VK´s forslag forslag til finanslov 2011 og S-SF'S modforslag.
Af Henrik Herløv Lund

Offentliggjort: 15. oktober 2010
INDLEDNING.
For første gang konkretiseres alternativet til VKO i form af et fælles finanslovsforslag fra S+SF. I det følgende analyseres i del I først forslag til finanslov 2011 (FFL11) fra VK med hensyn til indhold og konsekvenser. I del II forbindelse vurderes dernæst udsigterne for VKO´ samlede nulvækstplan om at opnå de forudsatte besparelser på 24 mia. kr. Dernæst behandles i del III finanslovsudspillet fra S-SF med hensyn til indhold og finansiering. I forlængelse heraf vurderes i del IV den ombygning, som udspillet indeholder, af S-SF´ samlede økonomiske plan: "Fair Løsning". Endelig sammenlignes de to udspil i afslutningen.

I. FORSLAG TIL FINANSLOV FRA VK - REGERINGEN.
Finanslovsforslaget for 2011, FFL11, er i hovedsagen en implementering af den aftale om genopretning af dansk økonomi, som VK- regeringen indgik med Dansk Folkeparti før sommerferien og af den første udmøntning heraf der skete med aftalerne med kommunerne henholdsvis regionerne om økonomien i 2011.

Finanslovsforslaget udmønter "Genopretningsaftalen" og den heri indeholdte nulvækst (= ingen realvækst) for de samlede offentlige udgifter 2011-2013. Aftalen tilsigter som bekendt at forbedre de offentlige finanser med 24 mia. kr. fra 2011 til 2013.

Dette indebærer for det første, at der i princippet de kommende 3 år skal være nulvækst indenfor det offentlige forbrug til service, således at der her over denne periode i alt spares 13½ mia. kr., jf. nedenstående tabel, række 1. For det andet indebærer det, at der i de kommende tre år i alt skal ske budgetforbedringer gennem besparelser på overførsler samt gennem skatteforhøjelser for i 2013 i alt 11,5 mia. kr. Besparelserne på overførsler omfatter navnlig forhøjelse af dagpenge og forringelse af børnecheck.

For det tredje indebærer "Genopretningsaftalen", at der i 2013 samlet skal være rum for en realvækst på 5 mia. kr i sundhedsvæsenet og 5 mia. kr. for uddannelse og svage. I alt en realvækst i 2013 på 10 mia. kr, men indenfor den samlede overordnede nulvækst, hvorfor disse kompenseres gennem yderligere besparelser indenfor staten på i alt i 2013 10 mia. kr. Heri indgik en generel grønthøsterbesparelser på ½ pct. indenfor statens område. Efterfølgende har regeringen strammet op på sparekravene og tilføjet et ekstra krav om yderligere grønthøsterbesparelser på hele statens område, således at der nu samlet skal spares 1½ pct. årligt.[1]

Tabel: Fordeling på enkelt år af aftalt budgetforbedring ifølge "Genopretningsaftalen"[2]

Mia. kr.

2011

2012

2013

1. Nulvækst i kommunerne (+ begrænset vækst i regionerne)[3]

4,5

9

13,5

2. Overførsler og skatter: [4]

4,9

7,7

11,3

3. Omprioritering - budgetforbedring: [5]

3,3

6,0

10,0

4. Omprioritering - budgetudvidelser:[6]

-3,0

-6,6

-10

I ALT oprindeligt aftalt(afrundet)

9,5

16,5

24,5

5. Yderligere besparelser i staten (grønthøsterbesparelser på i alt 1½ pct. årligt)

1,2

2,4

3,6

I ALT UDVIDET BESPARELSE

10,5

19

28


Hermed er besparelserne dog ikke udtømt, idet kommunerne i 2011 skal effektivisere for yderligere en mia. kr, om end staten skal anvise godt det halve af sparemulighederne. Disse besparelser har dog ikke effekt for finansloven, som kun er statens budget. Derimod har nulvæksten i kommunerne effekt for finansloven, idet det statslige bloktilskud til kommunerne på grund heraf forhøjes så meget desto mindre.

Omfang og konsekvens af besparelser i FFL11.
Der skal således på finansloven 2011 direkte ske besparelser og omprioriteringer for 4,5 mia. kr, inkl. den udvidede grønthøsterbesparelse i staten (Omprioritering 3,3 mia. kr og udvidet grønthøster besparelse 1,2 mia. kr. jf. ovenstående tabel, 2011). Heraf bruges dog godt 3 mia. kr til regionernes sundhedsområde.

Hvad angår de direkte statslige besparelser deler de sig i tre puljer:

1) Statslige erstatningsbesparelser på i alt omkring 4 mia. kr. i stedet for de oprindeligt annoncerede 4 mia. kr. i direkte nedskæringer i kommunerne i 2011. Disse omfatter i 2011 godt 1,1 mia. kr.

Indholdsmæssigt handler besparelserne her navnlig om asociale tiltag vedrørende fastholdelse af udviklingsbistanden på 2010 - niveau og om loft over og reduktion i børnefamilieydelse.

2) Såkaldt "Målrettede besparelser i staten" på i alt 4,5 mia. kr" til finansiering af begrænset realvækst på sundhedsområdet mm. Disse besparelser omfatter i 2011 godt 1,5 mia. kr.

Indholdsmæssigt handler besparelserne her navnlig om uddannelser for de svage (produktions-skoler, almen voksen uddannelse, efterskoler og folkehøjskoler) og om såkaldt "effektivisering" af administrationen for videregående uddannelse. Navnlig besparelserne for svage unge er intet mindre end en katastrofe: Driftstilskuddene reduceres til efterskoler og folkehøjskoler, optag begrænses på produktionsskoler, ydelserne under skolepraktik og produktionsskoleophold reduceres, befordringstilskud bespares og deltagerbetaling under almen voksenuddannelse forhøjes.

Disse besparelser kan ikke undgå at blive et kæmpetilbageslag for målsætningen om, at 95 pct. af en ungdomsårgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse, i det det lige er de uddannelser og institutioner, som samler de svage op, som besparelserne rammer. I forvejen går det ikke for godt med opfyldelsen af målsætningen, idet gennemførelsen ligger nede omkring de 80 pct.

3) Generel og udvidet "Grønthøsterbesparelse" til i alt 1,2 mia. kr. årligt.
Det vides ikke her i detaljer, hvorledes det vil blive udmøntet.

Endelig skal næves besparelserne på satspuljen, hvor der i 2011 i realiteten vil komme til at mangel ca. 600 mio. kr., hvilket også vil ramme svage grupper, ikke mindst psykiatrien, som i betydelig udstrækning henter midler herfra. VK kunne dårligt have anstrengt sig mere for at ramme mere asocialt og skævt med de pågældende besparelser.

Indirekte spares imidlertid betydeligt mere på finansloven for 2011 end de nævnte direkte statslige besparelser, idet finansloven udmønter kommune - og regionsaftalerne for 2011. Og på grund af den i kommuneaftalen indarbejdede nulvækst og den i regionsaftalen kun halve realvækst spares der herved over bloktilskuddene samlet min. 4,5 mia. kr, som ellers skulle have været givet i realvækst på grund af flere ældre brugere og stigende behov. Godt nok falder børnetallet, men ikke i samme omfang som stigningen i antal ældre, der går på pension.

Med så omfattende besparelser kan det ikke undgå at ramme de store kommunale serviceområder kraftigt og bredt, både børnepasning, folkeskole og også ældreplejen selv og der tegner sig allerede et billede af omfattende forringelser af kerneydelserne.

Boks: Oversigt over typiske sparetiltag i de kommunale budgetter for 2011.[7]

articles: herloev_102010_6.png

Også her "udmærker" besparelserne ved at rette sig særligt mod de svage (specialundervisning, socialt udsatte og ældre).

II. UDSIGTERNE FOR VKO´S SAMLEDE ØKONOMISKE PLAN.
Der er genopretningsplanen lagt op til et veritabelt blodbad på velfærden. Men virker planen så til gengæld mht. til at genoprette de offentlige finanser? Finanslovsforslaget bærer præg af, at der stadig er krise i dansk økonomi med mange ledige og lav vækst. Ganske vist forsøger regeringen i Økonomiske Redegørelse august 2010 at anslå optimistiske toner, idet man håber på en forbedring af væksten i 2011 således at BNP stiger med 1,8 pct. mod 1,4 pct. i maj

Samlet tegner der sig dog et billede af, at også 2011 vil blive præget af et stort underskud på de offentlige budgetter, nemlig ca. 79 mia. kr. I forhold til tidligere skøn for det offentlige underskud for 2010, der har nærmet sig de 100 mia. kr., er der tale om en begrænset forbedring på samlet 8,1 mia. kr. Det skyldes blandt andet omlægninger af pensionsafkastbeskatningen, der forbedrer det offentlige underskud med 9,4 mia. kr. i 2010 og forringer det med 4,6 mia. kr. i 2011.


Tabel: Overskud og underskud på de offentlige finanser på 2007 - 2011 før og efter genopretningsaftalen[8]

Forventningen om øget vækst synes imidlertid ganske tvivlsom. Ganske vist er BNP i 2. kvartal steget med 1,8 pct. Men væksten i 2010 synes drevet af rent midlertidige forhold, nemlig øgede udgifter til privatforbrug på grund af en kold vinter og opfyldning af tømte lagre i de private virksomheder.

Også hvad angår ledigheden anslår regeringen mere positive strenge end i maj, nemlig at ledigheden bliver på 125.000 i 2011, hvor Regeringen i maj forudsagde en ledighed på 135.000 i 2011. Men der er ingen grund til en sådan forventning. Den tilstræbte reduktion i offentligt forbrug i Danmark vil i sig selv reducere efterspørgslen og dermed øge ledigheden med i størrelsesordenen 20 - 30.000 personer. Hertil kommer, at EU er ved at spare opsvinget væk. 23 ud af 27 EU lande strammer finanspolitikken allerede fra i år eller fra næste år. De 23 lande har fået henstilling om at stramme finanspolitikken med mellem 0,5 pct. og 10 pct. af BNP til 2010 til 2014.

Det vil få store konsekvenser for væksten og beskæftigelsen også i Danmark gennem forringede eksportbetingelser og koste op til 30.000 jobs yderligere i Danmark .[9] Ledigheden vil derfor tværtimod stige i 2011 og vedblive at ligge højt i de kommende år.

Figur: Registreret og bruttoledighed 2008 - 2013.[10]

articles: herloev_102010_4.png

Og for 2011 og de kommende kan såvel reduktionen i offentligt forbrug i Danmark som den massive bølge af offentlige besparelser i hele den vestlige verden, navnlig i EU, ikke undgå at virke stærk negativt også på væksten i Danmark. Der er derfor udsigt til, at væksten bliver op 0,5-0,6 pct. lavere end håbet af regeringen.[11]
articles: herloev_102010_3.png
Figur: Realvækst i BNP 2007 til 2012 - regeringens og eget skøn[12].


Der er således udsigt til at stigende ledighed og lavere vækst undergraver nulvækstplanens budgetforbedringer med samlet minus på mellem - 5 og - 7 mia. kr. ud af de planlagte besparelser på 24 mia. kr. fra 2011 til 2013 pga. af stigende dagpengeudgifter og faldende skatteindtægter, heraf formentlig omkring - 2 mia. kr. allerede i 2011.

Urealistisk nulvækst i 2010.
Der er altså udsigt til, at den samfundsøkonomiske effekt af besparelserne såvel i Danmarks som i det øvrige EU kraftigt vil underminere opfyldelsen af sparemålet. Men dette trues også fra anden side.

Et problem her er nemlig, at regeringen selv har indbygget en bombe under sin nulvækstplan for 2011 til 2013, idet man OGSÅ har regnet med nulvækst = ingen realvækst i det offentlige forbrug i 2010 - dvs. før planens stramningstiltag overhovedet er iværksat.

Det er naturligvis ganske uholdbart, eftersom regeringen selv har gjort 2010 til et år med ekspansiv finanspolitik for at dæmme op for krisen og det historisk store vækstfald på -5 pct. af BNP i 2009. I første halvår har realvæksten i det offentlige forbrug været 2,6 pct. For at nå ned på nulvækst skal det offentlige forbrug ligge 7 mia. kr under væksten i 1. halvår 2010.

Ganske vist er både stat og navnlig kommuner i gang med at stramme op, idet mange borgmestre frem for at spare fortløbende synes at have valgt at hugge til og skære så meget ned som muligt i allerede første omgang ved at genåbne budgetterne i 2010 samt ved at rundbarbere budgettet for 2011 kraftigt. Men det er dog usandsynligt, at dette alene kan spare 7 mia. kr i andet halvår, selvom kommunerne ifølge KL opererer med samlede besparelser på op til 5 mia. kr

Nationalbanken har i en meget omtalt analyse vurderet, at den offentlige forbrugsvækst i 2010 samlet bliver på 1,8 pct. svarende til 9,2 mia. kr[13].

Nu er Nationalbanken ikke noget sandhedsvidne. Under ledelse af Foghs tidligere departementschef Niels Bernstein har man forladt bankens traditionelle neutralitet og objektivitet og har kastet sig utilsløret ind på højrefløjens side i kravene om besparelser og strukturreformer, ja den har endog overhalet VK højre om. Ligesom DØR kræver Nationalbanken endnu større besparelser og stramninger.

Også en mere nøgtern vurdering peger imidlertid på, at det sandsynligvis på trods af en kraftig opbremsning i kommunerne i 2. halvår ender med en samlet realstigning i det offentlige forbrug på omkring 5 - 6 mia. kr svarende til 1 - 1,2 pct. og dermed betydeligt over den også helt urealistiske nulvækst i 2010.

III. S+SF´S FINANSLOVSFORSLAG FOR 2011.
S + SF ´s fælles finanslovsforslag for 2011 tager - med nogle betydningsfulde modifikationer - afsæt i de tidligere fælles udspil: "Fair Forandring" og "Fair Løsning".

Således fremrykkes som bebudet offentlige investeringer for 10 mia. kr. På finanslovsforslagets udgiftsside for 2011 tildeles der i forhold til VK ´s finanslovsforslag godt 2,6 mia. kr. i flere midler til kommunal velfærd, navnlig uddannelse samt1,2 mia. kr. mere til sundhed. Endelig ophæves en række lave kontanthjælpsbesparelser mm. for i alt 0,8 mia. kr

Hertil kommer, at en række af VKO s besparelser i "Genopretningsaftalen" annulleres for i alt 3,3 mia. kr. I alt bruger S + SF 7,7 mia. kr mere end VK.

Merudgifterne finansieres gennem skatteforhøjelser for 3,2 mia. kr, herunder annulleres skattefrie sundhedsforsikringer og øge lønsumsafgiften på banker. Endvidere vil man indføre et loft over indbetalinger på pensioner med livslange ydelser ligesom det, der gælder for ratepensioner. Det skal give 6,7 mia. kr. mere i indtægter. Endelig skal der ske yderlige besparelser i staten for 2,6 mia. kr. Finanslovsforslaget indeholder således samlede budgetforbedringer på 12,5 mia. kr. Hermed vil der således på finanslovsforslaget være et overskud i 2011 på godt + 5 mia. kr.

Tabel: S+ SF s finanslovsforslag for 2011.

articles: herloev_102010_2.png
Godt og skidt i finanslovsforslaget: Forbedringer i forhold til VK, men fortsat stramme offentlige budgetrammer.
På plussiden må det helt overordnet karakteriseres som en styrke, at S og SF trods heftig kritik fra VKO samt ikke mindst fra "forbundsfællen" de Radikale har kunnet fastholde samarbejdet og fremlægge et fælles forslag. Ikke mindst vigtigt hænger forslaget for 2011 endvidere finansielt sammen, idet udgiftsforslagene er fuldt finansieret, og der som anført vil være et overskud på godt + 5 mia. kr. VK s kritik af, at finanslovsforslaget ikke er finansieret er ikke korrekt.

Dette hænger sammen med forslagets indtægtsside, nemlig at godt 11 ud af de 12,5 mia. kr i budgetforbedringer er gode gedigne skatteforhøjelser.

udgiftssiden må det anerkendes som godt,
- at der i forhold til VKO er flere midler til kommunal velfærd, navnlig folkeskole, samt til sundhed
- at de lave kontanthjælpssatser ophæves
- og at en række af VK s asociale og reaktionære besparelser for i alt 3,3 mia. kr. ophæves, herunder besparelser på uddannelse til de svageste, besparelser på børnefamilier, på udviklingsbistand samt gennem loft over faglige kontingenter, jf. nedenstående tabel:

Tabel: Besparelser som afvises af S + SF, mio. kr. 2011.

articles: herloev_102010_2.png
Men der er også noget på minussiden, nemlig at der fortsat består ganske betydelige besparelser i stat, regioner og kommuner. Så vidt man kan se, er det nemlig kun de udtrykkeligt af S+SF afviste besparelser og budgetforbedringer i VKO s genopretningsplan, som rulles tilbage. Herved overtager S+SF s finanslovsforslag for 2011 godt 1,9 mia. i diverse besparelser primært indenfor det statslige område.

Men heller ikke kommuner og regioner vil gå ram forbi. Kommunerne får godt nok med S+SF forslaget 1,25 mia. kr til "Uændret service i kommunerne" + 0,75 mia. kr. til folkeskolen, i alt 2 mia. kr. Det må selvsagt betegnes som betydeligt bedre end den nulvækst, som kommunerne blev pålagt med kommuneaftalen for 2011. Men med stigende brugertal af især ældre + stigende behov på navnlig det sociale område vil kommunerne skulle bruge 3-5 mia. kr. i realvækst for at undgå besparelser på de eksisterende ydelser. Trods S + SF forslaget vil kommunerne altså skulle spare op til et par milliarder i 2011 alligevel.

Tilsvarende gælder regionerne. På grundlag af Genopretningsaftalen fik sundhedsområdet med regionsaftalen for 2011 i alt omkring + 2 mia. kr yderligere. Hertil vil S+ SF føje yderligere +1,2 mia. kr. Igen en klar forbedring i forhold til VKO ganske snævre ramme, men samlet udgør rammen for regionerne i 2011 inkl. S + SF forbedringen omkring 3,2 mia. kr, hvor sundhedsudgifter i VK s tid årligt har haft en realvækst på 4-5 mia. kr.

Trods S + SF forslaget vil regionerne altså også skulle spare op til et par milliarder i 2011 alligevel.

IV. S+SF´S REVIDEREDE FAIR LØSNING.
Udover selve finanslovsforslaget for 2011 rummer udspillet fra S + SF nok så væsentlig også en revision af "Fair Løsning" for så vidt angår, hvorledes S + SF frem til 2013 vil opfylde EU s konvergenskrav og Ecofinns henstilling om en forbedring af den strukturelle dvs. langsigtede saldo på de offentlige finanser med 24 mia. kr.

Der er tale om ganske kraftig revision og modifikation af "Fair Løsning". Hvor "Fair Løsning" hidtil har opereret med finansiering på omkring 15 mia. fra at en times mere gennemsnitligt arbejde, er dette element fjernet eller rettere formentlig udskudt i den reviderede plan. Som det hedder i udspillet strammes ".. den økonomiske politik med i alt 24 mia. kr. frem til 2013... vel at mærke uden, at der indregnes et provenu fra de resultater af de forestående trepartsaftaler, der måtte have virkning i 2013"[14]

Til gengæld tager S+SF ´s nye plan eller reviderede "Fair Løsning" så vidt man se afsæt i VKO s "Genopretningsaftale", idet man som udgangspunkt har den budgetforbedring de enkelte år, som VKO s aftale medfører, som så kun modificeres der, hvor S + SF udtrykkeligt afviser besparelserne. Det betyder som anført, at de ikke afviste VKO budgetforbedringer til gengæld består. Den reviderede "Fair Løsning" bliver således en "Genopretningsaftalen light". Den viderefører for det første en række skatteforhøjelser fra "Genopretningsaftalen" på 2,4 mia. kr i 2011; på 5,5 mia. kr. i 2012 og på 6,9 mia. kr. i 2013. Men herudover viderefører den også en række besparelser primært på det statslige område.

Tabel: Revideret "Fair Løsning" 2011 til 2013[15].

Mia. kr.

2011

2012

2013

1. Budgetforbedringer:
a) Konsolidering ved nulvækst
b) Skat jf. Fair Forandring
I ALT



4.9
11,7
16,6


9,8
21,2
31


13,5
31,5
45

2. Udgifter:
a) Offentligt forbrug
b) Offentlige investeringer
c) Trafik mm
IALT



-4,6
-7,0
0,0
-11,6


-11,6
-0,5
-2,0
-14,1


-18,5
-0,5
-2,0
21,0

STRUKTUREL FORBEDRING (1-2)

+5

+16,9

+24


Godt og skidt i den reviderede "Fair Løsning": Styrket finansiering, men delvis overtagelse af VKO s besparelser og stramme budgetrammer.
På den positive side må man klart anerkende, "Fair Løsning" er styrket på finansieringssiden.
I den oprindelige løsning bestod det store problem, at 15 mia. kr. af finansieringen skulle tilvejebringes gennem trepartsforhandlinger omkring en times mere arbejde i gennemsnit. Endvidere skal omkring 7 mia. tilvejebringes gennem mere og hurtigere uddannelse. I alt omkring 22 mia. kr. Hertil kom yderligere 14 mia. kr gennem effektivisering i kommunerne mv.

Denne finansiering var temmelig tvivlsom, først og fremmest fordi øgede statslige indtægter via øget arbejdsudbud forudsætter, at dette omsættes i øget beskæftigelse, hvilket igen kræver en øget efterspørgsel efter arbejdskraft. Og en sådan øget efterspørgsel synes ikke at kunne forventes på denne side af 2012. Også indtægterne fra mere og hurtigere uddannelse var tvivlsomme ligesom man måtte stille en spørgsmål ved, hvorvidt den forudsatte effektivisering kunne ske i det krævede omfang og tempo.[16] I værste tilfælde kunne der således være et hul i finansieringen af det oprindelige "Fair Løsning" på 36 mia. kr. - i mere optimistisk tilfælde på omkring 18 mia., hvis nogen af de forventede gevinster realiseredes. Denne ganske usikre og tvivlsomme finansiering er nu erstattet.

For det første ved, at S + SF implicit har overtaget en række af VKO s besparelser, nemlig de ikke afviste. For det andet ved, at provenuet af Fair Forandring nu er blevet øget, fordi S+ SF har droppet forslaget om at halvere registreringsafgiften, hvorved skatteprovenuet i Fair Forandring øges med 5 - 7 mia. kr. Endvidere øges skatteprovenuet i den reviderede plan ved, at S+SF som anført indlemmer en række skatteforhøjelser fra VKO ´s "Genopretningsaftale" for ca. 7 mia. kr. Hermed er indtægterne i den "reviderede" S+SF plan næsten fordoblet.

Det må vurderes som en ganske betydelig styrkelse af S+ SF planen, at man således har udskiftet luftige og tvivlsomme indtægter fra øget arbejdsudbud først og fremmest med kontante og håndgribelige øgede skatteindtægter.

Men minussiden er overtagelsen af VKO's besparelser. Hvis min læsning af den reviderede plan er rigtigt, således at S+SF nu tager afsæt i VKO's besparelser og kun trækker de udtrykkeligt afviste ud igen, Så overtager man som beskrevet hermed en række besparelser og budgetforbedringer fra VKO. Blandt andet viderefører S + SF muligvis besparelsen på dagpengene, først og fremmest fra halvering af dagpengeperioden. Denne besparelse er i hvert fald ikke udtrykkeligt nævnt som en af de S + SF udtrykkeligt afviste. Om det så skyldes, at den først har virkning fra 2012 eller om det reelt skyldes, at S + SF IKKE afviser denne besparelse, må få stå hen til videre afklaring.

Og med de overtagne budgetforbedringer fra VKO vil de afsatte rammer ligesom i 2011 for kommuner og regioner også i 2012 og 2013 nok være betydeligt bedre end VKO's nulvækst, men så vidt kan vurderes også i 2012 og 2013 kun være på godt det halve af den nødvendige realvækst, hvis servicen skal opretholdes til flere borgere og stigende behov.

V. AFSLUTNING: SAMMENLIGNING AF REGERINGENS OG OPPOSITIONENS ØKONOMISKE PLANER.
Som gennemgangen af regeringens respektive oppositionens finanslovsudspil viser, er der klar og tydelige forskel.

Hvor VK vil spare sig ud af krisen og statsunderskuddet, vil S+SF primært gå skattevejen. Den tidligere - og stærkt usikre - finansiering af udgiftsforslagene fra S+SF gennem øget arbejde [17]er heldigvis udskudt og er erstattet med noget mere sikre og kontante skatteindtægter. I den forbindelse har S+SF ganske smart overtaget VKO udskydelser af topskattelettelserne til finansiering af egne forslag.

Forskellen er også tydelig i forhold til velfærden. VK forringer med FFL11 og "Genopretningsaftalen" velfærden, og oven i købet gør den det gennemført asocialt med besparelser, der gennemgående er rettet mod de svage. Heroverfor vil S+SF give større midler til velfærden, om end det ikke vil være tilstrækkeligt til at holde trit med øgede brugerantal og stigende behov.

S+SF har dog så vidt man kan se ikke blot overtaget VKO s skatteforhøjelser, men også dele af VKO s besparelser i man nu tager udgangspunkt i "Genopretningsaftalens" provenu og så trækker dele af VKO s besparelser ud igen. Dermed nærmer de to planer på sin vis sig hinanden.

S+SF s økonomiske plan bliver en "Genopretningsaftalen light."

VK har i forbindelse med Fair Løsning haft travlt med at stille spørgsmålstegn ved, hvorvidt planen hang økonomisk sammen. Det kan ikke afvises, at VK havde en pointe til den oprindelige "Fair Løsning", hvor finansiering bestod af ganske usikre indtægter fra øget arbejde. Men som anført er denne del af planen nu udskudt eller indgår i hvert fald ikke som finansiering af udgiftsforslagene.

Og det er godt. For man kan ikke betale udgifterne på finansloven med arbejde. Efter revisionen må "Fair Løsning" anerkendes som i hovedsagen økonomisk holdbart

Det samme kan til gengæld IKKE siges om VKO s egen nulvækst og besparelsesplan i "Genopretningsaftalen. Planens mål om en forbedring af de offentlige finanser med 24 mia. kr i 2013 vil for det første blive undermineret af, at de store offentlige besparelser i såvel Danmark selv som i resten af EU vil koste en forværring af ledigheden med op til 60.000 personer og dermed forværre de offentlige finanser med -5 til -7 mia. kr.

Hertil kommer, at VK har lagt en bombe under deres eget spareplan ved at forudsætte, at der også er nulvækst for det offentlige forbrug i 2010 på trods af en ekspansiv finanspolitik. Man kan som bekendt IKKE både blæse og have mel i munden, og konsekvensen er naturligvis, at forudsætningen om nulvækst allerede i 2010 er helt urealistisk. Der må tværtimod forventes en realvækst på offentlige forbrug i 2010 på op til 6 mia. kr. Sammenlagt er der således udsigt til at kun det halve af spareplanens mål om 24 mia. kr. opfyldes.

VKO kan således passende tage fat på holdbarheden i deres egen plan.


[1] ) Kilde: OAO: Finansloven 2011.

[2] ) Kilde: Konvergensprogram 2009, s. 95 samt navnlig "Aftale om genopretning af dansk økonomi", s. 6-15 samt OAO: Finansloven for 2011.

[3] ) Jf. Konvergensprogram 2009, s. 95

[4] ) Omfatter suspension af prisregulering af skattegrænser i indkomstskattesystemet, udskydelse af aftalt forhøjelse af Topskattegrænsen i 2011 i 3 år, afkortning af dagpengeperiode fra 4 til 2 år og loft over fradrag for faglige kontingenter

[5] ) Herunder "erstatningsbesparelser" på 1,1 mia. kr i 2011 stigende til 3,5 mia. kr i 2013 i stedet for besparelserne i kommunerne; "målrettede" besparelser i staten på 1,5 mia. kr i 2011 stigende til 4,5 mia. kr. i 2013 samt generel besparelser i staten (grønthøster) på ½ pct. årligt. = ca. 0,6 mia. kr årligt

[6] ) Omfatter 5 mia.kr 2011 - 2013 til sundhedsvæsen + 5 mia. kr. 2011 - 2013 til uddannelse + svage grupper.

[7] ) Kilde: OAO - Kommunale besparelser for 2011. August 2010.

[8]) Kilde: Økonomisk redegørelse august 2010 og FTF: Vurdering af finanslovsforslag 2011.

[9] ) Kilde: Bjørksted, Erik og Signe Hansen: Spareplaner truer over 55.000 danske jobs. AE rådet sept 2010.

[10]) Kilde: Økonomisk redegørelse august 2010 og Lund, Henrik Herløv: Krisen, arbejdsløsheden og statsunderskuddet. www.henrikherloevlund.dk/Artikler/Krisepolitik.pdf

[11] ) Jf. Bjørksted, Erik og Signe Hansen: Spareplaner truer over 55.000 danske jobs. AE rådet sept 2010.

[12] ) Kilde: Oven anførte værker.

[13] ) Nationalbanken: Kvartalsoversigt 3. kvartal (september 2010) samt Madsen, Martin: Hul i VKO plan på 13 mia. kr. ifølge Nationalbanken. AE - rådet, sept 2010.

[14] ) S+ SF s finanslovsforslag, s 15.

[15] ) Ibid. samt jf. bilag 2

[16] ) Jf. Lund, Henrik Herløv: "Fair Løsning".

[17] )Jf. Lund, Henrik Herløv: Fair Forandring. www.henrikherloevlund.dk/Artikler/FairForandring.doc Og jf. Lund, Henrik Herløv: Fair Løsning. www.henrikherloevlund.dk/Artikler/Fairloesning.doc