Det Økonomiske Råds prognose om katastrofekurs for de offentlige finanser: Realitet eller konstruktion?
Af Henrik Herløv Lund

Offentliggjort: 15. august 2010
Selvom Det Økonomiske Råd (DØR) i Rådets forårsrapport fra 2010 ikke selv bruger udtrykket katastrofekurs om dansk økonomi, var det den slags overskrifter, som rapporten ved sin udgivelse i juni 2010 kaldte på i pressen. Fx i Berlingske Tidende, der skrev: "De økonomiske vismænd slår alarm over den katastrofekurs, som dansk økonomi er slået ind på" [1].

Nu kan man ikke være uenig i, at det ikke just går udpræget godt i dansk økonomi for tiden med krise, vækst - og produktivitetsfald og betydelig arbejdsløshed/tab af mange arbejdspladser. Ej heller kan det afvises, at der er et statsunderskud, som skal tackles, men spørgsmålet er, om det statsgældsproblemet løses som en del af bekæmpelsen af krisen eller om de offentlige finanser har overordnet prioritet? Spørgsmålet er med andre ord, hvori hovedproblemerne består og hvor fokus skal rettes hen: På krisen i den private sektor eller på de offentlige finanser?

I DØR s forårsrapport lægges vægten helt entydigt på de offentlige finanser og på, at det er de offentlige udgifter, som er problemet, og det er selvsagt her, der skal gribes ind ifølge DØR. For at underbygge denne prioritering og økonomiske politik fremlægger DØR i "Dansk Økonomi Forår 2010" en række længeresigtede økonomiske fremskrivninger af de offentlige finansers udvikling, dels en såkaldt mellemfristet fremskrivning til 2020 og dels en langsigtet økonomisk fremskrivning fra 2020 til 2075.

På baggrund heraf kræver DØR langt mere drastiske velfærdsstramninger og besparelser end hidtil fremlagt af regeringen. Denne "hestekur" henter sin begrundelse i en særdeles pessimistisk prognose for de offentlige finansers udvikling på længere sigt. Men hvor meget realitet er der i denne prognose og er der andre løsningsmodeller end DØR s tilbagerulning af velfærden?

1. DØR ´s fremskrivninger af og krav for dansk økonomi.


Begrundelsen for DØR s krav om en vidtrækkende demontering af velfærden hentes i en række længeresigtede økonomiske fremskrivninger, hvormed DØR argumenterer med store og stigende problemer for dansk økonomi.

Først foretager DØR en såkaldt mellemfristet fremskrivning til 2020. Denne fremskrivning falder igen i et grundforløb kontra et alternativt forløb.  I grundforløbet fremskrives udviklingen fra "Genopretningspakken" og til 2020, men under en pessimistisk antagelse om kun 1,4 pct. årlig tilvækst i produktivitet og BNP (0,5 pct. lavere end regeringen i Konvergensprogram 2009). Og hvor regeringen har vurderet, at statsunderskuddet fra i 2010 at udgøre 4,5 pct. af BNP gennem "Genopretningaftalen" vil blive reduceret til 1 pct. i 2020 så munder DØR's fremskrivning ud i, at der i 2020 vil være et statsunderskud på over 3 pct. dvs. over EU s konvergenskrav. Grundforløbets nærmere udgangspunkt, forudsætninger, forløb og beregningsresultat fremgår af kolonne I i bilag 1.

Efter DØR s mening viser dette forløb, at VKO s "Genopretningspakke" langt fra er tilstrækkelig, men at der er brug for en stærkere finanspolitisk stramning, idet man med grundforløbet ender med betydeligt større offentlige underskud end angivet af regeringen i Konvergensprogram 2009. jf. ovenstående tabel og nedenstående figur, kolonne I, hvorfor der skal betydeligt kraftigere stramninger til.

I forhold hertil udgør det alternative forløb et sådant bud på en stærkere stramning, idet den af VKO vedtagne nulvækst for en treårig periode af DØR forudsættes videreført helt frem til 2020.  Kun herigennem kan man i 2020 nå frem til regeringens mål i Konvergensprogram 2009 om et underskud på de offentlige finanser på kun 1 pct. af BNP, jf. ovenstående tabel og nedenstående figur, kolonne II i bilag 1. Kravet om en sådan fortsat nulvækst indgår da også i DØR s anbefalinger for en langt strammere økonomisk politik end regeringens.

Offentlig saldo i pct. af BNP ifølge regeringen i KP 09 samt ifølge DØR s mellemfristede fremskrivninger - grundforløb[2]:

articles: hhl_08_2010_1.png
DØR arbejder imidlertid i rapporten videre med at påvise økonomisk uføre og dermed underbygge kravet om langt videregående reformer og stramninger i den økonomiske politik end VK - regeringen (og for den sags skyld oppositionen) har været inde på. Det sker gennem en langsigtet fremskrivning helt frem til 2075.

I den langsigtede fremskrivnings grundforløb fortsætter man, der hvor den mellemfristede fremskrivnings grundforløb slap, dvs. med et underskud på de offentlige finanser på - 3 pct. af BNP. En nærmere uddybning af den langsigtede fremskrivning findes i bilag 2.  I denne beregning stiger underskuddet på længere sigt konstant mere år for år, og de offentlige finanser ender med i 2075 at måtte siges at være langt nede i afgrunden med et underskud på 9 pct. af BNP, jf. ovenstående tabel og nedenstående figur, kolonne I.

For yderligere at understrege den pointe, bringer DØR en variationsberegning, som viser, hvordan det går, hvis væksten i de offentlige udgifter skulle blive endnu højere endda, mens altså skattestoppet stadig fortsætter. Her rammer vi så bunden af afgrunden med et underskud på 12,5 pct. af BNP.

Offentlig saldo i pct. af BNP ifølge regeringen i KP 09 henholdsvis ifølge DØR s langfristede fremskrivning - hovedforløb respektive velstandsforløb:



DØR konkluderer ud fra grundforløbene i den mellem og langfristede fremskrivning, at dansk økonomi har et permanent holdbarhedsproblem dvs. et "strukturelt" underskud i størrelsesordenen - 25 mia. kr. svarende til 1,4 pct. af BNP. Herved forstår DØR, "..at en permanent forbedring af den offentlige saldo fra 2011 på netop 1,4 pct. af BNP ville sikre holdbarhed".[3]

Her er imidlertid tale om en stramning oveni den af VKO vedtagne nulvækst. Der skal således strammes betydeligt mere end vedtaget i "Genopretningsaftalen" OG det skal som det fremgår gøres nu. Derfor foreslår DØR " en samlet reform, som angiver et minimumsniveau for finanspolitisk konsolidering".[4] Elementer heri er:

1.  En tilbagetrækningsreform, som nedbringer efterlønsperioden med mindst to år, så den fremover er højst tre år, med indfasning fra 2012.
2. En stram finanspolitik med et pejlemærke for det offentlige forbrugs andel af BNP på 27 pct. i 2020. (Dvs. jf. alternativ forløbet i den mellemfristede fremskrivning indebærer det fortsat nul realvækst for offentlige udgifter til 2020 - Hhl)
3. Ophævelse af skattestoppets nominalprincip fra 2012.
4. Halvering af dagpengeperioden (er som bekendt gennemført af VKO - hhl)[5]

En sådan hestekur indebærer et betydeligt indhug i velfærden, men der er ifølge DØR ikke desto mindre tale om et absolut "minimum" af stramninger og reformer, idet underskuddet på de offentlige finanser nok vil blive afgørende nedbragt, jf. nedenstående figur, men der fortsat vil være underskud og underskuddet vil - selv når det er mindst - udgøre mellem 1 og 2 pct. af BNP.

Tabel: Samlet offentlig saldo 2010 til 2075 ifølge grundforløb i DØR s langsigtede fremskrivning samt med gennemførelse af de forskellige elementer i DØR s "Minimumsreform". [6]



2. Pessimistiske forudsætninger og ensidige løsninger.

DØR's fremskrivninger i rapporten "Dansk Økonomi Forår 2010" maler således et billede af en særdeles dyster og truende fremtidig udvikling i de offentlige finanser i Danmark. Ikke mindst på langt sigt dvs. efter 2020 må DØR siges at forudsige en reel katastrofe med de offentlige finanser regulært på vej i afgrunden.

Hertil må man imidlertid stille to spørgsmål: Kan man for det første meningsfuldt sige noget om dansk økonomi og dermed balancen på de offentlige finanser så langt frem 2075 altså 65 år frem? Og for det andet: DØR ´s dystre prognoser bygger på en række afgørende valg af tilgrundliggende forudsætninger og antagelser. Er disse holdbare eller valgt efter formålet?

Et helt grundlæggende kritikpunkt mod DØR s fremskrivninger og navnlig mod den langsigtede fremskrivning om den helt store katastrofe er den kæmpestore usikkerhed, som der er ved at fremskrive økonomien i hele 65 år.  Der vil fx være meget stor usikkerhed om befolknings - og levetidsudvikling, om indvandring og tilbagetrækning, om arbejdsudbud og teknologisk udvikling, om globalisering og international økonomisk udvikling. At forudsige den økonomiske udvikling frem til 2075 svarer til, at man i 1935 - altså før 2. verdenskrig - skulle have kunnet forudsige økonomiens udvikling til i dag i 2010[7]

DØR vedgår for så vidt også denne usikkerhed, idet man skriver: " at der er endog meget stor usikkerhed ved beregninger af den økonomiske udvikling så mange år frem... Fremskrivningen skal derfor tages med passende forbehold og beregningerne i dette kapitel.. bør mere betragtes som konsekvensberegninger end som egentlig prognose". [8] Problemet er imidlertid i, at DØR's anerkendelse af den store usikkerhed ikke får nogen konsekvenser for de særdeles håndfaste anbefalinger og krav til den økonomiske politik her og nu, som man opstiller ud fra de valgte antagelser og forudsætninger og den herpå beroende analyse.

Endvidere må man også stille et spørgsmålstegn ved en række af de centrale antagelser og forudsætninger, som DØR vælger, og som er afgørende for det videre forløb og resultatet af fremskrivningen?

For det første tager DØR's fremskrivning af den økonomiske udvikling som anført i afsnittet om den mellemfristede fremskrivning udgangspunkt i VK s "Genopretningspakke", men medtager alene nulvækstdelen heraf.

Dette skyldes muligvis, at rapporten er skrevet før den endelige VKO - aftale og muligvis derfor har DØR i grundforløbet ikke medtaget de yderligere besparelser på 11. mia. kr samt strukturereformerne til 7 mia. kr.  Her var DØR imidlertid allerede ved udgivelsen af rapporten overhalet af historien, idet VKO s "Genopretningsaftale" jo indeholdt besparelser på 11 mia. kr. bl.a. på overførsler. Alene af den grund må DØR's fremskrivninger - jf. nedenstående tabel - korrigeres med 10, 5 mia. kr. svarende til 0,6 pct. af BNP.

For det andet vælger DØR at antage skattestoppet fortsat efter 2015 og helt frem til 2075. At skattestoppet forsætter de næste 65 år graver jo på indtægtssiden en større og større kløft mellem de offentlige indtægter og udgifter[9], fordi skattestoppet årligt koster omkring 3½ mia. kr. i indtægter.

Dette er imidlertid en til formålet valgt utrolig "pessimistisk" forudsætning og dertil også ganske politisk urealistisk, idet skattestoppet jo nu er opsagt af oppositionen og dermed kun kan forudsættes bevaret, hvis VKO flertallet forbliver ved regeringsmagten i de næste 65 år. Og hvem tror på det - historisk er den slags vist aldrig sket før. Tværtimod, hvis oppositionen vinder valget i 2011, må skattestoppet siges at være faldet. Derfor må DØR's prognose også korrigeres på dette punkt og her har DØR - tak for det - selv opgjort forbedringen af holdbarheden af, hvis skattestoppet ophæves, til 0,9 pct. af BNP = 15 mia. kr.[10]

For det tredje indregner DØR som noget - i sig selv - positivt nyt en effekt af et stigende uddannelsesniveau i befolkningen[11]. Hvilket bygger på, at personer med uddannelse har højere erhvervsfrekvens end personer uden uddannelse og jo længere uddannelse, jo højere erhvervsfrekvens.[12]. Men noget ulogisk regner DØR ikke med en fuld og vedvarende effekt af højere uddannelsesniveau, men med at det indtil 2037 har negativ effekt og først herefter positiv[13]. Det virker langt mere rimeligt at antage, at en stigning i befolkningens uddannelsesniveau bidrager positivt til erhvervsfrekvens og arbejdsstyrke i alle de år fremover, hvor uddannelsesniveauet stiger. Hermed forbedres holdbarheden ifølge AE - rådet med yderligere 0,15 pct. af BNP svarende til 2½ mia. kr.[14]

Alt i alt må DØR s prognose gennem 3 ovenstående punkter korrigeres for et permanent, "strukturelt" underskud på de offentlige finanser på - 25 mia. kr. svarende til 1,4 pct. af BNP således korrigeres for alt for pessimistiske forudsætninger til noget nær balance på de offentlige finanser, jf. nedenstående tabel.

Tabel: Korrektion af DØR ´s beregning af uholdbarhed i finanspolitikken.



Mia. kr

Pct. af BNP

Holdbarhedsproblem ifølge DØR

-25

-1,4

Korrektioner:





1. VKO s yderligere besparelser på overførsler

10,5

0,6

2. Ophævelse af skattestoppet

15,0

0,9

3. Løbende og vedvarende effekt af øget uddannelsesniveau



2,5



0,15

HOLBARHED EFTER KORREKTION 1- 3

+3

+0,25

4. Timeproduktivitet forøges med fra de af DØR forudsatte 1½ pct. af BNP til 2 ¼ pct. af BNP

+17

+1

HOLDBARHED EFTER KORREKTION OG MED VÆKSTPOLITIK I STEDET FOR BESPARELSER



20 mia. kr



1,25



Men at DØR s fremskrivninger "maler fanden på væggen" helt frem til 2075 er som tidligere anført selvsagt ikke ensbetydende med, at dansk økonomi IKKE har problemer. Det har vi - oven i købet særdeles betydelige økonomiske problemer. Men frem for - således som DØR i det foregående gør - at udpege det offentlige, de offentlige udgifter og dermed velfærden som hovedproblemet og primært at fokusere på de offentlige finanser, handler disse økonomiske problemer nok så meget om krisen, vækst - og produktivitetsfaldet og arbejdsløsheden som følge af, at beskæftigelsen i fortrinsvis den private sektor er dalet med op mod 200.000 personer.[15]

Det er ikke uhæmmet vækst i det offentlige forbrug i sig selv, men krisen og den kæmpemæssige vækst i den private sektor og dermed i BNP, som har medført, at den offentlige forbrugs andel af BNP er steget. Det turde være indlysende, at når det private skrumper, syner det offentlige større også selvom det i sig selv ikke er meget større.

Det er også krisen i den private sektor og de på grund heraf stigende udgifter til arbejdsløshed parret med dalende skatteindtægter, som er en væsentlig del af forklaringen på stigende statsunderskud, kombineret med regeringens fejlslagne økonomiske politik, der forgæves har pumpet milliardskattelettelser ud til de økonomisk mere velstående uden at dette har løftet det private forbrug og dermed lettet krisen. En kriseløsning handler således i høj grad om at få gang i vækst og produktivitet i den private sektor.[16]

Dette har imidlertid ikke fokus hos DØR og løses heller ikke af DØR s strategi. Men også for DØR's  eget fokuspunkt - de offentlige finanser - kan der tænkes andre løsningsmodeller, som vil bidrage positivt til en øget finanspolitisk holdbarhed, end det af DØR krævede "minimum" af reformer og besparelser på velfærdens bekostning gennem fortsat nulvækst og efterlønsindgreb. Og her er vi tilbage ved forudsætningerne igen. Som anført munder DØR s mellemfristede prognoses hovedforløb ud i et underskud på de offentlige finanser på 3 pct.  Den afgørende beregningsforudsætning er her antagelsen om en lavere produktivitetstilvækst og dermed en tilsvarende lav vækst i BNP på "kun" 1,5 pct. af BNP årligt [17].

Denne mere pessimistiske forudsætning er helt central for DØR s beregningsresultat af den mellemfristede fremskrivning (og dermed for DØR s krav om yderligere stramninger). Valget af denne antagelse som beregningsforudsætning medfører nemlig i det videre, at den private sektor såvel som BNP samlet vokser mindre og dermed kommer de offentlige udgifter kommer til at "fylde mere" målt som andel af nationalproduktet.

For det første kan også her rettes indvendinger imod, om dette er en holdbar og realistisk forudsætning. Det er korrekt, at produktiviteten navnlig i det seneste 10 år har ligget særdeles lavt. Men med krisen og den skærpede konkurrencekamp må virksomhederne forventes at få anderledes fokus fremover på forbedring af konkurrenceevnen gennem produktivitetsforøgelse.[18]

For det andet - når en lav produktivitetstilvækst så klart er et nøgleproblem, er det da ikke her vi skal sætte ind i stedet for velfærdsbesparelser? Der skal derfor gennemføres en selektiv forsknings - og udviklingspolitik, der kombinerer efterspørgselspolitik med et samarbejde mellem forskningen (staten) og de virksomheder, der har den fornødne kompetence og med målrettede tilskuds - og låneordninger for udvalgte brancher og teknologiske områder. Et led heri bør være en målrettet teknologipolitik gennem offentlige tilskud, offentlig efterspørgsel og offentlige investeringer inden for miljøfremme, energieffektivisering og klimaforbedring, herunder til vedvarende energi (vindmøller mm.)

Men kun ét sted - i en fodnote side 172 - kommer DØR overhovedet ind på den tanke, at en sådan vækst og produktivitetsstrategi kunne løse holdbarhedsproblemerne i stedet for besparelses og nedskæringsstrategien. Her hedder det nemlig, at "Alternativt til en lavere offentlig forbrugsvækst kan en strukturel timeproduktivitetsvækst på 2 ¼ pct. om året (i stedet for 1½ pct. som forudsat i den mellemfristede fremskrivning) reducere udgifterne til offentligt forbrug til ca. 27 pct. af BNP i 2020. Den offentlige saldo forbedres herved ca. 1 pct. point af BNP yderligere..."[19] Her medgiver DØR imidlertid selv, at en produktivitets og vækstpolitik vil kunne forbedre den offentlige saldo med 1 pct. point yderligere. Derfor skal DØR s holdbarhedsproblem naturligvis også korrigeres herfor.

Jf. foranstående tabel må DØR's dystre prognose om et permanent holdbarhedsproblem på 1,4 pct. svarende til et vedvarende, strukturelt underskud på 25 mia. kr. alt i alt således korrigeres til et overskud på omkring + 20 mia. kr. svarende til en positiv holdbarhed i de offentlige finanser på + 1,25 pct., først og fremmest hvis der gøres op med skattestoppet og navnlig hvis der i stedet for besparelsesstrategien i DØR s "minimumsreformer" i stedet føres en vækst og produktivitetsfremmende økonomisk politik.


Afslutning.


DØR s katastrofescenarier er således en politisk konstruktion snarere end økonomisk realitet. De er designet for at underbygge DØR's nyliberalistisk inspirerede politikanbefalinger om velfærdstramninger og besparelser.

Det betyder ikke, at der ikke er betydelige problemer i dansk økonomi, for det er der - oven i købet ganske store. Men snarere at handle om, at det offentlige udgør hovedproblemet, handler de om krisen, vækst og produktivitetsfaldet og tabet af 200.000 arbejdspladser i den private sektor.

Og i stedet for at stække den offentlige sektor, som har holdt hånden under økonomen, er løsningen at stimulere produktivitet og vækst i den private sektor gennem den økonomiske politik og navnlig gennem en målrettet, selektiv og aktiv erhvervspolitik.

Bilag 1: DØR s mellemfristede fremskrivning 2010 til 2020.



I. GRUNDFORLØB

II. ALTERNATIVT FORLØB

UDGANGS-PUNKT

Nulvækstdelen af VK s "Genop-retningspakke" = inkl. besparelser på 12 mia. kr.
Men DØR medtager IKKE de senere vedtagne besparelser på overførsler til 11 mia. kr samt de planlagte "strukturreformer" til 7. mia. kr.[20]

Inkl. både nulvækst, besparelser på overførsler og strukturreformer dvs. at hele "Genopretnings-pakken" på 31 mia. kr er indregnet

FORUDSÆT-NINGER

1) Langsommere økonomisk normalisering end forventet af regeringen
(i Konvergensprogam 2009 = KP 09)

2) Lavere årlig realvækst i produk-
tivitet og BNP på 1,4 pct. af BNP end den regering (i KP 09) forventede på 1,8 pct.[21]

Samme som i "Grundforløb"

FORLØB

Efter 2013 stiger det offentlige forbrug igen årligt med 1 pct. realvækst

Frem til 2020 kun årlig realvækst i offentligt forbrug på 0,1 pct. dvs. i realiteten fortsat nulvækst frem til 2020

BEREGNINGS-RESULTAT

Offentlige finanser (samlet offentlig saldo) i pct. af BNP:
DØR   Regeringen (KP09) 2015       -2              0
2020       -3,3          -1 [22].

Offentlig forbrugs andel af BNP i 2020 (pct.):

Ifølge Regeringen:                27
Ifølge DØR ' s Grundforløb: 28,4[23]

Offentlige finanser (samlet offentlig saldo) i pct. af BNP:
DØR   Regeringen (KP09) 2015       -1,4              0
2020       -0,9          -1 [24].

Offentlig forbrugs andel af BNP i 2020 (pct.):

Ifølge Regeringen:                  27
Ifølge DØR Alternativforløb  27

Bilag 2: Tabel: DØR s langsigtede fremskrivning 2020 til 2075.



I. GRUNDFORLØB

II. ALTERNATIVT FORLØB

UDGANGS-PUNKT

Den offentlige saldo med et underskud på - 3 pct. af BNP efter hovedforløbet på den mellemfristede fremskrivning[25]

-          " -

FORUDSÆT-NINGER

1) Det offentlige forbrug stiger i takt med alm. Produktivitetstilvækst.


2) Skattestoppet videreføres permanent.[26]

3) Sundhedsudgifter antages dog at falde i takt med stigende middellevetid (sund aldring)

4) Den årlige produktivitetstilvækst og dermed økonomiske vækst er her højere, nemlig omkring 2 pct. i gns.

1) Det offentlige forbrug stiger med en årlig mervækst på 0,4 pct. i forhold til almindelig produktivitetstilvækst.[27]

Ellers samme forudsætninger som i grundforløb

FORLØB

De offentlige finanser forværres med i gns. 0,1 pct. af BNP årligt.

De offentlige finanser forværres med i gns. 0,2 pct. af BNP årligt.

SLUTRESULTAT

Offentlige finanser (samlet offentlig saldo) i pct. af BNP[28]:
2030:                                  -6
2040:                                  -7 
2050:                                  -8
2075:                                  -9

Offentlige finanser (samlet offentlig saldo)i pct. af BNP[29]:
2030:                                      -7
2040:                                      -9
2050:                                      -10,5
2075:                                      -12,5





[1] ) Skovgaard, Lars Erik: Underskud så langt øjet rækker. 4. juni 2010.

[2] ) O. a. v, s. 207.

[3] ) Jf. O.a.v., s. 14.

[4] ) O.a.v., s21.

[5] ) Jf. o.a.v. s. 21

[6] ) Jf. O.a.v, s. 22.

[7] ) Jf. Lund, Henrik Herløv: Økonomien kan bære velfærden. I "Den Alternative Velfærdskommission: Velfærdssamfundets fremtid".

[8])  Dansk Økonomi Forår 2010, s 180

[9] ) Jf. o.a.v., s 198

[10] ) Jf. s.260

[11] ) Jf. side 217 -  236.

[12] ) Jf. s 220

[13] ) Jf. s. 190

[14] ) Jf Andersen, Lars og Per Kongshøj : AE rådets kommentarer til DØR s forårsrapport, s. 5 - 6

[15] ) Jf. Lund, Henrik Herløv: Krisen, arbejdsløsheden og statsunderskuddet. Kritisk Rapport. www.henrikherloevlund.dk/artikler/Krisepolitik.pdf

[16] ) Jf. Lund, Henrik Herløv og Kai Vangskjær: Vejen ud af krisen - gang i 10´erne.

[17] ) Jf. Dansk Økonomi Forår 2010, s. 163 -165.

[18]) Jf. Lund, Henrik Herløv: Krisen, arbejdsløsheden og underskuddet. www.henrikherloevlund.dk/artikler/krisepolitik.pdf

[19] ) Jf. o.a.v. side 172, note 4.

[20] ) Jf. oven anførte værk, s. 10

[21] ) O.a. v, s. 152.

[22] ) O.a.v., s 170

[23] ) O.a.v, s 171

[24] ) O.a.v., s 170

[25] ) Jf. oven anførte værk, s. 12

[26] ) O.a. v, s. 12.

[27] ) O.a.v., s 206.

[28] ) O.a.v., s 207

[29] ) Ibid.