Finanslovsforslag for 2019 er ingen gavebod, men en sparekniv
Af Henrik Herløv Lund

Offentliggjort: 17. oktober 2018


29. august 2018 fremlagde VLAK-regeringen sit finanslovsforslag for 2019. Det er regeringens sidste finanslov inden næste folketingsvalg, og det mærkes. Regeringen har samtidig med finanslovsforslaget fremlagt en sand byge af større og især mindre nye reformforslag, som tydeligvis er designet til frem mod valget at skabe et indtryk af velfærdsvenlighed. Og dele af pressen har da også købt regeringens valgoffensiv og betegnet forslagene som ligefrem en ”gaveregn”. Men det er det ikke.

--

 

I det følgende vil det blive undersøgt, om dette holder, og om VLAK-regeringen med finanslovsforslaget for 2019 pludselig har skiftet prioriteter fra skattelettelser til velfærd? 

Artiklen er opbygget som følger: I afsnit 1 gennemgås hovedlinjer og økonomi i finanslovsforslag. I afsnit 2 analyseres finanslovsforslagets konsekvenser for det offentlige forbrug og velfærden. Og i afsnit 3 behandles regeringens ”Sammenhængs- og afbureaukratiseringsreform”.

 

1: VLAK REGERINGENS FINANSLOVSFORSLAG

1.1: Hovedlinjer i VLAK-regeringens finanslovsforslag for 2019

VLAK-regeringens finanslovsforslag for 2019 bærer titlen: ”Større tryghed og mere nærhed”.(1)

 Hovedelementerne i finanslovsforslaget er følgende: (2)

  • VELFÆRD: Ifølge regeringen gives med finanslovsforslaget en samlet løft af velfærden med 4,2 mia. kr. i 2019 (3) (nærmere diskussion heraf i afsnit 1.2)
  • SUNDHED: Der afsættes i finanslovsforslaget 220-225 mio. kr. årligt til bedre sammenhæng i behandlingen mm. og 100 mio. kr. 2019-2022 årligt til psykiatrien (4)som led i en ny samlet plan for psykiatriens udvikling. (5)
  • ÆLDREPLEJE: Til styrket ældrepleje afsættes 180 mio. kr. i 2019 og 175 mio. kr. årligt 2020 til 2022.(6)
  • DAGINSTITUTIONER (”1000 dages program”): Der afsættes 250 mio. kr. årligt til børn i sårbare og udsatte familier, herunder til ansættelse af 460 flere uddannede pædagoger samt kompetenceløft af 3500 pædagoger og dagplejere. (7)
  • UDDANNELSE: Til bedre uddannelser og ”robust arbejdsmarked” afsættes årligt 600 mio. kr., herunder til erhvervsuddannelsesudspil.(8) Endvidere afsættes i 2022 842 mio. kr. til tilbageføring af omprioriteringsbidraget på uddannelses-, undervisnings- og kulturområdet til de pågældende sektorer. (9)
  • MILJØ: Der afsættes i finanslovsforslaget 250 mio. kr. årligt til reduktion af drivhusgasser, renere luft i større byer samt mere natur. (10)
  • FORHANDINGSRESERVE: Finanslovsforslaget rummer 1,35 mia. kr. til forhandlingerne om finansloven. (11)

Herudover består finanslovsaftalen af en lang række mindre, konkrete nye initiativer (12), herunder samlet 100 mio. kr. årligt til en række kulturinitiativer i perioden 2019 til 2022. (13)

 

1.2: Nye velfærdsreformer - men få nye penge i finanslovsforslaget!
Som fremgået er der med finanslovsforslaget tilsyneladende lagt op til forbedringer af velfærden over en bred bank: Flere penge til sundhed, ældre, daginstitutioner, uddannelse, miljø og kultur. Ifølge regeringen selv udgør det samlede løft af velfærden med finanslovsforslaget i alt 4,2 mia. kr.

Tabel: Sammensætning af angiveligt velfærdsløft på 4,2 mia. kr. i 2019. (14)

 

MEN: Som det fremgår af ovenstående dekomponering af de 4,2 mia. kr., så er over halvdelen af de 4,2 mia. kr. ’gamle penge’ som for længst er aftalt i økonomiaftalerne mellem regeringen og kommuner/regioner for 2019, i alt 2,7 mia. kr. Desuden har regeringen indregnet de 800 mio. kr. i satspuljen, selv om det ikke er regeringen, men de samlede satspuljepartier, som fordeler disse. 

Tilbage til regeringens ”nye velfærdsinitiativer og reformer” er derfor KUN: 800 mio. kr. (15)

Hertil kommer, at det offentlige forbrug på ingen måde løftes med de samlede 4,2 mia. kr., inklusive dem til kommuner, regioner og satspulje. For ifølge regeringen skal det offentlige forbrug i 2019 kun stige med 0,4 pct., hvilket kun udgør 2,2 mia. kr. Resten af de 4,2 mia. kr. = 2,0 mia. kr. skal derfor findes blandt de allerede eksisterende midler til velfærd dvs. ved omprioriteringer og besparelser. (16)

Når regeringen bryster sig af at løfte velfærden med 4,2 mia. kr., er det således ikke blot for det meste ’gamle’ og ’lånte’ (satspuljen) penge. Halvdelen af løftet findes tilmed ved at skære ned på den eksisterende velfærd. Eller evt. ved at tage dem fra det økonomiske råderum - dvs. fra de midler, der er afsat til fremtidig velfærd. Det skal dog her medinddrages, at der til forhandlingerne om finansloven (med DF) er afsat 1,35 mia. kr., hvoraf nogle af disse kan formodes at ville gå til offentligt forbrug, til velfærd.


1.3: Enkeltområder i finanslovsforslaget: Småforbedringer skal dække over fortsat sparepolitik
Som beskrevet foran så beløber de nye penge til regeringens mange reformforslag sig reelt kun til 0,8 mia. kr. Så få penge til så mange initiativer betyder, at leverpostejen smøres utroligt tyndt ud. Regeringens velfærdsforbedringer skal således syne af langt mere, end de i virkeligheden udretter med den beskedne finansiering - det er mere spin end realitet. (17)

Når regeringen fx på den ene side kommer med en ny, samlet plan for psykiatriens udvikling, lyder det jo godt. Men når man så kun afsætter 100 mio. kr årligt til ”den samlede plans” realisering, rækker det ikke langt, selvom det er over de næste tre år.

Og selv når man afsætter et par hundrede millioner årligt til sundhed over de næste fire år, så får man ikke meget ”samlet sundhedsreform”, som reelt vil udbygge tilbuddene i behandlingen. Der er således på mange måder mere tale om symbolpolitiske markeringer end om velfærdsreformer, der batter noget.

Grøn milliard slår ikke til

Et af regeringens slagnumre i forbindelse med finanslovsforslaget er udmeldingen om, at salget af benzin- og dieselbiler skal ophøre i 2030. I den forbindelse foreslår regeringen i finanslovsforslaget - over fire år - at prioritere ”en grøn milliard” = 250 mio. kr. om året til reduktion af drivhusgasser, bedre miljø - herunder renere luft i de større byer - og mere natur.

Det lyder umiddelbart af noget. Men ved nærmere eftertanke er det indlysende, at 250 mio. kr. om året ikke giver meget reel effekt til det enkelte område, når pengene skal bruges til et så bredt spændende sæt af mål som både drivhusgasser, luftforurening og mere natur.

Vedrørende reduktion af drivhusgasser har Klimarådet alene på transportområdet udpeget det som en minimumsmålsætning, at der i 2030 skal være 500.000 el-biler i Danmark. Hermed vil 15 pct. af bilparken være ”nuludslipsbiler” i 2030, og det vil være muligt frem til 2050 at udfase resten af den benzin og dieseldrevne bilpark. (18) 

Men alene at få 500.000 elbiler på vejene frem til 2030 vil koste 250 mio. kr. om året - i 10 år. Hermed slutter udgifterne til reduktion af drivhusgasser imidlertid ikke, idet der oveni kommer udgifter til initiativer hertil i landbrug og boliger. Og så er der yderligere udgifter til reduktion af luftforurening. Regeringens ”grønne milliard” slår derfor også til som en skrædder i helvede. (19)

 

Erhvervsskoleløft reelt en besparelse

Hertil kommer at regeringen i flere af de mere tungtvejende initiativer i finanslovsforslaget i vidt omfang opererer med, at hunden fodres med egen hale. Regeringen erklærer fx i finanslovsforslaget - som beskrevet foran - således, at man årligt vil afsætte 600 mio. kr. til bedre uddannelser, herunder navnlig til et erhvervsuddannelsesudspil.

Ifølge Undervisningsministeriet skal der over fire år gå 1,4 mia. kr. heraf direkte til erhvervsskolerne. Men samtidig fastholder regeringen sit to procents årlige ”omprioriteringsbidrag”, hvilket over de næste tre år vil koste erhvervsskolerne 1,3 mia. kr. (20)

Allerede hermed er der således ikke meget løft tilbage for erhvervsskolerne. Men hertil kommer, at to procents besparelserne allerede indtil nu har kostet skolerne 826 mio. kr. Heraf har de ganske vist fået 483 mio. kr. i såkaldt ”kvalitetspulje”. Men netto har skolerne således allerede indtil nu sparet 343 mio. kr. (21)

Den samlede sum af hidtidige og fremtidige tilskud og besparelser er således en nettobesparelse for erhvervsskolerne på -243 mio. kr. Regeringens løft af erhvervsskolerne ændrer således ikke på, at der samlet set er sparet på erhvervsskolerne, der selv altså mere end betaler ”regeringens løft”.

 

Tilbageføring af omprioriteringsbidrag skal dække over fortsatte - og langt større - besparelser på uddannelsesområdet

Også det store slagnummer om, at VLAK fra 2022 vil tilbageføre midler til undervisning, uddannelse og kultur til de tre områder, som de stammer fra, dækker over, at der reelt er tale om fortsat sparepolitik.

Regeringen vil i 2020 tilbageføre 479 kr. til undervisningsområdet, 288 mio. kr. til uddannelsesområdet og 75 mio. kr. til kulturområdet. (22) MEN: Regeringen forudsætter samtidig, at de årlige to procents besparelser skal fortsætte.

Dette indebærer på uddannelsesområdet, at der i forhold til 2015 brutto vil være sparet 4,3 mia. kr. i 2022 på erhvervsuddannelser, gymnasiale uddannelser og videregående uddannelser. Selv efter regeringens tilbageføring af 288 mio. kr. i 2022, vil ungdomsuddannelser og videregående uddannelser således tilsammen have godt fire mia. kr. mindre end i 2015.

 

Tabel: Besparelser på uddannelse 2015 til 2022 (mia. kr., 2019 priser) (23)

 

Den tilsyneladende generøse gestus med at tilbageføre de sparede midler kommer uddannelses- og undervisningsområdet således selv til at betale mange gange.

 

2: KONSEKVENSER AF FINANSLOVSFORSLAGET FOR DET OFFENTLIGE FORBRUG OG VELFÆRDEN.

2.1. Finanslovsforslaget udhuler i sig selv velfærden

Billedet af en ”gavebod” af nye velfærdsreformer og initiativer i VLAK-regeringens finanslovsudspil for 2019 er således ganske hult. Der er tværtimod reelt kun få og små forbedringer, og i vidt omfang fodres hunden med egen hale.

Hertil kommer så, at regeringen - ud over at finansiere en del af sine nye ”flotte” reformer med besparelser på eksisterende velfærd - ikke afsætter de tilstrækkelige midler til at holde den eksisterende velfærd ajour.

VLAK-regeringen opererer i sit finanslovsforslag med en samlet realvækst i det offentlige forbrug i både 2018 og 2019 på 0,4 pct. årligt. (24) Dette er historisk set en meget lav vækst.

 

Figur: Realvækst i offentligt forbrug 2002-2019  (25)

Realvæksten i det offentlige forbrug fra 2019 og frem er altså kun en fjerdedel af den realvækst, som fandt sted under Fogh-regeringen i perioden 2002 til 2007 og kun 2/3 af den i forvejen langt lavere årlige gennemsnitlige realvækst i perioden 2008-2017. Det må dog bemærkes, at hvis den fulde forhandlingspulje på 1,35 mia. kr. udmøntes til velfærd (hvilket er usandsynligt), så kan realvæksten i det offentlige forbrug i 2019 stige til 0,6 pct.

En så lav vækst i det offentlige forbrug vil langtfra være tilstrækkeligt til at opretholde velfærdens standard. Alene behovet for tilførsel af flere ressourcer på grund af befolkningsudviklingen (flere ældre og længere levetid) indebærer, at der i perioden frem til 2025 skal være en årlig gennemsnitlige procentuel realvækst i det offentlige forbrug på 0,7 pct. (26)

Dvs. at hvor VLAK-regeringen vil lade velfærdsudgifterne stige med 2,2 mia. kr., så kræves der i 2019 3,9 mia. kr. i årligt gennemsnit blot for, at velfærden følger med det stigende befolkningstal. Velfærden udhules således i forhold til det demografiske træk årligt med -1,7 mia. kr. i regeringens finanslovsforslag.

Behovet for at det offentlige forbrug følger det demografiske træk skyldes, at den samlede befolkning stiger med 256.000 personer frem til 2025, heraf 210.000 uden for den erhvervsaktive alder (27), og at antallet af personer over 65 år, der trækker forholdsvist meget på de offentlige kasser, stiger.  (28,29)

MEN: Skal det offentlige forbrug vokse, så det ikke blot følger med befolkningsudviklingen, men også følger med den gennemsnitlige reelle velstandsudvikling i samfundet således, at der fx også er penge til dyrere og bedre medicin og nye behandlingsformer, så skal realvæksten i det offentlige forbrug årligt udgøre hele 1,1 pct. - altså 0,4 pct. yderligere ud over den demografisk nødvendige regulering. 9 Hvilket svarer til en stigning på 6,1 mia. kr.

I forhold til en sådan ”velstandsregulering” kommer der altså til at mangle 3,9 mia. kr. i 2019.

 

Figur: Demografisk regulering og velstandsregulering af det offentlige forbrug (pct.) i 2019 (30)

 

Finanslovsforslaget for 2019 løfter således langtfra velfærden svarende til velstandsudviklingen, men hvad værre er: Den tilladte realvækst i det offentlige forbrug i 2019 følger ikke engang med den demografiske udvikling. Hermed udpines kvalitet, standard og serviceniveau i velfærden uundgåeligt, hvis regeringens finanslovsforslaget gennemføres.

Finanslovsforslaget for 2019 er således reelt at betragte som en sparefinanslov, der udhuler velfærden.

 

2.2. Endnu ringere udsigter for det offentlige forbrug i 2019 i lyset af kommune-og regionsaftaler (31)

Hertil kommer, at en ting er, hvad regeringen budgetterer med på finansloven for 2019, men en anden ting er, hvad det offentlige regnskab ved slutningen af 2019 kan forventes at udvise. FOR: Det offentlige regnskab har i en årrække siden 2011 udvist en lavere realvækst end den, som regeringen budgetterede med ved finanslovens vedtagelse.

Dette skyldes, at regering og finansministerium ved finanslovens vedtagelse hver gang regner med, at kommunerne vil bruge den ramme op, som ligger i den forudgående økonomiaftale. Og lige så konsekvent har det ved afslutningen af det efterfølgende regnskab for året vist sig, at det offentlige forbrug blev milliarder mindre på grund af merbesparelser i kommunerne.

Det skyldes regeringens ramme- og sanktionsstyring af kommunerne, hvor hårde økonomiske sanktioner (’dummebøder’) har medført, at kommunerne først ved deres budgetlægning lægger sig under regeringens ramme.

 

Tabel: ”Underbudgettering” i kommunerne 2011-2017 (mia. kr.) målt som afvigelse mellem ramme og budget i kommunerne. (32)

 

Hermed har kommunerne samlet set allerede ved budgetlægningen sparet mere end rammerne tilsigtede. I alt 7,4 mia. kr. fra 2011 til og med 2017.

Og videre igennem regnskabsåret bevirker den skrappe regnskabssanktion yderligere, at kommunerne sidenhen i regnskabet lægger sig under det, de selv har budgetteret. Fra 2011-2017 har alene underforbruget i kommunerne i forhold til det budgetterede sammenlagt været omkring 23 mia. kr.

 

Tabel: Merbesparelser i kommunerne 2011-2017 (mia. kr.) gennem mindreforbrug i serviceregnskabet i forhold til budget (33)

 

Samlet har kommunerne altså siden 2011 sparet omkring 30½ mia. kr. mere end nødvendigt i forhold til regeringens i forvejen smalle rammer. Penge, der kunne gå til velfærd, men ikke er kommet den til gode. Hertil kommer en besparelse som følge af rammereduktion, hvilket alt i alt giver en samlet merbesparelse på op mod 34 mia. kr. 2011-2017.

Da regeringen ikke har udvist nogen tegn til at ville opbløde på denne hårde økonomiske styring, vil denne situation med merbesparelser i kommunerne under budgetteringen og navnlig i løbet af regnskabsåret efter al sandsynlighed gentage sig i 2019. 

Hvis der blot bliver tale om et mindre-forbrug vedrørende serviceudgifter svarende til tilfældet i de seneste tre år, vil der herved blive brugt omkring 2½ mia. kr. MINDRE end det, som regeringen budgetterer med i finansloven med svarende til en reduktion i realvæksten i det offentlige forbrug på omkring -0,4 til -0,5 pct. point i forhold til den af regeringen i finanslovsforslaget forudsatte.

Den reelle realvækst i det samlede offentlige forbrug må således med finansloven for 2019 og uændret økonomisk styring af kommunerne vurderes kun at blive et sted mellem nulvækst (ekskl. forhandlingspulje) og 0,2 pct. realvækst (inkl. forhandlingspulje).

 

Figur: Forventet maksimal reel realvækst i det offentlige forbrug til egentlig velfærd ifølge finanslovsforslaget for 2019, INKLUSIVE forhandlingspulje og kommunale merbesparelser (34)

 

2.3. Flerårsperspektiv: Langsom udmarvning af velfærden

Og denne udhuling af velfærden i 2019 vil ikke engang være et enkeltstående fænomen. Tværtimod vil det i 2019 være fjerde år i træk, at væksten i det offentlige forbrug er mindre end det demografiske træk.



Tabel: Vækst i offentligt forbrug kontra demografisk træk 2009-2019 (35)

 

Siden Løkke Rasmussen overtog statsministeriet er der ikke et eneste år blevet tilført tilstrækkelige midler til offentligt forbrug, så at standarden har kunnet opretholdes uanset flere ældre. Fra og med 2016 til og med 2018 mangler der tværtimod -4,4 mia. kr., og hvis regeringens finanslovsforslag gennemføres, så vil dette underskud stige til -5,7 mia. kr. i 2019.

 

Figur: Underskud i offentligt forbrug 2016-2019 i forhold til demografisk træk (36)

 

Når regeringen med sit finanslovsforslag for 2019 ikke engang lægger op til at dække blot det demografiske træk, er der selvsagt slet ikke lagt op til, at udhulingen af velfærden i de foregående år genoprettes.

Og udhulingen fra 2016 og til i dag af velfærdens standard i forhold til det demografiske træk er ikke en enlig svale. Også i tidligere år er der sket en langsom udmarvning af velfærdens standard, om end ikke i samme størrelsesorden som under VLAK-regeringen.

I de forudgående år fra 2009 til 2015 skulle udgifterne til det offentlige forbrug være steget med 16 mia. kr, hvis de havde fulgt det demografiske træk. Men de steg kun med 13,4 mia. kr. 

Så allerede inden VLAK-regeringen kom til, var der altså et efterslæb på 2,4 mia. kr. svarende til en manglende årlig gennemsnitlig realvækst som andel af BNP på -0,5 pct. point.

Et underskud der nu under Løkke som anført er vokset med yderligere -5,7 mia. kr. svarende en manglende årlig gennemsnitlig realvækst på -1,4 pct. point.

 

Figur: Efterslæb i realvækst i offentligt forbrug i forhold til demografisk træk, 2009-2015 og 2016-2019-mia. kr (37)

 

3: REGERINGENS AFBIUREAUKRATISERINGS-OG SAMMENHÆNGSREFORM

I forbindelse med finanslovsforslaget har VLAK-regeringen også fremlagt en såkaldt ”Sammenhængsreform” (38), som bl.a. omhandler et gammelt tema: Afbureaukratisering og regelforenkling.

Denne ”Afbureaukratiseringsreform” (39) serveres under overskrifterne.

  • Større frihed i opgaveløsningen. (40)
  • Kulegravning og forenkling af regler og registreringskrav. (41)
  • Opgør med puljetyranniet. (42)
  • Mindre bøvl for borgere. (43)

Reformen er af regeringen således lanceret under slogans om mindre bøvl, mere tid til opgaverne og bedre velfærd. Men den kontante baggrund er, at regeringen brugte 23½ mia. kr. til skattelettelserne i dens første år (44), og at der i de nærmest kommende år frem til 2022 er meget få penge i det økonomiske råderum.

 

Tabel: Opdateret 2025-fremskrivning 2019-2025 (45)

 

Derfor har regeringen satset på, at man kunne strække de offentlige budgetter mere og gøre den offentlige sektor mere effektiv, så den både kunne ”køre længere på literen” og ”køre nye veje”. I første omgang skulle det løses ved at spare penge ved overenskomstforhandlingerne. Offentligt ansattes lønninger skulle stige langsommere end privatansattes. Forsøget lykkedes som bekendt ikke - det satte de offentligt ansatte en stopper for ved overenskomsten. Derfor forsøger regeringen nu at strække de offentlige budgetter længere gennem sammenhængsreformen. (46)

Og VLAK-regeringen er fremkommet med et ganske kontant bud på en økonomisk effekt af reformen: +4 mia. kr. over fire år. (47)

Rapporten anfører nærmere bestemt, at der inden for ældreområdet vil kunne frigøres flere end 2000 årsværk, nærmere bestemt mellem 1750 og 2650 årsværk eller ca. 850-1.300 mio. kr. årligt i lønomkostningerne til ATA-tiden (ATA-tid er en betegnelse for den tid medarbejderen yder hjælp direkte til borgeren). (48) De væsentligste forbedringsforslag knytter sig til dokumentationspraksis, velfærdsteknologi og reduktion af sygefravær.

Inden for dagtilbudsområdet skulle der ifølge rapporten kunne frigøres ca. 900-1.450 årsværk eller ca. 350-550 mio. kr. årligt i lønomkostningerne til ATA-tiden. De væsentligste forbedringsforslag knytter sig til organisering af personaleressourcer, forældresamarbejde og sygefravær. (49) Samlet besparelsespotentiale i de to sektorer skulle altså være mellem 1200 mio. og 1850 mio. kr. årligt.

Problemet er imidlertid for det første, at det er overmåde vanskeligt at opgøre, hvor lang tid medarbejdere bruger på at efterleve en regel. Dermed bliver det samlede regnestykke, for hvor meget tid der kan frigøres, også forbundet med meget stor usikkerhed.(50) For det andet er problemet, at man når frem til den samlede store besparelse ved at akkumulere en lang række for det meste ganske små besparelser, der fremkommer ved at fjerne eller forenkle en hel masse små registreringer og aktiviteter. Men det er på ingen måde givet, at man med at lave en masse små ændringer hist og her, så samlet får frigjort meget stor tid. 

Spørgsmålet er imidlertid nok også, om reformen snarere end at skulle medføre en reel effektivisering er tænkt som en anledning/forhåndsbegrundelse for at spare? Dvs. at man ikke venter og ser, om forandringerne rent faktisk frigiver nogle penge, men bare på forhånd høster det som en besparelse rundt omkring i kommunerne, som disse så efterfølgende må se, om de rent faktisk kan realisere? (51)

Reformens ’moder’, innovationsminister Sophie Løhde, har ganske vist afvist, at reformen ville betyde besparelser på medarbejdere, og at disse som følge af den skulle komme til at løbe hurtigere, tværtimod: "Reformen skal på ingen måde presse medarbejderne. Den skal tværtimod blandt andet gerne resultere i, at medarbejderne får mere plads til deres faglighed og mere tid til deres kerneopgaver." (52) Og Løhde har slået fast, at ”vi ikke kommer til at tage en bøjet femogtyveøre fra noget plejehjem.” (53)

Men dette er for det første i modstrid med, at Løhde alligevel har stillet en budgetbesparelse på offentlig administration i udsigt: I perioden 2019 til 2022 skal udgifterne til administration i henholdsvis stat, kommuner og regioner falde år for år. (54)

For det andet kan man sagtens forestille sig, at regeringen ikke reducerer nogen konkrete budgetter, men simpelthen i de årlige aftaleforhandlinger med kommunerne indarbejder reformens angivelige besparelser som en del af tilskuddet fra regeringen, i stedet for ”rigtige penge” fra staten. På denne måde har regeringen ikke direkte taget noget fra nogen i ældre- eller dagtilbudssektoren, men med mindre kommunerne selv kan høste de angivne besparelser, vil kommunerne have så meget mindre at gøre godt med til velfærden på de pågældende områder. Og så må kommunerne selv ud og svinge sparekniven.

Regeringen kan så vaske hænder og hævde, at man da ikke har dikteret nogen besparelser, men i stedet bare givet gode ideer til at frigøre tid og ressourcer. Og man kan pege på kommunerne som sorteper for at skære i bureaukratiet og som ansvarlige, hvis det ikke lykkes, og der i stedet må skæres i bemanding og service.

 

Noter :

1) VLAK – regeringen: Større tryghed og mere nærhed – finanslovsforslag for 2019. Pjece
https://www.fm.dk/nyheder/pressemeddelelser/2018/08/stoerre-tryghed-og-mere-naerhed 

2) Jf. VLAK – regeringen: Finanslovspjece, s. 8 – 9. 

3) Jf. Finanslovspjece, s. 10.

4) Jf. finanslovspjece, s. 11 og jf. finansministerens powerpoints til fremlæggelse af finanslovsforslaget, s. 13 og 14.
https://www.fm.dk/nyheder/pressemeddelelser/2018/08/stoerre-tryghed-og-mere-naerhed 

5) Jf. finanslovspjece. S. 8 for oven.

6) Jf. finanslovspjece, s. 11 midt for.

7) Jf. finansministerens powerpoints, s. 15 og finanslovspjecen, s. 11 for neden – 12 for oven.

8) Jf. finanslovspjece, s. 8 midt for og finansministerens powerpoints, s. 17

9) Jf. finanslovspjece, s. 20 og powerpoints, s. 18.

10) Jf. powerpoints, s. 16.

11) Jf. finanslovspjecen, s. 35 for oven.

12) Jf. oven anførte finanslovsforslag, s.

13) Jf. finanslovspjecen, s. 33.

14) Jf. finansministerens powerpoints, s. 12.

15) Jf. Bjørsted, Erik: Regeringens finanslovsudspil udhuler velfærden. Netavisen Pio.
https://piopio.dk/regeringens-finanslovsudspil-udhuler-velfaerden 

16) Jf. Abrahamsen, Sebastian og Sebastian Gjerding: Regeringen lover velfærdsløft for milliarder, men bruger gamle penge (Interview med senioranalytiker ved tænketanken Kraka). Information, 01.09.18.
https://www.information.dk/indland/2018/08/regeringen-lover-velfaerdsloeft-milliarder-bruger-gamle-penge 

17) Jf. Mansø, Rikke Gjøl: ”Oppositionen: Finanslovsudspil er et velfærdsfatamorgana med lidt pyntegrønt. Dr.dk, 20.08.18.
https://www.dr.dk/nyheder/politik/oppositionen-finanslovsudspil-er-et-velfaerdsfatamorgana-med-lidt-pyntegroent 

18) Jf. Klimarådet: Flere el-biler på vejene. 20.09.18
https://www.klimaraadet.dk/da/nyheder/analyse-flere-elbiler-paa-vejene 

19) Jf. Andersen, Lasse Skou: «Klimavismand: Regeringens grønne milliard slår ikke til» (Interview med Peter Birch Sørensen) Information 31.08.18.
https://www.information.dk/indland/2018/08/klimavismand-regeringens-groenne-milliard-finansloven-slaar 

20) Jf. Just, Andreas Nygaard og Theis Lange Olsen: Regeringen anklages for at pynte på økonomi for erhvervsskoler. Dr.dk, 13.09.18.
https://www.dr.dk/nyheder/politik/regeringen-anklages-pynte-paa-oekonomi-erhvervsskoler 

21) Oven anførte artikkel. 

22) Jf. Finansministerens powerpoints til fremlæggelse af finanslovsforslaget, s. 18.

23) Kilde: Piehl. Mie Dalskov: VLAK ´s sparekurs på uddannelse fortsætter de næste 3 år. AE – rådet, 31.08.18.
https://www.ae.dk/analyser/vlaks-sparekurs-paa-uddannelse-forsaetter-de-naeste-tre-aar 

24) Jf. Finansministeriet: Økonomisk Redegørelse august 2018, figur 8.8, side 144. https://www.regeringen.dk/nyheder/%C3%B8konomiskredegoerelse-august-2017/

25 ) Jf. VLAK – regeringens 2025 plan, s. 46 og jf. Økonomisk Redegørelse august 2018, figur 8.8, side 144. 

26) Jf. Knigge, Niels Storm: Finanslovsforslaget for 2019 er ikke en gaveregn. Kraka, 07.09.18, s. 3.

27 ) Jf. ”Vækst og velstand 2025”, s. 140 

28 ) jf. Hauch, Jens og Hans Jørgen Whitta-Jacobsen: Hvor stort er råderummet for skattelettelser? s.22. Kraka, 

29 .08.16 

30 ) Kilde: ”Vækst og velstand 2025”, s. 55 -56. 

31) Jf. Lund, Henrik Herløv: Kommunalvalg – Regeringen vil videreføre økonomisk spændetrøje om kommunerne. Nov. 2017.
http://www.henrikherloevlund.dk/artikler/Oekonomiskspaendetroejeomkommuner.pdf 

32) Kilde vedr. Afvigelse mellem ramme og budget 2011 jf. KL: Kommunernes regnskab for 2011 http://www.kl.dk/ImageVaultFiles/id_54745/cf_202/Kommunernes_regnskab_2011.PDF
Afvigelse mellem ramme og budget 2012, jf Indenrigsministeriet: De kommunale og regionale regnskaber 2010 – 2013. 04.06.11
http://www.oim.dk/media/10868/de-kommunale-og-regionale-regnskaber-2010-2012.pdf
Afvigelse mellem ramme og budget 2013, jf. Kommuneaftalen for 2012, s. 5 https://www.fm.dk/publikationer/2012/aftaler-om-den-kommunale-og-regionale-oekonomi-for-2013
Og Økonomi og indenrigsministeriet: Solide 2013 – regnskaber fra kommuner og regioner. http://www.oim.dk/nyheder/nyhedsarkiv/2013/maj/overskud-i-kommunernes-regnskaber.aspx
Finansministeriet Kommuner og regioner overholder udgiftslofterne for 2014. 30.04.15
https://www.fm.dk/nyheder/pressemeddelelser/2015/04/kommuner-og-regioner-overholder-udgiftslofter
Finansministeriet: Kommunerne og regionerne overholder de lovfastsatte udgiftslofter for 2015. 19.04.16
https://www.fm.dk/nyheder/pressemeddelelser/2016/04/kommuner-og-regioner-overholder-udgiftslofterne-for-2015
Indenrigsministeriet: Kommuner og regioner overholder udgiftslofterne for 2016. 24.04.17
https://www.fm.dk/nyheder/pressemeddelelser/2017/04/kommuner-og-regioner-overholder-udgiftslofterne-for-2016
Økonomi og indenrigsministeriet: Massiv budgetoverskridelse i kommunerne. 26.04.18
https://oim.dk/nyheder/nyhedsarkiv/2018/apr/massiv-budgetoverskridelse-i-kommunerne/ 

33) Kilde: Mindreforbrug 2011 jf. KL: Kommunernes regnskab for 2011 http://www.kl.dk/ImageVaultFiles/id_54745/cf_202/Kommunernes_regnskab_2011.PDF 
Mindreforbrug 2012, jf. Økonomi – og Indenrigsministeriet: Overskud i kommunernes regnskab for 2012. http://sim.dk/nyheder/nyhedsarkiv/2013/maj/overskud-i-kommunernes-regnskaber.aspx
Mindreforbrug 2013, jf. KL: Regnskab 2013 – ansvarlighed og vækst.
http://www.danskekommuner.dk/Artikelarkiv/2014/Magasin-17/Regnskab-2013--ansvarlighed-og-vakst/
Økonomi – og Indenrigsministeriet: Solide 2013 – regnskaber fra kommuner og regioner. 15.05.14.
http://www.oim.dk/nyheder/nyhedsarkiv/2014/maj/solide-2013-regnskaber-fra-kommuner-og-regioner/
(Mindreforbrug på driftsudgifter var egentlig 4,9 mia, men kommunerne fik lov til at veksle 2 mia. kr. heraf på mere anlæg)
Finansministeriet Kommuner og regioner overholder udgiftslofterne for 2014. 30.04.15
https://www.fm.dk/nyheder/pressemeddelelser/2015/04/kommuner-og-regioner-overholder-udgiftslofter
Finansministeriet: Kommunerne og regionerne overholder de lovfastsatte udgiftslofter for 2015. 19.04.16
https://www.fm.dk/nyheder/pressemeddelelser/2016/04/kommuner-og-regioner-overholder-udgiftslofterne-for-2015
Indenrigsministeriet: Kommuner og regioner overholder udgiftslofterne for 2016. 24.04.17
https://www.fm.dk/nyheder/pressemeddelelser/2017/04/kommuner-og-regioner-overholder-udgiftslofterne-for-2016
Økonomi og Indenrigsministeriet: Massiv overskridelse af kommunernes anlægsudgifter. 14.08.18
https://oim.dk/nyheder/nyhedsarkiv/2018/apr/massiv-budgetoverskridelse-i-kommunerne/ 

34) Kilde: Egen beregning og tilvirkning.

35) Kilde: Svar på finansudvalgets spørgsmål nr. 459 (alm. Del) af 10. juli 2018 stillet af Benny Engelbrecht. 14.08.18.
https://www.ft.dk/samling/20171/almdel/fiu/spm/459/svar/1505198/1927589/index.htm 

36) Kilde: Finansministeriet: Oven anførte svar.

37) Kilde: Svar på finansudvalgets spørgsmål nr. 459 (alm. Del) af 10. juli 2018 stillet af Benny Engelbrecht. 14.08.18.
https://www.ft.dk/samling/20171/almdel/fiu/spm/459/svar/1505198/1927589/index.htm

38) VLAK – regeringen: Sammenhængsreform -borgeren først, en mere sammenhængende offentlig sektor. https://www.fm.dk/publikationer/2017/sammenhaengsreform-borgeren-foerst-en-mere-sammenhaengende-offentlig-sektor 

39) Jf. VLAK-regeringen: Færre regler og mindre bureaukrati. Finansministeriet, 04.09.18.
https://www.fm.dk/publikationer/2018/faerre-regler-og-mindre-bureaukrati

40) Jf. Færre regler og mindre bureaukrati, afsnit 3, s. 15 -17

41) Jf. Færre regler og mindre bureaukrati, afsn. 3, s. 15 – 16, afsnit 5, s. 23 – 26 og afsnit 6, s. 29 -30.

42) Jf. Færre regler og mindre bureaukrati, afsnit 4, s. 19 -21.

43) Jf. Færre regler og mindre bureaukrati, afsnit 7, s. 33 -40.

44) Jf. Skatteministeriet: Skattepolitisk redegørelse 2018, s. 20 midt for.
http://www.skm.dk/media/1730618/Skatteoekonomisk-redegoerelse-2018.pdf 

45) Kilde: Finansministeriet: Opdateret 2025 – forløb – grundlag for udgiftslofter.
Aug. 2018.
https://www.fm.dk/publikationer/2018/opdateret-2025-forloeb 

46) Jf. Gravesen, Bent: Løkke som velfærdsreformator. Kritisk Debat, aug. 2018.
http://www.kritiskdebat.dk/print_2.php?item_id=1998 

47) Jf. VLAK – regeringen: Færre regler og mindre bureaukrati, s. 11. og jf. Allentoft, Nick: Stakkels offentligt ansatte og borgere: Sammenhængsreform med pincetter og skovle. Det offentlige.dk, 12.09.18.
https://www.denoffentlige.dk/stakkels-offentligt-ansatte-og-borgere-sammenhaengsreform-med-pincetter-og-skovle 

48) Jf. Ovennævnte rapport, s. 6.

49) Jf. ovennævnte rapport, s. 16.

50) Jf. Kristiansen, Cecilie Lund, Jakob Hvide Beim og Julie Kaufmann: Eksperter sår tvivl om effekten af regeringens store reform. Politiken, 05.09.18

51) Jf. Andersen, Niels Åkerstrøm i Richter, Lise og Filiz Yasar: ”Eksperter: Hvis politikerne vil reducere bureaukratiet, skal de lave politik på den ny måde”. Information 05.091.18.
https://www.information.dk/indland/2018/09/eksperter-politikerne-reducere-bureaukratiet-lave-politik-paa-ny-maade 

52) Jf. Tverskov, Catarina Saltbæk: ” FOA’s formand: Sammenhængsreform vil presse folk til at løbe hurtigere ” Interview med Mona Striib. FOA-bladet, 20.06.18.
https://www.fagbladetfoa.dk/Artikler/2018/06/17/FOAs-formand-Sammenhaengsreform-vil-presse-folk-til-at-loebe-hurtigere 

53 ) BT: Regering: Regeloprydning kan frigøre 2000 årsværk i ældreplejen 02.09.18.
https://www.bt.dk/politik/regering-regeloprydning-kan-frigoere-2000-aarsvaerk-i-aeldreplejen 

54) Jf. Bøgelund, Eva: Der skal skæres i administrationen hvert eneste år. DJØF – bladet, 08.09.18.
https://www.djoefbladet.dk/artikler/2018/9/der-skal-sk-ae-res-i-administrationen-hvert-eneste--aa-r.aspx