butikkerne, og det samme gør dem, der modtager overførselsindkomster

Når kommuner renoverer skoler eller kloakker, får private entreprenører nye opgaver og kan ansætte folk. Når en kommende regering gennemfører en storstilet miljø- og energiplan, der skaber 75.000 jobs i den private sektor, skaber det jo vækst i det private erhvervsliv. Når planen er fuldt realiseret sparer staten ca. 14 mia. kr. i understøttelse. Hertil kommer en øget skatteindtægt af den nye indkomst, der skabes, på ca. 8 mia. kr. Årlige budgetforbedring, der kulminerer med ca. 22 mia. kr. Blot en mindre del heraf kan finansiere de nødvendige investeringer i planen. Sjældent har man set en mere velfinansieret plan, der samtidig giver staten en betragtelig budgetforbedring. Planen kan samtidig levere et vigtigt bidrag til bæredygtig omstilling og en betydelig reduktion af Danmarks CO2 udslip.

Det offentlige køber hvert år for 270 mia. kr. i det private erhvervsliv. Det er således en betragtelig del, at de varer og tjenesteydelser, det private erhvervsliv producerer, der afsættes til det offentlige. Hvis det offentlige - som regeringen tenderer til at påbyde - reducerede sin efterspørgsel hos det private erhvervsliv med f.eks. 10 %, ville det medføre et markant fald i den private erhvervslivs omsætning og beskæftigelse. Den øgede arbejdsløshed, der ville følger heraf, ville yderligere reducere efterspørgslen hos det private erhvervsliv.

I en situation, hvor opsparingen er for stor, og efterspørgslen er for lille, skal det offentlige selvfølgelig ikke spare og dermed øge opsparingen, men tværtimod bruge penge.. Det offentlige skal gå i spidsen og øge sin efterspørgsel i det private erhvervsliv, der så øger sin omsætning og beskæftigelse.

Det skaber vækst. Når folk ser, at beskæftigelsen stiger, og at faren for at blive arbejdsløs er ved at drive over, tør folk igen bruge penge og øge deres forbrug, og de begynder oven i købet at indhente det forbrugsefterslæb, som opstod under krisen. Det skaber vækst og beskæftigelse, og det øger den indkomst, der skabes i vort samfund. Staten får flere skatteindtægter og sparer understøttelse. Et selvbærende opsving er i gang.

Nyskabelse kan give politisk forandring
Velfærd for Netværk og Demokrati er en nyskabelse i det politiske landskab, der aldrig er set før. Der har eksisteret og eksisterer mange netværk, der samler folk, der er i samme båd. Men her er der skabt et tværgående netværk af by- og regionsrådsmedlemmer, fagforeninger og tillidsrepræsentanter, repræsentanter for brugere af offentlige institutioner og engagerede borgere.

Et netværk med forgreninger langt ud i lokalsamfundene og til de mange ansatte, der bygger velfærdssamfundet i kommuner og regioner. Netværket skal i den kommende tid skabe rammerne for, at borgerne i de enkelte kommuner og regioner kan involvere sig i debatten om velfærdssamfundets vilkår. En helt ny form for borgerinddragelse.

Det bliver fantastisk spændende.

Netværkets opfordring til KL og DR er klar: Lyt til medlemmerne af by- og regionsråd. Lyt til borgerne og hør, hvilke forventninger, de har til fremtidens velfærd. Og sig nej til økonomiaftaler med en regering, der ser det som sit mål at nedbryde den velfærd, der skaber sammenhængskraften i vort samfund.

2011 er et valgår, hvor vi skal have en ny regering - gerne med en parlamentarisk basis, der gør det muligt at realisere et ægte velfærdssamfund.

Et netværk, der afholder borgermøder med et kritisk fokus på regeringens velfærdsforringelser, kan levere et vigtigt bidrag til, at vi får en ny regering, og netværket inviterer gerne en ny regering til dialog med græsrødderne.

Netværket har oprettet face book siden
http://www.facebook.com/home.php?sk=group_169340026443126

Alle kan tilmelde sig Netværk For Velfærd og Demokrati ved at sende en mail herom til: annie.ole.thorbek@webspeed.dk.