Protest og perspektiv? 
KD - artikler
[12-05-2013] 
Jens Lind og vejen fremad for arbejdsmarkedet
Af: Lizette RisgaardOffentliggjort: 01. maj 2009
Lektor ved Aalborg Universitet, Jens Lind, har et indlæg i Kritisk Debat (april 2009), hvor han er bekymret over LO-fagforeningernes medlemstilbagegang. Han har også en række forslag til, hvad LO og forbundene skal gøre for at rette op på medlemstilbagegangen og undgå at miste indflydelse.
Jeg er meget enig med Jens Lind i mange af hans pointer, men synes alligevel at de fortjener et par ord med på vejen.
Ja, LO-fagforeningernes styrke, også i forhold til regeringen og Folketinget, er alt andet lige afhængig af antallet af medlemmer. Jeg er også bekymret over medlemstilbagegangen. Og ja. For at stoppe medlemstilbagegangen skal LO og forbundene gøre en meget mere aktiv rekrutteringsindsats overfor nye medlemmer, både gennem fagligt arbejde og gennem direkte markedsføring.
Jens Lind er samtidig utilfreds med alt den kontrol, som arbejdsløse skal underkastes, når de skal have dagpenge. Jeg er helt enig med Jens Lind i, at arbejdsløshed ikke er den enkelte arbejdsløses problem, og at der er for meget kontrol af de arbejdsløse. LO har gentagne gange protesteret, når regeringen har strammet reglerne, men det er desværre en kontrolfikseret regering vi har i øjeblikket, og regeringen lytter ofte ikke til fagbevægelsen. Senest har LO i sit forslag til vækstpakke forslået, at adgangen til A-kasserne gøres lettere.
Jens Lind mener også, at lønmodtagerne skal have mere indflydelse på deres arbejdsplads, end de har i dag. Det er jeg da også helt enig i. Tillidsrepræsentanterne og deres kolleger har i dag stor indflydelse gennem samarbejdsudvalg, som bestyrelsesmedlemmer, sikkerhedsrepræsentanter og hvor de nu færdes. Men LO arbejder hele tiden på at forbedre rammerne for medarbejdernes indflydelse på deres arbejdsplads - også på EU-området, hvor blandt andet de europæiske samarbejdsudvalg er en prioritet for LO. Jeg mener dog, at dette arbejde skal foregå inden for rammerne af den danske model.
Enigheden stopper dog, når Jens Lind går videre endnu. Han vil nemlig have centraliseret aftalereguleringen, så overenskomstforhandlinger bliver som i gamle dage, hvor det var LO og DA's formænd, der skærer hele kagen og ikke en masse decentrale forhandlinger. Han mener, at det kan forbedre lønudviklingen i krisetider, hvor den decentrale model ifølge Jens Lind er for sårbar.
Som jeg ser det, får virksomheder ikke flere penge på kistebunden, selvom forhandlingerne bliver centraliseret. Centrale forhandlinger vil påtvinge både lønmodtagere og arbejdsgivere med vidt forskellige forhold den samme løsning. Det er ikke tilfredsstillende. De nuværende forhandlingssystemer er netop en kombination af centrale og decentrale forhandlinger. Det betyder, at de hårdest pressede virksomheder alt andet lige leverer de dårligste lønstigninger, mens brancher i fremgang leverer de højeste lønstigninger. Samtidig er det muligt at løfte de store dagsordener centralt. Blandt andet kan man nævne barselsfond, arbejdsmarkedspension og kompetenceudviklingsfonde.
Det er ikke så dårligt endda, og noget vi tilmed bliver rost for i udlandet, nemlig at vores arbejdsmarked er fleksibelt - også på dette område. Det er der slet ingen grund til at lave om.
Jeg er meget enig med Jens Lind i mange af hans pointer, men synes alligevel at de fortjener et par ord med på vejen.
Ja, LO-fagforeningernes styrke, også i forhold til regeringen og Folketinget, er alt andet lige afhængig af antallet af medlemmer. Jeg er også bekymret over medlemstilbagegangen. Og ja. For at stoppe medlemstilbagegangen skal LO og forbundene gøre en meget mere aktiv rekrutteringsindsats overfor nye medlemmer, både gennem fagligt arbejde og gennem direkte markedsføring.
Jens Lind er samtidig utilfreds med alt den kontrol, som arbejdsløse skal underkastes, når de skal have dagpenge. Jeg er helt enig med Jens Lind i, at arbejdsløshed ikke er den enkelte arbejdsløses problem, og at der er for meget kontrol af de arbejdsløse. LO har gentagne gange protesteret, når regeringen har strammet reglerne, men det er desværre en kontrolfikseret regering vi har i øjeblikket, og regeringen lytter ofte ikke til fagbevægelsen. Senest har LO i sit forslag til vækstpakke forslået, at adgangen til A-kasserne gøres lettere.
Jens Lind mener også, at lønmodtagerne skal have mere indflydelse på deres arbejdsplads, end de har i dag. Det er jeg da også helt enig i. Tillidsrepræsentanterne og deres kolleger har i dag stor indflydelse gennem samarbejdsudvalg, som bestyrelsesmedlemmer, sikkerhedsrepræsentanter og hvor de nu færdes. Men LO arbejder hele tiden på at forbedre rammerne for medarbejdernes indflydelse på deres arbejdsplads - også på EU-området, hvor blandt andet de europæiske samarbejdsudvalg er en prioritet for LO. Jeg mener dog, at dette arbejde skal foregå inden for rammerne af den danske model.
Enigheden stopper dog, når Jens Lind går videre endnu. Han vil nemlig have centraliseret aftalereguleringen, så overenskomstforhandlinger bliver som i gamle dage, hvor det var LO og DA's formænd, der skærer hele kagen og ikke en masse decentrale forhandlinger. Han mener, at det kan forbedre lønudviklingen i krisetider, hvor den decentrale model ifølge Jens Lind er for sårbar.
Som jeg ser det, får virksomheder ikke flere penge på kistebunden, selvom forhandlingerne bliver centraliseret. Centrale forhandlinger vil påtvinge både lønmodtagere og arbejdsgivere med vidt forskellige forhold den samme løsning. Det er ikke tilfredsstillende. De nuværende forhandlingssystemer er netop en kombination af centrale og decentrale forhandlinger. Det betyder, at de hårdest pressede virksomheder alt andet lige leverer de dårligste lønstigninger, mens brancher i fremgang leverer de højeste lønstigninger. Samtidig er det muligt at løfte de store dagsordener centralt. Blandt andet kan man nævne barselsfond, arbejdsmarkedspension og kompetenceudviklingsfonde.
Det er ikke så dårligt endda, og noget vi tilmed bliver rost for i udlandet, nemlig at vores arbejdsmarked er fleksibelt - også på dette område. Det er der slet ingen grund til at lave om.
Rediger:
| Udskriv: 