Kommuneaftale for 2019: Fortsatte besparelser vil vedblive med at udmarve kommunal velfærd
Af Henrik Herløv Lund

Offentliggjort: 14. august 2018

INDLEDNING

I denne artikel analyseres VLAK-regeringens aftale med KL om kommunernes økonomi i 2019.(1)

I afsnit 1 redegøres for hovedpunkterne i den indgåede ”Aftale om kommunernes økonomi for 2919”. Dernæst analyseres i afsnit 2 de forbedringer i kommuneaftalen, som den trods alt rummer i forhold til regeringens oplæg. Men herefter undersøges i afsnit 3, hvorvidt der er realiteter i regeringens påstand om, at aftalen giver et stort løft af kommunerne driftsudgifter.

I afsnit 4 gøres bundlinjen så op for realvæksten i den kommunalt leverede velfærd i 2019 efter aftalen. Dernæst analyseres i afsnit 5 udsigterne i 2019 til kommunale merbesparelser oveni de nedskæringer, som den aftalte ramme indebærer. Og endelig diskuteres i afsnit 6 aftalens langsigtede perspektiver for den kommunale velfærd.

1. HOVEDPUNKTERNE I AFTALE OM KOMMUNERNES ØKONOMI FOR 2019(2)

Hovedpunkterne i den indgåede aftale om kommunernes økonomi for 2019 er følgende:

  1. SERVICE: Ifølge aftalen løftes den kommunale serviceramme i 2019 i forhold til regeringens udgiftsloft med 1,7 mia. kr, men efter nedregulering af regeringens udgiftsloft med 0,5 mia. kr.(3)
  2. EFFEKTIVISERINGSBIDRAG: Der blev i 2017 til afløsning for det forhadte omprioriteringsbidrag indført et effektiviseringsbidrag på 1 mia. kr. årligt, hvoraf halvdelen skulle forblive i kommunerne til kernevelfærd. Jf. længere fremme får kommunerne med aftalen for 2019 lov til at beholde 0,5 mia.kr. af provenuet, som målrettes til ”borgernær velfærd”.(4)
  3. ANLÆG: Anlægsrammen løftes fra 17,0 mia. kr. i 2018(5) til 17,8 mia. i 2019.(6) 
  4. BLOKTILSKUD: Regeringen og KL er enige om at videreføre det ekstraordinære finansieringstilskud på 3½ mia. kr. i 2019, hvoraf 2 mia. kr. fordeles på baggrund af kommunernes grundlæggende økonomiske vilkår.(7)
  5. LÅNEPULJE: Der afsættes to lånepuljer på i alt 650 mio. kr. til investeringer med effektiviseringspotentiale (250 mio.kr.) respektive til ”større strukturelle investeringer på de borgernære områder”(8) samt en lånepulje på 500 mio. kr. med henblik på styrkelse af likviditeten i vanskeligt stillede kommuner.(9)
  6. OVERGANGSORDNING VEDRØRENDE UDLIGNING: Kommuner, som bliver ramt af reduceret udligning som følge af revision af uddannelsesstatistikken for udlændinge(10), kompenseres fuldt ud for tabet i 2019 og 2020 med i alt årligt 1,1 mia. kr.(11) Til gengæld må de pågældende kommuner ikke forhøje skatten i de to år.(12)
  7. KOMMUNALT TILSKUD TIL ALMENNYTTIGT BYGGERI: Det kommunale grundkapitaltilskud til almennyttigt byggeri udgør i dag 10 pct. Det fastsættes fremover til mellem 8 og 12 pct. for familieboliger, afhængig af den gennemsnitlige boligstørrelse. Gundkapitalindskuddet for ældreboliger og ungdomsboliger forbliver på 10 pct.(13)
  8. UDGIFTER: Kommunernes serviceramme udgør for 2019 et beløb på 251,9 mia. kr. eksklusiv DUT(114) m.v. Rammen udgjorde i 2018 i alt 246,0 mia. kr. ekskl. reguleringer (2018 pl-niveau)(15), hvilket med gældende pl-regulering (2 %)(15) svarer til 250,9 mia. kr. i 2019 pl-niveau. Reelt er der altså tale om en stigning i rammen på 1 mia. kr.
  9. SKAT: Kommunerne må samlet set IKKE forhøje skatterne.(17) Der etableres en tilskudsordning til de kommuner, som i 2018 nedsætter skatten, på i alt 250 mio. kr.(18)
  10. SANKTIONER: 1 milliard af bloktilskuddet betinges af, at kommunernes budgetter overholder anlægsrammen.(19) 3 milliarder af bloktilskuddet er betinget af, at kommunernes regnskab overholder budgetterne for serviceudgifterne i 2019.(20) Endelig vil skatteforhøjelse for kommunerne under et blive modregnet i bloktilskuddet svarende til overskridelsen.(21)

 

2. FORBEDRINGER I AFTALEN I FORHOLD TIL REGERINGENS OPLÆG

Det må på den ene side anerkendes, at aftalen er endt bedre end regeringens oplæg, og at KL med Aarhus-borgmester Jakob Bundsgaard (S) i spidsen, nok har kæmpet hårdere for indrømmelser end tidligere det har været tilfældet fra KL´s side.

KL havde ønsket et løft af driftsrammen i 2019 med 1,3 mia. kr. i forhold til 2018(22), dvs. i forhold til regeringens ramme et løft på 1,8 mia. kr. Begrundelsen for et sådant løft var især et stigende antal ældre. Endvidere ønskede KL et løft af anlægsrammen fra 17 til 21 mia. kr for at imødekomme behov for renovering og nybyggeri af institutioner. 

Heroverfor lagde finansministeren hårdt ud med, at driftsrammen skulle nedskæres med ½ mia. kr., og anlægsrammen skæres ned til 16 mia. kr. Endvidere ville finansministeren helt have afskaffet det særlige finansieringstilskud på 3,5 mia. kr.

Alt i alt en forskel på regeringen og KL på 10 mia. kr.

Det fik KL-formanden til at indkalde KL’s repræsentantskab for at demonstrere enighed og opbakning til forhandlernes afvisning af regeringens hårde kurs, hvorefter regeringen da også gav sig noget.

Det må anerkendes som en forbedring af den endelige aftale i forhold til regeringens oplæg, at KL fik 1,7 mia. oveni regeringens udgiftsloft, jf. dog næste afsnit, og at man fik en lille milliard (800 mio. kr.) oven i anlægsrammen for sidste år.

Det må også anerkendes som en forbedring i forhold til regeringens oplæg, at det særlige finansieringstilskud på 3,5 mia. kr bevares, og at der indføres en overgangsordning på 1,1 mia. kr. for kommuner, der rammes af en forværret udlændingeudligning som følge af statistikrevisionen for udlændinges uddannelsesforhold, hvilket ikke mindst skåner Københavns kommune for en reduktion i udligningen på over ½ mia. kr.(23)

Endelig må det anerkendes som en forbedring i forhold til regeringens oplæg, at kommunernes grundkapitalindskud til nyt almennyttigt byggeri ikke sættes op med 40 procent fra 10 til 14 pct. af anskaffelsessummen.(24) I stedet er aftalt, at det kommunale grundkapitaltilskud fremover fastsættes til mellem 8 og 12 pct. for familieboliger, afhængig af den gennemsnitlige boligstørrelse. Gundkapitalindskuddet for ældreboliger og ungdomsboliger forbliver på 10 pct.(25)

Alt i alt forbedringer i forhold til regeringens oplæg på +7,1 mia. kr.

Medvirkende til regeringens opblødning har formentlig været det forhold, at der i 2019 skal afholdes folketingsvalg, hvorfor regeringen ikke er interesseret i at blive konfronteret med vrede kommuner og vrede lokale vælgere, når valgkampen bryder ud.
 

3. MEN: REGERINGEN HAR PYNTET PÅ TALLENE FOR LØFT AF KOMMUNERNES SERVICEUDGIFTER(26)

Men selv om den endelige aftale giver forbedringer i forhold til regeringens oplæg, er der hermed langt fra tale om et massivt løft for velfærden.

Det vil regeringen ellers gerne give indtryk af, når den i pressemeddelelsen fra Finansministeriet om kommuneaftalen for 2019 fremfører, at med aftalen ”løftes den borgernære kernevelfærd i kommunerne herved med i alt 2,3 mia. kr. i 2019”.(27)

Men det er spin og pynt. For det dækker for det første over, at kommunerne ud over 1,7 mia. kr. fra regeringen i 2019, så får lov til at beholde 0,5 mia. kr. fra kommunernes del af moderniserings- og effektiviseringsprogrammet. Hunden fodres altså med sin egen hale.(28)

Hertil kommer for det andet, at det tilbageværende løft på 1,7 mia. kr., som regeringen angiveligt har givet kommunerne på driftsrammen i 2019, også er oppustet. For løftet gives efter først at have nedreguleret det statslige udgiftsloft med 0, 5 mia. kr. 

Et skridt tilbage og to skridt frem giver som bekendt kun et skridt frem. Løftet er i realiteten kun på 1,2 mia. kr. i forhold til 2018(29) svarende til en vækst på 0,45 pct.

 

4. BUNDLINJEN: REELT ER DER TALE OM MINUSVÆKST FOR DEN KOMMUNALT LEVEREDE VELFÆRD I 2019

Hvad værre er, at løftet på 1,2 mia. langt fra rækker i forhold til udgiftsbehovene. I 2019 forventes i kommunerne en betydelig stigning i befolkningstallet, der nærmere bestemt vil stige med 0,5 pct. eller cirka 31.000 personer. Størstedelen af væksten sker blandt de +65-årige, da der kommer godt 13.700 flere 65-79-årige og knap 8.300 flere borgere over 80 år.(30)

Tabel: Forventet udvikling i Danmarks befolkning 2018 til 2019, opdelt på aldersgrupper(31)

Alene stigningen i antallet af ældre ville med blot uændret alderssammensætning ved en simpel lineær beregning svare til en stigning i kommunernes årlige serviceudgifter på 0,5 pct. = 1,3 mia. kr.

Men skal der også være dækning for flere ”gamle” ældre - og hermed flere ældre med dårligere helbred i de sidste leveår - vil det forøge udgiftsbehovet i kommunerne i 2019 til mellem 0,7 og 0,9 pct. svarende til henholdsvis 1,7 mia. kr.(32) og 1,9 mia. kr.(33)

Sat over for det reelt givne løft på 1,2 mia. kr. i 2019 betyder økonomiaftalen altså, at kommunerne de facto skal ud og spare mellem 0,5 og 0,7 mia. kr.

Løftet på angivelig 1,2 mia. kr. i 2019 svarende til 0,45 pct. dækker således i realiteten over en minusvækst på 0,5-0,7 mia. kr. = -0,2 til -0,3 pct.

Figur: Angivelig forhøjelse og reel besparelse i forhold til demografisk træk på kommunernes serviceudgifter 2018-mio. kr. (34)

Og udover at der således end ikke er dækning for den demografisk betingede stigning i kommunernes serviceudgifter er der SLET IKKE tale om, at der sker nogen velstandsregulering af kommunernes udgifter.

Borgernes forventning om, at den kommunale service følger med udviklingen i den almindelig velstand er således langt fra at blive indfriet.

Det fremgår med al tydelighed, at VLAK-regeringen hermed har benyttet aftaleforhandlinger med kommunerne til at gennemtrumfe sin yderst stramme ramme på en samlet årlig gennemsnitlig realvækst på 0,3 pct. for det offentlige forbrug frem til 2025 (som skitseret i regeringsgrundlaget og regeringens 2025 plan).(35)

For hvor realvæksten i aftalen om regionernes økonomi i 2019 er på +0,4 pct.(36), er den - som fremgået i aftalen for kommunerne - højst på -0,2 pct. Sammenlagt er det altså lykkedes finansministeren at underopfylde regeringens mål for realvæksten i kommuner og regioner samlet set.

 

5. MERBESPARELSER VIL OGSÅ I 2019 KOMME OVENI NEDSKÆRINGER PÅ DEN AFTALTE RAMME

Selv om kommunerne fuldt ud udnytter den for 2019 aftalte ramme, indebærer det således i forhold de demografisk bestemte udgiftsbehov netto besparelser på mindst ½ mia. kr. - altså de facto minusvækst.

Oven heri kommer, at kommunerne de seneste år langt fra har udnyttet kommuneaftalernes rammer fuldt ud, men tværtimod konsekvent har brugt mindre; dvs. sparet yderligere i forhold til hvad de kunne have brugt.

Det skyldes regeringens sanktioner, som er indeholdt i Budgetloven, og som indebærer, at kommunernes straffes økonomisk både, hvis de først budgetterer med mere end den aftalte ramme; og igen hvis de regnskabsmæssigt bruger mere end det budgetterede.(37)

Tabel: ”Underbudgettering” i kommunerne 2011-2018 (mia. kr.) målt som afvigelse mellem ramme og budget i kommunerne på driftsbudgettet(38)

Således har kommunerne samlet set allerede ved budgetlægningen på serviceområdet sparet mere end rammerne tilsigtede. I alt 8,6 mia. kr. fra 2011 til 2018. De eneste år er kommunerne dog blevet bedre til at budgettere op til rammen, således at underbudgetteringen har ligget på gennemsnitligt -0,25 mia. kr.

Mere betydningsfuldt har været, at de skrappe økonomiske sanktioner navnlig har tvunget kommunerne til systematisk at underforbruge i løbet af året - dvs. i regnskabet - for ikke at risikere at udløse sanktioner. Hermed låses kommuner og regioner fast i underforbrug år efter år. 

Tabel: Merbesparelser på driftsbudgettet i kommunerne 2011-2017 (mia. kr.) gennem mindreforbrug i regnskabet i forhold til budget(39)

Gennem at underskride budgetterne i driftsregnskabet har kommunerne altså siden 2011 og frem til og med 2017 sparet omkring 23 mia. kr. mere, end regeringens ramme krævede. Sammenlagt med merbesparelserne på driftsbudgettet har kommunerne - først og fremmest gennem mindreforbruget i regnskabet - i forhold til den aftalte ramme således alt i alt til dato sparet op mod 32 mia. kr. mere end nødvendigt i forhold til regeringens i forvejen smalle rammer. 

Penge, der kunne gå til velfærd, men som ikke er kommet den til gode.

De seneste tre år har merbesparelsen i budget og regnskab samlet i gennemsnit været lidt over 2 mia. kr. årligt. Det må derfor forventes, at en tilsvarende merbesparelse også udløses i 2019, selv om kommunerne på grund af folketingsvalget måske vil forsøge at komme tættere på budgettet og derfor holde merbesparelsen nede på -1 til -1½ mia. kr

Men lægges en sådan merbesparelse i budget og regnskab på -1 til -1½ mia. kr oveni den foran nævnte besparelse på -0,5 til -0,7 mia. kr. i forhold til stigende befolkningstal, så bliver den samlede reelle nettobesparelse for kommunerne i 2019 således efter al sandsynlighed mellem -1½ og -2 mia. kr.

Aftalen om kommunernes økonomi indebærer således også fortsat forringelse af den kommunalt leverede velfærd i 2019.

 

6. KONSEKVENSEN: LANGSOM NEDSMELTNING AF DEN KOMMUNALT LEVEREDE VELFÆRD

Der er gennem de seneste 20 år sket en langsom nedsmeltning af den kommunale velfærd, og VLAK-regeringen fortsætter med indeværende aftale om kommunernes økonomi således i 2019 denne udvikling.

Blot for at følge med den demografiske udvikling skulle det samlede offentlige forbrug være vokset med 20,2 mia. kr. fra 2010 til 2017, dvs. en årlig gennemsnitlig realvækst på 0,7 pct. Men det er kun steget med 4,75 mia. kr. i perioden.

Der har således i den samlede offentlige sektor været et velfærdstab i perioden på 15,5 mia. kr.(40)- blot i forhold til den demografiske udvikling. En stor del af velfærdstabet har ramt kommunerne.

Hertil kommer, at hvis væksten i det offentlige forbrug skal følge den almindelige velstandsudvikling, så der er råd til ny service og ny teknologi, fx ny medicin på sygehusene, skal den årlige gennemsnitlige realvækst være 1,1 pct., hvilket fra 2010 til 2017 vil have svaret til 31,5 mia. kr.

Den offentlige sektor er takket være de borgerlige regeringers og SRSF-regeringens smalvækstpolitik for det offentlige forbrug således i voldsomt ressourceunderskud.

Resultatet af vedvarende smalle rammer og merbesparelser i kommunerne har været en kraftig reduktion i den offentlige beskæftigelse i kommunerne, der i perioden 2010-2017 er faldet med godt 36.000 årsværk svarende til et fald på godt 8 pct.


Figur: Antal ansatte i kommunerne 2. kv. 2010-4. kv. 2017 (årsværk)(41)

Denne langsomme dræning af kommunerne for varme hænder til velfærden vil fortsætte i 2018, hvor omkring 2000 yderligere stillinger må forventes at forsvinde.(42) Dette har selvfølgelig haft stærkt negative konsekvenser for kvalitet og standard i den kommunalt leverede velfærd:

  • I ældreplejen får færre og færre ældre hjemmehjælp og i færre og færre timer(43); og flere og flere svage ældre må klare sig uden offentlig hjælp
  • I daginstitutionerne bliver der færre og færre pædagoger pr. barn; og flere og flere pædagoger må være alene om børnene i betydelige tidsrum(44)
  • I folkeskolerne halter normeringer mere og mere bagud for det stigende antal elever; og især det voksende antal ”inklusionsbørn” med særlige støttebehov(45)

Dette er ikke mindst alarmerende, fordi kommunerne i de kommende år vil opleve en voldsom stigning i antallet af plejekrævende borgere, som vil sætte den kommunale økonomi og velfærden under yderligere pres.

Frem mod 2025 vurderes den samlede befolkning at ville vokse med 190.600 personer, hvilket svarer til en stigning på 3,3 procent. Heraf vil der komme godt 87.000 flere over 80 år, hvilket svarer til en stigning på 34 procent.(46)

Figur: Forventet udvikling i Danmarks befolkning 2018 til 2025, opdelt på aldersgrupper (pct.) (47)

Derfor er der et voldsomt behov for en markant opjustering af de økonomiske rammer for kommunerne. Aftalen mellem VLAK-regeringen og KL om kommunernes økonomi for 2019 indfrier ikke dette, men fortsætter samlet set tværtimod den langsomme, snigende udmarvning af den kommunale velfærd.

Noter:

1) Artiklen bygger på en kritisk analyse med samme titel, udsendt juni 2018. http://www.henrikherloevlund.dk/artikler/Kommuneaftale2019.pdf

2 ) Jf. Aftale om kommunernes økonomi for 2019.
https://www.fm.dk/nyheder/pressemeddelelser/2018/06/ny-oekonomiaftale-med-kl-er-paa-plads-med-et-klart-loeft-af-kernevelfaerden

3) Jf. aftalen for 2019, s. 2

4 ) Jf. Aftalen, s 2

5) Jf. Aftale 2018, s 2.

6) Jf. aftalen for 2019, s. 2

7) Jf. 2019 – aftalen, s. 3.

8) Jf. aftalen, s. 2 n og 3 ø.

9) Jf. s. 3 mf.

10) Jf. Lund, Henrik Herløv: Kommunal udligningsreform truer velfærd. Marts 2018.
http://www.henrikherloevlund.dk/artikler/Kommunaludligning.pdf 

11) Jf bilag til aftalen vedr. ”Overgangsordning i 2019 og 2020”.

12) Jf. s. 3, n.

13) Jf. kommuneaftalen for 2019, s. 19.

14 Det Udvidede Totalbalanceprincip (DUT) indebærer, at staten kompenserer kommuner og regioner for kommunale og regionale udgiftsændringer som følge af blandt andet ny lovgivning. Det sker ved, at det samlede statstilskud forhøjes eller reduceres, når kommunerne eller regionerne bliver pålagt eller frataget opgaver.

15 ) Jf. Kommuneaftale 2018, s. 4 

16) Jf. aftalen, boks 1, s. 5 ø.

17) Jf. aftalen, s. 2

18) Ibid. 

19) Jf. aftalen for 2019, s. 3.

20) Ibid.

21) Jf. side 3 mf.

22) Jf. Christiansen, Flemming: Hvis ældrebomben findes, springer den om 12 år.
Politiken, 07.06.18.
https://politiken.dk/indland/art6564585/Antallet-af-%C3%A6ldre-vokser-fem-gange-hurtigere-end-resten-af-befolkningen-kommuner-g%C3%B8r-klar-til-at-sk%C3%A6re 

23) Jf. Christiansen, Flemming: Økononomiaftale aflyser regeringens ”københavner – bashing”. Politiken, 08.06.18.
https://politiken.dk/indland/kobenhavn/art6567014/Regeringens-%C2%BBk%C3%B8benhavnerbashing%C2%AB-er-blevet-aflyst 

24) Jf. Rehling, David: Det misrøgtede almennyttige byggeri. Information 07.06.18.
https://www.information.dk/indland/2018/06/misroegtede-almennyttige-byggeri-truet-vlak-regeringen 

25) Jf. kommuneaftalen for 2019, s. 19.

26) Jf. FOA: Økonomiaftalerne holder ikke ulven fra døren. Pressemeddelelse, 07.06.18.
https://www.foa.dk/forbund/presse/seneste-pressemeddelelser/global/news/pressemeddelelser/2018/juni/oekonomiaftaftalerne-holder-ikke-ulven-for-doeren 

27) Finansministeriet: Ny økonomiaftale med KL er på plads med et klart løft af kernevelfærden.
https://www.fm.dk/nyheder/pressemeddelelser/2018/06/ny-oekonomiaftale-med-kl-er-paa-plads-med-et-klart-loeft-af-kernevelfaerden

28) Jf. Kildevang, Jens Peter: Regeringen pynter på fortsatte sparekrav i kommunerne. 07.06.08.
https://www.ftf.dk/arbejdsmiljoe/artikel/spin-regeringen-pynter-paa-fortsatte-sparekrav-i-kommunerne/ 

29) Jf. Manniche, Kasper (cheføkonom i FOA) i ovennævnte pressemeddelelse.

30) Jf. Jakobsen, Rasmus Giese: Befolkningsvækst presser kommunernes økonomi. Momentum, 07.05.18.
http://www.kl.dk/Momentum/Befolkningsvakst-presser-kommunernes-okonomi-id236967/

31) Kilde: Jakobsen, Rasmus Giese: Ovenfor anførte artikel.

32) Jf. Striib, Mona: Velfærd i fare ved forhandling om kommuneøkonomi. Pressemeddelelse fra FOA, 05.06.18
https://www.foa.dk/forbund/presse/seneste-pressemeddelelser/global/news/pressemeddelelser/2018/juni/foa-velfaerd-i-fare-ved-forhandlinger-om-kommuneoekonomi 

33) Jf. Interview med Jørgen Goul Andersen i Jakobsen, Rasmus Giese: ”Befolkningsvækst presser kommunernes økonomi”, s. 4 -5.

34) Kilde: Egen tilvirkning.

35) VLAK – regeringen: Vækst og velstand 2025.
https://www.fm.dk/publikationer/2017/vaekst-og-velstand-2025 

36) Jf. Lund, Henrik Herløv: AFTALE OM REGIONERNES ØKONOMI 2019: Produktivitetskrav fortsætter i forklædning.
http://www.henrikherloevlund.dk/artikler/Regionsaftale2019.pdf 

37) Jf. Løvgren, Mette: Kommunale institutioner tør ikke bruge deres penge. FTF, juni 2013. 

38) Kilde vedr. Afvigelse mellem ramme og budget 2011 jf. KL: Kommunernes regnskab for 2011 http://www.kl.dk/ImageVaultFiles/id_54745/cf_202/Kommunernes_regnskab_2011.PDF
Afvigelse mellem ramme og budget 2012, jf Indenrigsministeriet: De kommunale og regionale regnskaber 2010 – 2013. 04.06.11
http://www.oim.dk/media/10868/de-kommunale-og-regionale-regnskaber-2010-2012.pdf
Afvigelse mellem ramme og budget 2013, jf. Kommuneaftalen for 2012, s. 5 https://www.fm.dk/publikationer/2012/aftaler-om-den-kommunale-og-regionale-oekonomi-for-2013
Og Økonomi og indenrigsministeriet: Solide 2013 – regnskaber fra kommuner og regioner. http://www.oim.dk/nyheder/nyhedsarkiv/2013/maj/overskud-i-kommunernes-regnskaber.aspx
Finansministeriet Kommuner og regioner overholder udgiftslofterne for 2014. 30.04.15
https://www.fm.dk/nyheder/pressemeddelelser/2015/04/kommuner-og-regioner-overholder-udgiftslofter
Finansministeriet: Kommunerne og regionerne overholder de lovfastsatte udgiftslofter for 2015. 19.04.16
https://www.fm.dk/nyheder/pressemeddelelser/2016/04/kommuner-og-regioner-overholder-udgiftslofterne-for-2015
Indenrigsministeriet: Kommuner og regioner overholder udgiftslofterne for 2016. 24.04.17
https://www.fm.dk/nyheder/pressemeddelelser/2017/04/kommuner-og-regioner-overholder-udgiftslofterne-for-2016.
Finansministeriet: De kommunale budgetter forventes at overholde økonomiaftalen for 2017.
https://www.fm.dk/nyheder/pressemeddelelser/2016/12/de-kommunale-budgetter-forventes-at-overholde-oekonomiaftalen-for-2017
Finansministeriet: Kommunernes budgetter forventes at overholde økonomiaftalen for 2018.
https://www.fm.dk/nyheder/pressemeddelelser/2017/12/kommunernes-budgetter-ser-ud-til-at-overholde-oekonomiaftalen-for-2018 

39) Kilde: Mindreforbrug 2011 jf. KL: Kommunernes regnskab for 2011 http://www.kl.dk/ImageVaultFiles/id_54745/cf_202/Kommunernes_regnskab_2011.PDF 
Mindreforbrug 2012, jf. Økonomi – og Indenrigsministeriet: Overskud i kommunernes regnskab for 2012. http://sim.dk/nyheder/nyhedsarkiv/2013/maj/overskud-i-kommunernes-regnskaber.aspx
Mindreforbrug 2013, jf. KL: Regnskab 2013 – ansvarlighed og vækst.
http://www.danskekommuner.dk/Artikelarkiv/2014/Magasin-17/Regnskab-2013--ansvarlighed-og-vakst/
Økonomi – og Indenrigsministeriet: Solide 2013 – regnskaber fra kommuner og regioner. 15.05.14.
http://www.oim.dk/nyheder/nyhedsarkiv/2014/maj/solide-2013-regnskaber-fra-kommuner-og-regioner/
(Mindreforbrug på driftsudgifter var egentlig 4,9 mia, men kommunerne fik lov til at veksle 2 mia. kr. heraf på mere anlæg)
Finansministeriet Kommuner og regioner overholder udgiftslofterne for 2014. 30.04.15
https://www.fm.dk/nyheder/pressemeddelelser/2015/04/kommuner-og-regioner-overholder-udgiftslofter
Finansministeriet: Kommunerne og regionerne overholder de lovfastsatte udgiftslofter for 2015. 19.04.16
https://www.fm.dk/nyheder/pressemeddelelser/2016/04/kommuner-og-regioner-overholder-udgiftslofterne-for-2015
Indenrigsministeriet: Kommuner og regioner overholder udgiftslofterne for 2016. 24.04.17
https://www.fm.dk/nyheder/pressemeddelelser/2017/04/kommuner-og-regioner-overholder-udgiftslofterne-for-2016
Løvrgren, Mette: Kommunernes underforbrug fortsætter. FTF, 26.04.18
https://www.ftf.dk/aktuelt/ftf-nyhed/artikel/kommunernes-underforbrug-fortsaetter/?utm_campaign=Seneste%20Nyt 

40) Jf. Kildevang, Jens Peter: ” Nye tal: Velfærdstab på over 15 mia. kr. siden 2010”. FTF, 07.05.18
https://www.ftf.dk/aktuelt/ftf-analyse/artikel/nye-tal-velfaerdstab-paa-over-15-mia-kr-siden-2010/ 

41) Kilde: Danmarks Statistik, statistikbanken: OBESK3: Offentligt fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (sæsonkorrigeret) efter sektor.
http://www.statistikbanken.dk/OBESK3 

42) Jf. HK – Danmark: Kommuneaftale giver massivt pres på ansatte. 01.06.17
http://newsbreak.dk/presse/prm-hk-kommuneaftale-giver-massivt-pres-paa-ansatte/ 

43) Jf. Lund, Henrik Herløv: Kommunalvalg 2017: KOMMUNAL HJEMMEHJÆLP forringes af regeringens spare – og sanktionspolitik og trods velfærdsreformernes løfter om at fremtidssikre velfærd og ældrepleje! Nov. 2017.
http://www.henrikherloevlund.dk/artikler/Forringelserafkommunalaeldrepleje.pdf 

44) Jf Lund, Henrik Herløv: Kommunale udfordringer efter valget: KOMMUNAL BØRNEPASNING UDHULES LANGSOMT AF SPAREPOLITIK, VOKSENDE OPGAVEMÆNGDE, DALENDE NORMERINGER OG FORÆLDREFLUGT. Nov. 2017.
http://www.henrikherloevlund.dk/artikler/Forringelserafkommunaledaginstitutioner.pdf 

45) Jf. Lund, Henrik Herløv: Kommunale udfordringer efter valget: FOLKE-SKOLEN UDMARVES AF BESPARELSER, INKLUSIONS-LOV OG FOLKESKOLEREFORM SAMT ELEVFLUGT. Nov. 2017. http://www.henrikherloevlund.dk/artikler/Forringelserafkommunalfolkeskole.pdf 

46) Jf. Jakobsen, Rasmus Giese: Befolkningsvækst presser kommunernes økonomi. 07.05.18

47) Kilde: Oven anførte artikel.