Redaktionelt
15. Juni 2013
74. udgave 10. årgang
Næste udgave udkommer
15. August
ISSN: 1604-4312
Nøgletitel: Kritisk Debat
Kontakt Kritisk Debat

Ønsker du besked om opdatering af siden, så tilmeld dig vores nyhedsbrev lidt længere nede på siden.


Klik her for at se Kritisk Debats privatlivspolitik
Nyeste mandagskommentarer ...
Burde landet virkelig være i oprør?
Offentliggjort: 10-06-2013

Svækket autoritet
Offentliggjort: 03-06-2013

Regeringen vs. lægerne: Kursskifte i sundhedspolitikken?
Offentliggjort: 27-05-2013

Sprækker i krisepolitikken
Offentliggjort: 13-05-2013

Protest og perspektiv?
Offentliggjort: 06-05-2013

Tilmeld dig nyhedsbrevet
Navn:
E-mail:

Seneste nyt om os
[09-06-2013] Træt af forsøg på hacking ...
[03-06-2013] Nyhedsbreve
[12-05-2013] Oprydning i mail adresser
Kritisk Debat på Facebook

Følg os på Facebook ved at blive medlem af gruppen Venner af Kritisk Debat.

Kritisk Debats grundlag

Af: Redaktionen
Offentliggjort: 14. februar 2010
Kritisk Debat er et internetbaseret tidsskrift, som har som vigtigste formål at bringe kritiske artikler og essays, der rækker ud over den nyliberalistisk dominerede debat og orienterer sig mod de mange og forskelligartede bestræbelser for at formulere og opbygge et centrum-venstre alternativ til det kapitalistiske samfundssystem.

Kritisk Debat henvender sig til alle socialister og kritisk indstillede, der ønsker en åben og udogmatisk debat om alternativer til det kapitalistiske samfundssystem og den nyliberalistiske dagsorden, socialformer, samfundsmodel og ikke mindst historieopfattelse.

Kritisk Debat lægger vægt på både teoretiske og mere konkrete og praktisk betonede artikler og essays, der fra alle vinkler kan belyse baggrunden og grundlaget for den aktuelle samfundsudvikling i nationalt og internationalt perspektiv samt bidrage til at føre diskussionen ind i dagens politiske kampfelt og bestræbelserne for at udvikle et demokratisk centrum-venstre alternativ til kapitalismens markedsgørelse af hele samfundslivet.

Kritisk Debat vil hovedsageligt bringe perspektiverende artikler indenfor felterne: samfundspolitik, statsteori og regulering, demokrati, arbejdsmarked, international og national politik og økonomi, herunder EU, kapitalismekritik, centrum-venstredebatten, historie, og socialfilosofi.

Kritisk Debat udgår fra det faktum, at det bliver stedse vanskeligere at føre denne debat i de store meningsdannende medier og det helt uholdbare i, at debatten således henvises til fagtidsskrifter og mindre politisk/teoretiske tidsskrifter med en meget begrænset læserskare.

Kritisk Debat udgår også fra den grundholdning, at skal debatten være reelt kritisk og have nogen værdi for fremtiden, må den frigøre sig fra alle sekteriske tendenser og løftes ind i det offentlige rum og i de miljøer, hvor der på folkeligt niveau faktisk allerede udfolder sig mangfoldige forsøg på at begribe vores tid og overskride kapitalismens og den nyliberalistiske hegemonis forståelseshorisont.

Kritisk Debat redigeres af et lille redaktionsudvalg. En del af bidragene kommer fra et panel af bidragsydere med hver deres speciale eller fra enkeltpersoner og repræsentanter fra centrum-venstre partier, fagbevægelsen og andre bevægelser. Partitilhørsforhold og partihensyn interesserer os ikke, da vi finder den kritiske debat af kapitalismen og alternativet hertil for vigtig til at lade sig bremse af aktuelle og taktiske partiinteresser.

Enhver læser er velkommen til at indsende artikler, essays, kritiske kommentarer mv. Det vil kun medvirke til at gøre Kritisk Debat interessant og nærværende. Det er vores største ønske!

Rediger: | Udskriv:

Send et link til en ven | Del på Facebook