En russisk bjørns favntag - Udfordringer for centrum-venstre flertallet i Silkeborg kommune.
Af Erik Markvad Jørgensen

Offentliggjort: 15. oktober 2010
Er der forskel på den måde Putin styrer Rusland og Lars Løkke Rasmussen styrer Danmark?

Størrelsesmæssigt, historisk, kulturelt og socialt er der forskel, og spørger jeg de to, er der forskellige ideologiske vinkler. Fælles har de to en meget centralistisk tilgang, men jeg må være ærlig, så meget kendskab har jeg ikke til, hvordan Putin kører sin butik. En ting er jeg overbevist om, begge de to herrer vil sande, man skal aldrig undervurdere det decentrale niveaus evne og lyst til selv at sætte dagsorden.

Jeg har utroligt svært ved at forstå, at et i bund og grund liberalt parti som Venstre i den grad er garant for en centralistisk regeringsførelse, som på mange måder kan minde om Sovjet Rusland. Jeg er helt på det rene med, at 2001 var et systemskifte, et opgør med smagsdommerne, indførelse af skattestop og at give markedskræfterne mere spillerum i fællesskabets velfærdsydelser. Men hvad er årsagerne til, at en så fundamental forandring fra en decentral tilgang til en benhård centralistisk mainstreaming uden tilsyneladende interne sværdslag, kan gennemføres i det liberale Venstre? Der var lige ham den tidligere amtsborgmester fra Sønderjylland, som stoppede med at betale kontingent, og noget med et sygehus i Vestjylland, men det er tankevækkende, at det har kunnet lade sig gøre.

Virkeligheden i Silkeborg
Med tre års sammenlægning havde den nye kommune brugt en halv milliard kroner mere i udgifter end der var indtægter til. Uanset hvor rigtigt det er, at kommunalreformen, overtagelsen af de amtskommunale opgaver, en skæv udligningsreform og folketingets beslutninger om opgavefordeling har medvirket til underfinansiering i Silkeborg, så ændrer det ikke ved det forhold, at de 31 kommunalpolitikere har et objektivt medansvar for, at det gik så galt.     

Da SF i 2009 stemte nej til budget 2010 var det mere et udtryk for en traditionel SF holdning til forsvaret for velfærdsydelserne, end det var et udtryk for økonomisk ansvarlighed.

I valgkampen var det klart for alle, at pengene fossede ud af kommunekassen. I faglige kredse gav det diskussion. Hvordan takler vi en situation, hvor der er en reel risiko for at kommunen sættes under administration? Nogle talte for at lade regeringen tage ansvaret, og lade kommunen sætte under administration. Andre, herunder mig selv, meldte klart ud, - vi ville undgå, at ministeriets regnedrenge skulle administrere kommunen.

Kommunevalget medførte at "rød stue" fik flertallet og dermed ansvaret for den økonomiske genopretning. SF påtog sig ansvaret og opgaven vel vidende, at det ville være en overordentlig barsk omgang. Pengekassen var tom, og vi havde et budget for 2010, som alle vidste ikke kunne holde vand.

Første opgave var, at 2010 budgettet skulle overholdes. Med andre ord startede det nye år med budgetrevision og personalereduktion. Anden opgave var en økonomisk hestekur, at høvle 7,5 pct. af driftsbudgetterne svarende til en besparelse på 250 mil. kr. Personalemæssigt 700 færre stillinger svarende til en 10 pct. personalereduktion med virkning fra 1. januar 2011.

Borgmesteren og SF gruppeformanden startede med en række orienteringsmøder med bl.a. fagbevægelse, erhvervsvirksomheder mm. Det var vigtigt for "rød stue", at hele kommunalbestyrelsen skulle/ville påtage sig ansvaret med genopretningen, ligesom vi skulle tilpasse besparelserne, så vi ikke kom til at stå i den samme situation igen om et år eller to.

Kommunalbestyrelsen blev enig om sparemålene, og at der skulle tages hensyn til 'de mest sårbare' grupper af borgere. Konkret på den måde, at udvalgene hver især skulle definere 'de mest sårbare'.

Der blev igangsat en fire ugers høringsproces. Et administrativt udkast til en 10 pct. besparelse på samtlige driftsområder, 'Mulighedskataloget', blev sendt i høring. Det lykkedes i høringsfasen de flere politikere at holde sig fra at love, at den skole ikke skulle lukkes osv. Der indkom mere end 1.500 konkrete forslag og kommentarer i høringsfasen. Herefter blev sparemålene for de enkelte udvalg meldt ud (fra 6,7 til 10 pct. reduktion), og det politiske arbejde med sparemålene i udvalgene tog fart.

Først i maj måned forelå indstillingen fra de politiske udvalg, herefter konsekvensbearbejdning i forhold til personalereduktion og den politisk beslutning herom i byrådet sidst i maj måned, hvor DF som de eneste stemte imod.

Tredje opgave var budget 2011 om anlægsbudgettet, afdrag på lån, at have penge på kistebunden og mulighed for at skaffe indtægter. Til stor overraskelse fik Silkeborg lov til at hæve skatten med 52 millioner kr. ud af rammen på 300. VKO foreslog stigningen lagt på personskatten, medens S og SF indgik budgetaftale om indførelse af dækningsafgift på erhvervsejendomme og grundskyldsstigning.     

Jeg havde kradset dig
Når jeg medvirker til at gennemføre så voldsomme besparelser og kraftige serviceforringelser, hvor er det så lige, at jeg som SF'er gør en forskel? Er jeg ikke bare en administrator, som forsøger at gøre det 10 pct. bedre end de borgerlige? Min kære hustru, som er social- og sundhedshjælper i Silkeborg, har sagt det meget klart. Havde jeg været medlem af ældreudvalget, så havde hun kradset mig. Så der røg legitimiteten med 'at det var blevet endnu værre, hvis jeg ikke var med'.

Der er en overordnet politisk dagsorden, hvor VKO har et kæmpe ansvar for, at min kommune står i den økonomiske suppedas, som det er tilfældet, og der er en lokalpolitisk dagsorden, som handler om at tage et ansvar. De 19 kommunalpolitikere, som blev genvalgt, har et medansvar for, at 500 millioner kr. fik lov til at fosse ud af pengekassen. Uanset politiske tilhørsforhold burde disse 19 politikere betale en bod til fælleskassen for manglende rettidigt omhu.

Der var i den nye kommunes første tre år udviklet en kultur med en meget lemfældig budgetdisciplin. Det nye byråd udviste handlekraft ved at kræve overholdelse af 2010 budgettet. Det er faktisk mit indtryk, at der blandt de borgerlige politikere er kommet en udbredt økonomisk ansvarlighed, selvom der er uenige om fordelingspolitikken.

Hvad undrer mig især?
Som fagforeningsmand ligger det mig på sinde, at vi bruger SU/MED systemet til at inddrage medarbejderne. At vi får B-siden mere med på banen. Jeg er overrasket over den manglende brug af samarbejdsudvalgene i denne proces.

Naturligvis har SU/MED på alle niveauer givet høringssvar i forbindelse med Mulighedskataloget. Men i forhold til det overordnede H-MED og de ni Område-MED, som matcher forvaltningsområderne/de politiske udvalg, fornemmer jeg berøringsangst både hos det politiske niveau, hos det administrative ledelsesniveau A-siden og hos B-siden.

Får jeg magt, som jeg har agt, så skal de ni Område-MED evaluere processen: Nævn tre forhold som gør, at I er gode til/dårlige til at overholde Jeres budgetter. Fremkom med tre ideer til hvordan I kan blive bedre.

I denne evaluering må det være oplagt, at H-MED får aftalt en køreplan for fremtidig budgetbehandling, således at der er tids terminer for plads til at spille pingpong mellem det politiske udvalg og det respektive Område-MED.

For mig som politiker har jeg brug for et grundigt beslutningsgrundlag, som fortæller mig om fordele og ulemper, inden jeg skal træffe beslutningen, og jeg har brug for at vide, at ledelsen og det udførende niveau oplever den samme virkelighed.

B-siden i H-MED skrev i høringssvar til kommunalbestyrelsens andenbehandling, at "2010 gav os en chok start. Besparelsesrammen blev dikteret uden forudgående dialog," og "har det nogen værdi at skrive.." Jeg forstår godt frustrationen; men det var (og er) en politisk beslutning at vægte en besparelsesramme. Min egen beslutning om rammen bundede i mavefornemmelse og formodning, en ramme som hverken er for beskeden, så man risikerer at skulle ud i en ny sparerunde året efter, eller en for voldsom sparerunde.

Jeg har svært ved at forstille mig at, det giver mening at foregive, at B-siden i H-MED skulle have medbestemmelse i forhold til sparerammen, og hvor mange af deres kolleger som efterfølgende skal fyres. Det falder også udenfor indholdet i de nuværende SU/MED regler, at B-siden har medbestemmelse i disse spørgsmål.

Men i forhold til medindflydelse (info og dialog) kunne der måske fremadrettet tænkes muligheder for b-siden, analog med de intentioner, der er med medarbejderrepræsentanter i de private A/S bestyrelser? En problemstilling som kan indgå i evalueringen.

Det andet, som undrer mig, er den tilsyneladende 'nødvendige accept' af den voldsomme sparerunde. Nu er Silkeborg kommune ikke udstyret med opinionsanalyser, der hver andet øjeblik tager den politiske temperatur. Ser jeg på medlemsudviklingen, så har ingen partimedlemmer meldt sig ud, måske er enkelte sivet/manglende betaling. Der er kommet flere medlemmer til.

Måske er et enkelt svar på min undren:
  • at folk godt ved, at man ikke kan bruge den samme femkrone mere end en gang, - kort sagt at man udviser økonomisk ansvarlighed
  • at kommunalbestyrelsen signalerer samarbejde
  • at os der tager førertrøjen er troværdige og har en plan for kommunens ve og vel på den lange bane
Et enkelt område i sparerunden gav voldsomt bølgeskvulp: spørgsmålet om skolelukninger. Her er der ingen 'nødvendig accept', og det er en stor udfordring, hvis denne debat også skal handle om indhold. Konkret lukkede vi en lille skole og slog to sammen, hvorefter vi garanterede ingen yderligere skolelukninger i denne byrådsperiode.

På kulturområdet måtte borgmesteren løfte pegefingeren overfor "det blå flertal" i udvalget, da de var ved at gå bersærk i rindalisme.  

Fremtidens plan
Der forestår et stort oprydningsarbejde i en kommune, hvor de første tre år af fusionen på det nærmeste havde sat al nytænkning og udvikling i stå. Man må aldrig undervurdere de omkostninger der er, når man fusionerer. Jeg har oplevet det forunderlige, at menneskehjernen på det nærmeste har været som en IT harddisk udsat for Ctrl/Alt/Delete. "Meget af det, jeg kunne før fusionen, er væk."  

Politisk skal vi (det politiske udvalg) hele tiden udfordre embedsmandsværket. Er der andre veje og muligheder til at løfte opgaverne på vores forvaltningsområde? Yes, der skal spares; yes det gør ondt. Hvad er det lige vores folkeskoler skal være kendt for? Der skal være fokus på udviklings- og læringsmiljøer midt i en sparetid.

Midt i dette spændingsfelt er der den værdipolitiske tilgang: Den forskellighed, der er til politiske spørgsmål som central/decentral, opgaveløsning tættest muligt på dem, det vedrører, medborgerskabsdemokrati/aktionærdemokrati, det arbejdende folk/den lalleglade fremtidsforsker og den fordelingspolitiske tilgang.

Min erfaring for de første ni måneder som kommunalpolitiker er, at det somme tider går utroligt hurtigt, og det godt nok er svært at bevare overblikket hele tiden. Derfor er det vigtigt, at vi har en velfungerende byrådsgruppe, ligesom vi har brug for et aktivt bagland i partiorganisationen. Byrådsgruppen har brug for at blive holdt til ilden, og personligt har jeg meget behov for at blive klædt ordentligt på pingpong med en baggrundsgruppe.

Dialog, dialog og dialog med dem, det vedrører, dialog med vennerne i fagbevægelsen, dialog med skolebestyrelserne, forældrebestyrelserne, lokalrådene og den lokale DI afdeling.  I den lille SF partiforening i Them kendte vi hinanden. Den var ikke større, end vi kunne få en god forventningsafstemning mellem bestyrelsen, kommunalpolitiker og medlemmer og 40/50 pct. fremmøde.

Nu har vi en partiforening for hele kommunen. Vi kender ikke hinanden, og der er 10 pct. fremmøde. Vi har en udfordring i at sikre, at partidemokratiet og den aktive politikudvikling fungerer. 

Det er utroligt vigtigt for Danmarks fremtid, at vi får fjernet den russiske bjørns favntag - får minimeret centralmagtens centralistiske kvælertag, at vi får en ny regering. Jeg er helt på det rene, med at det kommende centrum-venstre flertal også rummer en modsætning til central/decentral. Det, der er mit politiske pejlemærke er, at al virkelig forandring skabes der, hvor borgeren har mulighed for at være medbestemmende, - i skabelsen af fremtiden i fællesskab med andre. Hvor et skridt virkelig bevægelse er bedre en snese af programmer.