Overvågning og mistænkeliggørelse
Af Charlotte Engberg

Offentliggjort: 19. november 2005

George W. Bush formulerede det således: "Enten er I med os, eller også er I imod os. Enten støtter I os i kampen mod terroristerne, eller også holder I med terroristerne". Den form for simple ligninger er ikke bare rørende dumme, men også dybt foruroligende. En skændsel i forhold til tænkende mennesker og samtidig dødsens farlig.

Som bekendt er det desværre en tankegang, der har vundet gehør langt uden for Bush\'s nærmeste rækker. Det fik Ritt Bjerregaard forleden at føle, da hun formastede sig til at antyde, at Danmarks støtte til invasionen i Irak kunne tænkes at bringe Danmark i søgelyset hos visse radikale muslimske grupperinger. Straks hed det sig, at Ritt Bjerregaard med sin udtalelse er med til at "legitimere" et eventuelt terrorangreb i Danmark. Statsminister Fogh Rasmussen lagde sit ansigt i bekymrede folder og udtalte, at han syntes det var en meget uforsigtig udtalelse, hun var kommet med.

At der tværtimod var tale om en ganske nøgtern konstatering fra Bjerregaards side, kunne Fogh tilsyneladende ikke høre, dels fordi han føler sig nødsaget til at forsvare Danmarks fortsatte tilstedeværelse i Irak, og dels fordi han er ved at samle et flertal for en ny "terror-pakke", som vil betyde mere overvågning og flere beføjelser til politiet.

"Terror" er blevet et ord uden noget præcist defineret indhold knyttet til sig, og så meget desto mere velegnet til at skræmme alle fra vid og sans. Af samme grund slipper man øjensynligt ikke godt fra at ville forsøge at forklare nogle af de politiske forhold, der kunne tænkes at ligge bag forskellige af de terrorhandlinger, som f.eks. Madrid og London har været udsat for. At forstå noget bliver forvekslet med at vise forståelse for - og så er banen ryddet for den slags beskyldninger, som haglede ned over Ritt Bjerregaard.

Det siger næsten sig selv, at alle frygter terror - af enhver art. I sidste uge fremlagde en tværministeriel embedsmandsgruppe en række anbefalinger til måder at forebygge et eventuelt terrorangreb på og netop på grund af den diffuse angst, der har bredt sig i befolkningen er det ikke svært at vinde gehør for regeringens planer om mere overvågning. Men som flere har været inde på, kan prisen blive for høj for etableringen af det terroralarmberedskab, som regeringen i øjeblikket plæderer for. Det kan vise sig at slå baglæns og true det demokrati, vi så gerne vil beskytte. Hvis Folketinget vælger at følge de 49 anbefalinger regeringens arbejdsgruppe omkring terrorbekæmpelse har formuleret, kan George Orwells dystopi om et overvågningssamfund blive til virkelighed, og hvem ønsker det?

Rapporten anbefaler en betydelig udvidelse af myndighedernes overvågningsmuligheder via alskens ny teknologi, mulighed for registersammenkøringer og langt større adgang til aflytning af elektronisk kommunikation. Flere eksperter advarer mod denne udvikling og er af gode grunde bekymret over den manglende domstolskontrol i flere af forslagene. Som flere har været inde på må man, for at bekæmpe terror vide, hvordan og hvorfor terroren opstår, og derfor skal myndighedernes arbejde suppleres af uafhængig forskning fra universiteterne, som bl.a. Lars Erslev Andersen har peget på. Han kalder de 49 forslag, regeringsarbejdsgruppe fremlagde forleden, for "forstemmende".

Samtidig med at disse 49 forslag til øget overvågning drøftes i disse dage, har regeringen sammen med Dansk Folkeparti lanceret en "Erklæring om integration og aktivt medborgerskab i det danske samfund". Det sker i forbindelse med præsentationen af en anden pakke, der skal til debat i Folketinget inden jul: en såkaldt "integrationspakke". Tanken er at alle, der søger om permanent opholdstilladelse i Danmark, skal underskrive denne erklæring.

Det mistænkelige ved denne erklæring er, at den tilsyneladende udelukkende har et opdragende sigte. Den har ikke nogen juridisk effekt. Man kan ikke blive straffet for ikke at overholde de 17 løfter, man afgiver ved at underskrive erklæringen, men man skal ikke desto mindre underskrive erklæringen for at kunne få opholdstilladelse.

Konklusionen må være, at den ene og alene tjener det forhold at intimidere de udlændinge, der måtte vove forsøget at opnå opholdstilladelse i Danmark. Det mere end antydes, at man møder op i venteværelset til Danmark med en lang række dårlige vaner, som man lover at aflægge sig inden indførelsen i det forjættede land. Man kommer givetvis fra et land, som ikke kender til demokrati, hvor det er tilladt at udøve vold og udøve tvang over for sin ægtefælde. Hvorfor skulle man ellers tvinges til at erklære, at "man på alle måder vil overholde den danske lovgivning og værne om de danske demokratiske principper" eller "at man ved, at det i Danmark er forbudt at udøve vold og ulovlig tvang over for sin ægtefælle"?

Det er efter alt at dømme gået lidt hurtigt med at få disse 17 punkter gjort klar, i hvert fald må man undre sig over, hvad "danske demokratiske principper" er for nogle, ligesom man mig bekendt ikke opererer med et fænomen som "lovlig tvang" mellem ægtefæller i Danmark.

Udover disse 17 erklæringer man skal underskrive, før man kan få opholdstilladelse, har Dansk Folkeparti stillet kravet om, at man skal kunne bevise, at man i de sidste 5 år har kunnet forsøge sig selv i de 4 år. Siden regeringen kom til magten i 2001 er antallet af nye statsborgere faldet fra 16.017 om året til 9.486 i 2004. Antallet af opholdstilladelser i asylsager er samtidig faldet fra 6.263 i 2001 til 1.592 sidste år. Men mer vil have mer - eller som Søren Krarup så charmerende udtrykte det i dagbladet Information forleden: "Jeg vil tro, at kravene til selvforsørgelse vil betyde, at halvdelen af ansøgerne falder fra. Og det er vi naturligvis glade for". Så meget for integrationen!

Dansk Folkeparti gør hvad de kan for at vride armen om på regeringspartierne og har som det seneste foreslået, at ansøgerne skal bestå en test i dansk kultur, historie og samfundsforhold. Der er ikke meget der tyder på., at regeringen tør gå imod Dansk Folkepartis krav. Det har ellers ikke skortet på muligheder for at melde fra overfor partiets mere og mere skingre udfald mod indvandrere og danskere af anden etnisk herkomst. Louise Freverts uhyrligheder i alle medier - det være sig i bogform, læserbreve eller på hendes famøse hjemmeside - har regeringen lukket ørerne for for ikke at ødelægge forholdet op til de netop overståede finanslovsforhandlinger.

Det gør det bestemt ikke lettere at være dansker i disse tider!