Danmark som foregangsland for dårligt arbejdsmiljø
Af Frode Sørensen

Offentliggjort: 15. februar 2018

Dårligt arbejdsmiljø er en form for økonomisk kriminalitet, hvor arbejdsgiverne har en økonomisk fordel, som lønarbejdere betaler for med liv og helbred, og hvor der ikke er nogen strafmæssig opfølgning af betydning. Menneskerettigheder for liv og helbred gælder reelt ikke i arbejdsmiljøet.
Forskning i substitution af farlige kemiske stoffer i arbejdsmiljøet med mindre farlighed var i perioder fra 1976 til 1993 politisk muligt at gennemføre på Medicinsk-Kemisk Institut, KU og Institut for Kemiteknik, DTU (www.arbejdskemi.dk).

En artikel herom på Wikipedia: Substitution of dangerous chemicals har det amerikanske arbejdsmiljø-institut, NIOSH, redigeret i 2017, og tilføjet flere links, f.eks. til Green Chemistry. NIOSH har også vedhæftet deres relaterede artikel: Hazard substitution, hvor det under chemicals fremhæver vores artikel som “main article “ med link tilbage, dvs en promovering af denne forskning i Danmark.

Tidligere har der været international interesse:

Sverige benyttede en af vore videnskabelige artikler om metalaffedtning, da det ved dets indtræden i EU fik mulighed for at præsentere deres store indsats på området ved at redigere et officielt EU arbejdsmiljø-tidskrift.  I Kina er oversigtsartiklen over vores samlede forskning oversat og trykt i et tidsskrift. Universitetet i Valencia udgav en bog på spansk om substitution baseret på vores forskning.

I Danmark blev vores rapporter om substitution inden for den grafiske branche og jern- og metalindustrien brugt af den nu nedlagte Bedriftssundhedstjeneste(BST). Men ellers har det kun været en begrænset interesse. Selv kræftfremkaldende stoffer, som er forbudt i vore nabolande, er det umuligt at få forbudt i Danmark, hvor arbejdsgiverorganisationerne reelt har kontrollen over arbejdsmiljøet, de regeringsbærende partier samt medier.

Det dårlige arbejdsmiljø gav anledning til, at der i 2016 blev anmeldt 42043 arbejdsulykker til Arbejdstilsynet og 21613 erhvervssygdomme i 2015, hvilket giver sundhedssystemet rigeligt med arbejde og samfundsudgifter på omkring 100 mia. kr. årligt.

Ifølge ILO dør der godt 2 tusinde årligt af dårligt arbejdsmiljø i Danmark. Kræftens Bekæmpelse har 1600 tilfælde årligt af arbejdsbetinget kræft, hvor ikke alle dør heraf. Det er de snigende former for død/mord på 2000 mennesker årligt, hvis årsager behandles i det følgende, hovedsaglig med fokus på det kemiske arbejdsmiljø.
En forsvarlig brug af sundhedsfarlige kemiske stoffer i arbejdsmiljøet er mulig gennem substitution og forbud om at fjerne disse og samtidig angive de mindre farlige muligheder, som kun må anvendes, så ikke andre farlige muligheder tages i anvendelse. Danmark og EU ligger langt fra denne målsætning. Substitution kan også være med til at eliminere farlige stoffer fra det øvrige miljø.

Danmark er et foregangsland i at afværge forbedringer i arbejdsmiljøet. Det er et eksempel på, hvad de danske, kristne, demokratiske værdier reelt betyder, og kapitalismens ligegyldighed over for arbejdende menneskers liv og helbred.

Det begyndte for mig personligt med arbejder/akademikerrapporterne i 70-erne, som udstillede det dårlige danske arbejdsmiljø. Selv var jeg med i undersøgelsen på Berlingske Tidende. Medierne var dengang meget positive til at omtale rapporterne, så daværende arbejdsminister Svend Auken måtte gøre noget og gik i forhandlinger med arbejdsgiverorganisationerne. Det blev et lovforslag om arbejdsmiljø med mange flotte formuleringer, men uden reelt indhold. Jeg var med i en gruppe i VS, som indstillede at stemme imod. Hele venstrefløjen stemte imod.

Der kom lidt flere penge f. eks. kom forskningsudgifter op på en tiendedel af, hvad de var pr. indbygger i Sverige, og efter svensk forbillede blev der oprettet en Bedriftssundhedstjeneste (BST).  På Medicinsk-Kemisk Institut etablerede vi en gruppe til undersøgelse af det kemiske arbejdsmiljø i den grafiske branche med et forprojekt, et databladsprojekt og et procesteknisk projekt på Institut for Kemiteknik. Herved blev der udarbejdet datablade med en kvalitet som muliggjorde substitution og udviklet en procesteknisk metode til at finde teknisk anvendelige og mindre farlige muligheder.

Databladene gav en detaljeret redegørelse om den foreliggende viden om kemiske stoffers langtidsvirkninger som kræft, ændring af arveanlæg, hjerneskade, allergi, og hormonforstyrrende effekt, som det er vanskeligt at beskytte sig imod med de traditionelle sikkerhedsforanstaltninger. Detaljeringen er nødvendig for at undgå forkerte konklusioner, som også kan bringe substitution i vanry.

Hovedproblemet med substitution er at få den gennemført i sin fulde udstrækning i virksomhederne inden for en overskuelig fremtid, hvorfor et forbud er nødvendigt. Således kom forbudet mod asbest alt for sent, og ansvarlig herfor var formelt Arbejdstilsynets daværende overlæge og direktøren for Eternitfabrikken. Asbest blev også spredt ud i bygninger, hvor der ved renovering er en udsættelse, så der stadig dør cirka 130 årligt i Danmark af den lungehindekræft, som asbest forårsager. Det er også et eksempel på, at de traditionelle sikkerhedsforanstaltninger i praksis er utilstrækkelige. Senest har arbejdsgiverne afvist en asbest-handlingsplan.
Asbests virkning er meget specifikt, som ikke gælder for andre kræftfremkaldende stoffer, hvor man vanskeligere kan kende omfanget, så her må man anvende forsigtighedsprincippet og bruge forbud, hvis man reelt vil gå ind for et sikkert og sundt arbejdsmiljø.

Hen imod afslutningen af projektet blev der på DTU afholdt kritikmøder om de enkelte processer, hvor grafiske arbejdere og arbejdsgivere blev inviteret. Arbejdsgiverne udeblev, mens lærere fra Den grafiske Højskole deltog og inddrog det i deres undervisning. Desuden holdt vi foredrag, skrev populære artikler og deltog i studiekredse i fagforeninger med udarbejdelse af pjecer.

På tilsvarende måde blev der på DTU gennemført projekter inden for jern- og metalindustrien, men med stigende politiske vanskeligheder. Således gik der 2 år mellem et forprojekt og et hovedprojekt. Problemerne var, at der kom brugbare resultater ud af vore projekter, og at arbejdsgiverne ikke havde den fulde kontrol. Således blev vores hovedprojekt om substitution af organiske opløsningsmidler forhindret.

Der var modsatte kræfter igang. Farvelak-branchen fik bevilget penge til et projekt for datablade, hvis udformning også skulle anvendes i andre brancher. Baggrunden skyldes nok, at vi i den grafiske rapport havde et bilag om trykfarver, som ophidsede trykfarvefabrikanterne så meget, at de sendte en bandbulle til forskningsrådet.
LO satte mig ind i følgegruppen. Arbejdstilsynet blev repræsenteret af en repr. fra det daværende Arbejdsmiljøinstitut, nu det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, som ikke har nogen procesteknisk viden og derfor ikke kan komme med tekniske løsninger. Han kaldte sig selv akut toksikolog, og her var han meget kvalificeret, men interesserede sig kun lidt for langtidsvirkninger, og slet ikke for, at databladene også skulle kunne bruges til noget.

Desuden krævede jeg, at de kemiske langtidsvirkninger skulle behandles grundigt, og at databladene fik en kvalitet, så de kunne bruges til substitution, således at branchen kunne vælge de mindst farlige råvarer, og brugerne de mindst farlige produkter. Det blev afvist af Arbejdstilsynets repræsentant med stor tilfredshed fra arbejdsgiverside. I en DR tv dokumentar: “ Vi alene vide”, som bla omhandlede dette forløb, bekræftede en kontorchef fra direktoratet Arbejdstilsynets holdning.

På samme tidspunkt godkendte Arbejdstilsynet projekter sammen med Miljøstyrelsen, hvor der ikke indgik substitution og renere teknologi, f. eks. for de kræftfremkaldende stoffer nikkel og chromat i et galvanisk projekt, hvor vi ellers havde lavet forarbejdet til dette. Medarbejdere i Arbejdstilsynet vidste godt i disse tilfælde, at det var noget bras, de skulle sige god for, og kaldte sig selv for gidsler.

Forsigtighedsprincippet og kravet om substitution blev ikke taget alvorligt. På den baggrund mener jeg, at arbejdsgiverorganisationerne/Arbejdstilsynet er blevet grundlæggende garanter for det dårlige kemiske arbejdsmiljø, som vindmøllevirksomhedernes omgang med kemiske stoffer som epoxy er et udtryk for. Det kan her kun løses seriøst gennem substitution.

Et godt eksempel herpå er fra Danfoss, hvor man ved metalaffedtning gennemførte en substitution fra trichlorethylen til vandbaseret affedtning. Vi havde haft et projekt herom, og jeg forsøgte forgæves at overbevise Danfoss om fordelene herved. Men i 1986 indførte Vesttyskland et forbud mod trichlorethylen, og da Danfoss dengang var orienteret mod syd, realiserede de hurtigt denne substitution, som var billigere og gav renere emner, mindre forbrug af vand og energi, samt et bedre arbejdsmiljø og ydre miljø. Men de socialdemokratiske ministre Jytte Andersen og Mette Frederiksen ville i svar til Folketinget ikke indføre et forbud som det tyske.
En beskrivelse af behandlingen i Danmark af en anden arbejdsproces kunne være sandblæsning med krystallinsk kvartssand, som kan give silikose og kræft. Derfor blev det forbudt i England i 1948 og i Tyskland og Sverige i 1970-erne. I 1980-erne havde vi det inde i et projekt og undrede os over, at noget tilsvarende ikke var sket i Danmark, idet der fandtes teknisk gode og mindre farlige muligheder. Det syntes Arbejdstilsynet også, som derefter forsøgte at komme igennem med forbud, men den konservative regering satte en jysk kvartssandsvirksomheds økonomiske interesser højere end arbejdernes liv og helbred.

Jytte Andersen og Mette Frederiksen ville i svar til Folketinget heller ikke indføre et forbud. Den nuværende beskæftigelsesminister, Troels Lund Poulsen, Venstre, har i et mailsvar til mig afvist et forbud. Men både Mette Frederiksen og Troels Lund Poulsen indleder deres svar med at bedyre, at de går ind for et sikkert og sundt arbejdsmiljø. Dette er endnu et eksempel på Danmark som foregangsland i at afværge arbejdsmiljøforbedringer.

Omkring 1990 blev vi i Danmark som nævnt faktisk førende på substitutionsområdet. I Danmark trækkes produktionsteknologi ind fra mange lande, så det ville her have været muligt at etablere et centrum for undersøgelse af den kemiske belastning af arbejdsmiljøet ved arbejdsprocesser og foreslå og udvikle mindre farlige processer og stoffer. Men fra 1993 var det ikke mere muligt at få danske midler til denne forskning. Vi søgte penge til et projekt i EU, men fik aldrig noget svar. Senere blev også Institut for Arbejdsmiljø, DTU nedlagt. Dermed blev det også umuliggjort at etablere en sikkerhedsingeniøruddannelse, som den i Sverige med et 2-årigt forløb oven på en ingeniøruddannelse svarende til lægernes arbejdsmedicinuddannelse.

I 1995 svarede arbejdsminister Jytte Andersen Folketinget, at hun ikke ville forbyde 10 farlige stoffer, som vi i vores projekter havde fundet mindre farlige muligheder for (arbejdskemi.dk).

Med det nye århundrede begyndte minimeringen af forebyggelsen i arbejdsmiljøet. Under Fogh-regeringen nedlagde blå blok, Socialdemokratiet og de Radikale Bedriftssundhedstjenesten(BST), som arbejdsgiver-organisationerne var imod, også fordi der var et lille element af demokrati og indflydelse til fagbevægelsen . Det er foreløbig det største slag mod forebyggelsen med fyringen af 700 ansatte, som anvendte vores rapporter i deres arbejde. Herved sparede arbejdsgiverne også 400 mio. kr.

Det bør også bemærkes, at det er de samme partier, der går ind for dansk krigsførelse, og som åbenbart heller ikke har problemer med at ofre et par tusinde danske arbejderes liv årligt.

Den massive politiske opbakning viser, at der tilsyneladende var et stort flertal blandt vælgere og politikere for et dårligere arbejdsmiljø. Men jeg tror, det bliver svært at finde ret mange om nogen, som ikke siger, at de går ind for et sikkert og sundt arbejdsmiljø. De er ikke blevet konfronteret med disse problemer f. eks. gennem medierne, og dette forhold er grundlæggende med til at sikre Danmark et fortsat dårligt arbejdsmiljø.

Terrorismens ofre i Danmark er kun få, men det er mere spektakulært, end når mange dør snigende af arbejdsbetinget kræft eller hjerte-kar sygdomme. Medierne svælger i terrorismen, men har næsten ingen omtale af konsekvenserne af det dårlige arbejdsmiljø, som de danske magthavere er ansvarlige for. Medierne bør roses for deres engagement i 1970-erne og kan dadles endnu mere for deres manglende interesse for arbejdsmiljøet i dette århundrede, og dermed passive medvirken i minimeringen af forebyggelsen og dens følger.  Men tænk mediernes reaktion, hvis det omvendte skete, at lønmodtagere var ansvarlig for blot en arbejdsgiver(repræsentant)s død!

Det næste slag mod forebyggelsen er den igangværende massakre mod Arbejdstilsynet med kraftig reduktion af tilsynsførende som kommer på virksomhederne og kan gribe ind mod det sundhedsskadelige arbejdsmiljø.  De tilsynsførende repræsenterer den positive side af Arbejdstilsynet, idet de i et vist omfang kan sikre, at det ikke er arbejdsgiveren, der har den fulde kontrol over arbejdsmiljøet. Smiley-ordningen er arbejdsgivernes forsøg på at komme væk fra Arbejdstilsynets kontrol. Der er yderligere besparelser på Arbejdstilsynet i 2018 på 15 mio. kr og i 2019 på 13 mio. kr.

I arbejdsmiljøhandlingsplanen 2020 indgår ikke det kemiske arbejdsmiljø, men 3 andre områder, hvoraf de 2, nemlig det psykiske og muskel/skelet området, viser en ca. 20 procent forringelse, hvor målsætningen var en tilsvarende forbedring. Det kan jo ikke undre med de gennemførte forringelser.

Et ekspertudvalg skal komme med forslag, som ikke må koste noget for stat og virksomheder, som ellers giver samfundet den årlige udgift på omkring 100 mia. kr. Regeringen har endog en fond på 1,2 mia. kr til forebyggelse i arbejdsmiljøet, som den ikke vil anvende den til formålet. Et første skridt ville ellers have været en tilbagerulning af forringelserne.

Den eneste større forbedring i arbejdsmiljøet i Danmark har været omkring organiske opløsningsmidler og hjerneskader. Den blev hovedsaglig sat i gang af græsrodsbevægelser som Aktionsgruppen ArbejdereAkademikere og Samarbejdet Arbejdere og Akademikere uden om det officielle arbejdsmiljøsystem.

Udover forringelserne i forebyggelsen er der sket en intensivering af lønarbejdet med New Public Management. Mest kendt er det i form af de regeringsbærende partiers 2 procents årlige besparelser i det offentlige, som er ved at nå bristepunktet f. eks. på hospitalerne, og som er en hovedårsag til det forringede psykiske arbejdsmiljø.  De blå partier, Socialdemokratiet og de Radikale er ved deres handlinger garanter for et dårligt arbejdsmiljø og er i fuld overensstemmelse med arbejdsgiverorganisationernes interesser. Men verbalt er de umådelig positive over for et sikkert og sundt arbejdsmiljø. For Socialdemokratiet burde det være et problem, at det historisk opfatter sig som skaber af “velfærdsstaten”, men ikke har arbejdet reelt for at få et godt arbejdsmiljø. Til gengæld er det min erfaring, at socialdemokrater har en livsløgn om det modsatte.

Fagbevægelsen har ved LO altid anbefalet vore forskningsprojekter over for forskningsråd. Og vi har gjort som tidligere beskrevet, hvad der var muligt for at formidle resultaterne i Det grafiske Forbund, SID og fagforeninger i Metal. Forbundet Dansk Metal har med dets særlige forhold til Jernets Arbejdsgiverforening, nu DI, været meget negativ, f. eks. med dets medvirken til at afværge hovedprojektet om substitution af organiske opløsningsmidler.

Der mangler en kamp for realiseringen af forskningsresultater og et godt arbejdsmiljø. Det kommer åbenbart ikke af sig selv, og her har Socialdemokratiet været meget negativ. Senest har LO og FTF taget arbejds-miljøet op i trepartsforhandlingerne uden noget positivt resultat.
Den europæisk fagbevægelse har en liste på 50 kræftfremkaldende stoffer og skønner, at 100.000 årligt dør af arbejdsbetinget kræft i EU. De arbejdsskadede har det meget hårdt. Sagsbehandlingstiden for erstatning er nu oppe på 30 måneder. Endvidere kan de i deres sag blive udsat for utilstrækkelig dokumentation, dvs. manglende forskning, så  der ikke anvendes tilstrækkelig viden til, at der ydes erstatning. Derfor burde der være omvendt bevisførelse, så myndigheden skulle kunne bevise, at skaden ikke kan skyldes arbejdsmiljøet.

Arbejdsmiljøet var dårligt i 1970-erne, og med den fortløbende minimering af forebyggelsen er vi nået tilbage dertil - under mantraet “et sikkert og sundt arbejdsmiljø”. De mange positive ord betyder reelt intet. Kun handling eller manglende handling kan tages seriøst.

På arbejdsmiljøområdet dræber man ved intet at foretage sig eller kun noget marginalt/symbolsk. Med den systematiske forringelse af arbejdsmiljøet kan man ikke fortsætte med at bruge ordet død, men man må gå over til mord, massemord.  Dårligt arbejdsmiljø er også en form for økonomisk kriminalitet, hvor arbejdsgiverne har en økonomisk fordel, som lønarbejdere betaler for med liv og helbred, og hvor der ikke er nogen strafmæssig opfølgning af betydning.

Menneskerettigheder for liv og helbred gælder reelt ikke i arbejdsmiljøet.

Kilde: http://www.arbejdskemi.dk