Da DJØF skulle forklare "de juridiske aspekter" af Catalonien-konflikten
Af Sara Høyrup

Offentliggjort: 17. oktober 2018

Den nationalistiske lobbymaskine stødte ikke på modstand, da den rullede nordpå og ramte de danske egne. Midt under Catalonien-konflikten afholdt eksempelvis DJØF et arrangement om dens ”juridiske aspekter”. Arrangementet bød på et ensidigt debatpanel og var efter alt at dømme orkestreret af partshaveren Assamblea Nacional Catalana. ANC’s eksformand sidder varetægtsfængslet for sin rolle i det, der af mange iagttagere betragtes som et fejlslået forsøg på statskup.

Viveca Tallgren er cand.phil. i spansk og møder forventningsfuld op til et arrangement i DJØF den 11. juni i år. Hun har modtaget en invitation via det internationale pressecenters mailingliste. Den inciterende titel på arrangementet er ”Catalonien – lovbrud eller magtmisbrug?”. (Se https://www.djoef.dk/kurser-og-arrangementer/s-oe-gning-alle-aktiviteter/aktiviteter/catalonien--lovbrud-eller-magtmisbrug.aspx#14021).

I oplægget hævder jurist- og økonomforbundet, at ”vi har i efteråret set borgerkrigslignende tilstande” og vurderer på sine medlemmers vegne, at ”de fleste af os er overraskede og forvirrede” over, at den spanske stat ikke har lagt sig fladt ned og tilladt løsrivelsesprocessen. Mistanken om magtmisbrug rettes af juristforbundet mod det spanske retssystem.

Derfor lover DJØF da også som eneste vinkel og en ikke særligt stram formulering, at ”vi kigger med menneskerettigheds- og folkeretsbriller”. Det er en vinkel, der flugter fuldt ud med den ene parts postulater. Juristerne og økonomerne i forbundet formodes tilsyneladende ikke at være interesserede i spansk forfatningsret eller i den politiske uros ødelæggende konsekvenser for den catalanske økonomi (5.000 firmaer har forladt regionen, siden den politiske uro startede).

Men lovende ser det ud for den uindviede. Invitationen lover paneldebat med deltagelse af ingen ringere end en forhenværende dommer ved den spanske forfatningsdomstol. Afsenderen af invitationen er ANC Danmark, som giver indtryk af at være medarrangør og have et stort ejerskab over arrangementet. ANC er sågar i stand til at love, hvad den angivelige eksdommer vil sige i debatten, og tilbyder at arrangere interviews med ham umiddelbart før DJØF’s officielle arrangement.

DJØF som garant

Tallgren aner ikke uråd. Hun tager hen for at blive klogere på ”de juridiske aspekter af Catalonien-konflikten”, sådan som DJØF lover på sin oversigt over kurser og events. DJØF’s gode navn borger jo for arrangementets juridiske soliditet.

Konflikten står i udgangspunktet mellem såkaldte catalanister (catalanere, for hvem den regionale identitet er national og ideologisk) og de mange etnisk og trosmæssigt mindre rene catalanere. Tallgren, som selv er finlandssvensker, interesserer sig levende for konflikten i den nordspanske region. Hun ved ikke, hvem indkalderen ANC er – heller ikke efter at have deltaget i DJØF’s arrangement, som ANC ser ud til at have haft tung indflydelse på.

Truede med borgerkrig

Assamblea Nacional Catalana er en erklæret nationalistisk forening, som arbejder for catalansk løsrivelse fra Spanien. Navnet er velsagtens valgt med henblik på qua forkortelsen ANC at opnå velvillige associationer til fordums sorte frihedshelte i Sydafrika. I alt fald sidestiller de catalanske separatister så ofte sig selv med Martin Luther Kings kamp, at Martin Luther King Institute har måttet bede dem holde op.

Foreningen sad – i strid med alle demokratiske spilleregler – med til højbords i regionsparlamentets præsidium under hele efterårets løsrivelsesforsøg. Daværende formand Jordi Sànchez har siden da siddet varetægtsfængslet under anklage for organisering af optøjer.

Foreningen er i Catalonien kendt for at have truet med at starte en borgerkrig, hvis den ikke fik sin vilje. Krigen ville den starte, meldte foreningen ud, ved brug af regionens væbnede politifolk og andre voldsparate militante.

Påfaldende passivt lokalpoliti

Det er en kendt sag, at regionalpolitiet har ageret til fordel for løsrivelse og blev udstyret med en topchef til netop dette formål, sommeren før det bragede løs i efteråret 2017. Den forrige topchef for els Mossos d’Esquadra var ikke tro mod sagen og blev gået.

Det samme skete på andre vigtige områder såsom uddannelsesområdet, hvor man sørgede for at indsætte en ledelse, der kunne garantere fri brug af de offentlige skoler til den forfatningsstridige ”folkeafstemning” 1. oktober 2017. Skolerne i Catalonien bruges i forvejen som patriotfabrikker og til sproglig ensretning i den reelt og officielle tosprogede region.

Den politisk indsatte politidirektør, Josep Lluìs Trapero, står nu anklaget for ikke at lyde ordrer, idet hans politiorganisation forholdt sig aldeles passive under den ulovlige valghandling. Havde lokalpolitiet som beordret fjernet stemmeurnerne klokken 6 om morgenen, kunne dagens sammenstød have været undgået, vurderer aktuelle undersøgelser af begivenhederne.

Langt mindre kendt uden for Catalonien er det, at regionalpolitiet den 20.–21. september forsømte at komme de gendarmer til undsætning, der foretog ransagninger af lokalstatens økonomiministerium. Ransagningen skyldtes lokalstatens forsøg på – med lovstridig brug af borgernes penge og personlige data – at begå, hvad kritikere kalder for ”et teknisk statskup” ved at gå langt uden for sine beføjelser og opkaste sig til stat i egen ret.

De spanske guardias civiles sad fast i bygningen i et døgn, og en kvindelig retssekretær måtte rædselsslagen flygte over tagene. Hendes vidneudsagn bliver afgørende for den endelige dom mod den nu afsatte politichef Trapero.

Nationalistforeningerne

Uden for på gaden stod els Jordis, de to Jordi’er, som dengang ledede ANC og søsterorganisationen Òmnium Cultural, oven på Guardia Civils vogne og opildnede de indkaldte masser til optøjer. Politiudstyr blev stjålet fra bilerne, som blev totalsmadrede, og regionalpolitiet sad hele 24 anmodninger om hjælp fra kollegerne i Guardia Civil overhørig.

Det er kendt viden, at den helt igennem ukollegiale passivitet skyldtes, at regionalpolitiet ligesom ANC indgik direkte i kupforsøget. Forfatningstro politifolk protesterede forgæves imod de lovstridige instrukser, som de i dagene op til valghandlingen fik af deres nærmeste chefer. Politikorpsenes helt nødvendige samarbejde om terrorbekæmpelse lider under den dybe mistro, civilgendarmerne og rigspolitiet nu nærer til catalansk politi.

I fælled hindrede nationalistforeningernes aktivitet og lokalpolitiets passivitet retsstaten i at fungere hine dage sidst i september.

ANC og DJØF hånd i hånd

Det er denne militant indstillede forening med en eksformand i svare juridiske problemer, som indkaldte Tallgren og andre medlemmer af foreningen for udenlandske journalister til DJØF’s arrangement. Man kan undre sig over, hvorfor DJØF ikke bare selv inviterede pressen.

Så hvad har ANC at gøre med det officielle DJØF-arrangement i DJØF’s lokaler, afholdt for DJØF’s midler og kundgjort på DJØF’s hjemmeside helt ligesom DJØF’s andre medlemsarrangementer? Hvorfor inviterer en catalansk nationalistforening til et DJØF-arrangement om Catalonien, som var der tale om et fælles arrangement?

Det aner DJØF tilsyneladende ikke. Chefkonsulent Else Iversen med fagligt ansvar for DJØF’s netværk og arrangementer oplyser til mig, at det er et enkelt medlem, der har stået for arrangementet og har udvalgt de to paneldeltagere fra Spanien. De danske eksperter i folkeret er valgt af DJØF.

Hvem det medlem er, som har stået for arrangementet, vil DJØF ikke ud med. Om dette medlem af DJØF også er medlem af ANC eller sympatisør, betragter DJØF som personlige medlemsoplysninger, der ikke kan udleveres. Det er ejheller muligt at få oplyst, om det var et åbent eller et lukket arrangement.

Om DJØF kan stå inde for arrangementet og panelets sammensætning, står hen i det uvisse. Om det så betyder, at DJØF fralægger sig ethvert ansvar for arrangementet, nægter Else Iversen på gentagne forespørgsler at svare på.

DJØF’s chefkonsulent vil til gengæld godt sige, at der er formuleringer i ANC’s indkaldelse til DJØF’s arrangement, hun godt kunne have tænkt sig anderledes. Men ellers er chefkonsulenten da bare glad for, at ANC bistår med reklame for arrangementet. Hvilke af formuleringerne DJØF’s faglige ansvarlige finder uheldige, vil hun til gengæld ikke sige. 

Den falske dommer

Kanhænde det er formuleringer som den om, at den spanske paneldeltager Joaquín Urias ifølge ANC Danmarks indkaldelse til DJØF’s arrangement er ”tidligere dommer ved den spanske forfatningsdomstol”.

Det er han nemlig overhovedet ikke. Det fremgår af en helt simpel googlesøgning på kildesproget spansk, at han har været letrado der, længe før catalanismen sprang ud som separatistisk i 2012. En letrado er juristuddannet. Andet ligger der ikke i den betegnelse.

Urias må formodes at fungere som repræsentant for ”spanierne” under DJØF-debatten, idet han ikke er catalaner, og nationalistfortællingen lyder, at striden står mellem catalanere og ”spaniere”. Han fungerer dermed som falsk garant for, at ”begge parter” bliver hørt.

”Urias var den mest proseparatistiske i hele panelet,” fortæller deltager Viveca Tallgren efter arrangementet. Dermed var der reelt ingen til stede i panelet til at modsige den nationalistiske diskurs fra et lokalt synspunkt. I Catalonien har der til alle tider været flertal imod løsrivelse, og i både regionen og resten af Spanien vækker separatismen stor bekymring.

De danske paneldeltagere, folkeretseksperterne Frederik Harhoff og Peter Vedel Kessing, understreger begge over for mig, at de ikke har noget ekspertkendskab til Catalonien. De fortæller, at de under debatten overlod al vurdering af det forfatningsretslige til de to spanske panelister og fra dem fik det indtryk, at separatisterne slet ikke er ude på løsrivelse, ”og vi måtte jo tro dem på deres ord”.

Den spanske ambassade oplyser på forespørgsel, at den ikke var inviteret med til arrangementet af hverken DJØF eller ANC.

”Hvem er du?” 

ANC reagerer med mistro og lukkethed på henvendelser om indkaldelsen og kalder spørgsmålene for ”nyfigne”. 

”Hvem er du, og hvad skal du bruge det til?” lyder det navnløst fra den officielle mailadresse. Ingen fra ANC Danmark vil nemlig lægge så meget som fornavn til. En ”Project Manager Lorena”, som står på invitationen til DJØF’s arrangement, har ellers ringet op og lovet at udtale sig med fuldt navn på betingelse af anonymitet under publicering.

Men jeg hører trods flere henvendelser aldrig andet fra foreningen, end at ANC blot har fattet interessere for DJØF’s arrangement. ANC forklarer med henvisninger til Google, at foreningen i øvrigt ikke har noget at gøre med hverken juristforbundet eller det Internationale Pressecenter og den Udenlandske Presseforening, sådan som ANC’s invitation til DJØF’s arrangement via IPC’s offentligt tilgængelige mailingliste over DUP’s medlemmer ellers giver det indtryk af.

IPC-chef Peter Krause og DUP bekræfter over for mig, at pressecenteret og den udenlandske presseforening intet har med arrangementet at gøre. De er rigtignok blevet kontaktet af ANC med henblik på udsendelse af en pressemeddelelse, men har henvist ANC til selv at gøre brug af den offentligt tilgængelige mailingliste, ligesom det står enhver frit for at gøre. Det er ANC, der i invitationen giver det skin af en kobling til pressecenter og journalistforening.

ANC’s mand

I ANC’s indkaldelse til DJØF’s paneldebat lover ANC i detaljer, hvad den såkaldte eksdommer vil sige. Han vil nemlig sige alt det, som separatisterne påstår: at forfatningsdomstolen er politisk tendentiøs og gør alting forkert.

”Lorena Project Manager” skriver ordret, at denne ”tidligere dommer fra den spanske forfatningsdomstol … vil fortælle at domstolen har mistet sin essens, at de bryder selv Grundloven og de demokratiske principper. Derudover at de er i alt for tæt kontakt med regeringen...”

Det fremgår da også af juristens slides fra arrangementet, at han giver forfatningsdomstolen skylden for den aktuelle alvorlige forfatningskrise i Spanien. Urias’ egen tilknytning til stedet ophørte i 2010, længe før catalanismen sprang ud som separatistisk i 2012 i dybet af den økonomiske krise. Og dommer har han aldrig været.

ANC håndterer tydeligvis også den spanske jurists mødekalender: ”Hvis nogle af jer er interessede i en interview med den tidligere Forfatningsdomstol dommer Joaquín Urias kan vi arrangere det før debatten start. I vil kunne stille jeres egne spørgsmål om den Spanske regering og retssystem demokratiske troværdighed og deres måde at håndtere i den catalanske konflikt.”

Hvordan det kan være, at ANC har så godt styr på den ene paneldeltager, har DJØF ikke nogen forklaring på. Det har ANC heller ikke. Joaquín Urias selv henviser mig til arrangørerne og udtrykker ingen forbløffelse over at blive opkastet til tidligere dommer ved forfatningsdomstolen uden at have været nærmere den post end en fælles frokoststue.

Manual til løsrivelse

Den catalanske deltager Jordi Jaria i Manzano lægger til hverdag ikke skjul på, at han er separatist – hvilket han ellers ifølge de danske paneldeltagere lagde skjul på under debatten. En simpel Google-søgning viser hans opskrift på, hvordan løsrivelse opnås. (Se http://www.fetatarragona.cat/2018/01/16/que-fer-amb-la-majoria-parlamentaria/).

Den tilsyneladende vederhæftige sammensætning af det juridiske panel til ”analyse af Catalonien-konfliktens juridiske aspekter” var altså: 1 catalaner + 1 spanier + 2 danske eksperter i folkeret. Folkeretten og menneskerettighederne er den prisme, separatisterne ønsker, at vi alle skal anskue sammenstødet mellem lokalmagt og centralmagt igennem.

Ligesom separatistarrangementet med separatistleder Carles Puigdemont på Københavns Universitet gav bagslag, da skrappe Marlene Wind gav ham kam til sit hår, led ANC og ligesindede ved DJØF-arrangementet den tort, at de to danske juridiske eksperters ekspertvurderinger gik dem imod.

Både Frederik Harhoff og Peter Vedel Kessing slog fast, at den spanske regering ikke begår brud på folkeretten, og at den internationalt anerkendte ”ret til selvbestemmelse”, som separatisterne henviser til tidligt og silde, ikke gælder i Cataloniens tilfælde.

Den regel handler nemlig i helt andre situationer: Den gælder for gamle kolonier og i tilfælde af voldsom undertrykkelse. Det er da også derfor, det er separatisterne så meget om at gøre at overbevise resten af Europa om, at Spanien er en invasionsmagt, og at repressionen er umenneskelig.

Det samme lærer børnene i den catalanske folkeskole helt ned i børnehavealderen, og hele skoleklasser bliver iklædt nationalismens gule farve og marcheret gennem bydele som 1 meter høje demonstranter for de voksnes projekt.

Kanonføde og martyrium

Det er også derfor, det er så helt enormt vigtigt at opnå det ene martyrium efter det andet. Man skal jo have den moralske overhøjhed på sin side. De ihærdige bestræbelser på at ”Wake Up Europe” indgår i løsrivelsesstrategien uden den store sans for, at de europæiske institutioner ikke er typen, der lader sig beordre rundt i manegen eller trække rundt ved næsen.

Det er til gengæld den internationale presse. En publikation som the Guardian gik allerede en uge ind i oktober 2017 bodsgang for at være hoppet på limpinden sammen med resten af verdenspressen og have videregivet det falsum, at der var henved tusinde sårede den 1. oktober 2017.

Der var reelt kun et par stykker. (Se https://www.theguardian.com/world/2017/oct/08/catalonia-demo-injuries-fact-checking?CMP=share_btn_tw)

Jeg selv iagttog da også på det lokale valgsted (hvor alt gik fredeligt for sig), hvordan skrøbelige, gamle mennesker blev trukket af gårde for at stemme, på forhånd iklædt hovedbandager i et omfang, der var svært at forklare som andet end forberedelser til samme mediekampagne om ”politivold”, som gik sin sejrsgang verden over.

Det blev hurtigt afsløret, at ”dokumentationen” i vidt mål bestod af billeder fra helt andre sammenstød i helt andre sammenhænge for år tilbage. Fake news altså, fordi det krævede falsk dokumentation at opnå det planlagte martyrium og dermed begrunde det uomgængelige behov for løsrivelse.

Frit frem i Danmark

Samme selverkendelse af at have ladet sig tage ved næsen er ikke set i dansk presse. Om det så er Journalistforbundets gik dets formand den 27.10.17 ud med en oprørt reprimande til den spanske ambassadør i Danmark baseret på den indsigtsløse forvildelse, at de catalanske medier nu som noget helt nyt ville komme under politisk styring. (Se https://www.google.com/search?q=h%C3%B8yrup+journalisten+overgrebet+der+aldrig+fandt+sted&ie=utf-8&oe=utf-8&client=firefox-b)

Enhver med indsigt i regionen ved, at de offentlige medier i Catalonien er stramt politisk styrede i forvejen. En indgriben ville betyde nye herrer – måske sågar mindre politisk styring. Enhver med evnen til at læse kildesprogene, vidste den dag, at en spansk overtagelse af kontrollen ikke var på tapetet, fordi socialdemokraterne ikke ville gå så langt.

Også medlemmer af Folketinget finder det på sin plads at bakke et forfatningsstridigt løsrivelsesforsøg op i et demokratisk EU-land. Den catalanske nationalisme er en god nationalisme, som blandt andre Enhedslisten føler sig kaldet til at bistå. (Se http://www.kritiskdebat.dk/print_2.php?item_id=1965)

Andre hæderkronede danske institutioner har lige så svært ved at stå imod lobbyvirksomheden sydfra. Således har Københavns Universitet ansat juristen Antoni Abat som underviser og forsker på Juridisk Fakultet. Abat er kendt som nationalistpartiet ”Esquerra Republicana Catalanas ideolog”.

Den dansk ansatte jurist har i offentligt tilgængelige artikler, som fakultetet kender til, opfordret til at sætte den catalanske økonomi i stå og udtrykt ærgrelse over, at ingen døde den 1. oktober 2017.

Det ville have fremmet sagen med i alt fald et dusin døde på separatisternes side, ræsonnerer den dansk ansatte nationalist, som skal oplære vordende danske jurister i at tage hånd om retsstaten. (Se https://www.vilaweb.cat/noticies/antoni-abat-ninet-no-han-marxat-els-piolins-del-port-doncs-a-que-esperem/, hvor han dog siden har sikret fjernelse af de værste passager.)

Falske nyheder fra fjerne steder

Vincent Hendricks fra Københavns Universitet taler i sin letlæselige bog om Fake News (2017) for at øge modstandskraften i samfundet mod partshaveres lobbyisme med alle midler. Det stiller høje krav til medier og andre i særligt ansvarsfulde roller, siger forskeren.

Det handler om at faktatjekke og gennemskue løgne og fordrejninger. Man bør undlade at gøre sig til megafon for narrativer, som ikke holder for en nærmere undersøgelse. Er det ikke basal lærdom for både journalister og jurister?

Ikke desto mindre faldt danske institutioner (DJØF, DJ, MF’ere) i med begge ben, når det gjaldt Catalonien. Liste Ø står stejlt på sit, og den danske mediedækning af Catalonien er ikke blevet meget bedre i det år, de store medier har haft til at sætte sig ind i sagerne.

Måske fordi Catalonien forekommer så fjernt og ubetydeligt? Regionen er i alt fald ikke et sted, man fra dansk side gider beskæftige sig med som andet end feriedestination, når krudttønden ikke lige er ved at sprænge i luften. 

Edward Saids begreb orientalisme rinder i hu: forestillingen om fjerne steder som eksotiske og besynderlige. Det er idéen om, at de vilde opererer efter helt andre fascinerende, men uacceptable principper end hvide aka civiliserede mennesker.