Forsvar Arbejdsmiljøloven.
Af John Graversgaard

Offentliggjort: 16. februar 2019

At gå på arbejdet og kunne komme helskindet hjem både fysisk og psykisk er en vigtig rettighed.

Men vi skal ikke tage den for givet, da beskyttelsen af arbejdstagerne i voksende grad er under pres.

Fagbevægelsen har et næsten instinktivt krav om at arbejdsmiljøet er i centrum, men desværre ser fagbevægelsen ikke klart hvad der er på spil. Det er arbejdsmiljøloven som er under angreb og det nytter ikke kun at råbe op om bevillinger til Arbejdstilsynet en gang om året ved Finansloven. Der er brug for en mere konsekvent indsats.

Arvesølv.

Arbejdsmiljøloven er arbejderbevægelsens arvesølv og skal beskytte det enkelte menneske mod overgreb. Den er et historisk produkt kæmpet frem af arbejderne selv under vedvarende modstand fra arbejdsgiverne. Arbejdsskader hænger uløseligt sammen med samfundssystemet og der er en kortsigtet økonomisk gevinst ved at undlade arbejderbeskyttelse. Udstødning fra arbejdsmarkedet skyldes i høj grad arbejdsmiljøet og har altid gået ud over de som har det mest belastende og nedslidende arbejdsmiljø. Derfor også nødvendigheden af en effektiv arbejdsmiljølov og et effektivt Arbejdstilsyn. Både af hensyn til den enkelte men også af hensyn til samfundet. Vi har ikke råd til at lade være!

Den 19. dec 1975 vedtog Folketinget ”lov om arbejdsmiljø”, som også indeholdt at den skulle følge med den tekniske og sociale udvikling. Et forhold som har mødt modstand fra arbejdsgiverne som konsekvent har modarbejdet at loven blev styrket og forbedret. Afgørende nu som dengang er styrkeforholdet mellem arbejdsmarkedets parter, og her har kapitalismen på en lang række områder svækket arbejdernes positioner. Samtidig har EU taget over på mange måder og modarbejder mere bindende lovgivning på området.

Nedskæringer og systematisk underbemanding i det offentlige medfører dårligt arbejdsmiljø i form af stress og øget udstødning. Samtidig er brugen af indlejet arbejdskraft og vikarer øget voldsomt med svækkelse af rettigheder og lyst til at sige sin mening af frygt for at blive fyret. Privatisering og udlicitering giver usikkerhed, graden af faglig organisering falder og svækker fagbevægelsens muligheder for gennem deres repræsentanter at påvirke arbejdsmiljøet. Hertil kommer øget brug af udenlandsk arbejdskraft som udnyttes groft gennem løndumping og social dumping.

Nedskæringer på Arbejdstilsynet og manglende forbedringer af arbejdsmiljøloven for at tackle disse nye udfordringer er blevet en giftig kombination, hvor overtrædelser af arbejdsmiljøloven ikke bliver sanktioneret og arbejdsgivere straffet for at svigte deres pligter jf. loven.

Arbejdsgivere i offensiven.

Arbejdsgiveres strategi er opblødning og bagatellisering. Det står ikke så alvorligt til med arbejdsmiljøet og der ikke brug for mere myndighedsregulering. Man kan klare sig gennem dialog og samarbejde.

Samfundet ændrer sig imidlertid gennem øget liberalisering og udlicitering, som medfører at flere faste jobs bliver midlertidige. Rammerne for den enkeltes arbejdsliv, fritid og løn bliver mere uforudsigelige. Balancen tippes til arbejdsgivernes fordel og arbejdstagerne svækkes når det gælder forhandling om arbejdsvilkår og arbejdsmiljø. Arbejdsmarkedet bliver opdelt i et A, B og C hold, hvor vikarer, flygtninge, kontanthjælpsmodtagere og udenlandske arbejdere ligger nederst.

Midlertidigt ansatte er tilbageholdende med at sige fra overfor dårligt arbejdsmiljø. Samtidig har de langt flere problemer med arbejdsmiljø og sundhed sammenlignet med de fast ansatte. Et godt samarbejde i virksomheden om arbejdsmiljø tager tid at bygge op, men kan meget hurtigt rives ned. Det er svært at opbygge kompetencer, for arbejdsgiverne sender jo ikke midlertidigt ansatte på kursus. Solidariteten svækkes let når de ansatte i en virksomhed har vidt forskellige vilkår i deres ansættelse.

Derfor skal der ikke svækkes på brug af arbejdsmiljølovens bestemmelser. Tværtimod er der brug for at loven bliver styrket.

Ekspertudvalget og et amputeret Arbejdstilsyn.

Regeringens og Socialdemokraternes plan 2010 om at reducere arbejdsmiljøproblemerne har været mislykket. Beskæftigelsesministeren erkendte i starten af 2017, at arbejdsmiljøet på de danske arbejdspladser ikke var forbedret. Andelen af beskæftigede, der var fysisk eller psykisk overbelastede, steg for tredje år i træk.

I stedet for at opruste arbejdsmiljøindsatsen valgte den borgerlige beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen at nedsætte et ekspertudvalg, der skulle komme med anbefalinger til en ny og forbedret indsats for arbejdsmiljø. En syltekrukke men også mulighed for at imødekomme arbejdsgivernes ønsker uden at det var alt for åbenlyst.

I stedet for at se på en forbedring og styrkelse af Arbejdsmiljøloven samt hvordan arbejdsgiverne lever op til deres ansvar, kom det i høj grad til at handle om Arbejdstilsynet. Meget bekvemt og ekspertrapportens anbefalinger indeholder da også klare forringelser. Noget som fagforenings-folkene i udvalget åbenbart er gået med til uden det står klart hvad de har fået til gengæld.

Bemærkelsesværdigt og en direkte hån er det at Arbejdstilsynet ikke havde en repræsentant i udvalget. Ser man på sammensætningen af udvalget lyser det langt væk at det er folk som er temmelig langt væk fra gulvet ude i virksomhederne. Dermed har myter og forestillinger om Arbejdstilsynet kunnet få frit spil uden modsigelse.

Således har man undladt at inddrage en nylig undersøgelse bestilt af Arbejdstilsynet om hvilke indsatser der virker i arbejdsmiljøarbejdet. Den dokumenterer at tilsyn med påbud og brug af lovgivning er en effektiv måde at forbedre arbejdsmiljøet på. Og har sikkert været ubekvem viden som bryder med den dominerende konsensus om at samarbejde løser alle problemer. Professor og arbejdsmediciner Johan Hviid Andersen udtaler i den anledning: ” Ekspertudvalget har ikke brugt vores nye viden om, hvad der virker. Hvis vi for alvor vil nedbringe ulykkestallet, skal vi skærpe og forbedre arbejdsmiljølovgivningen og tilsynsindsatserne. De fremhæver rådgivning og dialog, men der skal lovgivning og tilsyn til, hvis vi vil forhindre arbejdsulykkerne”.

”Hvert år mister over 350.000 mennesker livet i en arbejdsulykke på verdensplan. Hvert år bliver der samtidig brugt mange ressourcer på at forebygge og forhindre de mange ulykker. Men virker indsatserne? I 2015 bestilte Arbejdstilsynet en undersøgelse fra en forskergruppe. Formålet var at få dokumentation for hvilke arbejdsmiljøindsatser, der rent faktisk virker. Hvad skal der til for at nedbringe ulykkestallet? Nu har forskerne gennemgået tusindvis af danske og internationale forskningsartikler og udgivet deres arbejde i en videnskabeligt bedømt artikel. Resultatet er til at tage og føle på, ifølge professor Johan Hviid Andersen, der har stået i spidsen for undersøgelsen.

Lovgivning og tilsyn har markant effekt på ulykkestallet. Når arbejdet bliver reguleret, og der kommer skærpet tilsyn med arbejdspladserne, kan man nedbringe ulykkestallet med op mod 27 %. Det er ellers en udbredt myte, at arbejdsmiljøindsatser ikke virker. Men det gør regler og tilsyn faktisk, siger han”( Johan Hviid Andersen, 2018).

Mindre påbud og mindre Arbejdstilsyn.

Arbejdsgiverne fik hvad de ønskede med støtte fra departement og regering. Det kan undre at fagbevægelsens repræsentanter er gået med til dette. Udvalget mener at Arbejdstilsynet skal tilbyde mere vejledning og indgå forpligtende aftaler med virksomheder, der vil arbejde for et bedre arbejdsmiljø, og ikke alene fokusere på påbud. Man vil tage hensyn til virksomheder ” som ønsker at arbejde med løsning af problemet af egen drift”(citat)

Dette er et direkte angreb på arbejdsmiljøloven og den myndighed som arbejdstagerne kan henvende sig til når arbejdsmiljøloven overtrædes. Man lægger nu pres på Arbejdstilsynet om ikke at reagere på overtrædelser, hvis bare arbejdsgiveren udtrykker vilje til at løse problemerne. Hermed forsvinder retssikkerheden for de ansatte som er retsløse hvis arbejdsgiveren udviser passivitet og ikke ændrer på forholdene. Dette vil lægge et øget pres på Arbejdstilsynet om ikke at sanktionere overtrædelser.

Dette er en gammel traver som arbejdsgiverne kommer med. Men hvad betyder et påbud? Det indebærer normalt at virksomheden får en frist til at løse problemet. Dvs. det må siges at være et meget begrænset indgreb.

Hvis Arbejdstilsynet ikke afgiver påbud hvor der er tale om risiko for de ansattes sikkerhed og sundhed, må det anbefales at klage over Arbejdstilsynets manglende reaktion. Arbejdstilsynet er ikke sat i verden for at beskytte arbejdsgivernes økonomiske interesser, men skal både kontrollere og vejlede med udgangspunkt i arbejdsmiljøloven. Men når der er tale om risiko, så må hovedreglen være at der skal ske forandring og at arbejdsgiveren forpligtes til at handle.

Der mangler flere rettigheder til arbejdsmiljørepræsentanterne og en stærkere arbejdsmiljø-organisation. Når man vil lægge mere vægt på at problemerne skal løses på den enkelte arbejdsplads, så må man også klæde folk bedre på. Stressproblemer, nedslidning og det arbejdsbetingede sygefravær kan ikke løses med arbejdsgivernes gode vilje. Det skal ikke reduceres til et forhandlingsspørgsmål men skal sikres gennem øget indflydelse til de faglige organisationer, et styrket arbejdsmiljøarbejde og mere kontrol fra Arbejdstilsynet. Hensigtserklæringer gør det ikke, og de mest belastede svigtes gennem denne gang på stedet.

Man har også løbet fra løfter afgivet i forbindelse med Velfærdsforliget i 2006 indgået af Venstre, De Konservative, Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet og De Radikale.

Siden har man set et drastisk fald i antallet af påbud og antal virksomhedsbesøg, hvad der reelt har været en svækkelse af Arbejdstilsynets bidrag til at sikre et sikkert og sundt arbejdsmiljø. Fra 2008-18 er der reelt sket en halvering af både påbud og tilsynsbesøg.

Professor i arbejdsmiljø Peter Hasle siger:

”Partierne bag velfærdsforliget fra 2006, der forhøjer folkepensionsalderen, løber fra et løfte om samtidig at investere i et sundere arbejdsmiljø.

Et godt eksempel er de markante nedskæringer af arbejdsmiljøets vagthund, Arbejdstilsynet, der i dag mangler en tredjedel af de ressourcer, som var til rådighed i 2007.

Samtidig står der stadig 1,2 milliarder kroner i Forebyggelsesfonden, som endnu ikke er brugt på arbejdsmiljøprojekter, som de er øremærket til.

- Vi kan se, at tilbagetrækningsalderen stiger, men investeringerne i arbejdsmiljøindsatsen er bortfaldet. Så man opfylder ikke den aftale, man lavede i sin tid. Det er stærkt problematisk, siger Peter Hasle fra Aalborg Universitet: For det betyder, at der er nedslidende arbejdsmiljøproblemer, der ikke bliver løst, men som ville være løst med en opprioriteret indsats, DR(2019).

Arbejdsmiljø og Helbred 2018

En nylig undersøgelse dokumenterer at arbejdsmiljøet ikke er forbedret som politikerne ellers havde stillet i udsigt. Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljøet (NFA) gennemfører hvert andet år undersøgelsen ’Arbejdsmiljø og Helbred’. Det drejer som om hvor stor en andel af lønmodtagerne der er psykisk overbelastede eller muskelskelet-overbelastede. En bred forligskreds (V, K, S, DF og R) besluttede i 2011, at andelen, der er psykisk og muskelskelet-overbelastede skulle reduceres med 20 pct. i 2020.

De nye tal viser at arbejdsmiljøet ikke er forbedret, står i stampe eller er forværret.

Næstformand i Fagbevægelsens Hovedorganisation, Ejner K. Holst: ”Målsætningen om at forbedre arbejdsmiljøet har ikke været fulgt op af de fornødne initiativer. Beskæftigelsesministeriets egne tal viser, at Arbejdstilsynets bevilling til tilsyn med arbejdsmiljø på godt ti år er blevet beskåret med hele 180 mio. kr. Samtidig er antallet af tilsynsførende inden for området faldet med knap 300 personer – svarende til et fald på hele 37 procent. Det siger sig selv, at det svækker indsatsen,”(FH, 2019).

FH vil styrke Arbejdstilsynet med en øget og permanent bevilling på minimum 100 mio. kr. til tilsynets kontrol med farligt og nedslidende arbejdsmiljø. At der er tale om en gang på stedet, udtrykkes sådan: ”Det så man blandt andet, da beskæftigelsesministeren nedsatte et ekspertudvalg, der skulle gentænke arbejdsmiljøindsatsen forrige år. Men politikerne mangler at vise, at der er alvor bag ordene og gøre anbefalingerne til virkelighed. I stedet har vi set, hvordan området gang på gang er blevet underprioriteret økonomisk. Det har blandt andet resulteret i en svækket tilsynsmyndighed, der ikke kommer, når man ringer efter dem,”(FH, 2019).

Samtidig kædes kampen for et bedre arbejdsmiljø sammen med kampen mod den højere pensionsalder som et bredt flertal af politikere har vedtaget i Velfærdsforliget.

”Det er lønmodtagerne, der betaler prisen for den højere pensionsalder – særlig høj er prisen for dem med et nedslidende arbejdsmiljø. Hvis alle lønmodtagere, også dem med fysisk og psykisk krævende job, skal være i stand til at blive længere på arbejdsmarkedet, så kræver det, at vi investerer i vores arbejdsmiljø”(FH, 2019).

Samtidig er der brug for en genopretning af Arbejdstilsynet som vidensinstitution. Der er masser af eksempler på tilgængelig viden om sikkerhed og sundhed som ikke kommer de ansatte til gode. I stedet for at basere sig på viden sidder man og forhandler om arbejdsmiljøet som var det en vare. Men det kan være et spørgsmål om liv og død, trivsel og mistrivsel, sundhed og sygdom for de ansatte. Arbejderbeskyttelsesperspektivet forsvinder i forhold til et arbejdskraftperspektiv. Forskning i arbejdsmiljø skal være tættere tilknyttet Arbejdstilsynet, som jo ser problemerne i praksis. Nedlæggelse af de faglige kontorer i Arbejdstilsynet var en stor fejltagelse. Vi skal gøre mere brug af viden, som Per Malmros præcist beskriver det i sin nylige bog: Viden der virker. Arbejdsmiljø fra forskning til handling (2018).

Det psykiske arbejdsmiljø.

Den nyligt udgivne rapport fra regeringens såkaldte ekspertudvalg: ”Et nyt og forbedret arbejdsmiljø - Overvejelser og anbefalinger”(BM, 2018) peger på at ”det har vist sig svært at opnå fremgang på flere arbejdsmiljøområder. Fra 2012 til 2016 er der fx sket en stigning på ca. 17 pct. i andelen af lønmodtagere, der rapporterer, at de i arbejdet er udsat for psykiske belastninger som fx høje følelsesmæssige krav, tidspres, mobning eller vold, og som samtidig oplever symptomer på stress eller depression. I samme periode har der været en stigning på ca. 15 pct. i andelen af lønmodtagere, der rapporterer, at de i deres arbejde er udsat for fysiske belastninger, og som samtidig oplever smerter og træthed efter arbejdet”.

”Tallene peger på, at udviklingen på centrale arbejdsmiljøområder går i den forkerte retning. Det er sket på trods af, at det siden 2011 har været politisk prioriteret at nedbringe andelen af psykisk og fysisk overbelastede. Samtidig vil langt de fleste arbejdspladser det gode arbejdsmiljø. Det bekræftes bl.a. af en undersøgelse, som ekspertudvalget har fået foretaget, som viser, at ledere og medarbejdere prioriterer arbejdsmiljøindsatsen, og at næsten halvdelen har opprioriteret arbejdet med arbejdsmiljø de seneste år. Der er således grundlag for at gentænke og omlægge arbejdsmiljøindsatsen”.

Man anbefaler bla:

  • Reglerne om de formelle arbejdsmiljøkrav, som fremgår af ”Bekendtgørelse om samarbejde om sikkerhed og sundhed” samt ”Bekendtgørelse om arbejdets udførelse”, skal samles i én bekendtgørelse, så der bliver mere klarhed om reglerne.

  • Reglerne for det psykiske arbejdsmiljø skal skrives ind i en bekendtgørelse, så det bliver tydeligere, hvad der er gældende regler for forebyggelse af risici i det psykiske arbejdsmiljø.

Det lyder jo umiddelbart positivt men hvad vil resultatet være? Når man åbner for ændring af lovgivning kan resultatet jo også blive forringelser, da alt så kastes op i luften og gøres til genstand for trepartsforhandlinger. Og med det nuværende styrkeforhold er der grund til at være bekymret.

Fagbevægelsen sætter meget sin lid til en ny bekendtgørelse om psykisk arbejdsmiljø. Det må anbefales at holde øje med at det ikke medfører at arbejdsmiljøloven undergraves yderligere. Dette er allerede sket gennem det såkaldte Metodeudvalgs beslutninger om at der er forhold som Arbejdstilsynet ikke skal regulere med påbud. Her er det især dårligt arbejdsmiljø som følge af dårlig ledelse som arbejdsgiverne ønsker at holde Arbejdstilsynet væk fra. Arbejdsmiljøloven er en indskrænkning af ledelsesretten når det gælder negativ indflydelse på de ansattes sikkerhed og sundhed. Arbejdsgiverne altid været imod at indskrænke ledelsesretten, og forsøgt at give de ansatte skylden for arbejdsulykker og forringet sundhed.

Der er brug for konkrete og skærpede regler om organisatorisk og socialt (psykisk) arbejdsmiljø, og Arbejdstilsynet skal stå fast på arbejdsmiljøloven. Men det bliver op ad bakke, da arbejdsgiverne allerede har fået indført forringelser af arbejdsmiljøloven gennem Metodeudvalget. Arbejdsgiverne har konsekvent modarbejdet ethvert forsøg på at skabe mere konkrete regler for det psykiske arbejdsmiljø, da man har ønsket at holde disse spørgsmål ude af virksomhedernes arbejdsmiljø-arbejde og henvise dem til samarbejdsudvalget, dvs. udhule arbejdsmiljøloven, Graversgaard(2011). Det bliver spændende at se hvordan arbejdet med en bekendtgørelse om det psykiske arbejdsmiljø falder ud. Der er virkelig brug for at fagbevægelsen står fast på at den ikke bliver en forringelse. Nøgleparagraffer til sikring af de ansatte er især §§ 4 og 7 i Bekendtgørelsen om arbejdets udførelse.

Der er indført en bestemmelse om at fysisk og psykisk arbejdsmiljø er ligestillet i loven, og derfor gælder det om at holde godt fast i dette. Arbejdsmiljøloven skal ikke udhules, men forsvares og forbedres. Der bør også indføres en lovmæssig ret til at standse arbejdet når der er fare for sikkerhed og sundhed. I dag er det kun i tilfælde af alvorlig og umiddelbar fare, som ikke kan undgås som nævnt i lovens § 17 a. Der er ikke brug for flere hensigtserklæringer, men øgede rettigheder til at sige fra. Ikke mindst da man ikke kan forvente at et reduceret Arbejdstilsyn alene kan løfte opgaven når arbejdsgivere overtræder arbejdsmiljøloven. Vi ser ofte arbejdsmiljøstrejker og faglige møder på grund af arbejdsmiljøproblemer, og dette er ofte ganske effektivt til at sætte de virkelige problemer på dagsordenen. Se 10 punkts program for et bedre arbejdsmiljø, Graversgaard(2011).

 

Kilder:

 

FHO: Danskernes arbejdsmiljø stadig milevidt fra politikernes mål, 31 jan 2019.

https://fho.dk/blog/2019/01/31/danskernes-arbejdsmiljoe-stadig-milevidt-fra-politikernes-maal/

”Et nyt og forbedret arbejdsmiljø - Overvejelser og anbefalinger”. Udgivet af: Ekspertudvalget om udredning af arbejdsmiljøindsatsen. www.bm.dk, 2018.

Partier beskyldes for at løbe fra løfter om bedre arbejdsmiljø, DR, 31.jan 2019,

https://www.dr.dk/nyheder/indland/partier-beskyldes-loebe-fra-loefter-om-bedre-arbejdsmiljoe

Graversgaard John: Psykisk arbejdsmiljø – en brugervejledning, Frydenlund, Kbh. 2011.

Per Malmros: Viden der virker. Arbejdsmiljø fra forskning til handling (2018).

Johan Hviid Andersen: Ny forskning: Lovgivning kan reducere arbejdsulykker,

https://www.rm.dk/om-os/aktuelt/nyheder/nyheder-2018/november-18/ny-forskning-lovgivning-kan-reducere-arbejdsulykker/

Andersen JH, Malmros P, Ebbehoej NE, Flachs EM, Bengtsen E, Bonde JP.:

Systematic literature review on the effects of occupational safety and health (OSH) interventions at the workplace.Scand J Work Environ Health. 2018 Oct 29. pii: 3775. doi: 10.5271/sjweh.3775. [Epub ahead of print]

http://ramazzini.dk/dk/nyheder/nyforskning:lovgivningkanreducerearbejdsulykker

https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/30370910

Bekendtgørelsen om arbejdets udførelse,

https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=203578

Arbejdsmiljøloven,

https://www.retsinformation.dk/forms/R0710.aspx?id=192632

§ 17 a. En ansat har ret til at forlade sin arbejdsplads eller et farligt område i tilfælde af en alvorlig og umiddelbar fare, som ikke kan undgås.