Offentlig ansat i en nedskæringstid
Af Signe Hagel Andersen

Offentliggjort: 15. oktober 2010
Det nye sker, når du, der altid er tiltænkt tilskuerens rolle begynder at blande dig.
Carl Scharnberg, politisk aktivist og digter

Ifølge det politiske flertal er der ikke råd til velfærdsstaten. Alligevel forsøger pædagoger, lærere og sosu-assistenter at få det bedste ud af arbejdsdagen hver eneste dag - trods fyringer og besparelser. Her bringes ni forklaringer på, hvordan det hænger sammen.

Bag om talkrigen på TV
På TV har jeg flere gange set politikere i talkrig om, hvor mange penge der er til velfærd. Der er svært at gennemskue og er for så vidt uinteressant. For jeg ved, at pædagoger, lærere og sundhedspersonale taler sandt, når de fortæller, at de har mindre tid og mere tempo på arbejdet. Her er beviset - ni offentlig ansatte, der fortæller om konsekvensen af nedskæringerne på deres arbejde.

Det er uhyggeligt...
"Hvis det her fortsætter bliver det røv og nøgler at arbejde som sygeplejerske - der bliver aldrig fraprioriteret, hvad vi ikke skal lave, når der spares. Det er utilfredsstillende ikke at kunne gøre det godt nok."
Karen Marie Grosbøll, sygeplejerske 

En afdeling på Skejby hospital havde indført en prioriteringstrekant kendt fra Herlev hospital. Trekanten har tre farver, der signalerer, hvilken pleje det er muligt at udføre ud fra normering og arbejdsbelastning. Grøn betød tid til alt, gul lavt blus og rød - kun de mest livsnødvendige opgaver. Den blev fjernet igen på Herlev, da lampen lyste rød hele tiden. Skejby fjernede den af frygt for, at  farverne, frem for personalet, ville bestemme plejen af patienterne. 

"På Skejby holder vi vejret og håber på det bedste, for vi er bekymrede for fremtiden. Ledelsen har meldt ud, at besparelser ikke må gå udover kvaliteten og patientsikkerheden. Og hvordan gør vi så det? Det må blive på procedurer og arbejdsgange. Men det går altid ud over plejen, også selvom det så vidt muligt er forsøgt undgået, at det vil komme til fyringer.

Mange ved snart ikke, hvad de skal gøre for at få hverdagen til at hænge sammen. Snak med jeres venner og familie for sundhedsvæsnet og fremtiden. Så de ved, hvor uhyggelig udsigterne er for sundhedsvæsnet."

Vi pædagoger har nul tillid til politikerne
"Pædagogerne kører kommunalpolitikkernes kamp. Det er os, der kræver penge og ikke rådhuset - de burde kræve en større ramme af regeringen. Vi står tilbage på institutionerne med lorten."
Mette Larsen, pædagog på Nørrebro.

Mette Larsen er pædagog på et fritidshjem på Nørrebro i København. I Københavns kommune skal der spares 150 mio. på børne- og ungeområdet, hvilket har oprørt pædagogerne i kommunen:

"Vi er frustrerede - besparelserne betyder mindre handlefrihed i hverdagen. Jo mindre personale vi er, jo mindre tid er der til at lave fede ting med børnene.

Lige nu blandt pædagogerne er der nul tillid til politikerne i København. Der bliver snakket enormt grimt om dem. Det er sku et problem, at vi som er en del af systemet ikke har tillid til systemet."

Vi kan ikke få det dobbelte for det halve
"Regeringen bruger den økonomiske krise til at opbygge et stadig større gab mellem befolkningens forventninger og krav til velfærd og service, og så den virkelighed, som de vil møde, når de kommer i nærkontakt med den offentlige sektor. Det er enten kortsigtet og dumt eller langsigtet og ideologisk."
Dennis Kristensen, FOA

I kommuner og regioner er FOA's medlemmer berørt af velfærdsnedskæringer, fortæller Dennis Kristensen, formand for FOA. Han mener at regeringen bruger den økonomiske krise som anledning til at gennemføre en varig nedbringelse af den offentlige sektor.

"Mens den private sektor forhåbentligt er på vej ud af den økonomiske krise, så bringer regeringens Genopretningspakke de offentligt ansatte ind i krisen i den forstand, at den offentlige sektor nu skal betale regningen, som blev efterladt på bordpladen efter finansfolkenes eksklusive fest. Private virksomheder skal igen i gang med at udvikle, mens den offentlige velfærd og service skal afvikle.

Nogen skal sige til befolkningen, at vi ikke kan få det dobbelte for det halve. Hvis ingen andre vil, så må FOA sige det højt og tydeligt til danskerne."

Nul fravær
"På Frederiksberg vil man have nedbragt sygefraværet. Så langt, så godt. Samtidig sparer politikerne på vores muligheder for at sikre undervisningens kvalitet. Det vil - garanterer jeg - få sygefraværet til at stige."
Ane Søegaard, Formand for Frederiksberg Lærerforening

På Frederiksberg skal folkeskolerne spare 90 mio. på sit rammebudget. Det hentes bl.a. ved at spare 22 mio. på sygefraværet.

"Lærerne oplever et øget pres i hverdagen, det presser dem psykisk og gør dem frustrerede. Mange bliver syge, nogen stopper med at arbejde som lærere, og mange kæmper bare for at holde hovedet oppe i hverdagen.

Skolelederne er også pressede. Vi plejede at have en fair sygefraværspolitik, men nu har jeg oplevet, at en kollega med 15 års ansættelse fyres efter 3 måneders sygdom."

Vi er bange for at blive udliciteret
"Jeg oplever en stigende utryghed blandt kollegaer når, der på veje, gader og parker ses et stigende brug af private entreprenører, som det tidligere var naturligt for de kommunalt ansatte 3F-ere at udføre."
Peter Jonassen, 3F-fællestillidsmand Helsingør kommune

Som 3F''er og offentlig ansat mærker man tydeligt resultatet af devisen privat er billigst og bedst. Det kan Peter Jonassen fortælle om på vegne af sine kolleger i vej og park.

"På det tekniske område er der sket en løbende reducering af mandskabsstyrken. Dette skyldes reducering af budgetterne, at andre kommunale enheder har valgt at spare på de ydelser, som park og vej leverer, og at de i større omfang anvender private entreprenører. Det betyder stadig større krav til effektiviseringer, der i stort omfang påvirker det fysiske og psykiske arbejdsmiljø.

Der mistes vigtige faglige kompetencer, som gør det sværere at genvinde vores tabte arbejdsområder. Det er svært under den nuværende regering at se nogen lys fremtid som offentlig ansat. Der er brug for en ny politik, hvor årtiers privatiseringer og udliciteringer tilbagerulles."

Socialudsalg
"Jeg håber bare på, at jeg kan blive ved med at levere en helhedsorientret behandling, som er mere end, at den unge bare stopper med at bruge et rusmiddel. De skal jo have hjælpe videre i livet med både job, økonomi og rådgivning. Der er noget galt med den storpolitiske fordeling, når de socialt mest udsatte rammes så hårdt af nedskæringerne."
Torben Andersen, socialrådgiver

Torben arbejder for Glostrup kommune med misbrugsbehandling. Her fortæller Torben, ca. en uge efter en fyringsrunde på hans arbejde:

"Vi har fra midten af juni vidst der skulle spares og fyres. Og så kom dagen. Det var voldsomt. Vi er bange for, at der nu vil være en dårlige behandling af de unge med misbrug. Stemningen på mit arbejde har hele tiden været tryggende og præget af utryghed og usikkerhed - og det er den stadigvæk.

Det er lidt for spændene, om det bliver fedt at arbejde."

Gratis arbejdskraft
"Nogle arbejder over gratis fordi, at det ikke skal gå ud over patienterne og kollegerne."
Kristina Robins, Dansk sygeplejeråd Kreds Hovedstaden

I DSR hører de fra medlemmerne. at arbejdstidsaftalen fra overenskomsten ikke overholdes, fordi der mangler arbejdskraft..

"Arbejdsmiljøet er nu så presset, at vi har svært ved at leve op til de faglige krav. Det forventes, at vi lever op til. Det betyder at sygeplejerskerne presses på arbejdstiden.

Forleden sagde en sygeplejerske op med den begrundelse, at hun ikke længere turde  arbejde som sygeplejerske. Hun var bange for at miste sin autorisation. Det er simpelthen for farligt for patienterne - nogen kunne dø. Arbejdsmiljøet er ikke længere forsvarligt at arbejde under."

Du er ikke alene
"Jeg er ikke imod gruppearbejde - men det er nødvendig at gøre ting alene. Vi skriver også alt i grupper, fordi lærerne ikke har tid til at rette så mange opgaver."
Pernille Henriques, lærerstuderende

Indenfor det sidste år har de lærerstuderende fået forringet deres praktik. Der er flere studerende om hver skoleklasse og man får mindre vejledning. Det fortæller Pernille Henriques, hun er lærerstuderende på Frederiksberg seminarium og aktiv i de studerendes råd.

"Før var vi alene i vores 4.års praktik, men nu er vi to studerende om en klasse. Vi får aldrig prøvet at være alene ansvarlige for undervisningen af eleverne, som man jo skal være som folkeskolelærer.

Groft sagt kan vi enten vælge mellem at få vejledningstid, få rettet en opgave eller få undervisning. Og vi vil jo helst have det hele. I stedet føler man sig på bar bund i praktikkerne, og man er bekymret for fremtiden som lærer.

Mindre kaffe og juice på plejehjemmene
"Tjek lige bleforbruget - har jeg sagt til forvaltningen. Jeg har jo et andet arbejde og kan se ting, som de ikke ser."
Nina Thøgersen, sosu-assistent og kommunalbestyrelsesmedlem

Nina Thøgersen arbejder som sosu-assistent i Hvidovre kommune og medlem af kommunalbestyrelsen for SF. Hun har siddet med ved forhandlingsbordet og netop forhandlet kommunens budget færdig.

"Som kommunalbestyrelsesmedlem er det en fordel at have en indsigt i de områder, hvor man evt. skal spare. Det gør det både vanskeligt og "nemt" på en gang at skulle finde nogle besparelsesforslag,men også realistisk, da undersøgelser og forespørgsler, bliver mere relevante ift. besparelsesforslag. Vi har i Hvidovre været nødt til at sætte betaling for mad og drikke på plejehjemmene i hele døgnet op til det lovmæssige maximum. Det er det mest lempelige forslag, ift. at vi skulle ud at fyre folk og skære ned.

Vi har i øvrigt sparet på el, vand, varme, vaskeklude, indført strygerobotter, robotstøvsuger og vandsbesparende rengøringsvogne, som i alt har givet en besparelse på ca. 250.000 og mere de efterfølgende år. Ligesom bleforbruget er dyrt i kommunen. Man kender det, så har man fat i den forkerte slags, og så tager man bare en ny og glemmer at afbestille de gamle."

Eftertryk ses gerne
Dette er ikke en artikel - dette er en opfordring.

I Carl Scharnbergs blad Uofficielle Synspunkter stod altid, eftertryk ses gerne. Budskaber, der havde svært ved at trænge igennem de officielle medier, som skulle genbruges og spredes rundt gennem netværk, fagforeninger og blade.

Opfordringen her er: læs denne artikel, kopier dit yndlingscitat og link til artiklen på vores allesammens fælles opslagstavle - facebook. Formålet er at give stemme til dem der sjældent høres i debatten.