Der er politiske fanger i USA: Jalil Muntaqim.
Af Kit Aastrup

Offentliggjort: 15. december 2017

De sorte pantere i USA blev dannet i 1966.FBI besluttede at neutralisere denne organisation som ville hjælpe de sorte i deres sociale og politiske kamp. I løbet af kort tid myrdede FBI lederne, og siden har man myrdet løs på de sorte, som også udgør en stor del af de indsatte i fængslerne. Jalil Muntaqim blev medlem af panterne, og har siden 1971 været fængslet og er en anerkendt politisk fange i USA.

 

Den 66-årige Jalil Muntaqim sidder stadig i fængsel. Hans dom lød på 25 år til livstid, og han havde afsonet de 25 år i 2002, hvilket normalt betyder, at han skulle kunne prøveløslades. Men fængsels-myndighederne i staten New York nægter fortsat at løslade ham.

Siden 1971 hvor han var 19 år gammel har han siddet i en række af USA’s mest berygtede fængsler, deriblandt i Attica fængslet i den nordvestlige del af staten New York. Nu er han i fængslet Sullivan, som ligger ca. 4 timers kørsel nordvest for New York. Han er en af de længst indsatte politiske fanger i USA.

Ung revolutionær

Jalil Muntaqim, tidligere Anthony Bottom, voksede op i San Francisco. Som stor skoledreng var han medlem af borgerretsbevægelsen og deltog i gadedemonstrationer imod racisme og politibrutalitet. Som 18-årig blev han medlem af de sorte pantere (Black Panther Party for Self-defence). Han blev fængslet den 27. august 1971 anklaget for mordforsøg mod en politibetjent i San Francisco og siden anklaget for en mængde revolutionære undergrundsaktiviteter, herunder for drab på 2 politibetjente i New York. Efter 3 kaotiske retssager blev han sammen med 2 andre idømt den lange fængselsstraf. Han har altid erklæret sig uskyldig i drab og har også deltaget i et projekt for uskyldigt dømte. Beviserne mod ham var mildest talt også svage: Besiddelse af en pistol, da han blev arresteret, vidneudsagn fra to kvinder, der kendte dem, identifikation af et usikkert øjenvidne til forbrydelsen. Der var ingen fysiske beviser på, at han overhovedet havde været på stedet, hvor den skudveksling fandt sted, som førte til drabene på de to betjente.

COINTELPRO

Jalil Muntaqims navn var nævnt i dokumenter fra F.B.I.s hemmelige afdeling, COINTELPRO, som skulle neutralisere politiske modstandere, for eksempel medlemmer af de sortes befrielses bevægelser. Disse dokumenter og smædekampagner i medierne, der var igangsat af FBI og det hvide hus, hævdede, at disse borgerretsforkæmpere var ”terrorister”. COINTELPRO programmet blev bragt frem i lyset af en komité i kongressen i 1976, og den afslørede, at der var brugt ikke legale midler til at neutralisere sociale bevægelser inklusiv overvågning, fysisk afstraffelse, tortur, chikanerier, anstiftelse af voldelige fejder mellem individer og organisationer, overtalelse og fremsættelse af trusler overfor vidner, isolering og overfald af indflydelsesfulde ledere foruden direkte mord. Faktisk var den overvejende grund til, at mange medlemmer af de sorte pantere blev tvunget til at ”gå under jorden” og bevæbne sig, at FBI anstiftede en splittelse i partiet mellem fraktioner ledet af Eldridge Cleaver og Huey P. Newton.
På trods af mediernes fremstilling af de sorte pantere som ”terrorister” var hovedaktiviteten projekter i lokalsamfundet som gratis morgenmad til børn, sundhedsprogrammer, uddannelse samt oplysning om faren ved narkotika.

Indenfor murene

I fængslet kom han som helt ung til at dele celle med 2 lidt ældre sorte mænd, der var konverteret til Islam ligesom Malcolm X. Han diskuterede meget længe religiøse spørgsmål med dem og til sidst erkendte han, at han havde brug for en åndelig dimension i tilværelsen. Han konverterede til Islam og tog navnet Jalil Muntaqim.

Nogle måneder efter sin fængsling blev han far til en datter, som han har haft kontakt med igennem alle årene. Hun har nu selv børn og Jalil er blevet oldefar. Trods stor geografisk afstand, har han altid holdt kontakt med sin mor og resten af sin familie.

Mens Jalil var i fængselet i San Quentin i 1975-77 lykkedes det ham at organisere det første landsdækkende fængsels bønskrift til FN. Han etablerede den første revolutionære fængselsavis, der hed ”Arm the Spirit”. Den første fængselskampagne i 1976 resulterede i, at en international komite af jurister vurderede, at der var politiske fanger I USA.

Jalil Muntaqim har taget 2 bachelorgrader i fængslet, en i sociologi og en i psykologi, men fik ikke lov til at læse videre på master niveau. Han har skrevet bøger, noveller og digte, hvoraf nogle af dem er udgivet. Eksempelvis er hans skriftsamling ”We are our own liberators” kommet i 2. udgave i 2003. Han har været aktiv i talrige projekter og undervisningsprogrammer og har også deltaget i ”The Innocence Project”, en organisation, der forsøger at få uskyldigt dømte fanger frikendt. I 1997 var han medstifter af ”Jericho Amnesty Movement”, en organisation, der arbejder for anerkendelse og frigivelse af politiske fanger såvel i USA som i andre lande.

Virkelighedens ”Cold Case”

I 2007 blev Jalil Muntaqim sammen med 7 andre anklaget i en gammel sag fra 1971. Anklagerne handlede om et angreb på en politistation i San Francisco den 29. august 1971, som var et gengældelsesangreb for snigmordet på den fængslede George Jackson en uge tidligere. De anklagede var alle omkring 60 år. Jalils reaktion var følgende:

Jeg hørte jeg var arresteret fra en seddel, der blev sendt til mig fra politiet i San Francisco med en anmodning om 10 millioner dollars i kaution. Det er en falsk anklage og en heksejagt fra San Francisco politis ”cold case unit” (afdeling for henlagte sager). Jeg var allerede i politiets varetægt den 28.8.1971 og hændelsen fandt sted den 29.8.1971. Jeg tror disse arrestationer er et dække over og retfærdiggørelse af de millioner, der er brugt på en hævnakt mod de sorte pantere (Black Panter Party) og Black Liberation Army”.

Sagen faldt delvis fra hinanden men var til stor chikane for de involverede. Den betød, at Jalil kom til at tilbringe 18 måneder i varetægtsfængsel i San Francisco under meget dårlige forhold, hvorefter han blev sendt tilbage til Auburn fængslet i New York.

Ingen prøveløsladelse

I 2002 havde Jalil Muntaqim udstået minimumsstraffen på 25 år og har siden søgt om prøveløsladelse 10 gange. Selv om han opfylder alle betingelser for at blive prøveløsladt, har han fået afslag. Han har blandt andet haft 3 boligtilbud og et jobtilbud på hånden og hans risiko for tilbagefald er blevet vurderet til at være meget lille.

Skal man finde svaret på, hvorfor han endnu ikke er blevet løsladt kan det skyldes, at politiets broderskabsorden PBA (The New York City Patrolmen’s Benevolent Association) har ført en veritabel kampagne mod Jalil Muntaqim og Herman Bell, (som blev dømt i samme sag som Jalil). De to bliver fremstillet som voldelige ekstremister fra tresserne, som myrdede to politibetjente med koldt blod. De har i flere amerikanske byer samlet underskrifter ind for at få fængsels-myndighederne til at nægte prøveløsladelse for Jalil og Herman.

Jalil Muntaqim tilhører den gruppe frihedskæmpere som har måttet betale en høj pris, men har fortsat den revolutionære kamp i fængslet. I sit skrift: Hvad er en politisk fange? siger han:

”Mange af os var samtidige med Nelson Mandela i hans kamp mod apartheid. Medens vi kæmpede mod Jim Crow raceadskillelsen i USA. Medens Nelson Mandela blev anerkendt i hele verden som politisk fange, er der et kollektivt svigt når det gælder om at anerkende og ære vores modige revolutionære og frihedskæmpere”.

”I vores modstand mod den racistiske kapitalisme og imperialisme, må vi stå fast på vores kollektive forpligtelse til oprør som er nedfældet i USA`s uafhængighedserklæring. Vores modstand mod denne korrupte regering forlanger det af os, og det er vores pligt at støtte vores politiske fanger”.

Kilder:
www.freejalil.com
What is a political prisoner?: http://www.freejalil.com/blog46.html
www.thejerichomovement.com