Kina’s Kommunistpartis kommende kongres
Af Peer Møller Christensen

Offentliggjort: 16. oktober 2017

Den 18. oktober indleder Det Kinesiske Kommunistparti sin 19. kongres . På møderne i Folkets Store Hal i Beijing vil de ca 2000 delegerede fra lokale partiorganisationer fra hele Kina vælge den fremtidige kinesiske ledelse.

Først vælges de ca. 200 medlemmer af Centralkomiteen, som derefter vælger et Politbureau med 25 medlemmer, som så udpeger sit Stående Udvalg, på (i det nuværende udvalg) 7 medlemmer, som udgør den absolutte topledelse i Kina. På kongressen besluttes det også uformelt, hvem der på den kommende samling i Den Nationale Folkekongres (det kinesiske parlament) marts næste år skal træde ind på de statslige lederposter.

Den kinesiske præsident og generalsekretær for KKP, Xi Jinping, som blev valgt på den 18. partikongres går efter alt at dømme ind til de sidste 5 år i spidsen for Kina. Den kinesiske præsident kan ifølge den kinesiske forfatning kun sidde i to på hinanden følgende valgperioder, så om 5 år vil Xi være nødt til at gå af som præsident. Anderledes ser det ud med posten som Generalsekretær. Ganske vist har det i en årrække været en uskreven regel, at generalsekretæren ikke kunne sidde ud over sit 70’nde år, og da Xi i 2022, når den 20. partikongres skal afholdes vil være 69, burde han ikke kunne fortsætte som generalsekretær. Han har imidlertid siden han blev valgt i 2012 styrket sin personlige position i en sådan grad at det diskuteres, om han vil kunne blive siddende på posten som generalsekretær, som muligvis endda vil kunne omdefineres til posten som “formand” for kommunistpartiet, som den blev kaldt da Mao var leder af kommunistpartiet. Det kollektive ledelsesprincip , som blev etableret for at undgå at for megen politisk magt blev samlet hos en enkelt person er således sat under pres.

Det er lykkedes Xi at overtage beslutningsmyndigheden over den kinesiske økonomi, som ellers normalt har ligget hos premierministeren, som for tiden hedder Li Keqiang.

Xi har gennemført en omfattende kampagne mod korruption, som har haft til formål, at forbedre kommunistpartiets omdømme i befolkningen. Kampagnen har ført til afsættelse og eksklusion af en række højtstående partimedlemmer, som for de flestes vedkommende har været Xi’s politiske modstandere. Et antal pladser i centralkomiteen står derfor tomme, og Xi vil på kongressen kunne fylde dem ud med loyale folk.

Anti-korruptionskampagnen har også ramt højstående militærfolk, som bl,a, havde gjort det til en indbringende forretning at sælge militære udhævnelser og tildeling af rang. Det er derfor lykkedes Xi at gennemøre reformer af militæret og sætte loyale officerer ind på vigtige poster.

Det er efter alt at dømme også lykkedes for Xi at udmanøvrere de tidligere partiledere. Møderne i badebyen, Beidaihe, har ikke haft samme betydning for fordelingen af magtpositioner inden for partiet, som de havde ved den seneste - den 18. - partikongres, hvor den tidligere generalsekretær og præsident, Jiang Zemin, kunne bruge sin indflydelse til at forme især Politbureauets Stående udvalg.

Xi’s position blev yderligere styrket i oktober sidste år, hvor han blev omtalt som “kernen” i kommunistpartiet, noget som hans forgænger på posten, Hu Jintao ikke opnåede.

Dertil kommer at partichefen i millionbyen Chongqing, Sun Zhengcai, som mange opfattede som et muligt bud på en fremtidig leder af kommunistpartiet, i sommers - altså et halvt år før partikongressen - blev arresteret under anklage for korruption og siden ekskluderet af kommunistpartiet. Sun Zhengcai havde afløst den livstidsdømte, Bo Xilai, på posten som partichef i millionbyen, Chongqing, en magtfuld position, der åbner døren for yderligere avancement i partihierarkiet. Med eksklusionen af Sun, har Xi fjernet en mulig konkurrent i magtspillet i kommunistpartiet.

Men vigtigst af alt er måske Xi’s bestræbelser på at udmanøvrere kommunistpartiets magtfulde ungdomsforbund (Communist Youth League). Den tidligere generalsekretær og præsident, Hu Jintao, var på et tidspunkt i sin karriere leder af Ungdomsforbundet og havde sin magtbase blandt personer tilknyttet det. I perioden op til den 18. partikongres stod kampen i høj grad mellem to fraktioner inden for partiet, Ungdomsforbundsfraktionen og de såkaldte “Kronprinser”, dvs. børn af tidligere højtstående partiledere som har opnået magtfulde positioner inden for partiet eller i det kinesiske erhvervsliv. Alle havde forventet at det ville lykkes Hu Jintao at styrke ungdomsforbundsfraktionens position i Politbureauets Stående Udvalg, især efter udrensningen af “Kronprinsen”, Bo Xilai. Men en rød Ferrari kom i vejen. Hu Jintao’s vigtigste rådgiver, Ling Jihua, som også har en fortid inden for Ungdomsforbundet, havde foræret sin sød en rød Ferrari. Uheldigvis smadrede sønnen Ferrari’en totalt under en køretur, hvor han var ledsaget af to unge letpåklædte damer, som begge blev dræbt ved trafikulykken. Efter denne bastante afsløring af Ling Jihua’s formue, som havde muliggjort dette superluksuriøse forbrug, blev Ling arresteret og anklaget for korruption. Skandalen kom kort tid før den 18. partikongres og vanskeliggjorde Hu Jintao’s bestræbelser på at styrke Ungdomsforbundets positioner i de øverste ledelsesorganer. Resulatetet blev, at Ungdomsforbundet’s kandidater ganske vist fik 14 pladser ud af de 25 i Politbureauet, men i det 7-mand store Stående udvalg kun 2. Xi Jinping har derfor bestræbt sig på at koncentrere magten hos det Stående Udvalg, hvor hans allierede har flertalllet, og i sidste instans hos sig selv.

Skandalen omkring den røde Ferrari viser også, at konflikterne mellem de to fraktioner i realiteten står mellem to dele af den kleptokratiske elite, som ad forskellige veje har erhvervet magt, indflydelse og rigdom til sig selv, familiemedlemmer og nære bekendte.

Xi har fortsat fraktionskampen mod Ungdomsforbundet. For nylig udkom en bog med hans taler, hvor han kritiserer Ungdomsforbundet for at være “elitært”, “bureaukratisk”, “aristokratisk” og “ uden kontakt med den moderne ungdom”. Bevillingerne til Ungdomsforbundet er blevet halveret, lederen forflyttet og for nylig blev Ungdomsforbundets Universitet underlagt Kinas Samfundsvidenskabelige Akademi - reelt lukket.

Alt tegner altså til at Ungdomsforbundet vil miste en stor del af sin indflydelse, så Xi kan putte sine støtter ind i Centralkomiteen, Politbureauet og Det Stående Udvalg.

Spørgsmålet bliver så, om Xi om fem år vil forsøge at blive siddende på magten og på den måde opbygge en personlig status, der minder om Putin’s i Rusland.

Han kan ikke fortsætte med at være præsident, men kan måske manipulere med de uskrevne regler omkring posterne i partiet. Da han første gang blev omtalt som “kernen”, udtalte en ledende person for partiet, at reglerne om hvor længe en person kunne sidde på poster inden for kommunistpartiet ikke må betragtes som urokkelige.

Der er rygter om, at Xi vil forlænge den 69-årige Wang Qishan,s medlemskab af Politbureau’ets Stående Udvalg. Wang Qishan har stået for gennemførelsen af Xi’s antikorruptionskampagne og betragtes af mange som nr. 2 i kommunistpartiets hierarki - foran premierminister Li Keqiang. Der findes en uskreven regel inden for kommunistpartiet, der siger at ingen over 68 kan vælges til lederposter. Formålet med denne regel er at undgå at nogen kan sidde på en lederpost til vedkommende dør. Hvis kommunistpartiet tilsidesætter denne regel i forbindelse med Wang Qishan, kunne det være et forvarsel om, at Xi ved næste partikongres, som afholdes i 2022 vil gøre det samme, altså blive siddende på den absolutte lederpost i partiet. Det er før set, at lederposten i partiet og præsidentposten i Kina besættes af to forskellige personer.

Den 19. partikongres nærmer sig altså, og for mange menige medlemmer af Det Kinesiske Kommunistparti har optakten til partikongressen budt på et nyt fænomen. Kommunistpartiets organ Global Times har således kunnet fortælle, at kommunistpartiet hos private tech-firmaer har fået udviklet en række apps, ifølge Global Times over hundrede, som alle skal bruges i uddannelsen af partimedlemmerne. Gennem forskellige quizzer, kan partimedlemmerne udvikle deres viden om kommunistpartiet.

Apps’ene kan desuden bruges af partimedlemmerne til at komme i kontakt med hinanden.

Et andet aspekt ved disse apps er imidlertid at, som Global Times skriver, “ .. et stigende antal partiorganer bruger disse smartphone-apps til at overvåge og vurdere partimedlemmernes udvikling … apps’ene vil hjælp KKP med at vurdere udviklingen hos de mere end 90 millioner medlemmer på en synlig, sporbar og interaktiv måde.” (Global Times 2017/10/6 )

Det vil være forholdsvist enkelt for de føromtalte partiorganer på basis af de data, der indtastes i disse apps, at udarbejde ranglister og netværksdiagrammer over de enkelte partimedlemmer og deres kontakter, og på denne måde bl.a. erhverve sig et overblik over udbredelsen af specifikke holdninger og sågar eventuelle fraktionsdannelser inden for partiet.

Man kan godt få en fornemmelse af, at det politiske system i Kina på mange måder udvikler sig i en mere og mere autoritær retning - med en enkelt meget magtfuld leder og øget kontrol med borgere og partimedlemmer både gennem den fortsatte antikorruptionskampagne og nye teknologiske overvågningsmetoder. Partikongressen vil vise, om denne fornemmelse er velbegrundet eller ej.