VLAK og DF´s aftale om personskat og pensionsfradrag
Af Henrik Herløv Lund

Offentliggjort: 15. februar 2018

Indledning
Den 6. februar. 20178 indgik VLAK – regeringen og Dansk Folkeparti en ”Aftale om lavere skat på arbejdsindkomst og større fradrag for pensionsindbetalinger”. [1]

Aftalen er indgået som en delaftale mellem regeringen og DF om en skattereform, der startede med regeringens udspil til en storstilet samlet skattereform. [2]

I forhandlinger herom er tidligere (sept. 2017) indgået en aftale om registreringsafgifter mm. [3] og en aftale om erhvervspakke (nov. 2017) med især nedsættelse af aktiebeskatningen [4].

Som forløber for beskæftigelsesdelen af indeværende aftale er endvidere mellem VLAK – regeringen og DF (aug. 2015) indgået aftale om den såkaldte jobreform fase I [5]og som forløber for pensionsdelen af indeværende aftale er (juni 2017) mellem samme parter indgået en aftale om først og fremmest indførelse af en såkaldt ”aldersopsparing”. [6]

I det følgende gennemgås i første del hovedindholdet i de aftalte skatteændringer

Dernæst undersøges i anden del effekterne af aftalen i forhold til de opstillede konkrete og overórdnede mål.

Endvidere analyseres i tredje del de fordelingspolitiske konsekvenser af skatteaftalen.

Endelig diskuteres i fjerde del den samlede virkning af de mellem DF og VLAK forskellige indgåede skatteaftaler nævnt ovenover.

Hovedindholdet i VLAK og DF's afsluttende skatteaftale

I det følgende gennemgås hovedindholdet i de aftalte skatteændringer, fordelt på henholdsvis beskæftigelses-, pensions- og indvandrerrettede tiltag mm. samt på sammensætningen af den samlede lettelse og finansieringen heraf.

For alle de i det følgende omtalte skattelettelser af personskat og pensionsfradrag gælder, at de indfases gradvist frem til 2025 og først når deres fulde værdi i 2025.

1.1. Beskæftigelsesdelen af aftalen.
Den første hoveddel af aftalen omhandler en række ”beskæftigelsesrettede” skattelettelser, der skal tjene til at opretholde og/eller øge arbejdskraftudbuddet, primært ved at øge kontanthjælpsmodtageres tilskyndelse til at arbejde gennem

  • at der indføres et nyt jobfradrag målrettet lavere lønindkomster
  • at loftet over beskæftigelsesfradraget endvidere forhøjes med 1000 kr.
  • og at bundskatten endelig nedsættes med 0,02 pct. point.

Det nye jobfradrag gives til fuldtidsbeskæftigede og skal relativt set give den største skattelempelse til
lavestlønnede. Fradraget udgør 4,5 pct. af den del af skattegrundlaget, som overstiger 187.500 kr.
Fradraget kan maksimalt udgøre 2.500 kr svarende til en skatteværdi på 645 kr. i en gennemsnitskommune.[7]

I den beskæftigelsesrettede del af skatteaftalen kan endvidere siges at indgå to mindre ændringer:

For det første at beskæftigelsesfradraget forhøjes med 1000 kr. Beskæftigelsesfradraget udgør i dag 9,5 pct., men er med Skattereformen fra 2012 aftalt at stige til 10,65 pct. svarende til 37.400 kr i 2023. Ved den yderligere forhøjelse i den nye skatteaftale stiger det maksimale fradrag til 38.400 kr. i 2025, hvorved indkomstgrænsen for det maksimale fradrag øges fra 351.200 kr. til 360.000 kr. [8]

Forhøjelsen sker for at modvirke at marginalskatten stiger som følge af denne ændring i sig selv, når pensionsindbetalinger ifølge aftalen (se længere fremme) fremover skal indgå i grundlaget for beskæftigelsesfradraget. Stigningen ville ellers fremkomme, fordi det maksimale beskæftigelsesfradrag opnås ved en lavere arbejdsindkomst end efter gældende regler. [9]

Den anden mindre ændring er, at bundskatten nedsættes med 0,02 pct. point. Det sker for at kompensere borgerne for, at kommunerne ikke som aftalt har gennemført en tilsvarende nedsættelse. [10] Forslaget angives at ville øge arbejdsudbuddet med knap 100 personer.[11]

1.2 Pensionsdelen af aftalen
Den anden hoveddel af aftalen rummer en række ”pensionsrettede” skattelempelser, der ifølge regeringen skal modvirke det såkaldte ”samspilsproblem” og øge tilskyndelsen til at spare op til pension.

Lempelserne af pensionsbeskatningen sker ved at øge fradragene for pensionsindbetalinger, idet der

  • indføres et ekstra skattefradrag for indbetalinger på pension
  • og grundlaget for beskæftigelsesfradraget udvides til også at omfatte pensionsindbetalinger.

Samspilsproblemet handler om, at det for nogle danskere ikke kan betale sig at spare op til pension, fordi de offentlige ydelser bliver reduceret i takt med, at folks pensionsopsparing vokser. [12] Dette problem er størst for ikke - topskatteydere og sidst i arbejdslivet, hvor opsparingsperioden er kortest, og fordelen ved den relativt lave pensionsafkastbeskatning er mindst.[13]

Den løsningsmodel, som VLAK – regeringen og DF med denne skatteaftale vælger, går ud på at øge fradragsværdien for pensionsindbetalinger. [14]

Dette gør man for det første ved at indføre ovennævnte nye pensionsfradrag for individuelle fradragsberettigede pensionsindbetalinger samt arbejdsgiveradministrerede pensionsindbetalinger med bortseelsesret, herunder ATP – indbetalinger. Der gives fradrag for pensionsindbetalinger efter AM – bidrag på op til 70.000 kr.

Fradraget er på 12 pt. for lønmodtagere med mere end 15 år til folkepensionen og 32 pct. for lønmodtagere med mindre end 15 år til folkepensionen. [15] I en gennemsnitskommune svarer det til en skattelettelse på op til 5.800 kr. for personer med mindre end 15 år til pension og op til 2.200 kr. for yngre personer.
Figur: Skatteværdi af pensionsfradraget. [16]

Herudover består aftalens tiltag til lempelse af beskatningen på pension for det andet i, at grundlaget for beskæftigelsesfradraget udvides til også at omfatte pensionsindbetalinger, herunder private indbetalinger til fradragsberettigede ordninger og arbejdsgiveradministrerede indbetalinger med bortseelsesret, inkl. ATP - bidrag.

Grundlaget for beskæftigelsesfradraget vil således fremover udgøres af den samlede arbejdsindkomst, INKL pensionsindbetalinger. [17]

1.3 Optjeningsprincipper

Endelig har DF som led i aftalen som det tredje hovedelement i skatteaftalen fået indført en række
optjeningsprincipper for diverse overførselsindkomster, nærmere bestemt for dagpenge og ressourceforløbsydelse, ledighedsydelse og fleksløntilskud samt også fået indført strammere opholdskrav for
kontant – og uddannelseshjælp.

Endvidere indføres delvis deltagerbetaling for danskuddannelse til udenlandske arbejdstagere.[18]

Indførelsen af optjeningsprincipper har karakter af opholdskrav for ret til dagpenge og
ressourceforløbsydelse, ledighedsydelse og fleksløntilskud. Opholdskravet går ud på, at man for at
oppebære ydelsen skal have opholdt sig lovligt her i Danmark eller i et andet EU/EØS-land i sammenlagt 7 år indenfor de seneste 8 år.

Endvidere strammes det allerede i Jobreform fase I indførte opholdskrav for uddannelses – eller
kontanthjælp om 7 års ophold ud af de seneste 8 til 9 års ophold ud af de seneste 10. Og der indføres et supplerende krav om 2½ års beskæftigelses indenfor de seneste 10 år, som forudsætning for ret til
uddannelses- eller kontanthjælp. [19]

De nye optjeningsprincipper for kontant – og uddannelseshjælp samt for dagpenge træder i kraft 1/1-19, mens de øvrige opholdskrav træder i kraft 1/1-20. [20]

1.4 Sammensætningen af skattelettelse og finansiering heraf

Aftalen giver en samlet skattelettelse på 5 mia. kr. Den provenumæssigt tungeste del af lettelserne er de ”pensionsrettede skattelettelser”, hvor indførelse af nyt pensionsfradrag + udvidelse af grundlaget for
beskæftigelsesfradraget med også pensionsindbetalinger sammenlagt vil koste lidt over 3½ mia. kr. Størst vægt herunder har det nye pensionsfradrag, som i sig selv alene koster over 3 mia. kr.

De ”beskæftigelsesrettede” elementer i skatteaftalen vil tilsammen koste omkring 1½ mia. kr., med det nye jobfradrag som sværvægteren herunder, idet det alene vil koste 1 mia.

Figur: Provenutab ved lempelser efter tilbageløb og adfærd. [21]

Finansieringen af aftalen består for det første i såkaldte ”reserver” dels fra den såkaldte ”Jobreform fase I”, dels fra den tidligere pensionsaftale ”Flere år på arbejdsmarkedet”. Herudover skaffer man for det andet midler gennem indførelsen af optjeningsprincipper, udskydelse af offentlige investeringer samt navnlig fra råderummet.

Finansieringen indfases som lettelser gradvist frem mod 2025.

Tabel: Finansiering – her hentes det anvendte provenu. Mia.kr årligt og akkumuleret 2018 - 2025. [22]

 

Årligt

Akkumuleret 2018 - 2025

Pulje fra aftale om flere år på arbejdsmarkedet:

2,5

17,7

Råderum:

0,7.

8

Pulje fra jobreform fase I:

0.5

3,6

Optjeningsprincipper:

0,6

3,3

Reduktion af offentlige investeringer:

0,5

2,5

Andet:

0,3

2,3

I ALT 2025

5

37,4

 

2. Effekter af aftalen i forhold til mål samt for offentlige finanser, samfundsøkonomi og velfærd

I den følgende del 2 undersøges effekterne af skatteaftalen i forhold til de opstillede konkrete mål samt aftalens overordnede mål, herunder for offentlige finanser og samfundsøkonomi og råderum.

2.1 Effekt i forhold til mål om at øge "incitament til arbejde"

Blandt regeringens mere konkrete mål for skatteaftalen har for det første været at bidrage til at løse det af regeringen formulerede problem om at øge forskellen mellem lønindkomst og kontanthjælp for
herigennem at bidrage til at øge incitamentet til at søge arbejde. [23]

Man kan her diskutere, hvorvidt det overhovedet er et relevant problem, idet der er tale om en
økonomistisk, neoliberalistisk betragtningsmåde, der ensidigt reducerer incitamenterne til at arbejde til at være et spørgsmål om økonomi.

Denne betragtningsmåde ser dermed for det første fejlagtigt bort mange andre grunde til at arbejde, f. eks. at arbejde i sig selv giver livet mening og mål, og at det giver fællesskab på arbejdspladsen.

Endvidere ser betragtningsmåden for det andet også fejlagtigt bort fra, at de, som i dagens Danmark er udenfor arbejdsmarkedet, er det af mange andre grunde end økonomiske, såsom handicaps, sygdom mm og brug af økonomiske incitamenter dermed langt fra løser problemet. [24]

MEN: Tager vi udgangspunkt i regeringens egen formulering af problem og mål, er det så lykkedes regeringen at løse problemet?

Ifølge VLAK - regeringen var situationen i 2016 den, at omkring 100.000 personer kun ville opnå en indkomstfremgang på 2.000 kr. om måneden eller mindre ved at være i beskæftigelse frem for at modtage offentlige overførsler. [25]

Figur: Antal personer, der ifølge regeringen har begrænset økonomisk incitament til at arbejde. [26]



Men det som ifølge VLAK – regeringens oprindelige intention skulle ændre på denne situation var først og fremmest regeringens forslag i dens oprindelige store skattesudspil om at fjerne loftet over
beskæftigelsesfradraget. Dette forslag er imidlertid i den nu foreliggende skatteaftale reduceret til, at loftet over beskæftigelsesfradraget hæves med sølle 1000 kr. Og godt nok er der herudover kommet et nyt
jobfradrag, hvis skatteværdi imidlertid maksimalt udgør omkring 645 kr. om måneden.

Det må hermed stå klart, at regeringens mål om substantielt at reducere gruppen med et forskelsbeløb på mindre end 2000 kr langtfra er blevet opfyldt. Hvilket som sagt er godt det samme, eftersom denne strategi bygger på en forfejlet økonomistisk, neoliberalistisk strategi.

2.3 Bagvendt og skæv løsning af samspilsproblemet

For det andet har det været regeringens konkrete mål med skatteaftalen at løse det foran nævnte
samspilsproblem. Det må her på den ene side anerkendes, at man er kommet et stykke henimod at løse det - i hvert tilfælde for mellemindkomster. [27]

Men den valgte løsningsmodel har på den anden side som anført været at forøge fradragsværdien af
pensionsindbetalingerne, hvilket er en noget bagvendt og indirekte måde at løse et problem, som jo i grunden handler om aftrapning af offentlige ydelser.

Da problemet jo som anført består i modregning af pensionsudbetalinger i ældrecheck eller i
folkepensionens tillæg, ville en mere direkte og logisk model have været at bløde op på grænserne for at modtage pensionstillægget og indføre en blødere aftrapning heraf. [28]

Med den valgte løsningsmodel med endnu flere fradrag opnår man – udover fordelingspolitiske
skævvridninger, jf. nedenfor – kun at komplicere det i forvejen stærkt komplekse pensions – og
skattesystem med endnu flere fradrag. [29]

2.4 Skatteaftalen opfylder langt fra regeringens egne mål i forhold til offentlige finanser og samfundsøkonomi

”Aftalen om lavere skat på arbejdsindkomst og større fradrag for pensionsindbetalinger” er som nævnt et led i regeringens udmøntning af dens samlede store skattesudspil.

I forhold til regeringens store politiske ambitioner heri om samlet at udmønte et provenu fra de offentlige finanser på mellem 15 og 22 mia. kr årligt i skattelettelser er denne reform langt fra regeringens hedeste drømme idet der kun udmøntes skattelettelser for årligt omkring 5 mia. kr i 2025. Mens VLAK – regeringens mål således langt fra er nået, lever aftalen på dette punkt bedre op til DF´s mål om at begrænse skattelettelsernes omfang.

Et andet centralt, samfundsøkonomisk mål for regeringen har været at øge arbejdskraftudbuddet med 7.600 personer, hvilket har været et led i regeringens 2025 plan [30], som samlet skulle øge arbejdskraftudbuddet med 55 – 60.000 personer frem til 2025. Denne forøgelse af arbejdsstyrken skulle ifølge VLAK-regeringen hjælpe til at forlænge opsvinget og øge beskæftigelsen og dermed styrke samfundsøkonomien og de offentlige finanser. [31]

I forhold hertil må man sige, at bidraget fra denne aftale i sig selv er ret så begrænset. Den nye skatteaftale med DF øger samlet set arbejdsudbuddet med 1350 personer.[32] Der er således et godt stykke vej til målet for det samlede udspil om at øge arbejdskraftudbuddet med i alt 7.600 og endnu længere til målet for
regeringens 2025 plan om at øge arbejdsstyrken med 55 – 60.000.

Og samfundsøkonomisk set må et så begrænset bidrag til arbejdsstyrken siges at være forsvindende lille.

2.5 Skatteaftalen forringer velfærden

Endelig har det været et indirekte mål for VLAK – regeringen, at en stor del af finansieringen af

skattelettelserne skulle hentes fra det såkaldte råderum, hvoraf man årligt vil bruge 9½ mia. kr. Det ville i givet tilfælde ikke være ”frie midler”, men midler som egentlig er afsat til at vedligeholde og opdatere
velfærden, og som er påkrævet, hvis den årlige realstigningstakt i det offentlige forbrug skal modsvare, hvad der kræves i demografisk og velstandsudvikling.[33] Det var altså VLAK – regeringens hensigt, at
skattelettelserne langt hen ad vejen skulle ske på velfærdens bekostning.

Dette på trods af, at en stor del af midlerne stammer fra forringelserne i den velfærdsaftale i 2006, hvori det ellers hed, at besparelserne skulle bruges til at fremtidssikre velfærden, ville VLAK altså lade velfærden betale skattelettelserne.

DF har imidlertid under forhandlingerne i hvert tilfælde delvis været imod finansiering af skattelettelser på bekostning af velfærden og i forhold hertil må man notere det som en vis imødekommelse af DF, at VLAK – regeringens planer i det oprindelige store skattesudspil om at bruge 9½ mia. kr. årligt af råderummet til skattelettelser i den her foreliggende, endelige aftale isoleret set kun beløber sig til 0,7 mia. kr årligt.

På den anden side betyder den råderumsfinansiering, som står tilbage i denne skatteaftale, alligevel, at der fra 2018 til 2025 akkumuleret bruges i alt 8 mia. kr. af midlerne fra råderummet på skattelettelser i stedet for på velfærd. DF kan således langt fra siges at have levet op til løfterne om at tilgodese velfærd i forhold til skattelettelser.

3. Fordelingspolitiske konsekvenser af skatteaftalen

I det følgende ses på fordelingsvirkningerne af skatteaftalen først for beskæftigede og dernæst for personer udenfor arbejdsmarkedet. Sidst diskuteres virkningerne af optjeningsprincipperne.

3.1 Skatteaftalens fordelingsvirkninger for beskæftigede

De fordelingspolitiske politiske konsekvenser af skatteaftalen er sammensatte. For det første er virkningen ganske forskellig for henholdsvis beskæftigede og for personer udenfor arbejdsmarkedet. For det andet er fordelingseffekten også forskellig igen for de forskellige dele af skatteaftalen. I indeværende afsnit
fokuseres alene på beskæftigede, mens situationen for personer udenfor arbejdsmarkedet analyseres i næste afsnit.

For beskæftigede gælder, at de beskæftigelsesrettede dele af aftalen (nyt jobfradrag, diminutiv forhøjelse af beskæftigelsesfradrag og minisænkning af bundskatten) samlet set trækker i retning af en lidt mere (men ikke meget mere) progressiv beskatning, jf. bilag 1.

Hovedelementet her er det nye jobfradrag, som er målrettet de lavtlønnede. Skattefradragets maksimale værdi nås ved en løn på ca. 243.000 kr, inkl. pension og ATP, hvilket ifølge regeringen skulle være den lavest mulige overenskomstmæssige løn for fuldtidsansatte. For lønindkomster herover har det samme værdi, men udgør hermed en faldende del af lønindkomsten, jo højere indkomst.

Figur: Skatteværdi af nyt jobfradrag absolut og i pct. af løn.[34]

Dette opvejes dog delvis af, at forhøjelsen af beskæftigelsesfradraget og reduktion af bundskatten giver lidt større lempelser til de højere lønindkomster målt i kroner og ører. Herved opnår de højere indkomster samlet set en lidt større gevinst i kroner og ører af de beskæftigelsesrettede skattelettelser.

MEN: Målt i forhold til indkomsten som procent af bruttoindkomst respektive af disponibel indkomst er det samlede resultat af de ”beskæftigelsesrettede” skattelettelser dog, at den relative lettelse målt i procent af indkomsten er størst for de lavere lønindkomster.

For de ”pensionsrettede” skattelettelser (nyt pensionsfradrag og udvidelse af grundlaget for
beskæftigelsesfradraget med pensionsindbetalinger) gælder også, at de målt i kroner og øre er større for de højere lønindkomster (vi taler her stadig beskæftigede), hvilket først og fremmest skyldes, at det nye
fradrag for pensionsindkomster ikke er afhængig af lønnens størrelse, men af omfanget af
pensionsindbetalinger, hvilket er størst for de højere indkomster.

Den samlede fordelingsmæssige effekt af aftalens skattelettelser af skat på arbejde og pension er hermed, at målt i kroner og øre opnår de højeste lønindkomster den største gevinst. Gevinsten for en HK´er på mindsteløn er ca. 60 % af gevinsten for en direktør og for en LO ´er op mod 2/3 af direktørens.

Figur: Økonomiske gevinster (målt i kroner) af samlede lempelser af skat på arbejde og pension.

Målt som andel af bruttoindkomst respektive disponibel indkomst er det dog de laveste indkomster samt mellemindkomsterne (funktionærgruppen), som opnår den højeste lettelse, idet skattelettelsen i pct. af disponibel indkomst for en HK´er udgør 1,2 %, for en LO´er 0,9 %, for en funktionær 1,0 % og for en direktør 0,6%. [35]

Sammenfattende kan man for de beskæftigede sige, at der for det første ikke er tale om en nogen
himmelråbende størrelse af skattelettelserne. Jobfradraget alene betyder for den lavtlønnede kun 50 kr. mere om måneden og inkl. pensionsfradraget stiger gevinsten kun til omkring 150 kr. om måneden ud af en lønindkomst på godt 18.000 om måneden. Ikke ligefrem noget der skæpper i kassen.

Ser vi for det andet på lettelserne målt i kroner og ører er det som så ofte før i de borgerlige skattereformer de rige, der scorer kassen med næsten 2 gange så stor gevinst som den lavtlønnede.

Set i forhold til VLAK- regeringens ambitioner kan aftalen hermed på ingen måde siges at leve op til ambitionerne. LA ´s løfter om ”historiske skattelettelser” er på ingen måde blevet indfriet [36], snarere er der tale om historisk små skattelettelser (og godt det samme af hensyn til velfærden). De omfattende maskerede topskattelettelser, som VLAK s udspil lagde op til ved at ville fjerne loftet over beskæftigelsesfradraget, er på ingen måde tilnærmelsesvis blevet realiseret.

Hvad angår DF må det vel på den ene side anerkendes, at det er lykkedes partiet at undgå større
skattelettelser og deciderede topskattelettelser, men på den anden side gælder, at lettelserne stadig er skævt fordelt og målt i kroner og ører ikke primært at gå til de, som betaler bundskat, hvad DF ellers havde erklæret som mål. [37]

3.2 Skattelettelsernes fordelingsvirkninger for personer uden for arbejdsmarkedet

De store tabere i denne skatteaftale er dog dem, der befinder sig udenfor arbejdsmarkedet.

For det første får de jo ikke nogen del i de ”beskæftigelsesrettede” skattelettelser, som jo primært er
fradrag i lønindkomst. Tabere bliver hermed arbejdsløse dagpenge – og kontanthjælpsmodtagere,
flygtninge og pensionister.[38] Og heller ikke deltidsansatte får noget ud af jobfradraget, som jo retter sig mod fuldtidsbeskæftigede.

Og for det andet vil mange indenfor de samme grupper heller ikke få noget ud af de ”pensionsrettede” lettelser, fordi de ikke betaler ind til pensionsordning, hverken arbejdsmarkeds – eller privat og dermed ingen fordel får af øgede fradrag for pensionsindbetalinger.

Og for pensionister ændrer skatteaftalen specifikt ikke ved, at godt en tredjedel af de nuværende godt 1 million folkepensionister har en sammensat marginalskat, som er højere end for en topskatteyder, selv om deres indkomst er det halve eller mindre af en topskatteyders.

Årsagen er, at deres pensionsudbetaling modregnes i ældrechecken eller i pensionstillægget, hvilket aftalen ikke ændrer på, netop fordi man har valgt den bagvendte løsningsmodel at ændre på fradragene og ikke direkte på aftrapningen. [39]

3.3 Fordelingsvirkninger af finansieringen

For kontanthjælpsmodtagere betyder aftalen, at de stort set ikke får del i skattelettelserne. Derudover bliver de også ramt af finansieringen af aftalen.

Det skyldes som tidligere anført, at en del af finansieringen som beskrevet kommer fra nedskæringer i kontanthjælpen, herunder det kontanthjælpsloft og den 225-timersregel, som den såkaldte ”jobreform fase I” indførte.[40]

Det er således kontanthjælpsmodtagere, som er med til at betale aftalens skattelettelser til de økonomiske velhavere.[41]

3.4 Virkninger af nye optjeningsprincipper

Endelig indfører skatteaftalen som beskrevet en række optjeningsprincipper for offentlige
overførselsindkomster.

På trods af, at VLAK – regeringen jo efter forhandlingssammenbruddet med DF op til jul hævdede ikke mere at ville give udlændingestramninger for skattelettelser, så er der hermed netop tale om en sådan
studehandel, hvor DF for sin accept af regeringens skattelettelser til gengæld får indrømmelser i form af udlændingestramninger.

Dette rammer udlændinge og udlandsdanskere, som for manges vedkommende i forvejen er økonomisk dårligt stillet, og det vender hermed den tunge ende nedad.

Og hermed bidrager aftalen til at skabe et indvandrerproletariat, som ikke har ret til social sikring eller kun til meget lave ydelser og som derfor vil være tvunget til at acceptere de dårligste job til den laveste løn. [42]

Hvilket igen vil undergrave danske lønmodtagere løn og arbejdsvilkår og fagbevægelsens kamp for at sikre overenskomstmæssige forhold og lønninger.

4. Samlet effekt af VLAK og DF's skatteaftaler

Som beskrevet tidligere sigtede VLAK – regeringen med sidste års udspil på en storstilet samlet

skattereform. [43] Men den endte som bekendt med at blive stanset ud i en række mindre forlig og
skatteaftaler med DF.

Sept. 2017 blev den første aftale om bilafgifter mm.
[44] indgået, siden fulgte nov. 2017 en erhvervspakke med især nedsættelse af aktiebeskatningen [45], herefter indgik i finanslovsaftalen for 2018 [46] også nogle skattelettelser[47] og endelig er nu i jan. 2018 kommet den her omhandlede person – og
pensionsskatteaftale.

Som nævnt blev der juni 3027 som forløber for pensionsdelen af indeværende aftale også med DF indgået en aftale om først og fremmest indførelse af en såkaldt ”aldersopsparing”. [48]

Spørgsmålet er nu, hvad den samlede effekt af disse delaftaler er?

4.1 Regeringens mål for skatteudspillet

VLAK – regeringens overordnede mål for dens store skatte udspil var som anført:

  • At udmønte et provenu fra de offentlige finanser på mellem 22 mia. kr årligt umiddelbart og 15 mia. kr efter angivelige adfærdsændringer i form af skattelettelser
  • At give maskerede topskattelettelser gennem at fjerne loftet over beskæftigelsesfradraget, afskaffe topskatten på de dyreste biler og fjerne udligningsskatten. [49]

Samlet var hensigten hermed klart – på trods af erklæringer om at ville tilgodese bundskatteyderne - at give de økonomisk mest velstående den største skattelettelse [50]

4.1 Er VLAK's mål for skattereformen opfyldt gennem delaftalerne?
Hvad angår målet om at lette skatterne med umiddelbart 22 mia. og efter adfærd og tilbageløb for 15 mia. kr. har delaftalerne sammenlagt lettet skatten med lidt over 8 mia. kr. [51]

Tabel. Samlede skattelettelser i delaftaler mellem VLAK og DF- mia. kr.

Delaftale

Varigt provenutab årligt

Akkumuleret provenutab 2018 -2025
(afrundet)

1. ”Flere år på arbejdsmarkedet” (pension)

0 [52]

 

2. ”Omlægning af bilafgifter”

0,5

[53]

3. Aktie - og erhvervsskatteaftale [54]

2,2

15

4. Finanslovsaftalen for 2018

1,1

8

4. ”Lavere skat på arbejde og større fradrag for pensionsindbetalinger”

4,7

37½

IALT

8,5

65

Selvom den store forkromede skatteaftale ikke blev til noget, er det således desværre set over det samlede forløb lykkedes VLAK at gennemføre skattelettelser for op imod halvdelen af sin målsætning. Og betragtet således er DF gået med til ganske store skattelettelser på trods af, at man angiveligt var imod dette.

Hvad angår den fordelingspolitiske virkning må det desværre også konstateres, at VLAK nåede for langt. Ifølge en beregning af CEPOS vil aftalen om erhvervspakken, aftalen om finansloven for 2018 og skatteaftalen fra 2018 til sammen give den største lempelse på i alt 10.625 kr til direktører, mens en funktionær opnår en gevinst på 9.550 kr. Det er betydelig mere til de højere indkomster end en LO ´er og en HK ´er, som kun får lettet skatten med henholdsvis 6.800 kr. respektive 6.550 kr. [55]

Figur: Økonomiske gevinster af samlede skattelettelser i aftale om erhvervspakke, aftale om finansloven 2018 (inkl. boligjobordning) og 2018 – skatteaftale, kroner. Jf. bilag 4.

 

Det ses, at den største økonomiske gevinst målt i kroner og ører tilfalder de højere indkomster - jo højere indkomst, jo større gevinst.

Det skal dog bemærkes, at der er forskellige mangler i denne beregning. F. eks er af CEPOS antaget, at alle fire persontyper får fuldt fradrag fra boligjobordningen, men ifølge Finansministeriet er det altovervejende de rigeste som bruger fradraget. [56] Endvidere indregnes heller ikke fordelingsvirkningen af nedsættelsen af bilafgifterne, som må vurderes primært at tilgodese de højere indkomster.

På den anden side medregner CEPOS heller ikke gevinster af aftalen om flere år på arbejdsmarkedet, der primært tilfalder lav- og mellemindkomster. [57] Den konkrete størrelse af henholdsvis fordelingen af fradrag i f. m. boligjobordning og gevinst af nedsættelse af bilafgifter foreligger imidlertid ikke opgjort.

Ser man bort fra disse dele af de indgående skatteaftaler og målt som andel af disponibel indkomst opnår de laveste indkomster samt mellemindkomsterne (funktionærgruppen) en lidt højere lettelse, idet skattelettelsen for en HK´er udgør 1,3 %, for en LO´er 1,0 %, for en funktionær 1,5 % og for en direktør 1,1%. [58] Målt i kroner er det imidlertid stadig de højere indkomster som høster den højeste gevinst, uanset fraregning af boligjobordning og andre ovennævnte delaftaler.

Ses over samtlige indgåede skatteaftaler har DF således langtfra opfyldt løfterne om primært at tilgodese de, som primært betaler bundskat.


[1]) VLAK – regeringen og DF: Aftale om lavere skat på arbejdsindkomst og større fradrag for pensionsindbetalinger. 06.02.18
https://www.fm.dk/nyheder/pressemeddelelser/2018/02/ny-aftale-lavere-skat-paa-arbejde-og-pensionsindbetaling

[2]) Jf. VLAK – regeringen: Sådan forlænger vi opsvinget – jobreform fase II. 29.08.17
https://www.fm.dk/publikationer/2017/saadan-forlaenger-vi-opsvinget
For en kritik heraf, se Lund, Henrik Herløv: VLAK s to skattesudspil – maskerede topskattelettelser betalt af velfærd. Sept. 2017. http://www.henrikherloevlund.dk/artikler/VLAKsskatteudspil.pdf

[3]) VLAK – regeringen og DF: Aftale om omlægning af bilafgifterne. 21.09.17
https://www.fm.dk/nyheder/pressemeddelelser/2017/09/ny-aftale-baner-vejen-for-billigere-og-sikrere-biler
For en kritik heraf, se Lund, Henrik Herløv: Mere skidt end kanel i VLAK og DF s aftale om bilafgifter. Sept. 2017. http://www.henrikherloevlund.dk/artikler/Aftaleomregistreringsafgift.pdf

[4]) VLAK-regeringen, DF og RV: Aftale om erhvervs- og iværksætterinitiativer. 12.11.17
https://www.fm.dk/nyheder/pressemeddelelser/2017/11/erhvervs_-og-ivaerksaetteraftale-ruster-danske-virksomheder-til-fremtiden

For en kritik heraf se Lund, Henrik Herløv: VLAK’s, DFs og RVs aktieskattelettelser er topskattelettelser ad bagvejen og forringer velfærd og lighed. Dec. 2017.
http://www.henrikherloevlund.dk/artikler/VLAKogDFsaktieskattelettelser.pdf

[5]) VLAK-regeringen og DF: Aftale om kontanthjælp – jobreform fase I.
18.05.15 http://bm.dk/da/Aktuelt/Politiske%20aftaler/Jobreform%20fase%20I.aspx

[6]) VLAK- regeringen og DF: Aftale om flere år på arbejdsmarkedet.
https://www.fm.dk/nyheder/pressemeddelelser/2017/06/ny-aftale-om-flere-aar-paa-arbejdsmarkedet

[7]) Jf. aftalen, s. 4 - 5.

[8]) Jf. aftalen, s. 5-6.

[9]) Jf. Faktaark om Justering af beskæftigelsesfradraget.

[10]) Jf. aftalen, s. 6

[11]) Jf. Faktaark – Nedsættelse af bundskatten.

[12]) Jf. Blædel, Mathias; Kenneth Praefke og Morten Crone: Nu kan det ifølge pensionsbosser betale sig at spare op til pension. Børsen, 07.02.18 http://borsen.dk/nyheder/avisen/artikel/11/191035/artikel.html

[13]) Jf. Venstreregeringen: DK 2025 – et stærkere Danmark. 30.08.16
https://www.fm.dk/publikationer/2016/dk2025

[14]) Jf. Faktaark – Bidrag til håndtering af samspilsproblemet.

[15]) Jf. aftalens, s. 3 og jf. Jeppesen, Issa: Skatteaftale sikrer bedr pensionsopsparing til danskerne. Dr.dk, 06.02.18: https://www.dr.dk/nyheder/politik/skatteaftale-sikrer-bedre-pensionsopsparing-til-danskerne

[16]) Kilde: Faktaark – Indførelse af nyt pensionsfradrag.

[17]) Jf. Aftalen, s. 5.

[18]) Jf. Aftalen, s. 8.

[19]) Jf. aftalen, s. 9 -10.

[20]) Jf Faktaark – Optjeningsprincipper.

[21]) Kilde: Aftalen, s. 7.

[22]) Jf. aftalen, bilag 1, tabel 4, s. 11.

[23]) JF. VLAK – regeringens 2025 plan, s. 75 – 76. https://www.fm.dk/publikationer/2017/vaekst-og-velstand-2025
For en kritik heraf, se Lund, Henrik Herløv: VLAK s 2025 plan – velfærd skal betale skattelettelser.
Aug. 2017. http://www.henrikherloevlund.dk/artikler/VLAKs2025plan.pdf

[24]) Jf. Tynell, Janne: Danmarks Socialrådgiverforening undersøgelse finder, at dårligt helbred er en markant årsag til, at folk er på kontanthjælp. 16.03.16
http://www.socialraadgiverne.dk/daarligt-helbred-markant-aarsag-folk-paa-kontanthjaelp/

[25]) Jf. ovennævnte 2025 plan, s. 76.

[26]) Kilde: Venstreregeringen 2025 – plan, s. 77.

[27]) Jf. Ingvordsen, Emil Søndergaard; Forsikring og Pension jubler over ny skatteaftale: Nu kan det betale sig at spare op. (Interview med administrerende direktør for brancheorganisationen Forsikring og Pension, Per Bremer Rasmussen). Dr.dk, 06.02.18
https://www.dr.dk/nyheder/indland/jubler-over-ny-skatteaftale-nu-kan-det-betale-sig-spare-op

[28]) Jf. Lund, Rune: Skæv og ulighedsskabende politik fortsætter med DF s velsignelse. Jyllandsposten, 09.02.18. https://jyllands-posten.dk/debat/blogs/runelund/ECE10295988/den-skaeve-og-ulighedsskabende-politik-fortsaetter-med-dfs-velsignelse/

[29]) Jf. Schytz, Jonas Juul: Vort skattesystem bliver gennemhullet af en byge af fradrag. AE – rådet, 29.12.17.
https://www.ae.dk/artikler/vores-skattesystem-bliver-gennemhullet-af-en-byge-af-fradrag

[30]) VLAK – regeringen: Vækst og velstand 2025. 30.5.2017
https://www.fm.dk/publikationer/2017/vaekst-og-velstand-2025

[31]) Jf. VLAK – regeringen: Vækst og velstand 2025, s. 64.

[32]) Jf. Hvass, Signe, Kenneth Praefke og Morten Crone: 54 kr. mere om måneden: ”Jobfradraget er endt som lidt af en fuser”. Børsen, 07.02.18
http://borsen.dk/nyheder/avisen/artikel/11/191037/artikel.html

[33]) Jf. Lund, Henrik Herløv: VLAK s 2025 plan – velfærd skal betale skattelettelser. Aug. 2017. http://www.henrikherloevlund.dk/artikler/VLAKs2025plan.pdf og jf.
Lund, Henrik Herløv: VLAK s to skattesudspil – maskerede topskattelettelser betalt af velfærd. Sept. 2017. http://www.henrikherloevlund.dk/artikler/VLAKsskatteudspil.pdf

[35]) Kilde: Egen beregning på basis af Faktaark -Skattelettelser for familietyper.

[36]) Jf. Ib, Helle: En blå pakke med lempelser, der ikke er prangende. Børsen, 07.02.18.
https://www.pressreader.com/denmark/dagbladet-b%C3%B8rsen/20180207/282157881699068

[37]) Jf. Lund, Rune: Skæv og ulighedsskabende politik fortsætter med DF s velsignelse. Jyllandsposten, 09.02.18. https://jyllands-posten.dk/debat/blogs/runelund/ECE10295988/den-skaeve-og-ulighedsskabende-politik-fortsaetter-med-dfs-velsignelse/

[38]) Jf. Dragsted, Pelle: Ny skatteaftale snyder pensionisterne og lader de arbejdsløse betale igen.
https://enhedslisten.dk/2018/02/06/ny-skatteaftale-pensionisterne-snydes-igen-og-de-arbejdsloese-betaler
Og jf. Nerup, Jakob: Hamrende asocialt. Opslag på Facebook.

[39]) Jf. Ældresagen: Skatteaftale svigter pensionister. 07.02.18
https://www.aeldresagen.dk/presse/pressemateriale/nyheder/skatteaftale-svigter-pensionister

[40]) Jf. VLAK og DF: Aftale om kontanthjælp – jobreform fase I. 15.112015.
http://bm.dk/da/Aktuelt/Politiske%20aftaler/Jobreform%20fase%20I.aspx

[41]) Jf. Enhedslisten: Pensionisterne snydes igen og de arbejdsløse betaler. 06.02.18
https://enhedslisten.dk/2018/02/06/ny-skatteaftale-pensionisterne-snydes-igen-og-de-arbejdsloese-betaler

[42]) Jf. Sørensen, Finn: Skatteaftale angriber tryghed for lønmodtagere. 07.02.18
https://enhedslisten.dk/2018/02/07/skatteaftale-angriber-tryghed-for-loenmodtagerne

[43]) Jf. VLAK – regeringen: Sådan forlænger vi opsvinget – jobreform fase II. 29.08.17
https://www.fm.dk/publikationer/2017/saadan-forlaenger-vi-opsvinget
For en kritik heraf, se Lund, Henrik Herløv: VLAK s to skattesudspil – maskerede topskattelettelser betalt af velfærd. Sept. 2017. http://www.henrikherloevlund.dk/artikler/VLAKsskatteudspil.pdf

[44]) VLAK – regeringen og DF: Aftale om omlægning af bilafgifterne. 21.09.17
https://www.fm.dk/nyheder/pressemeddelelser/2017/09/ny-aftale-baner-vejen-for-billigere-og-sikrere-biler
For en kritik heraf, se Lund, Henrik Herløv: Mere skidt end kanel i VLAK og DF s aftale om bilafgifter. Sept. 2017. http://www.henrikherloevlund.dk/artikler/Aftaleomregistreringsafgift.pdf

[45]) VLAK-regeringen, DF og RV: Aftale om erhvervs- og iværksætterinitiativer. 12.11.17
https://www.fm.dk/nyheder/pressemeddelelser/2017/11/erhvervs_-og-ivaerksaetteraftale-ruster-danske-virksomheder-til-fremtiden

For en kritik heraf se Lund, Henrik Herløv: VLAK’s, DFs og RVs aktieskattelettelser er topskattelettelser ad bagvejen og forringer velfærd og lighed. Dec. 2017.
http://www.henrikherloevlund.dk/artikler/VLAKogDFsaktieskattelettelser.pdf

[46]) Jf. VLAK og DF: Aftale om finansloven for 2018. 15.12.17
https://www.fm.dk/publikationer/2017/aftaler-om-finansloven-for-2018

[47]) Heri indgik fjernelse af udligningsskatten på udbetalinger fra stor pensionsopsparing, fjernelse af skatten på fri telefon og indførelse af permanent boligjobordning.

[48]) VLAK- regeringen og DF: Aftale om flere år på arbejdsmarkedet.
https://www.fm.dk/nyheder/pressemeddelelser/2017/06/ny-aftale-om-flere-aar-paa-arbejdsmarkedet

[49]) Jf. VLAK – regeringen: Sådan forlænger vi opsvinget – jobreform fase II. 29.08.17
https://www.fm.dk/publikationer/2017/saadan-forlaenger-vi-opsvinget
og jf. Lund, Henrik Herløv: VLAK s to skatteudspil – maskerede topskattelettelser betalt af velfærd. Sept. 2017. http://www.henrikherloevlund.dk/artikler/VLAKsskatteudspil.pdf

[50]) Jobreformen fase II, figur 2.8, s. 18.

[51]) Jf. Ritzau: Højtlønnede får ifølge CEPOS størst fordel af ny skatteaftale. Berlingske Politiko, 09.02.18
https://www.b.dk/politiko/cepos-hoejtloennede-faar-stoerst-fordel-af-ny-skatteaftale
[52]) Besparelser på angiveligt 2½ mia. kr. er kun fremrykning af skatteindtægter, der på længere sigt vil modsvares af øgede udgifter, jf. ”Aftale om flere år på arbejdsmarkedet”, s. 10 – 11.

[53]) Jf. Aftale om omlægning af bilafgifter, s. 8.

[54]) VLAK, DF + RV: Aftale om erhvervs – og iværksætterinitiativer. 12.11.17
https://em.dk/nyheder/2017/11-12-erhvervs-og-ivaerksaetteraftale^

[55]) Jf. Pedersen, Troels Beha, Kenneth Praefke og Morten Crone: Direktøren scorer ifølge CEPOS det største skattedyk. Børsen, 09.02.18.
https://www.pressreader.com/denmark/dagbladet-b%C3%B8rsen/20180209/281509341641904

[56]) Jf. Svar fra Skatteministeren til Rune Lund (EL) på spørgsmål nr. 132 af 11. december 2017 (alm. del). http://www.ft.dk/samling/20171/almdel/sau/spm/132/svar/1456766/1842288/index.htm

[57]) Jf. Finansministeriet: Ny aftale om lavere skat på arbejde og pensionsbetaling- så meget får du ud aftalerne.
https://www.fm.dk/nyheder/pressemeddelelser/2018/02/ny-aftale-lavere-skat-paa-arbejde-og-pensionsindbetaling

[58]) Jf. Pedersen, Troels Beha, Kenneth Praefke og Morten Crone: Direktøren scorer ifølge CEPOS det største skattedyk. Børsen, 09.02.18.
https://www.pressreader.com/denmark/dagbladet-b%C3%B8rsen/20180209/281509341641904