Arbejdsmarkedsreform – en helt nødvendig erhvervspolitik

Af: Bent Gravesen

Centrum-venstre må sætte en ny dagsorden: Der er brug for en ny arbejdsmarkedspolitik, der ikke blot hjælper de arbejdsløse, men også er til gavn for dansk erhvervsliv og en holdbar velfærd. Projektet er nødvendigt, men ikke helt let. Den relevante dagsorden eksisterer nemlig ikke i dag.

Indtil nu er det lykkedes for regeringen og skiftende Velfærds- og Arbejdsmarkedskommissioner at skabe en helt anden politisk dagsorden, som nærmest er den stik modsatte. Her hyldes de simple snuptagsløsninger, som lader lønmodtagere og arbejdsløse betale med kortere dagpengeperiode, lavere dagpenge og nul efterløn. Øget økonomisk utryghed og farvel til efterlønnen bliver gjort til den eneste mulige vej til at sikre grundlaget for virksomhedernes vækst og en ansvarlig samfundsøkonomi. Arbejdsmarkedspolitiske forringelser er god samfundsøkonomi, hævdes det.

I den sammenhæng er det selvfølgelig op ad bakke at hævde det modsatte standpunkt, nemlig at der tværtimod er brug for arbejdsmarkedspolitiske reformer og forbedringer, hvis vi skal hjælpe virksomhederne til øget produktivitet og profit - og dermed bidrage til et øget skattegrundlag og en holdbar velfærd. Men det er ikke desto mindre realiteterne. Det er i hvert fald den bærende tese i denne artikel.

Arbejdsmarkedspolitik, innovation og vækst

Det danske arbejdsmarkedssystem har i årtier spillet en afgørende rolle for danske virksomheders innovation, produktivitet og konkurrenceevne. Den særlige måde, vi har indrettet og reguleret det danske arbejdsmarked på, har haft stor betydning for de danske virksomheders evne til at skabe vækst, arbejdspladser og dermed et holdbart økonomisk grundlag for den offentlige velfærd. Sådan vil det også være i fremtiden.

Spørgsmålet er derfor, om det nuværende arbejdsmarkedssystem vil kunne bidrage tilstrækkelig meget og tilstrækkelig effektivt til at skabe den fornødne innovation, vækst og et holdbart grundlag for den offentlige velfærd i fremtiden? Eller om det i stedet er nødvendigt at bygge på og udvikle det danske arbejdsmarkedssystem, hvis der i Danmark skal skabes ny vækst og holdbar økonomi? Denne artikel hævder det sidste.

Artiklen ser nærmere på de økonomiske og erhvervspolitiske udfordringer og det nuværende arbejdsmarkedssystems leveringsevne. Det er artiklens tese, at arbejdsmarkedssystemets nuværende leveringsevne slet ikke matcher de økonomiske udfordringer. Derfor er der brug for en ny omfattende arbejdsmarkedsreform. Artikler forsøger at beskrive de økonomiske udfordringer og forsøger herudfra at indkredse, hvad der kræves af en ny arbejdsmarkedspolitik.

Arbejdsmarkedspolitikens erhvervspolitiske udfordringer

Tre af de vigtigste udfordringer for dansk arbejdsmarkedspolitik er globaliseringen, den internationale økonomiske liberalisering og informationsteknologiens udvikling. Disse tre ting har tilsammen medført, at viden forældes hurtigere og hurtigere. Globaliseringen og den økonomiske liberalisering har de sidste 15-20 år skabt stadigt mere intense behov for løbende omstilling, forandring og udvikling af nye produkter. Samtidig har den informationsteknologiske udvikling givet helt nye muligheder for international arbejdsdeling og -organisering. Det har medført, at der i højere grad end tidligere flyttes rundt på behovene for forskellige kompetencer i forskellige virksomheder og egne på kloden. Også det bidrager til et øget behov for løbende læring.

Nogle påstår således, at en elektronikingeniørs brugbare viden er halveret på et år, og at en gennemsnitlig lønmodtager får sin relevante viden halveret på ca. 8 år. En så hastig forældelse af gamle kvalifikationer og et tilsvarende behov for at lære nyt stiller store krav til virksomhederne og arbejdsmarkedssystemet. Systemet skal i langt højere grad end tidligere kunne bidrage til løbende opkvalificering og uddannelse af arbejdsstyrken.

Denne udfordring er kun blevet større og mere påtrængende med den økonomiske verdenskrise. Internationalt set har den globale krise siden 2008 kun skærpet konkurrencen på evnen til at lære og producere nyt og billigere. Som reaktion på krisen har virksomhederne flyttet produktion og ændret på den internationale arbejdsdeling, som har overflødiggjort bestemte kompetencer ét sted på kloden for i stedet øge efterspørgslen et helt andet sted. Det er ikke mindst, men langtfra udelukkende, gået ud over de lavt uddannedes job. Ifølge en analyse fra fagforbundet 3F vil Danmark de kommende tre år miste 229.000 ufaglærte job på grund af den økonomiske krise. 122.000 af dem kommer aldrig igen.

I forvejen var det danske samfund på vej mod markante ubalancer på arbejdsmarkedet med et stadigt større overskud af ufaglærte og mangel på erhvervsuddannede og folk med en videregående uddannelse, jf. tabel 1.

Kilde: ae-rådet