Bedre arbejdsmiljø mindsker presset på sundhedssektoren.
Af Janne Hansen

Offentliggjort: 15. juni 2010
På trods af 35 år med en arbejdsmiljølov har vi stadig ondt i arbejdsmiljøet, og dårligt arbejdsmiljø bidrager til bl.a. sygefravær, hospitalsindlæggelser og udstødning fra arbejdsmarkedet. Dette er et klart tegn på, at forebyggelsen ikke fungerer optimalt.

Succes på kemi-området - ingen løft på de øvrige områder
For ca. 35 år siden fik vi den "nye" arbejdsmiljølov med følgende formål:

§ 1. Ved loven tilstræbes at skabe

1) et sikkert og sundt arbejdsmiljø, der til enhver tid er i overensstemmelse med den tekniske og sociale udvikling i samfundet, samt

2) grundlag for, at virksomhederne selv kan løse sikkerheds- og sundhedsspørgsmål med vejledning fra arbejdsmarkedets organisationer og vejledning og kontrol fra Arbejdstilsynet. (1)

Lovens mål er således, at vi skal kunne gå på arbejde gennem et langt liv uden at komme til skade eller blive slidt ned. Endvidere er der hovedfokus på, at det er virksomhederne selv, som skal løse problemerne med hjælp fra Arbejdstilsynet og fra parterne. Således fremgår det, at arbejdsmiljøet også er et område, der løbende forhandles mellem parterne. Dette har bl.a. medført, at dele af arbejdsmiljøarbejdet i perioder har stået i stampe. Eksempelvis blokerede Dansk Arbejdsgiverforening (DA) i flere år arbejdet med det psykiske arbejdsmiljø ved konstant at stille tvivl om begrebet mv. På det seneste har DA fornøjet sig med at stille tvivl om trappe-modellen ved tunge løft - og om Arbejdstilsynet overhovedet bør give påbud, når det handler om det ergonomiske område.

I 2000 udarbejder CASA på foranledning af Ingeniørforeningen en statusrapport om arbejdsmiljøets udvikling. Den meget klare konklusion var, at arbejdsmiljøet havde undergået klare forbedringer på områder, der dækker kemiske stoffer og materialer. Asbest blev forbudt i midten af 80erne og organiske opløsningsmidler, har undergået en stærk regulering bl.a. i form af krav om substitution. På områder som arbejdsulykker, fysisk nedslidning og psykisk arbejdsmiljø, har udviklingen enten været stagnerende eller problemerne, har været i stigning.(2) Siden denne klare konklusion er der gået 9 år - og spørgsmålet er, om vi nu kan spore en positiv udvikling.

Status på udviklingen - herunder belastning af sundhedssystemet
Udvikling i arbejdsulykker fra 1985 og frem til 2009

Skadetype

1985

1990

1995

2000

2005

2008

2009

Død

88

71

86

69

59

44

44

Alvorlige læsioner

6.570

5.905

5.001

5.586

5.249

5.566

4.847

Ulykker i alt

59.117

44.665

50.462

50.093

47.106

49.521

42.561


Tabellen viser, at der fra 1990 og frem stort set er en stagnerende udvikling. Der er et fald i 2009, men der skal tages forbehold for dette tal, idet tallet vil vokse inden for det næste års tid (1.000-1.500), idet nogle skader anmeldes senere. Nedgangen er især i brancher som industri, bygge/anlæg og slagterier, dvs. brancher, hvor mange i perioden blev opsagt. Og endelig kan det være et tilfældigt udsving. (3, 4, 5)

Arbejdsulykker og skadestuebesøg
De anmeldte arbejdsulykker er bare toppen af isbjerget. En undersøgelse fra 2005 viste, at der var 73.415 henvendelser til skadestuerne på grund af arbejdsulykker. 14 % af disse førte til indlæggelse eller yderligere behandling. (6,7)

Der er således langt flere henvendelser til skadestuerne, end der er anmeldte arbejdsulykker. Hertil kommer, at der også er et antal arbejdsulykker, som ikke registreres i skadestuer eller anmeldes til Arbejdstilsynet. Tommelfingerreglen er således, at det enkelte års ulykkestal skal dobles op.

En god forebyggelse af arbejdsulykker vil derfor have en positiv indvirkning på belastningen af sundhedsvæsenet.

Udvikling i arbejdsbetingede lidelser fra 1985 og frem til 2009

Skadetype

1985

1990

1995

2000

2005

2008

2009

Muskel/skeletbesvær

-

-

7.044

6.852

6.922

7.038

-

Psykiske lidelser

-

-

809

871

2.347

3.397

-

Lidelser i alt

8.786

13.210

15.856

12.854

13.913

16.689

-


Udviklingen på dette område viser stort set den samme udvikling som ved arbejdsulykkerne. Fra 1990 og frem svinger anmeldelserne mellem 12.000 og 17.000 pr. år. Interessant ved udviklingen er, at antallet af anmeldt muskel/skeletbesvær stort set ikke ændrer sig i perioden - og at anmeldelserne af psykiske lidelser firdobles i perioden. (8,9,10)

I modsætning til tallene for arbejdsulykker, er der intet kendskab til, hvor stor en underrapportering, der egentlig er, når det handler om arbejdsbetingede lidelser.

Anmeldelser er dels afhængige af lægernes opmærksomhed og viden om evt. sammenhæng med arbejdsmiljøet og dels afhængig af fagforeningernes o.a. opmærksomhed på dette område.

For at vurdere arbejdsmiljøets betydning for presset på sundhedssektoren er det derfor nødvendigt at inddrage parametre som sygefravær og hospitalsindlæggelser.

Arbejdsmiljø og sygefravær
Arbejdsmiljøforskning viser, at ca. 1/3 af fravær fra arbejde skyldes arbejdsmiljøet. Der er her stor forskel mellem grupperne. Således vurderes det, at ca. 20 % af fraværet blandt højere funktionærer skyldes arbejdsmiljøforhold, mens tallet er ca. 50 % blandt ufaglærte arbejdere. En undersøgelse fra AMI (Arbejdsmiljøinstituttet) (11) viser 3 ting:

1. At sygefraværet er skævt fordelt - og at arbejdsmiljøet har stor betydning for især ufaglærte.

2. At der er meget at hente ved en målrettet forebyggelsesindsats blandt disse grupper.

3. At det må antages, at en del sygefravær medfører kontakt til sundhedsvæsenet fx praktiserende læge, fysioterapi, speciallæger og hospitaler; og således vil en målrettet indsats også kunne mærkes her.

En forebyggelse af arbejdsmiljøet vil således betyde nedbragt sygefravær - men også mindre pres på sundhedsvæsenet.

Arbejdsmiljø og hospitalsindlæggelser
En kobling af arbejdsmiljø og brug af hospitalsvæsenet er ikke umiddelbar mulig, men det er muligt at koble job/fag med hospitalsindlæggelser. Herigennem er det muligt, at få en pejling på, om disse jobområder har et sammenfald med de arbejdsmiljøfaktorer vi kender for områderne.

Muskel/skeletbesvær
Arbejdsmiljøinstituttet (Det nationale forskningsinstitut for arbejdsmiljø, NFA) vurderer i en undersøgelse fra 1999, at 10-12 % af indlæggelser på hospitalerne vedrørende bevægeapparatet skyldes arbejdsmiljøet. Umiddelbart lyder det måske ikke af så meget, men det skal sættes i forhold til, at der er tale om mennesker i den arbejdsaktive alder. Der er også her en skævdeling i befolkningen. Således fylder kortuddannede mere i indlæggelserne. Det er fx industriarbejdere og kvinder inden for omsorgsområdet fx SOSU'er og sygeplejersker. (12)

Psykisk arbejdsbelastning
Psykisk arbejdsbelastning indgår i en større undersøgelse om folkesundhed og risikofaktorer.

Her vurderes det at, psykisk arbejdsbelastning er skyld i:
  • 1.400 dødsfald
  • 30.000 hospitalsindlæggelser
  • 500.000 besøg hos praktiserende læge
17-22 % af indlæggelserne med diagnosen iskæmisk hjertesygdom skyldes arbejdsmiljø (stress). (13)

Der er således et stort forebyggelsespotentiale i at skabe forbedringer i det psykiske arbejdsmiljø.

Arbejdsmiljøet og livsstil
Arbejdsmiljøet har en indirekte betydning for det, som betegnes som livsstil. Det er kendt, at fx natarbejde påvirker folks kost og søvn. Ligeledes fører stresset arbejde ofte også til overforbrug af f.eks. slik, alkohol og tobak.

De grupper, som har vanskeligt ved at ændre usund livsstil, er de grupper, som har lav indflydelse og kontrol over arbejdet - og netop derfor er der en klar sammenhæng med, at det er de kortuddannede, der har vanskeligst ved at ændre livsstil. For mange forekommer det også paradoksalt med sundhedsfremme på arbejdspladsen. Hvad nytter det at spise salat, hvis indflydelsen, kontrollen og den faglige kvalitet af ens arbejde er i bund? (14)

Vejen til at ændre livsstil for de kortuddannede går derfor igennem ændring af arbejdsmiljøet - og ikke omvendt.

Forebyggelsesstrategierne har ikke givet resultater
Siden starten har 90'erne har arbejdsmiljøarbejdet været karakteriseret ved en række handlingsplaner. Alle med det formål at nedbringe belastningerne og forebygge nedslidning og udstødning. Der har været et ønske om, at prioritere ressourcerne på området og sætte ind på udvalgte områder. Af planer kan nævnes:

EGA-handlingsplanen: Planen blev til efter en heftig debat om dette arbejde (Ensidig Gentaget Arbejde), og den nedslidning det medfører. Målet var at halvere antallet af job med EGA med 50 %. Planen blev senere strammet op af Jytte Andersen (S).  Effekten af planen har været vanskelig at vurdere, bl.a. fordi man fra starten "glemte" at fastsætte, hvor mange EGA-jobs, der var.  Planen blev gennemført i en periode, hvor der var en massiv udflytning af industrijobs til udlandet bl.a. syerskejobs, så om det reelt lykkedes at omlægge arbejdet til mindre belastende jobs er stadig uklart. (15)

Rent arbejdsmiljø år 2005 nr. 1: Handlingsplan efter initiativ af daværende arbejdsminister Jytte Andersen, hvor 7 temaer blev valgt ud som særlige indsatsområder bl.a. arbejdsulykker, EGA, tunge løft og psykisk arbejdsmiljø. Handlingsplanen blev sat i søen i 1995.

10 farlig jobs: På baggrund af statistiske oplysninger blev 10 job trukket ud og særlige indsatser sat i gang.

10 nye farlige jobs: På baggrund af statistiske oplysninger blev yderligere 10 jobs trukket ud og særlige indsatser sat i gang. Fokus på de farlige jobs stoppes ved regeringsskiftet i 2001.

Rent arbejdsmiljø år 2005 nr. 2: Den borgerlige regering justerer på planen - og sætter den justerede plan i værk - de 7 temaer reduceres til 4 områder. Muskel/skeletbesvær, arbejdsulykker og psykisk arbejdsmiljø er stadig fokusområder.

Handlingsplan år 2010: I 2005 opstilles en ny handlingsplan - og her er 4 fokusområder: Støj, muskel/skeletbesvær, arbejdsulykker og psykisk arbejdsmiljø. Denne gang med reduktionsmål:
  • 20 pct. reduktion i forekomsten af alvorlige arbejdsulykker (arbejdsulykker, der har ført til varigt mén, erhvervsevnetab eller længerevarende sygefravær)
  • 10 pct. reduktion i sygefraværet relateret til psykisk arbejdsmiljø
  • 10 pct. reduktion i sygefraværet relateret til muskel- og skeletbelastninger
  • 15 pct. reduktion i antal beskæftigede, der arbejder i høreskadelig støj i støjbelastede brancher, og 10 pct. reduktion i antal beskæftigede, der er udsat for generende støj.
I seneste rapport, som vurderer udviklingen er konklusionen:
  • At målet for arbejdsulykker formentlig ikke nås.
  • At målet for psykisk arbejdsmiljø er uklart - modsatrettede udviklingstræk
  • At målet for muskel/skeletbevær ikke kan nås.
  • At målet for høreskadende støj ikke kan dokumenteres, da det tager tid at udvikle høreskader, at der ikke er klarhed over udviklingen  (16)
Lige nu er en ny plan undervejs - 2020-handlingsplanen og med fokus på arbejdsulykker, muskel/skeletbesvær, psykisk arbejdsmiljø og arbejdsmiljøorganisationen (tidl. Sikkerhedsorganisationen) (19).

Der ser således ud til, at ingen af handlingsplanerne har opfyldt deres mål.  Handlingsplanerne har ført til mere overvågning og viden om arbejdsmiljøområdet - men ikke til bedre forebyggelse og forandring på arbejdspladser, hvilket er noget af et paradoks.

Arbejdsmiljøreguleringen
Perioden har været præget af 3 væsentlige ændringer, når det handler om regulering af arbejdsmiljøarbejdet:
  • Reguleringen flyttes til overnationalt niveau med vedtagelsen af EU-pakken i 1986.
  • Reform af arbejdsmiljøarbejdet i 1997 med forlig mellem SR-regeringen, SF og Enhedslisten. Her var der stor fokus på at styrke det lokale arbejdsmiljøarbejde.
  • Reform af VK-regeringen i 2001, hvor målet hovedsagelig har været at rulle forbedringerne fra 1997 tilbage.
I 1986 vedtages EF-pakken og hermed flyttes dele af reguleringen af arbejdsmiljøet fra Danmark til EU.  Det er dog stadig muligt at regulere skrappere på en række områder, hvis Danmark ønsker det. Parterne aftaler imidlertid, at Danmarks lovgivning skal være på samme niveau, som det direktiverne foreskriver. På denne vis begrænses mulighederne for at presse stærkere lovgivning igennem fx gennem aktiviteter i fagforeninger og på arbejdspladser.

EU-reguleringen har bidraget positivt med kravet om skriftlige Arbejdspladvurderinger (APV), men flytningen af reguleringen har medført, at nærheden og dermed forankringen i fagforeninger og på arbejdspladser er mindsket. (17)

I 1997 gennemfører SR-regeringen sammen med SF og Enhedslisten en større reform af arbejdsmiljøsystemet. Reformen indeholdt bl.a. BST-pligt til alle, grænsen for SR sættes ned til 5 ansatte og administrative bøder for manglende APV, manglende SIO og manglende tilmelding til BST.

Reformen sigtede i høj grad på at styrke arbejdet på arbejdspladserne og på at sikre en bedre forebyggelse ved, at alle arbejdspladser skulle tilknyttes BST. Reformen var lidt for stærk kost for DA, som i en periode udeblev fra partssamarbejdet.

Reformen bliver aldrig udfoldet for alvor på grund af regeringsskiftet i 2001, hvor VK-regeringen stopper BST-udbygningen, de administrative bøder og hæver grænsen fra valg af sikkerhedsrepræsentanter (SR) fra 5 til 10.

Herefter følger en meget klar linie, hvis sigte er degulering af området med det formål, at virksomhederne kan "lukke" af for omverdenen og dermed selv styre arbejdsmiljøarbejdet.

Arbejdsmiljøområdet knyttes stærkere sammen med sundhedsfremme (fokus på rygning, kost og motion).

VK-regeringen har en meget stram styring af Arbejdstilsynet - og der stilles meget specifikke krav til Arbejdstilsynets prioriteringer. Arbejdstilsynet er bundet op på regeringens plan om, at alle virksomheder skal screenes. Der er i perioden sket en omlægning af Arbejdstilsynet fra kredse til centre, hvorved den lokale forankring og netværk til dels er forsvundet.

De seneste tiltag er trepartsaftalen om ny sikkerhedsorganisation, hvor der nu sker et skift fra klare regler og rettigheder til sikkerhedsrepræsentanter til en situation, hvor arbejdsmiljøarbejdet en gang årligt skal forhandles. Antallet af SR kan forhandles, antal møder, skriftligheden og prioriteringerne er forhold, man en gang årligt skal tage stilling til.

Til gengæld for dette har fagbevægelsen fået 1,5 dags løbende efteruddannelse. Vel og mærke uddannelse, som den enkelte virksomhed gerne må stå for - og hvor der ikke stilles krav til undervisernes kvalifikationer. Derudover et løft til de mindre virksomheder, der en gang årligt skal tage stilling til deres arbejdsmiljøarbejde. (18)

Hvad gør vi nu?
Det kan således konstateres, at dårligt arbejdsmiljø også er medvirkende til direkte eller indirekte at belaste sundhedssektoren. I de sidste 20 år er der stort set ikke ændret ved udviklingen, som enten er stagnerende eller stigende (belastninger i det psykiske arbejdsmiljø).

Vi har fået opbygget en stor viden om og dokumentation af arbejdsmiljøet - men denne anvendes ikke offensivt på virksomhederne. Dette kan dels tilskrives VK-regeringen, der har stået for en deregulering af arbejdsmiljøområdet, men det er ikke hele forklaringen, da perioden med den foregående SR-regering heller ikke formåede at skabe en klar forebyggelsesstrategi, der virkede.

Måske skal der ændres ved Arbejdsmiljølovens § 2, idet parterne på virksomhederne, ikke kan løfte opgaven alene. Det fremgår tydeligt, at arbejdsmiljøet kan forhandles - og spørgsmålet er, om det er vejen frem, når det gælder forebyggelse af nedslidning, som samfundet betaler.

Kilder
1. Lovbekendtgørelse nr. 268 af 18. marts 2005 af lov om arbejdsmiljø,
2. Arbejdsmiljøindsatsen i 25 år - succes eller fiasko?  af Peter Hasle m. fl. CASA Juni 2000.
3. Arbejdsulykker i Danmark - forekomst og forebyggelse af Kurt Rasmussen et al. Ugeskrift for læger 166/49 2004.
4. Leksikon.org; Opslag om arbejdsulykker
5. www.at.dk - diverse arbejdsskadestatistikker
6. Arbejdsulykker på danske skadestuer af Jeppe Woetmann Nielsen & Birthe Frimodt-Møller; Center for ulykkesforskning. Statens Institut for Folkesundhed. Uge 49 2005.
7. Skadestuernes virksomhed 2005. Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2006:22.
8. Leksikon.org. Opslag om arbejdsskader
9. Anmeldte arbejdsbetingede sygdomme 2002-2007 - årsopgørelse. Arbejdstilsynet.
10. AT-nyhedsbrev august 2003.
11. Arbejdsmiljø og fravær af Herman Burr m. fl. AMI 2002
12. Ulighed i sundhed. Opgjort efter erhverv og brancher. AMI 2001.
13. Folkesundhed og risikofaktorer - tal på sundhed til kommunen. Sundhedsstyrelsen 2006.
14. Sundt arbejdsliv - Hvem bestemmer din sundhed udgivet af LO
15. Det er kvinderne der tager slæbet af Søren Kirk Christiansen. Information 6-1-2000.
16. Overvågning af arbejdsmiljø og arbejdsmiljøindsats. Overvågningsrapport 2008. Udgivet af Arbejdstilsynet april 2010.
17. Danmark i en skruestik? EU og arbejdsmiljø i Danmark; DTU 1998.
18. Trepartsaftalen: afrapportering fra trepartsdrøftelser om virksomhedernes arbejdsmiljøsamarbejde. April 2009
19. Fremtidens arbejdsmiljø 2020. Arbejdstilsynet 2010