Interkulturel intelligens og kompetence er en mangelvare
Af Paul Hegedahl

Offentliggjort: 15. oktober 2010
Både den danske regerings egen, nye konkurrenceredegørelse, en aktuel rapport fra World Economic Forum og den seneste udgave af World Competitiveness Yearbook fra IMD, Schweiz viser, at Danmark, målt på en række kriterier, taber terræn i den internationale konkurrence på en lang række områder. Det er særdeles føleligt på såvel det danske marked som på eksportmarkederne. Statsministeriets Vækstforum har da også peget på alvorlige problemer, der skal løses. Derfor er det bekymrende, at der nu kommer forslag om at stramme lovgivningen over for udlændinge samtidig med, at vores interkulturelle kompetence lader meget tilbage at ønske. Her gennemgås betydningen af interkulturel kompetence i det globale samfund.

"Alt det, mennesket ikke er vant til, kalder vi barbarisk. Vi har ingen andre kriterier for, hvad der er sandt eller rigtigt end de meninger og traditioner, der forekommer i vores eget land. Der finder vi altid den perfekte religion, den perfekte politik, den mest veludviklede og perfekte måde at gøre alting på."
- Michel de Montaigne (1533-1592): "Essais", 1580-88, Ch. I, 31.

Regeringens nye konkurrenceredegørelse og en række internationale undersøgelser viser, at Danmark i forhold til vores omverden har tabt yderligere terræn, når det gælder evne til innovation og produktivitet. Der er i statsministerens Vækstforum opstillet 10 alvorlige problemer for Danmarks fremtidige udvikling - og tidligere, den 22. november 2009 satte Lars Løkke Rasmussen 10 mål for Danmark - som viser sig meget vanskelige at indfri. Og det bliver sandsynligvis endnu vanskeligere, fordi Dansk Folkeparti i overensstemmelse med partiets sædvanlige strategi op til finanslovsforhandlingerne, som jo har stor indflydelse på dansk økonomi de nærmeste år, fremsætter nogle krav i en meget ultimativ form - krav, som dele af regeringen på forhånd har vist forståelse for. Det er særdeles vanskeligt for udenforstående at gennemskue, hvad disse krav har med størrelsen og fordelingen af de samlede statslige udgifter for næste år at gøre eller med overslaget over statens udgifter for de efterfølgende tre år. Ganske vist opstilles der nogle bizarre regnestykker, men - som nogle kommentatorer siger - er det for "at få deres luns". Denne luns, de fremsatte krav, kan ved nærmere eftersyn vise sig at virke hæmmende på såvel virksomhedernes evne til at kunne udvikle og konkurrere og skabe den indtjening, som statens indtægter i så høj grad er afhængig af og - ikke mindst - på vores sociale og kulturelle kompetence og udvikling i det hele taget.

Kravene er velkendte, men skal nævnes: Stop for indvandring fra det, der - meget upræcist - kaldes ikke-vestlige lande; afskaffelse af racismeparagraffen, straffelovens § 266 b og senest den besynderlige syvårsregel. Det handler igen om 'os' og 'dem' set i et meget snævert perspektiv. Det handler om opfattelsen af begrebet kultur - og om at forsøge at lukke af for andre kulturer.        

Kulturforskelle er ikke noget, der bør fjernes eller forhindres. De kan være en kilde til direkte og indirekte berigelse. Det har de også været gennem tiderne i Danmark - både i kunst, videnskab og det daglige liv. Dette synspunkt er ikke det samme som at sige, at vi skal give køb på det syn på samfundsmæssige værdier og menneskerettigheder, vi har som danskere. Det er ej heller det samme som at acceptere, at der skabes parallelsamfund i Danmark, hvor helt afvigende adfærd tolereres eller ligefrem efterstræbes.

Den økonomiske vinkel
Regeringens Vækstforum, planer og mål fokuserer i høj grad på økonomien, på mulighederne for økonomisk vækst. Alle ved, at dansk erhvervsliv på mangfoldige måder indgår i globalt samarbejde med import og eksport af varer og viden og udveksling af arbejdskraft. I takt med, at der nogle steder er et økonomisk opsving og andre steder så småt er ved at vise sig tegn på forbedret økonomi, er der et stadig stigende behov for, at kulturforståelsen og interkulturel kompetence øges - både i bredden og i dybden. Helt nye lande og kulturer melder sig som store spillere på det internationale marked. Vi har brug for det, som kultursociologen Elisabeth Plum kalder kulturel intelligens. Det defineres som evnen til at handle passende i situationer, hvor kulturforskelle har betydning, og som evnen til at gøre sig forståelig og etablere et konstruktivt samarbejde på tværs af kulturforskelle. Kulturel intelligens har tre dimensioner: emotion, forståelse og handling. Vi kan også kalde det interkulturel kompetence. En kompetence, der i høj grad er brug for - også ifølge den nuværende regerings egne undersøgelser og udsagn.

Om nationale kompetencer
Den danske regering, den samme som viser forståelse for synspunkterne fra Dansk Folkeparti, har udarbejdet et Nationalt Kompetenceregnskab. Det var økonomi- og erhvervsministeriet, beskæftigelsesministeriet, ministeriet for videnskab, teknologi og udvikling, som sammen med undervisningsministeriet udarbejdede Det Nationale Kompetenceregnskab. I dette kortlægges en række nøglekompetencer. På nedenstående links kan man læse om baggrunden for regnskabet og de detaljerede resultater.

Den rosværdige udarbejdelse af Det Nationale Kompetenceregnskab er et klart udtryk for, at regeringen, med undervisningsministeriet som spydspids, ønskede at starte en debat om i hvor høj grad danskerne besidder ti kompetencer, som er vigtige for landets placering i den globaliserede verden. I sit forord til Det Nationale Kompetenceregnskab skriver daværende undervisningsminister Bertel Haarder V) bl.a.: "Det er regeringens ambition at skabe et uddannelsessystem i verdensklasse. Og vi er på rette vej mod målet. En styrkelse på alle niveauer i uddannelsessystemet udgør fundamentet for, at Danmark som et rigt land uden store skel i samfundet kan matche de krav og udfordringer, som globaliseringen stiller. Men mere og bedre uddannelse til flere, mere viden og ekspertise udviklet gennem et effektivt og kvalitetsmærket uddannelses- og forskningssystem gør det ikke alene. For at viden og faglighed kan bidrage til vækst og velfærd, skal viden og faglighed have ben at gå på. Viden og faglighed skal omsættes til praksis på virksomhederne og i det civile liv. Det kræver de rette rammer, men også en lang række såkaldte nøglekompetencer, som i disse år påkalder sig stigende opmærksomhed som afgørende for vækst og velfærd. Danmark er ikke blevet blandt de mest rige og socialt balancerede lande på grund af viden og faglighed alene, men også i kraft af vores kompetencer: Vores evne til at samarbejde, lære, tænke og udvikle nyt, kommunikere effektivt, handle selvstændigt, gøre demokratiske holdninger gældende osv. Med andre ord en lang række af de forhold, som præger og kendetegner vores kultur, og som bidrager til udviklingen af et dynamisk og rigt samfund med stærk social sammenhængskraft..

I sit forord skriver Bertel Haarder desuden, at denne tilstandsrapport kan være med til at pege på nye ressourcer og muligheder såvel som problemstillinger og udfordringer, der kan bidrage til et Danmark, der med kendskab til egne styrker og svagheder tager bestik af globaliseringens muligheder.

Med DTU som et eksempel på det modsatte er danske uddannelsesinstitutioner, siden dette blev skrevet, rykket et godt stykke ned ad de internationale lister.

Kompetencerne
De undersøgte kompetencer blev defineret i et internationalt samarbejde med OECD og elve andre lande, som de nødvendige kompetencer for, at nationerne fortsat kunne udvikle sig og være konkurrencedygtige. Overordnet nøglekompetencerne er de såkaldte Metakompetencer. Her taler man i OECD om tre: At kunne

1. handle selvstændigt og refleksivt;
2. anvende redskaber interaktivt;
3. tilhøre og fungere i socialt heterogene grupper.

Især den tredje metakompetence er interessant, når talen er om interkulturel kompetence/kulturel intelligens.

De nøglekompetencer, der er undersøgt i Det Nationale Kompetenceregnskab, er:

• Literacy: Evnen til at forstå og anvende skriftlig information, it og sprog
• Læring: Evnen og viljen til at tilegne sig ny viden
• Selvledelse: Evnen og viljen til via eget initiativ at beslutte og gennemføre
opgaver i arbejdet i overensstemmelse med virksomhedens strategier
• Kreativitet og innovation: Evnen til at gennemføre fornyelser inden for
et viden- og praksisdomæne.     
• Social: Evnen til at skabe konstruktive relationer til andre, forstå andres
følelser og udtrykke egne følelser   
• Kommunikation: Evnen til at skabe kommunikativ kontakt, forståelse og
effekt hos modtageren
• Interkulturel: Evnen til at forstå kulturel kompleksitet og indgå i fordomsfri
dialog med andre kulturer
• Demokratisk: Evnen og viljen til at øve indflydelse på beslutninger i de
sammenhænge den enkelte indgår i
• Sundhed: Evnen til at skabe, bevare eller forbedre en sund helbredstilstand
• Miljø: Evnen til gennem indsigt og motivation at bidrage til miljøløsninger.

Interkulturel kompetence
Kompetencerne hænger på mange måder sammen. Imidlertid forekommer samhørigheden mellem interkulturel kompetence, social kompetence og kommunikationskompetence at være særlig stærk. Det er blevet målt på en række forskellige måder, i hvor høj grad danskerne besidder disse kompetencer. Der er også udarbejdet en samlet oversigt, som viser hvor mange procent af danskerne, der besidder de nævnte nøglekompetencer i høj, middel og lav grad. Den kompetence, danskerne scorer højst på, er selvledelseskompetence: Høj 52 procent, middel 41 procent, lav 7 procent - tæt fulgt af kommunikations- og sundhedskompetence.

Og den kompetence, danskerne i særklasse ikke besidder, er interkulturel kompetence: Høj 5 procent; middel 41 procent; lav 66 procent! I bunden ligger også demokratisk kompetence og læringskompetence.

Med interkulturel kompetence må man, med bl.a. professor Hans Gullestrups beskrivelse, forstå kompetence i forståelsen af kulturforskelligheder, i tværkulturel kompetence og/eller kompetence i flerkulturel forståelse - evnen til at håndtere - og fungere i disse situationer. Desuden at have indsigt i samt nuanceret at kunne forstå egen kulturs placering og rolle i kompleksiteten samt at have indsigt i og i et vist omfang at kunne forstå og acceptere mennesker, der tilhører andre kulturer samt disses egenopfattelse - uden nødvendigvis at acceptere 'hvad som helst'. Hans Gullestrup siger, at der således med interkulturel kompetence må forstås både tilstedeværelsen af en vis mængde viden og indsigt, og tilstedeværelsen af en vis mængde ikke-dogmatisk forståelse og accept af andre mennesker tilhørende andre kulturer.

I sine meget grundige og interessante kommentarer til målingerne af interkulturel kompetence - som man kan finde via nedenstående link - siger professor Hans Gullestrup, Aalborg Universitet desuden, at: 'der stort set altid, til enhver tid og i enhver kontekst - vil være grupper af mennesker (sociale enheder), som indbyrdes tænker og tror mere ensartet, end de hver for sig gør i sammenligning med mennesker uden for denne sociale enhed og som har en adfærd, der indbyrdes er mere ensartet end den er med andre mennesker uden for den sociale enhed. Det kan derfor være meningsfyldt at kalde mennesker, som tilhører en sådan - måske temporær og kontekstafhængig - social enhed for mennesker med en fælles kultur, samt at kalde denne 'fællesenhed' i tanke, tro, oplevelse, vurdering, handling etc. etc. for 'en kultur'. Interkulturalitet vil da udgøres af det, 'som går på tværs' af de kulturelle grænser - hvor uklare og udefinerbare disse så end i praksis måtte være - og interkulturel kompetence vil da være lig evnen til at fungere i en sådan Interkulturalitet.'

Hans Gullestrup understreger, at begrebet 'interkultur' og interkulturel kompetence skal forstås i en særdeles kompleks og dynamisk helhed: "Åbenhed og beredskabsevne bliver i denne sammenhæng centrale begreber, ligesom tilstedeværelsen af en vis indsigt om sig selv samt om egne relationer til såvel det nære miljø, som til det noget fjernere og det meget fjerne miljø, vil have betydning.' Og Hans Gullestrup er meget klar i mælet, når han - på linje med Michel de Montaigne - skriver: "Det giver næsten sig selv, at en grundlæggende verdensopfattelse, som medfører en oplevelse af egen værd højt hævet over andre befolkningsgrupper, og egen kultur som noget af det ypperste, nogensinde frembragt, rummer ikke megen plads til accept og vilje til at lære andres 'måde at være på''. Et indhold af en sådan karakter må derfor næsten nødvendigvis føre til en meget lav interkulturel kompetence hos den pågældende befolkningsgruppe, og dermed evne til at indgå i interkulturelle sammenhænge."

Som nævnt, betragter regeringen disse nøglekompetencer som en vigtig forudsætning for fortsat vækst og velfærd - man kunne også sige fornyet vækst og velfærd. I stedet for en række indgreb mod den kulturelle mangfoldighed kunne det se ud til, at der snarere er et alvorligt behov for at finde veje til at skabe muligheder for at øge den interkulturelle kompetence.

Hvordan opnår vi større interkulturel kompetence?
Hartvig Frisch (1893-1950), klassisk filolog, socialdemokratisk politiker, undervisningsminister i regeringen Hans Hedtoft 1947-1950 skrev "Kultur er vaner" i "Europas Kulturhistorie" 1928. Der er mange andre definitioner af kultur. Kultur er i bredeste forstand alt det, vores art har lært og kan kommunikere videre. Det er en måde at være i verden på, at udvælge hvad vi kan - og vil - se, en måde at håndtere og tolke verden på - et system af forskelle.

En kultur er ikke statisk. Ingen kultur findes i en oprindelig uberørt form (det er den danske kultur i sig selv et godt eksempel på). Det lader sig ikke gøre at fastlægge og fastlåse præcise kulturelle grænser - selv om det for nogle deltagere i kulturdebatten og nogle lovgivere ser ud til at være et hedt ønske.

Et af de mennesker, der har forsket mest i -, arbejdet med - og selv er et praktisk eksempel på interkulturel kompetence er professor Dominique Bouchet, Syddansk Universitet, Odense. Han siger bl.a., at det er vigtigt at forstå, at ingen er et typisk medlem af en given kultur, og at man derfor aldrig vil møde en person, der svarer til den gængse standardopfattelse: "Der vil altid være tvetydighed i interkulturel kommunikation og tværkulturel analyse. Det er netop denne mangfoldighed af kulturer og den åbenhed i tolkningen af vores omverden, som gør livet så farverigt og herligt. Der vil altid være de, som ikke kan klare konfrontationen med det uvisse, som ikke tør acceptere og skabe sig udbytte af mødet med det anderledes - og yde deres del til fælles bedste. De vil meget hellere beskytte sig med fordomme end at sætte spørgsmålstegn ved deres egen måde at se tingene på.'

Dominique Bouchet opfordrer, lige som Hans Gullestrup, til at vi accepterer denne tvetydighed. Vi kan opnå større interkulturel kompetence ved at turde tænke over vores egen måde at være på og ved at

1. forstå at ens egen kultur er den logik, hvormed man får verden til at hænge sammen.
2. opfange den kultur, man ikke blot taler ud  fra, men også opfatter ud fra. At gøre sig dens
forudsætninger og antagelser helt klart. At fatte de indbyggede og underforståede
tolkningspræmisser, som filtrerer de observationer, man gør sig om en anden kultur.
3. tilstræbe en større evne til at reflektere, en mere systematisk selvkritik, hvor man er
opmærksom på sin egen måde at se på tingene, på sin egen 'synsvinkel' og sætte
spørgsmålstegn ved egne fordomme for at opspore deres udtryk i beskrivelser,
følelser og tolkninger.
4. vælge en mere kompleks og ydmyg tilgang til den fremmede kultur.
5. tilstræbe at se tingene, som de ser ud fra den anden kultur på grundlag af
den andens forudsætninger.
6. føre en dialog med en, der har et andet synspunkt."
(Dominique Bouchet, dr., professor, Syddansk Universitet. Odense:

"Tvetydigheden i kulturel kommunikation", Ledelse i Dag nr. 15, 4. årgang nr. 3.)

Det skal understreges, da erfaringerne viser, at disse synspunkter bliver mere eller mindre bevidst misforstået, at det ikke handler om blot at overtage andres syn på - og tolkninger af verden, men om at forsøge at sætte sig ind i, hvilke synspunkter de har og hvorfor, så der kan skabes en fornuftig dialog.

Der findes ikke én korrekt form for interkulturel kompetence. At nogle politikere - og nogle af deres proselytter gerne ser en sådan ensretning og definition af det korrekte, er en kendsgerning, som der må kæmpes mod. Baseret på egne, mange års erfaringer med mange forskellige nationaliteter og kulturer, viser det sig, at andre bliver positivt indstillet på at se deres værdier og synspunkter i nye perspektiver, hvis de føler, at der gøres et ægte forsøg på at skabe gensidig forståelse. Også baseret på egne praktiske erfaringer er der nogle egenskaber, dimensioner, der indgår i interkulturel kompetence:

Kreativitet
Netop kreativitet er vigtig for et samfund som det danske. Det drøftes i disse år i mange forskellige fora, hvad Danmark skal leve af i fremtiden. Der tales om viden. Javel, det besidder andre lande i mindst lige så stort omfang. En lang række af de største danske virksomheder har oprettet udviklingsafdelinger, store udviklingsafdelinger i andre lande. Uddannelse? Indien uddanner mere end 200.000 ingeniører om året. Kina uddanner 100.000 designere om året - en tidligere dansk specialitet. De lande er snart færdige med at sy billige fodbolde til resten af verden. Og i øvrigt er disse lande helt bevidste om 'noget for noget'. Lukker vi for mulighederne for arbejde og ophold i Danmark, er de helt parate til at gøre det samme. Det vi kan byde på - endnu - er tværfagligt arbejde og udvikling båret af kreativitet. Skal det danske samfund stadig kunne gøre sig gældende og opretholde den ønskede velfærd, er kreativitet en afgørende faktor. Kreativitet kræver mangfoldighed, tolerance og respekt for forskelle i kultur og udtryksformer. Frit at tvivle, tænke, tro og tale. Samtidig med respekt for grundloven og landets love i øvrigt. En lang række undersøgelser viser, at et mangfoldigt og tolerant miljø som en forstærkende effekt skaber og tiltrækker endnu flere kreative mennesker. Singapore er i disse år i gang med en helt bevidst uddannelse i kreativitet af befolkningen og tiltrækker allerede nu et meget stort antal europæiske forskere.

Tolerance
Et samfund er ikke en virksomhed og skal ikke ledes som en sådan. Alligevel er det tankevækkende, at en undersøgelse foretaget af Royal Dutch Shell af, hvorfor nogle virksomheder lever længe og fremgangsrigt, viser, at de langlivede virksomheder er tolerante. De er særdeles tolerante over for marginale aktiviteter, nye ideer, eksperimenter og særheder inden for den samlede virksomheds rammer, og de udvider hele tiden forståelsen for nye muligheder. Det gælder også synet på menneskene i det den hollandske ledelsesforfatter Arie de Geus kalder den levende virksomhed. Tolerance gælder også det levende samfund.

Anstændighed
Af K.E.Løgstrups (1905-1981) mange markante tanker, er - med god ret - en af de mest citerede: "Den enkelte har aldrig med et andet menneske at gøre, uden at han holder noget af dets liv i sin hånd - - -" fra "Den etiske fordring" 1956. Det kan også udtrykkes således: Man må agere med anstændighed! Det er en egenskab, der bl.a. kendetegner de bedste ledere. Desværre synes den at være noget overset i den undertiden skingre politiske debat - nationalt og internationalt. Anstændighed består bl.a. i at tænke sig om og overveje konsekvenserne, inden man handler. Aristoteles (384-322) mente, at den højeste menneskelige livsform ikke er det handlende menneske, men det erkendende menneske. Handling er nødvendig, men det skal være handling med omtanke og klare, langsigtede mål for, hvad vi vil med vores liv og samfund. Og det handler mere om en mentalitetsændring end om flere love og indgreb uden omtanke som led i et endimensionelt samfundssyn.

Tillid
Gert Tinggaard Svendsen, professor i statskundskab ved Aarhus Universitet har arbejdet på et internationalt projekt, der har kortlagt tilliden hos 25.000 mennesker i 21 lande. Konklusionen er, at en høj grad af tillid i befolkningen har en overmåde stor nationaløkonomisk betydning. Tillid er blevet kaldt samfundets fundament. Det bliver stadig vigtigere at skabe og bevare tilliden med alle de nye teknologier og muligheder for at handle og kommunikere over hele verden. Derfor er tillid en vigtig del af interkulturel kompetence.

Fleksibilitet som mentalitet
Kravet om personlig konsistens og kontinuitet skal ses i sammenhæng med kravet om evnen til at acceptere diskontinuiteten i den samfundsmæssige og teknologiske udvikling, evnen til at lære af dette og anvende det i sin adfærd og kommunikation med omverdenen. Det handler om på én gang at fastholde sin personlige integritet og kunne reagere smidigt på de uundgåelige forandringer - uden at overreagere! Den form for fleksibilitet medvirker til den ønskede kontinuitet og stabilitet.

Humor
En god latter forlænger livet. Og forskning viser, at latteren gør os mere gavmilde, samarbejdsvillige og bedre til at udholde smerte. Netop med hensyn til humor er det naturligvis vigtigt at være klar over, at hvad de forskellige mennesker og kulturer ser som humor er særdeles forskelligt. Men, kommer man ind under huden på kulturerne, ved jeg af egne erfaringer, at mange døre lukkes op - og der opnås forståelse for - og enighed om også alvorlige emner - hvis humoren anvendes rigtigt.

Vi må åbne os mere - ikke lukke os inde
Der foregår hele tiden svingninger mellem kompleksitet, tilsyneladende kaos og begyndelsen på en ny samfundsorden. Det er disse svingninger, der er interessante, ikke mindst for valg af den mulige udvikling. Det er her, vi gang på gang tager fejl på grund af en ensidig fokusering, fordi vi ikke kan se de nye, rige muligheder i situationer, hvor vi i frustration bliver ved med at anvende de gamle værktøjer - eller ikke lykkes med alternative muligheder. Ikke mindst i den aktuelle lokale såvel som den nationale politiks udformning virker det, som om vi forsøger at fastholde et forældet verdensbillede, fordi det virker trygt og forståeligt - og fordi der mange gange bliver taget et skridt frem og to tilbage, fordi nogle skal have 'deres luns' for at medvirke.

Med Immanuel Kants (1724 - 1804) ord: "Man skal altid handle på en sådan måde, at menneskeheden i sin person såvel som i enhver anden person altid tillige behandles som et mål og aldrig kun som et middel." Det udsagn ligger temmelig langt fra de synlige trakasserier og ønsker om at score billige point i dagens medier, som den overvejende del af politikerne har som middel. Det sørgelige er, at valgkampen i forbindelse med næste folketingsvalg allerede er i fuld gang og har været det i meget lang tid - og det gælder både de regeringsbærende partier og oppositionen - hvis man da kan kalde det en opposition og en valgkamp i egentlig politologisk forstand. Det virker snarere som to virksomheder, der konkurrerer om markedet for færdigretter - med den undtagelse, at vi aldrig vil se virksomheder sværte hinandens ledere til på den måde, vi ser i dansk politik. Det ser ud til, at der virkelig er tale om politik som levebrød - og kan man bevare magten ved at acceptere nogle uigennemtænkte lovforslag, der reelt gør det vanskeligere at drive virksomheden - så - - -!

I dagens situation for Danmark er der snarere brug for en virkelig samlingsregering - men det er jo så en helt anden historie, men dog af betydning for opbygning af de relevante kompetencer hos befolkningen.

Det har altså vist sig, på området interkulturel kompetence, som er vigtig for at kunne bringe de andre kompetencer i spil, ligger vi som folk meget lavt. Derfor er der brug for, at vi åbner os og bliver bedre til samkvemmet med andre nationaliteter og kulturer. Der er ikke brug for, at vi lukker os endnu mere inde ved at indføre vilkårligt stop for indvandring - det vil virke som en boomerang, når vi gerne vil have danskere på forskningsophold eller udsendt som repræsentanter for virksomheder og organisationer. Der er heller ingen grund til at stramme racismeparagraffen. Det vil begrænse vores horisont endnu mere.

Når jeg følger dele af den politiske debat her i landet og de forskellige meninger om forholdet mellem kulturer, kommer jeg til tænke på det insekt, der hedder myreløve (myrmeleon bore). Det findes kun i gamle klitområder; ikke i den unge klit og heller ikke i den helt tilgroede. Dets hjemsted er de mere flade områder, hvor lav og mos netop er ved at binde sandet, så der opstår en mosaik af små, bare sandflader og tørketålende vegetation. Myreløvelarven graver sig ned i sandet i nogle fangetragte. Disse tragte er perfekt cirkelrunde og kegleformede med en hel spids bund. Her i bunden sidder så larven og venter på, at myrer eller andre små insekter falder ned i tragten, så den kan fortære dem. For at hjælpe fangsten lidt på vej, kan den med sit hoved kaste sand op fra bunden - det fremskynder byttets nedtur. Man må sige, at myreløvelarvens horisont er temmelig indsnævret.

Et af de store problemer i forbindelse med manglen på interkulturel kompetence minder lidt om denne indsnævrede horisont. For mig at se, har de toneangivende, danske politikere ikke megen international erfaring, hverken i praksis eller i form af international uddannelse/efteruddannelse. Bevares, en del af dem har da mødt politikere fra andre lande i flere sammenhænge, men erfaringer fra det brede møde med andre kulturers mangfoldighed præger ikke deres cv, som er lagt på nettet. Og der er ellers for manges vedkommende taget rub og stub med. Især synes det, som om at de, der har mindst tilovers for samspillet mellem kulturerne, mangler erfaringerne fra møder med disse kulturer. Og det er nu engang praktisk erfaring, der er det afgørende.

Større interkulturel kompetence er både nødvendig at erhverve sig - og samtidig en evne, der kan bidrage til et liv med flere facetter. Den kompetence opnås ved at åbne sig - og føre en ærlig og konstruktiv dialog - ikke ved at lukke sig selv og hele det danske samfund inde bag virkelige og imaginære grænser. Man kan kun opfordre til, at resultaterne fra rapporten "Det Nationale Kompetenceregnskab" bliver lagt på bordet, når efterårets politiske forhandlinger om, hvordan vi sikrer vækst og velfærd og et godt liv med uddannelse nu går i gang.

I øvrigt er ønsket om større interkulturel kompetence ikke ensbetydende med at give køb på værdier og menneskerettigheder, men et middel til at udbrede respekten for dem.

Supplerende links
http://pub.uvm.dk/2005/NKRrapport/
Resumé af den afsluttende rapport fra Det Nationale Kompetenceregnskab
http://pub.uvm.dk/2002/nkr/dokumentationsrapport/
Forskerbidrag til Det Nationale Kompetenceregnskab. Hver
enkelt kompetence er beskrevet generelt, opdelt i delkomponenter,
afgrænset i forhold til hinanden og sat i sammenhæng med
arbejde og uddannelse
http://pub.uvm.dk/2002/nkr/dokumentationsrapport/9.html
Kommentarer til målinger af interkulturel kompetence af
professor Hans Gullestrup, Institut for Erhvervsstudier,
Aalborg Universitet