Grækenland er et laboratorium af ekstrem neoliberal politik
Af Bent Gravesen

Offentliggjort: 14. april 2010
Interview med Kostas Isychos og Maria Syrakou

articles: maria_syrakous.png articles: kosta.png

Lige nu handler græsk politik om, hvem der skal betale for det stadigt eskalerende græske krise. Det fortæller den mangeårige fagforeningsmand Kostas Isychos og den langt yngre fagforeningsaktivist Maria Syrakou. Kostas Isychos er medlem af centralkomiteen og det internationale sekretariat i det græske venstrefløjsparti SYNASPISMOS, der har rødder tilbage til eurokommunismen. Maria Syrakou er også medlem SYNASPISMOS, og hun repræsenterer partiet i det europæiske venstrefløjsnetværk af fagligt aktive medlemmer af venstrefløjspartier i og uden for Det Europæiske Venstreparti, der på en konference i Helsingfors den 6. maj bl.a. skal diskutere den europæiske fagbevægelses og venstrefløjs svar på den grænse krise.

"Vi taler om to forskellige virkeligheder," fortæller Kostas Isychos. "Den første virkelighed er en hverdag fyldt med arbejdsløshed, usikre job, voksende fattigdom, social udstødelse og racisme. Den "anden virkelighed" er den konstante ophobning af rigdom hos banker, off shore selskaber, samt transnational og multinational kapital. Disse to parallelle verdener findes i dag, og den nuværende regering har truffet sit valg. Den støtter den sidste af de to verdener, jeg nævnte."

Massiv arbejdsløshed
Arbejdsløsheden er enorm fortæller Maria Syrakous."Arbejdsløsheden i byerne Drama, Xanthi, Ioannina, Kavala og Alexandroupoli er over 40%. Den officielle arbejdsløshed er omkring 12%. Kvinders arbejdsløshed er et godt stykke over 25%, og ungdomsarbejdsløsheden nået 30% i de store byer. Mere end 500 mellemstore letindustrivirksomheder (fødevarer, tøj, osv.), har lukket eller er flyttet væk til andre lande (nabolande og Afrika) i det nordlige Grækenland alene i de sidste 8 år," fortæller Maria Syrakous. Hertil kommer, at det arbejde, der er at få ofte er usikre jobs uden social sikring: "Det er 80 %. Som oftest er det underbetalt og usikkert korttidsarbejde."

Maria Syrakou tegner et dystert billede af den hverdag, som massearbejdsløsheden skaber for mange grækere.  "Dagens politik rammer også de små og mellemstore virksomheder hårdt. Det er mennesker, der arbejder i turistindustrien, familieejede små virksomheder. Fattigdom er i dag så almindelig, at den rammer tidligere middelklassefamilier i disse regioner. Landmændenes gæld til de store banker er alarmerende. Mere end 60% af de traditionelle landbrug er i fare for at gå konkurs.Grundlønnen i henhold til de nationale faglige overenskomster mellem arbejdsmarkedets parter er 731 euro om måneden."

Ifølge Maria Syrakuos er indvandrerne den gruppe, der er allerhårdest ramt. "De op mod en million indvandrere  - tallene ikke er kendt, da staten ikke har nogen officiel og pålideligt system til at måle det - er den mest sårbare del af arbejdsstyrken, og den er udsat for ekstrem udnyttelse både i byerne og i landbruget."

Krisen er menneskeskabt
"PASOK-regeringens krisepakke bidrager aktivt til at øge den i forvejen enorme arbejdsløshed. En minister bebudede for nogle dage siden i det græske parlament, at i 2010 vil arbejdsløsheden nå op over 19% . Det betyder, at mere end 1.100.000 vil blive arbejdsløse ved udgangen af 2010," fortæller Maria Syrakou.

"Det mest alarmerende er, at når EU og de græske embedsmænd bliver spurgt om disse alarmerende arbejdsløshedstal, så siger de, "at det under det nødvendige stramningsprogram er et 'uundgåeligt must', og at arbejdsløsheden først kan falde engang i fremtiden, når økonomien bedres. Et sådant  kynisk svar er ikke kun svigefuldt og uvidenskabeligt. Det er meget farligt, hvis det står uimodsagt," tilføjer Kostas Isychos.

Hverken Kostas Isychos eller Maria Syrakou er i tvivl, da de bliver spurgt om, hvem der bærer ansvaret for den græske krise. "Den nuværende stadigt dybere græske krise er et resultat af en konstant og eskalerende konservative politik gennem de sidste 15 år.  Det er ikke en naturkatastrofe, der er kommet fra den ene dag til den næste. Krisen er menneskeskabt, og den har et navn og et efternavn:  NEO - LIBERALISME. De arbejdsløse, de unge, kvinder, indvandrere og gamle pensionister har levet og arbejdet under usikre forhold de seneste 15-20 år. Landmænd og arbejdstagere i både den private og den offentlige sektor har været de konstante ofre," fortæller Kostas Isychos.

Fagbevægelsen forbereder generalstrejke
Fagforeningerne i Grækenland er i øjeblikket i gang med at organisere og forberede generalstrejker og social protester i de kommende uger og måneder, fortæller Kostas Isychos og Maria Syrakous. "Vores krav er, at den neoliberale politik med nedskæringer på løn, pensioner og sociale goder, sundhed, uddannelse og andre ting, skal stoppe nu. Fagforeninger i den statslige og den private sektor og de små og mellemstore landmænds organisationer har mobiliseret i de seneste uger og måneder. Vi mener, at denne kamp ikke kun består i at tilrettelægge en generalstrejke, men også i at mobilisere den bredest masserne i arbejderklassen i en stadigt voksende og sejrrig kamp for at skabe en effektiv social og faglig bevægelse, som kan udvikle de sociale og politiske forudsætninger for at vende nuværende regering politik og direktiverne fra de økonomiske og politiske eliter i Europa," siger Kostas Isychos.

Venstrefløjens alternativ
Hvilke krav stiller Synaspismos og Syriza, og hvordan mener I, at fagbevægelsen og venstrefløjens partier i andre europæiske lande bedst kan involve sig?

"Vi på venstrefløjen, (SYRIZA, der er en bred rød-grøn valgalliance bestående af en række forskellige røde og grønne partier og bevægelser, hvoraf Synaspismos er den største, BG) har fremlagt konkrete forslag til en ny en skattelovgivning, der vil sætte fokus på politisk kontrol og beskatning af især bankernes helt utrolige økonomiske overskud i de seneste år - både i størrelse og mangel på politisk kontrol, siger Kostas Isychos.

"Et meget simpelt eksempel er, at den græske regering for nylig vedtog en lovgivning om fastfrysning af lavindkomstgruppernes pensioner, der udgør 60% af de samlede pensioner i Grækenland. De fleste af disse pensioner udgør ikke over 650 euro per måned. Regeringen for nylig annonceret, at disse fastfrysninger over de næste 3 år vil give staten et provenu på 200 millioner euro om året. Vi går imod denne foranstaltning ved at foreslå et alternativ. Hvis Grækenland trækker sin hær tilbage fra Afghanistan, vil statens provenu blive forbedret med 360 millioner euro om året. Fortæl os: Er det at foretrække at spare penge på absurd "NATO forpligtelser", eller er det bedre at øge omfanget af den sociale og økonomiske marginalisering for millioner af mennesker med små pensioner?"

Synaspismos og Syriza foreslår endvidere alternative indtægter ved at gennemføre lovgivning, der vil øge statens indtægter ved at stoppe skadelig privatisering af  de offentlige tjenester inden for telekommunikation, transport, banker, tung og let industri samt velfærdsområder som sundhed og uddannelse.

En anden del af den alternative kriseplan fra Synaspismos og Syriza handler om konkrete forslag til etablering af nye arbejdspladser af høj kvalitet. Vi foreslår et kort, mellemlangt og langsigtet program for faldende arbejdsløshed ved at skabe vigtige incitamenter for staten og for de små og mellemstore virksomheder, fortæller Kostas Isychos.

Kostas Isychos siger, at Synapismos og Syriza er parat til dialog. "Men det skal ske på tre betingelser. For det første skal regeringen stoppe med at terrorisere den offentlige debat med hjælp fra de store massemedier interesser. Hver dag bliver vi i de offentlige medier bombarderet med, at det er "et spørgsmål om uger eller dage, inden Grækenland vil gå fallit", og at arbejdende mennesker skal acceptere alle politikker ligegyldigt hvad. For det andet skal en åben offentlig dialog gøre det muligt for fagforeningerne og de sociale bevægelser at fremføre deres anti-neo-liberale og alternative holdninger på lige fod med andre holdninger.

For det tredje skal big business, de transnationale selskaber, banksystemet og dets enorme overskud  "betale regningen". Vi har brug for en konkret dagsorden, hvor det er dem, der holdes øje med, kontrolleres og underkastes streng beskatning af regeringen for at få flere statslige indtægter. Staten skal til gengæld støtte incitamenter til oprettelse af nye arbejdspladser.
Big business har interesse i at forblive i skattely under den beskyttende paraply, som den græske regering og det nuværende EU lederskab har spændt ud, mens det kun er de arbejdende mennesker, der opfordres til at yde konstante ofre. Jeg er sikker på, at denne politik er noget, der er blevet en del af vores politiske miljø. Ikke kun i Grækenland, men i andre europæiske lande," siger Kostas Isychos.

Bred europæisk alliance
"På nuværende tidspunkt er Grækenland et laboratorium for ekstrem neoliberal politik i Den Europæiske Union. I det omfang, at gennemførelsen af disse politikker er en kendsgerning, vil andre lande følge efter med parallelle strategier og spareprogrammer. Vores kamp er nødt til at få følgeskab af de europæiske lønmodtagere, fordi resultatet af denne kamp, dens negative eller positive resultat, vil få en enorm effekt på resten af EU's "tredjelande" og deres befolkninger," siger Kostas Isychos.

"Internationalt arbejder vi for oprettelse af en bred alliance af arbejdere, fagforeninger, venstrefløjspartier og venstreorienterede grønne partier, som kan sætte en stopper for EU's 2020-strategi (et forslag om en ny vækststrategi i EU fra EU-Kommissionen, BG), som vil underlægge folk i hele Europa under en neoliberal og euro-transatlantiske paraply af konstante forringelser af social velfærd, offentlige uddannelse og offentlige, statslige foretagender. Alternativet må kunne tilbyde arbejdspladser af en ny kvalitet og skabe økonomiske betingelser for reel vækst, der bekæmper fattigdom, arbejdsløshed og social udstødelse."